Egentlig kunne artikel have heddet En skibskaptajn fra Løjt. Men vi skal også kigge på  redere og værfter. På et tidspunkt overhalede Aabenraa både Flensborg og Sønderborg m.h.t. antallet af skibe. På et tidspunkt lå der 14 Aabenraa – skibe i Hongkong. Vi skal møde Hans Mathiesen, Familien Bendixen, Jørgen Bruhn og mange flere. I Aabenraa udgjorde rederne og
kaptajnerne eliten. Men egentlig kom en stor del af disse fra Løjt.

 

To sønner blev derude

Han var født i Dyrhave i 1818. Vi taler om skibskaptajn Hans Matthiesen. Også hans far,  Johan Conrad Matthiesen, der stammede fra Sundeved tjente penge på havet. Og
det var så meget, at han kunne købe sig en mellemstor gård. Det ville sønnerne, da også prøve. De tog alle til fire til søs, men de to af dem, blev derude. Men for sønnerne Hans og Johan var det en succes.

Hans Matthiesen tog i 1856 hjem på besøg. Han var kun 38 år, men havde de sidste 12 år ført skibe på de store have. Det var lige fra kaptajn på barken Orion til at føre fregatten Wodan.

 

Part i Wodan

Nu var det sådan, at jobbet som kaptajn på Orion havde han overtaget af sin far. Da han var hjemme i 1850/51 havde Hans allerede tjent så meget, at han kunne købe ¼ part i Wodan. Og så giftede han sig også med en datter af Boy Bendixen i Stentoft. Denne Boy var bror til skibets redder, Jacob Bendixen på Stolliggård. På  denne måde kom Hans så i forbindelse med Aabenraa og Monarkiets største skibsredder, agent Jørgen Bruhn. Han var tilfældigvis svoger til Jacob Bendixen.

Hans Matthiesen var kendt for sin dygtighed, med krigsårene 1848 – 1850 havde været meget vanskelige. De første år med Wodan gik dog heller ikke for godt. Men efterhånden voksede overskuddet og redderne var godt tilfredse med Hans. Han var altid blandt de skibsførere, der fik de bedste fragter.

 

Større ambitioner

De fleste skibsfører nærmest flygtede fra Sydamerika i 1851 til nye jagtmarker i de kinesiske farvande. Men Hans fandt en god indtægtskilde i fragtfart mellem Sydamerika og Australien. Til sidst i begyndelsen af 1856 accepterede han en fragt fra Melbourne til Batavia og derfra til Bremen. I juli havde han afmønstret folkene og senere tog han hjem. Han havde større ambitioner.

 

Det gode skib – Caroline

Wodan, der var bygget i 1838 var på 116 cl. Hans Matthiesen tænkte på et betydelig større skib – eventuelt på 180 cl. Boy Bendixen skulle være redder og ham selv kaptajn. Han tog selv ¼ part i skibet. Der var to parthavere mere i skibet. En dansker ved navn D. Lange, der boede i London og en mægler fra Hamborg, W. Braun. Skibet fik navn efter Brauns datter – Caroline. Aabenraas ældste skibsværft Paulsen skulle bygge skibet.  Den 3.2. 1857 skrev Matthiesen således til Lange:

 

• Min Svigerfar B. Bendixen og jeg og en Ven mere ere Deres eneste Medrhedere, og jeg haaber, at dersom vi maa have nogenledes Held, at vi alle skal tjene gode Penge, thi det bliver et udmærket stærkt og godt Skib, alt bygget af dansk Eeg, som nu er en stor Fordeel. Skibet bliver cirka 180 Commertzlæster, 500 Tons, Bygmetseren faar for hver Læst 224 Rbdlr. som De vil se i Contrakten, derfor leverer han Skibet i Vandet, siden har vi selv at anskaffe Kobber, Tauværk, Seil, Ankere, og Kjæder pp. Skibet vil komme paa 320 Rbdlr. pr. Læst færdig til Søs, med Udproviantering og 2 Maanedspenge udbetalt, og Assuranse, maaske lidt mindre eller mere, som nu ikke kan beregnes så helt nøie.

 

Dårligt træ skulle kasseres

Men selv om redderne var velhavende, var det ikke helt så let at skaffe pengene. Det var en anseelig sum på 57.600 rigsdalere, der skulle fremskaffes. Man måtte foretage ekstra lån, særlig da det viste sig at skibet blev på 196 cl.

Mester Paulsen var god til at bygge skibe, men han var også interesseret i, at så lidt tømmer som muligt gik til spilde. Hvad gavnede gode fragter, når skibet var dårligt? Dagligt gik Hans Matthiesen derfor ud til Tømmergården ved Sønderport, for at tjekke, at hvert dårligt stykke træ blev kasseret.

 

Mange skibe blev bygget

80 mand var beskæftiget. Det var ikke alene Caroline, man arbejdede med. Men også det store fragtskib, Himalaya på 287 cl. Det blev bygget for Jacob Bendixen på Stolliggård. Men også andre skibe var man i gang med at bygge i Aabenraa.

 

Gode år for Caroline

Ude på Tømmergården skred arbejdet godt fremad på Caroline. Den 27. juli 1857 kunne Hans Matthiesen berette til London, at der kun var 4 uger tilbage til skibet kunne løbe af stablen. Desuden kunne han oplyse, at han allerede havde sikret sig fragt fra Hamborg til San Francisco. Den 15. sept. skete stabelafløbningen og den 25. oktober ankom Caroline til Hamborg.

I december 1857 forlader Caroline Hamborg på vej til San Francisco. Men det bliver ikke nogen rekord – rejse. Ud for den engelske kyst bliver skibet ramt af uvejr, der varede i mange uger. Først den 11. juni ankommer Caroline til bestemmelsesstedet. Efter endnu et par ture kan Hans Matthiesen sende sine reddere veksler på i alt 1.920 Pund Sterl.

 

Skibsredder

I 1863 bliver Hans Matthiesen skibsredder. Først i 1904 afsluttede den aktive mand sit liv. Hans Matthiesen var blot en af utallige foretagsomme kaptajner, der i næsten 200 år satte deres præg på Aabenraa og Løjts liv. De satte sig deres præg på områdets udvikling i godt og ondt.

 

Kaptajner fra Løjt

I 1855 levede 368 personer af søfarten i Aabenraa. Det svarede til 7,5 pct. af befolkningen. Det sjove er, at når vi kigger på Rise Herred, så levede 619 eller 11,9 pct. af søfarten. Og af 56 nybagte kaptajner, ja så var kun 22 født i Aabenraa. Det kan fastslås, at det gennemgående var sønner eller efterkommere af større gårdmænd på Løjt, der blev kaptajner. Det var jo nødvendigt at have kapital for at erhverve en skibspart, og uden en sådan blev man næppe kaptajn.

Ofte var det den ældste søn, der fik gården, mens de andre gik til søs. Når de så  havde tjent en passende sum penge, vendte de tilbage og købte sig en større eller mindre landejendom, som de så drev som en slags bierhverv.

Ofte var man beslægtet ved indbyrdes giftemål. På den måde udgjorde kaptajnerne en særpræget race.

 

Hertugdømmets største handelsflåde

Således stammede Niels Hohlmann fra en stor gård i Løjt Kirkeby. Da faderen døde blev gården udstykket, og alle sønner drog til søs. Niels blev gift med en datter til Jacob Bendixen, og i 1855 solgte denne for 4.800 rbd. Goft 18 tdr. land til sin svigersøn til oprettelse af et familie sted. Her byggede Hohlmann gården Valhalla. I 1862 købte han yderligere et stykke land for
2.650 rbd. Sine penge anbragte han i Gustav Rabens skibe. Hans Matthiesen købte under sit ophold hjemme i 1857 afdøde kaptajn Jes Jessen Ravns ejendom i Stentoft for 5.630 rbd.

Og sådan kunne vi blive ved med eksempler. I 1863 havde Aabenraa hertugdømmet Slesvigs største handelsflåde, og der var 26 skibe over 100 cl.

 

Skjulte anpartshavere fra Hamborg

Antallet af dampskibe voksede, men det gik langsomt. I 1863 var der 16 stk. i Aabenraa. I 1850erne oplevede sejlskibene deres storhedstid. Men pludselig kunne en fragtdamper fragte mange gange mere end et sejlskib. I historiebøgerne kan vi læse, at Aabenraa – skibene blev ejet af lokale. Men det er ikke helt korrekt. Forretningsforbindelser fra Hamborg har haft en betydelig andel i skibene. Således kunne Hamborg – firmaet, Bolten og Pinckernelle foruden deres investeringer i Aabenraa – skibe, også skaffe disse bedre fragter. Mange Aabenraa – redere havde også penge stående i handelshuse i Hamborg.

 

12 Aabenraa – skibe i Hongkong

Bemærkelsesværdigt er det dog, at Aabenraa – skibe med mandskab fra området og bygget i byen tog så stor andel i oversøisk fart. Man kunne på et tidspunkt finde hele 12 Aabenraa – skibe på en gang i Hongkong Havn. I Kina blev Aabenraa – skibene, Chico og Canton engageret af et engelsk handelshus til at sejle op af Yangtze – Floden. Chicos skæbne har vi tidligere omtalt her på siden.

