Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

En Ridder fra Gallehus

Maj 13, 2015

En Ridder fra Gallehus

Sagn, vandrehistorier og myter holder ikke altid sandhedsværdien. Men de er sjove at fortælle. Her beretter vi om Ridder Holt, der havde en stor gård ved den gamle hedevej. Og det skulle være her, hvor Gallehus Skov ligger i dag. En brønd, der i 1880erne kun var tildækket af et par stykker træ skulle have været tilknyttet gården. Ridderen gemte sin skat i Helligdammen, da han skulle i krig. Da han kom hjem kunne han ikke finde den. Måske ligger skatten der stadig? Og så beretter vi også om et lille tinkrus og en mystisk kobberplade. Hvem var afsenderen?

På kanten af sandheden

Da vi nu var i Gallehus for at skrive den tredje historie om guldhornene faldt vi over denne historie, som også indeholder en del mystik. I sådanne historier bevæger vi os altid på kanten af konspiration, myter, sagn og vandrehistorier. Men sådanne historier er også værd at bevare.

Ved en hedevej

For det er ganske vist, at der i gamle dage har været en vej fra Gallehus over heden til det såkaldte bomhus ved Ribelandevej. Denne hedevej skal i sin tid, have været meget benyttet.

En ridder og en brønd

Efter et gammelt sagn skulle der have boet en Ridder Holt ved denne hedevej på det sted, hvor nu Gallehus Skov ligger.

Fra det store dige på nordsiden af den såkaldte gamle skov går der et mindre dige mod syd. I denne vinkel var der før en brønd, som kun var tildækket med nogle stykker træ. Den var næsten usynlig.

Fra Tønder Kommuneskole var vi et par gange på udflugt i skoven. Og jeg kan da også huske, at der var løb i skoven, hvor gamle Arthur og Gerd Larsen deltog. De blev sikkert ikke advaret mod denne brønd, og det gjorde vi heller ikke.

Men i 1880erne, når børnene var på udflugt i skoven skulle børnene passe på denne brønd. De store advarede altid de små, når der skulle leges røvere og soldater mellem træerne.

Denne brønd skulle stamme fra Ridder Holts gård. For det var netop her hans riddergård ifølge sagnet skulle ligge.

Helligdam

Vest for skoven lå galgeagrene og i den sydlige del af disse, var der en mose, der kaldtes Lysmose. Her lå den såkaldte Helligdam. På dette sted skulle man ikke komme, for her var der fuldstændig bundløst.

Her i Helligdammen havde Ridder Holt sænket alle sine skatte ned, da han drog i krig. Da han så kom hjem, og skatten skulle fiskes op, kunne han ikke finde den. Den var antagelig sunket helt ned i det bundløse morads. Og der ligger den måske den dag i dag.

Et tinbæger

I 1897 var J.C. Gregersen fra Møgeltønder ved Helligdammen for at se, om den var bundløs. Og han kunne konstatere, at der var virkelig dynd og mudder nedenunder. I grøftekanten ved den nye vej, fandt J.C. Gregersen et lille tinbæger, der var 3 cm højt og 2 cm i diameter. Måske stammer dette bæger fra Ridder Holts skat. Man kan aldrig vide.

En kobberplade

En arbejder, Peter Christensen fra Abild, der i 1880erne arbejdede i marken tæt ved Rosinfeldt, fandt der, hvor den gamle hedvej havde været, en kobberplade. Den var fint graveret men med en uforståelig skrift.

Han solgte den i 1894. Det viste sig, at indskriften var på dansk og skrevet i spejlskrift. Antagelig stammer pladen fra det 16. århundrede.

Var afsenderen, Schackenborg?

Måske er det gået tabt ved en eller anden hændelse og afsendt fra Schackenborg. Pladen var cirka 9 cm lang og 5 cm bred. Pladen havde følgende indskrift:

  • R.

Kronen og disse Nordiske Riger

Angenemen Dyktige Raad

Elskelige Ven Exelense

Nyte Troskabe Ly og

Værdighed.

Len. Zeich.

I kanterne stod der også små sætninger:

  • Jordisk Sligt frydre mig
  • Hjerteligkjærdt. Højt Grevelige Ære
  • Velstand at bære har Gud
  • Mig beskjerd Hos Kongen jeg Nyde fra

Måske skal disse sætninger læses i en anden rækkefølge.

Hvor befinder pladen sig?

Hvor pladen nu befinder sig, er ikke godt at vide. Måske befinder den sig på et museum i København eller nede i Tyskland. Og de stakkels museumsfolk aner ikke, hvor pladen er fundet.

Den sidste historie har selvfølgelig ikke noget med Ridder Holt at gøre, men egentlig passede mystikken jo meget godt ind i sagnet.

 

Kilde: Se

  • Litteratur Tønder
  • Litteratur Møgeltønder
  • Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: Om Gallehus, Møgeltønder og Schackenborg, Se her:

  • Guldhornene i Gallehus – den tredje historie
  • Guldhornene fra Gallehus
  • Guldhornenes ældste historie
  • Møgeltønders historie
  • Præsten fra Daler
  • Oprør i Møgeltønder
  • Overinspektør på Schackenborg
  • Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack
  • Dagbog fra Møgeltønder
  • Møgeltønder Kirke
  • Møgeltønder – dengang
  • Schackenborg i Møgeltønder

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder