Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

En stinkende kloak og flere opløftende temaer (Nør.LIV 4)

September 27, 2018

En stinkende kloak og flere opløftende temaer (Nør.LIV 4)

 

Dette er vores 4. bidrag til Nørrebro Liv. Det handler bl.a. om ”Den Stærke mand”, der bare stak af. Vi besøger Nørrebros første skole og danseboden ”Det Gamle Testamente”. Familien Ventegodts børn havde lang vej til skole. Her var ikke meget håb for kristendommen blev det sagt. Her var sandelig også en ”Grundtvigs Højskole”. I Ryesgade var en skolelærer, der underviste i at køre på Velcopeter.

 

Det første byggeri i Blågårds-kvarteret var forfærdeligt. Det var uden fortove og rendesten. Drikkevand måtte man hente fra brønde. Men så fandt man ud af, at vandet kom fra kirkegården. Hurtigt fik man etableret drikkevand fra Søerne. Men det blev kvaliteten nu ikke bedre af. Der var heller ikke noget lys i kvarteret. En udflugt om aftenen var ikke helt uden fare.

En stinkende grøft ville Magistraten ikke gøre noget ved. Det var ikke deres bord. Spildevandet fra grøften blandede sig med drikkevandet. Heegaards store jernstøberi lå på det nuværende Blågårds Plads. Her lå også et par lysstøberier og en voksdugsfabrik. Ja så var det Peter Hansens store og berømte blomstergartneri.

 

Kunstberider Jean Lustre købte fast ejendom i området. I år 1800 fik han tilladelse til at undervise i ridekunsten og andre legemsøvelser. Det var noget det bedre borgerskab så frem til. En gartner dyrkede rabarber på en del af jorderne. Navnet Rabarberland blev sandelig hængende.

Allerede i 1722 havde von Eckenburg indrettet et forlystelsessted i nærheden af Sankt Hansgade. Han optrådte som ”Den Stærke Mand” og det også i kirketiden. Det var utrolig var han kunne. Men pludselig var han væk. Han havde efterladt en masse ubetalte veksler og bristede pighjerter.

 

Når man læser diverse jubilæumsskrifter er der mange skoler, der gene vil være Nørrebros ældste skole. Men den der lå ved 12. blegdam, kan vel godt kalde sig dette. I dag er det omtrent på hjørnet af Trepkasgade og Blegdamsgade. Den blev oprettet i 1761. I en meddelelse fra Magistraten hed det sig:

  • En fattig og forknyt Studiosus terpede Katekismus med en flok landsbyagtige Børn, der var meget lidt fortrolige med Skriftstederne.

 

Forholdene var elendige. Der var dog godt nok 2 skolestuer og en lejlighed til læreren. Først efter lang tid gjorde Magistraten noget ved problemet.  Det skete med udnævnelsen af sigteren Frederik Høgh – Guldberg til skoleleder. Ja han gjorde skolen til en af de bedste almueskoler i København.

På Jødevejen (Møllegade) lå danseboden ”Det Gamle Testamente”. Navnet stammer ganske givet fra ”Den Mosaiske Kirkegård”, der blev anlagt helt tilbage i 1694. Det var i begyndelsen af 1800 – tallet, hvor jøderne blev forfulgt i København. Nogle mente, at de skulle gå med armbind.

 

Ude på Ydre Nørrebro lå gården Ventegodt allerede i det 18 – århundrede. I det 19 – århundrede var det slægten Melchior, der boede på stedet. Man kaldte dem for ”Jøderne på Ventegodt. Ejendommen lå omkring Esromgade/Lundtoftegade. Borgerskabets børn kunne dengang ikke nøjes med forstadens visdom, således gik grosserer Melchiors børn i skole inde på Højbro Plads. De kunne dog tage med mælkebønderne derind. Men de måtte kun betale 2 skilling for turen. Blev der forlangt 3 skilling, ja så måtte de stakkels børn gå den lange tur.

 

Ved Ølunds Mølle i nærheden af Nørrebros Runddel blev der i 1804 anlagt en reberbane af kaptajn i Borgervæbningen, Toksværd. Mølleren påstod at poppeltræerne tog for meget af vinden. Man besluttede derfor at fælde i disse i nærheden af Runddelen og så i stedet at plante linde- og elmetræer.

 

Da der endelig kom gang i byggeriet på Ydre Nørrebro kunne man i datidens medier læse:

  • Fattigdommen hersker. Mændene drikker og kvinderne sladrer tiden bort. Her er ikke meget Haab for Kristendommen.

Det sidste var vel sagt i forbindelsen med etableringen af Stefans Kirken. Bag ved kirken var der sket et forceret spekulationsbyggeri. Man vidste ikke rigtig, hvor jernbanestationen engang skulle anlægges. Et mylder af gadestumper opstod i kirkens nabolag. Skulle man fra stationen om vinteren og i efteråret var det en god ide med lange støvler. Man sank langt ned i dyndet.

 

Lidt længere ude, der hvor Haraldsgade i dag ligger lå lystejendommen Marielyst. Hvad de færreste sikkert ved, så blev der her indrettet en højskole, hvor Grundtvig ofte kom. Åbningshøjtideligheden fandt sted den 3. november 1856. Skolens første forstander var teologen C.J. Brandt. Der var foredrag om folkesagn og fædrelandets historie. En hjælpelærer, Rasmus Fenger underviste i landmåling, agerbrug, kvægavl og kemi. Om aftenen var det modersmålet, der var på skemaet. Men det gik nu ikke så godt for Grundtvigs Højskole på Nørrebro. Første år kom der 20 elever, næste år 16 og året efter kun 12.

 

Det første stykke af Ryesgade blev anlagt i 1858. Først i 1881 blev gaden ført igennem til Østerbrogade. Der blev påstået, at man på gaden havde set rotter lige så store som en hund. Og der var tusindvis af dem dengang i gaden. Det nordligst stykke var så godt som ubeboet.

 

En enkelt mand var dog godt tilfreds med dette. Det var løjtnant H. Schow. Han underviste folk i at køre på cykel eller som det hed dengang – Velcopeter. Den lukkede gade var eminent til dette formål. Annoncer fremhævede, at folk der lejede Velcopeter på hans plads kunne ”ride” til både Klampenborg og Lyngby, uden at passere stenbro.

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro