Cornelius Petersen oprettede den mest moderne gård i Tøndermarsken. Gården Vester Anflod havde både malkemaskine og elektrisk strøm. Petersen havde også  nogle gode ideer om selvstyre. Men efterhånden blev disse ideer en tvangstanke. Han endte nærmest nationalsocialist med Frits Clausen som sit store forbillede.

 

Den moderne gård

Vi befinder os i denne artikel midt ud i Tøndermarsken på gården Vester Anflod. Og ikke mindst livet, som det udspillede sig – dengang på en gård i marsken. Gården var arkitektonisk helt anderledes. Den blev drevet meget moderne.

Gården havde et 17 meter højt stråtag, bygget fra længe til længe hen over gårdspladsen. Laden var på  cirka 20 meter gange 20 meter. Ko/ hestestalden var lige så stor.

Manden, der byggede denne moderne gård, var en rebel, en nytænker. Men som til sidst fik nogle ideer, der ikke rigtig svarede til hans oprindelige filosofi.

 

Stormflod opslugte stedet

Helt tilbage i historien kender vi stedet. En stormflod opslugte den lille landsby og kirken. Men en slægtsgård blev senere etableret på stedet. Fra 1680 til 1904 var gården i Familien Carstensens eje. Marskgården Westerfeld blev oprettet i 1849 i forbindelse med en deling af Vester Anflod. Således kunne begge brødre hver få deres gård.

Christian Mathæi Carstensen født på Vester Anflod aflagde borgered i Tønder i 1797 som købmand. I perioden 1811 til 1812 var han kæmner i Tønder.

 

Friser i sit hjerte

Cornelius Petersen var storbonde, friser og ikke mindst rebel. Han blev født på halvøen Ejderstedt. Oprindelig talte man her frisisk. I løbet af 1600 – tallet skiftede dette dog til plattysk. Det var dette sprog, Petersen voksede op med. Ja det vil sige, at hans uddannelses – og kultursprog var højtysk. Senere i livet lærte han frisisk og dansk.

I 1905 erhvervede han gården Vester Anflod lige i nærheden af det dansk talende Møgeltønder. En ny gård blev opført i 1914.

Faderen var skolelærer og interesseret i lokalhistorie. Moderen stammede fra et veletableret gårdejerdynasti i Ejderstedt.  Op væksten var præget af tysk i sproglig og kulturel henseende, med en udpræget slesvigsk farvning åben for frisiske og danske elementer.

 

Slesvig og Holsten skulle forblive sammen

Petersen startede sin karriere som landmand hos en slægtning i Nordfrisland. Derefter gik han på landbrugsskole i Holsten.  Han hadede det preussiske bureaukrati. På den måde kom han i kontakt med danske foreninger, der havde den samme fjende. Efterhånden dukkede han op som gæst ved danske møder
og festligheder.

 

Dannevirke og Slien var den rigtige grænse

Han støttede venstrefløjen af tysk liberalisme. Han var skeptisk over for krigen og sandsynligheden over for en sejr. Efter krigen fortsatte han med at støtte
de tyske venstreliberale. Udsigterne til danskernes overtagelse af Nordslesvig drev ham tættere mod den danske side. Men han ønskede dog ikke en adskillelse mellem Slesvig og Holsten.

Petersen argumenterede for, at alle indfødte slesvigere nord for det gamle etniske skel ved Dannevirke og Slien var nærmere tilknyttet Skandinavien end til Tyskland.

I adskillige artikler udviklede Petersen sin filosofi om Slesvig og især Nordfrisland. Han holdt sig til den danske version af historien, som påpeger at befolkningen i Slesvig ikke har tyske rødder. Men Petersen forlangte, at Danmark indrømmede dem en lokal selvforvaltning.

 

Friserne udsat for vold og overgreb

Han mente, at fremmedherredømme gennem tiden havde bevirket at de lokale mindretal havde lidt overlast. Landbefolkningen havde været underkastet vold og religiøs omvendelse. Han mente, at det var forkert, at man skulle give afkald af det oprindelige sprog for at blive noget i samfundet.

Den skade som især lærere og præster forvoldte, var særlig alvorlige, fordi de ændrede frisernes basale selvopfattelse.

 

Nordfrisland – stadig tysk

Afstemningen i 1920 afspejlede ikke hans ønsker. Hans fødeegn Nordfrisland var blevet ladt tilbage på den tyske side. I 1922 kom hans utilfredshed frem. Hans opfattelse af et bondesamfund var ikke et samfund af ligemænd. De ledende familier skulle have en ophøjet status, men de var samtidig forpligtet til særlige forpligtelser over for fællesskabet og dets svageste medlemmer.