 

Problemer med passagerer

Hans Matthiesen førte Aabenraa- skibet, Orion fra 1844 – 1850. Det var dengang man sejlede med, brænde, okser, mel og passagerer. Losse – og lastetiden tog dengang også flere uger. Caroline gik den 7. 11 . 1858 fra Melbourne til San Francisco med 80 passagerer. Rejsen forløb godt, og skaffede Caroline et godt ry som passagerskib. Man kan godt forstå, at kaptajnerne dengang ikke altid regnede passagerer som den bedste fragt. Således berettede kaptajnen fra turen dengang:

• Mit unsern Passagieren ging alles so weit gut ab, freilich machten sie es bisweilen etwas schlimm, bliessen die Lampen aus und schlugen sich mit Revolvers und Messern, doch kamen sie mit dem Leben davon und gaben der Caroline einen guten Ruf hier, was uns viel geholfen hat, wieder Passagiere zurück zu bekommen…….

Først ved jernskibenes ankomst måtte Aabenraa – værfterne give fortabt. Disse konstruktioner krævede så meget kapital og teknik, at her kunne man ikke være med.

 

 

Personlig forhold mellem partshavere

Men en anden ejendommelighed springer i øjnene. Og det er det personlige forhold mellem parthavere som ofte var slægt og venner. Et fåtal af familier var kapitalstærke nok til at nedsætte sig med rederi – virksomhed. Vi har allerede hørt lidt om Jacob Bendixen. Han var født i Stollig, hvor han overtog en beboelse efter Nis Bendixen.

 

Creole – dengang Aabenraas største skib

I 1809 blev han fører for en galease fra Helsingør. Senere førte han flere danske og norske skibe. I 1813 blev han gift med Jørgen Bruhns søster Margrete Marie. I 1824 byggede han sammen med Jørgen Bruhn, fregatten Creole (143 CL). Den var dengang, Aabenraas største skib. Bendixen blev venner med Kejser Pedro i Rio. Dette førte til gode fragter. Og Bendixen fik også et stykke land foræret af kejseren. I 1829 købte Bendixen den store Stolliggaard.

 

Bendixen døde fattig

Bendixen blev redder for fregatskibene Wodan (116 CL), Napoleon (151 CL), Hindoo (235 CL), Hindostan (259 CL), Himalaya (296 CL). I 1858 var han monarkiets næststørste redder. Hans største nybygning kostede ham penge. Han måtte låne i alt 11.200 rbd. Og Himalaya var hvis nok et svagt skib. Det kørte så dårlig for Jacob Bendixen til sidst, at han var en fattig mand, da han døde.

 

Jørgen Bruhn var den største

Han blev langt overgået af sin svoger, Jørgen Bruhn. Denne spillede en stor rolle i Aaabenraa i det 19. århundredes første halvdel. De ældste Bruhn’er, var præster. Historien om Jørgen Bruhn og hans fangenskab, har vi tidligere berettet om. Jørgen Bruhn ejede på et tidspunkt syv møller. Blandt disse var Nymølle og Slotsmøllen. Han overtog også Knappen.

I sin skibsreder – virksomhed var han lige så omsorgsfuld, som i sine andre investeringer. Han indførte den moderne amerikanske skibsbygningsteknik. Det første af 31 skibe, der blev bygget efter denne metode var Caravane fra 1823. Den driftige mand, der byggede på sit eget skibsværft døde i 1850. Han var monarkiets største skibsreder og Aabenraas største skatteyder.

Allerede før 1848 var han blevet udnævnt som agent. Når Frederik den Syvende overnattede i byen, var det hos Jørgen Bruhn. Da han var omkring 70 år, gik han i gang med endnu et projekt, Kalø – værftet. Han fik seks sønner. Og ved hans død fulgte 300 hans sidste rejse. Hans virksomheder stod og faldt med ham. Således gik det ikke mange år efter hans død, før værft
og rederi blev likvideret.

 

Rederne var de sande hersker

Rederne var de sande hersker i Aabenraa. Mange indbyggere i byen var afhængige af dem. Både Sønderborg og Flensborg blev sejlet agterud af Aabenraa. I 1863 grundlagde Julius Ebsen en privat navigationsskole i Aabenraa. Før den tid underviste en privatlærer Peter Boysen i navigation i Løjt Skovby. Imponerende var det, at hvert år gik 2 – 300 søfolk op til eksamen. Måske var Aabenraa – værfterne også årsag til Aabenraas sejr ude på de store have.

 

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Litteratur Løjt
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler

Om Søfart i Aabenraa og Løjt
Læs:

• Aabenraa – som søfartsby
• Flere skibe fra Aabenraa
• Skibe fra Aabenraa
• Aabenraa – før Prøjserne
• Briggen Chico fra Aabenraa (b) og mange flere 

 

• Hvis du vil vide mere: Om Løjt
• Anekdoter fra Løjt
• Løjt Land – fra begyndelsen
• Løjt Land – nordøst for Aabenraa
• Løjt – mellem dansk og tysk
• Løjt, Løjtninger og Løjt Land og mange flere 

Redigeret 21. – 11. 2021