 

Bondens selvstyre

Den økonomiske krise i det sønderjyske landbrug i midten af 1920erne forstærkede hans beslutning om at oprette protestbevægelsen Bondens Selvstyre.
Bevægelsen rettede også en voldsom kritik mod den måde, det danske selvstyre.

I tilknytning til bevægelsen opstod det sønderjyske Bondeværnet. Man udgav bladet Folkets Selvstyre. Og i dette blad havde Cornelius Petersen rig mulighed for at agitere for sine synspunkter. Man ville have indført det nationale diktatur.

Selvstyrebevægelsen ville oprette en selvstændig bonderepublik, delvis efter forbillede af den ældgamle nordjyske bondebevægelse fra Middelalderen. Den blev ledet af Skipper Clement.

 

En god agitator

Man udsendte sågar egne pengesedler. En krone sedlen havde på den ene side et billede af Cornelius Petersen og på den anden side et billede af den imponerende gård, Vester Anflod.

En resolution blev sendt til Christian den Tiende. Man opfordrede til at Sønderjylland fik sin egen administration, men beholdt sit tilkørselsforhold til
Danmark. Men dette afviste kongen.

Petersen havde tæt kontakt til Dannevirke – bevægelsen. I 1924 gik han ind i De jyske Separatister.  Cornelius Petersen var en god agitator. Hans protestmøder samlede mange sympatisører. I de københavnske medier vakte hans gøren og laden store bekymringer.

Men selvstyrer og protestbevægelsen fik kun 2.000 stemmer ved folketingsvalget i 1926. Grunden til den forholdsvise ringe tilslutning, skal nok ses i lyset af, at Slesvigsk Parti var meget smarte. De lagde sig stærk ind til protest – og selvstyrebevægelsens program. Selvstyrepartiet stod som taberen og Slesvigsk Parti
som vinderen.

Den stemning som Cornelius Petersen havde rejst gavnede Slesvigs Parti. Deres stemmetal steg fra 7.715 i 1924 til 10.422 i 1926.

 

Stauning var en røverkaptajn

Petersen blev i høj grad landskendt, da han i 1926 kaldte statsminister Stauning for en røverkaptajn. Udtalelsen fremkom efter, at Stauning på et møde på Bov Kro havde sagt, at 50.000 arbejdere var parat til at overtage de fallerede landbrug.

Cornelius Petersen farede nærmest i flint. Han mindede om, at Friserne i 1252 havde kæmpet mod Kong Abel og dræbt ham:

• Vi kommer til at gøre noget lignende. Vi har hørt, at man vil jage os fra vores gårde og sende os i døden. Over for familie og som kristne mennesker har vi den pligt at sørge for vore nærmeste og bekæmpe det onde. Vi tager altså kampen op. I den kamp gives ingen pardon. Enten skal røverkaptajnen vi må – dø. Vi kunne straks have gjort det af med ham, havde vi været nok mand til stede. Mangen menneske-plager med stjerne og charge har fået en kugle bagfra, uden at øvrighedens arm kunne have set hvem. Sådan kunne Stauning også være nedtrampet af femhundrede bønder, uden at øvrigheden fik at vide, hvem der var hvem.

Og Cornelius Petersen slap ikke for tre måneders fængsel. Man fremkommer ikke ustraffet med sådanne udtalelser. Men han kom aldrig til at afsone straffen.
Hans tilhængere samlede de 2.000 kr. sammen, som bøden var på.

 

Opfordring til kup

Kort tid efter blev der indkaldt til et protestmøde i Aabenraa. Og det var her tanken om et bondeværn fremkom. Politiet havde fået kendskab til, at nogle reserveløjtnanter med forbindelse til Petersen, havde rettet en forespørgsel til et ca. 50 officerer om, hvordan de ville stille sig i tilfælde af et antiparlamentarisk kup.

De påstod, at have hæren og flåden i ryggen. På protestmødet ville man have godtgørelse for tab i forbindelse med kronestigningen og anden økonomisk hjælp. En deputation blev sendt til København med en denne vedtagelse. Men de blev afvist.

 

Psykisk nedbrudt

Han var også med i oprettelsen af Den Slesvigske Brigade. Selv skulle han udnævnes til Hertug af Slesvig og tage de sønderjyske landsdele i direkte besiddelse. I foråret 1928 ophørte bladet. Kort tid efter faldt bevægelsen fra hinanden.

I de følgende år led Petersen både økonomisk og psykisk. Den personlige modgang bevirkede også, at han på et tidspunkt måtte lade sig indlægge på det psykiatriske hospital i Augustenborg. Spekulationer medførte store tab, da kronens værdi pludselig steg.

 

Frits Clausen – det store forbillede

Mange år levede han uden for det politiske spotlys, men dukkede pludselig op, da han udtrykte sympati for nationalsocialismen. Men det var den danske version af denne filosofi, han støttede og ikke den tyske.

Det var måske også derfor, at det var den sønderjyske landmand, DNSAP – lederen Frits Clausen, som tog ordet ved Petersens begravelse i 1935. Det kan overraske den forvirring af kursskifter som Cornelius Petersen gennem årene gennemgik. Han var tysker, dansker og friser, men han var alle disse ting på sin egen måde.

 

Friser – ånden blev ført videre

Mutter Petersen måtte efter hendes mand klare bedriften selv. I 1937 var der ansat en røgter, to karle og en køkkenpige. Enken førte friserånden videre. Der var ikke mange gårde i marsken, der dengang havde malkemaskine, ja endda elektricitet indbygget.

 

Egen elektricitet

En stor dieselmotor producerede elektriciteten. Den pumpede også vand ind i gården. Man kunne dog tydelig mærke, når den var ved at gå i stykker. Lyset blev svagere og svagere, så gik malkemaskinen i stå og til sidst var der ingen vand.

Den eneste, der kunne reparere maskinen, var smed Motzkus fra Møgeltønder. Han kom kørende på sin Nimbus.

 

Svine på anden sal

Oven på kostalden var der svinestalde, ofte med flere hundrede grise stående i båse. Gulvet skrånede en lille smule, så ajle af sig selv sivede ned i ajlebeholderen ved gårdens østre gavl.

Mod øst var ligeledes gårdens hovedindgang, en slags indkørsel foran både stald og stuehus. Møddingen lå under gade-niveau. Gården var bygget på et værft – en ca. 6 – 8 meter høj bakke.

Grisene blev født på loftet, og når de skulle slagtes, kom der en stor lastbil med højt lad, som kørte op foran den første stalddør, hvorefter der var en lem, som førte direkte ind til hoved-gangen i grisestalden. En anordning bevirkede at grisene kunne glide baglæns ned til lastbilens lad.

Hen over båsene var der monteret et tipvognskabel, der gjorde arbejdet meget lettere.

 

Dyrplageri

To gange om året rappede man bugfjer og dun af levende ænder og gæs. I dag kaldes dette dyrplageri. Adskillige kilo fjer og dun til fjerrenseriet et par gange om året.

 

En effektiv gård

Marskgården i tre etager var særpræget. Hø – og kornloftet var 8 – 10 meter højt. Mange systemer var indført for at gøre arbejdet så effektiv som muligt. Fremstilling af fåreost hørte også til det almindelige arbejde. Til gården var der tilknyttet 67 får. En gang imellem måtte man bruge Æ Klustag for at få fat i bortkommende får.

 

”Sabotage” på Rudbøl Skole

Børnene fra arbejderne på gården gik i skole i Rudbøl. Børnene – 16 – 18 drenge i alderen fra seks til fjorten år gik alle i en klasse. Den 9. april gik eleverne
ned i haven, og mens de tyske tykke Bertha `er fløj hen over marskens diger sagde lærer Outzen til børnene:

• Lige nu er Danmark kommet med i krigen. Krigen starter ikke i dag, men begyndte sidste år, da tyskerne angreb Polen… Gå I nu alle hjem, og kom først i skole igen, når jeg giver jeres forældre besked.

Rudbøl danske skole havde skolegård sammen med Rudbøl tyske skole. Skolebygningerne lå i hver sin ende af skolegården. Grænsen mellem de to bygninger var en fælles toiletbygning i midten med danske lokummer i venstre side og tyske i højre. Man bevægede sig absolut ikke ind i hinandens enemærker.

Drengene lavede selvfølgelig nogle sabotageaktioner. Det betød afstraffelse fra Outzen. Ti rap i bagen.

Den moderne gård, Vester Anflod brændte i 1950.

 

Kilde:

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Litteratur Tønder
• Litteratur Højer
• Litteratur Møgeltønder
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler 
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
• Tøndermarsken
• Tøndermarsken – under vand
• Friserne – syd for Tønder
• Vadehavets maler – Emil Nolde
• Dengang – i Højer (under Højer)
• Bådfolket fra Rudbøl (under Højer)
• Højer – Stormflod og diger (under Højer)
• Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde (under Sønderjylland)
• Sønderjylland til Ejderen? (under Sønderjylland)

Redigeret 27. – 12. – 2021