En mølle ved Sønderport i Aabenraa

Terrænet velegnet til mølledrift. Mølle rejst i 1736. Højere omdrejningstal Postmester fik første koncession. I Aabenraa fandtes en møllebygger. Marcus Bröckner tog for meget i mølletold. Dårlige adgangsforhold. Han solgte sin andel. Kornpriserne solgt til det dobbelte. Jørgen Bruhn købte møllen. Søn og svoger viderefører En brand i 1920 ødelagde møllen. Møllen blev genopført som motormølle. Våben gemt i møllen. Niels Brodersen Nielsen stærk medtaget. Efter hans død sluttede historien. Her lå Skt. Andreas Kapellet.

 

Terrænet velegnet til mølledrift

Terrænet omkring Aabenraa gjord det i ældre tid velegnet for mølledrift. Mange vandløb løb ud i fjorden. Her på siden har vi allerede berettet om møllen ved Farvershus og Slotsvandmøllen. Mon ikke der kommer noget mere møllehistorie.

 

Mølle rejst i 1736

Den første og største hollandske mølle i Aabenraa blev rejst i 1736 ude på det såkaldte Kapelbjerg – den lave bakke mellem Sønderport og Bag Møllen. Det var dengang den sydligste bygning i Aabenraa.

En hollandsk mølle kunne bygges højere. Det gav plads til flere lofter. Møllen løb bedst i en vindstyrke på 5 -7, mens en vindstyrke på 8 allerede var for meget.

 

Højere omdrejningstal

Med sin konstruktion kunne man opnå et højere omdrejningstal for sådan en mølle. Til møllen ved Sønderport hørte et stykke af Kalvemosen og nogle haver. I nærheden lå Bolbro (en bulbro, en bro af egebuller) Det var den gamle bro, der gik over den gran af Mølleåen, som løb ud i fjorden. Her skulle også have ligget en vandmølle i Middelalderen.

 

Postmester fik den første koncessionen

Møllen som oftest blev kaldt vejrmøllen, hørte til amtet. Koncessionen blev givet til byens første postmester Thomas Thomsen, som var blevet udnævnt i 1729. På hans koncession fra 1737 står der, at han måtte fremstille grubber, et vil sige gryn men ikke mel.

Almindeligvis var der mølletvang i de to hertugdømmer. Det vil sige at landmændene var henvist til at besøge bestemte møller, når de skulle have malet mel. Men det gjaldt ikke for grynmaling og -forhandling. Derfor var møllen her ved Sønderport også privatejet.

Postmester Thomsen havde ansat en bestyrer. Og denne måtte også bestyre en hestemølle, når der var vindstille. Hestemøllen kunne rigges til i møllens ottekantede underbygning, hvor der ellers var gennemkørsel og lagerrum.

 

I Aabenraa fandtes en møllebygger

Hvem der havde bygget møllen ved Sønderport vides ikke. De første hollandske møller i Flensborg var bygget i årene 1750 – 56. Man må antage, at der har været bud efter hollandske møllebyggere.

Der fandtes godt nok en møller og møllebygger i Aabenraa 1740-63, Lorentz Jensen. Men han byggede vandmøller og stubmøller. Han lærte først at bygge hollandske møller i 1760’erne.

 

Marcus Bröcker tog for meget i mølletold

I 1756 blev møllen overdraget til den meget aktive Marcus Bröcker (1722 – 1799). Han var også skibsbygger og muslingeopdrætter. Han var født i staden Slesvig. Gennem sit ægteskab med en mølledatter blev han interesseret i mølleriet.

Han var også leder af det kongetro skyttelav ”Det aabenraaske grønne Korps til Hest”, hvilket især medvirkede ved modtagelsen af kongelige personer. Bröcker blev arveforpagter af møllen 1760.

Han måtte dog finde sig i at flere af hans kunder førte processer mod ham, fordi han tog mere i mølletold, end han måtte.

Han havde foruden kone og fem børn ansat en huslærer, to møllersvende, en lærling, en amme og to tjenestepiger. Dette kunne tyde på, at der var god vind i møllen.

 

Dårlige adgangsforhold

Adgangsforholdene til møllen var ikke de bedste, især ikke fra syd. I en by-krønike fra 1635 fortæller Claus Møller:

• Før vejen over Møllebro mod syd til Flensborg blev åbnet og anlagt, har der ingen alfarvej ført til Aabenraa, så alle der ville rejse til Nørrejylland (nord for Kongeåen) eller blot til Haderslev, og måtte rejse over landsbyen Rise.

I 1923 skriver Thomas Ries, at han mindes de tider, da Aabenraa hørte op ved Sønderport:

• thi det, som lå syd for porten, var endnu ikke fast land, men blot sand og tang, som fjord og indvand skyllede ud og ind over

Vejen langs stranden blev forbedret ved opfyldning i årene 1758 – 60, så strækningen fra Stubbæk til Aabenraa blev farbar.

Marcus Bröcker søgte også koncession til melmaling, men det blev ham nægtet. Han forpagtede også møllen i Solvig ved Tønder og Haderslev slotsvandmølle.

 

Han solgte sin andel

Desuden havde han part i Nymølle. Sammen med Heinrich Heisel og Jørgen Bruhn på Nymølle søgte Marcus Brôcker i 1772 om at få eneret til grynmaling i 20 år i hele amtet. Da konsortiet fik afslag, afstod Bröcker sin andel for 12.000 Rigsdaler til de to andre.

Møllen ved Sønderport var blevet rejst på en tid, hvor kornpriserne begyndte at stige. Aabenraa udviklede sig til en søfartsby. Aabenraa – skipperne tog på langfart. Og det var i begyndelsen mest for Flensborg – reddere. Fragten kunne for eksempel gå til Norge med korn og gryn.

 

Kornpriserne steget til det dobbelte

Efter Bröckers død i 1799 blev vejrmøllen overdraget til Nis Petersen Møller, som havde været bestyrer siden 1797 havde fået overdraget møllen. Men han havde den kun i tre år. Så blev den overdraget til Johann Paulsen. Kornpriserne var steget til det dobbelte i perioden fra 1760 – 1801.

Deltagelsen i Napoleonskrigene og følgerne deraf skabte pengeforvirring og landbrugskrise. Det betød forskellige ændringer i møllens drift og udstyr – altså flere investeringer.

 

Jørgen Bruhn købte møllen

Fr. Chr. Behrens den næste koncessionshaver kom ud for visse vanskeligheder. I 1822 havde han kun en arbejder og en daglejer på møllen. I 1827 købte Kongelig agent, kaptajn, rådmand, senator og mølleejer Jørgen Bruhn møllen. Det var på en offentlig auktion.

I forvejen var han ejer af både Nymølle og Slotsmøllen. Ja han var også skibsbygger og skibsreder. Hurtigt begyndte møllen igen at give overskud. Senere blev Bruhn ejer af Jørgensgård Teglværk og Stenbjerg Vandmølle ved Knappen på Løjt Land.

Han fik sat møllen i bedre stand. To parceller øst for møllen ved stranden fik han opkøbt. Han fik opfyldt disse så der fra stranden kunne køres op til møllen.

I møllehuset boede Jørgen Bruhns brødre Jacob og Hans Detlef, inden de selv købte ejendomme. I Bruhns tid havde møllen sin storhedstid.

 

Søn og svoger viderefører

Efter Jørgen Bruhns død i 1858 overgik skødet til sønnen Hans Bruhn (1813 – 93) og svogeren kaptajn Schmidt Wildfang.

Hans Bruhn havde som ung sejlet på de store have, blev styrmand og siden møller på Nymølle. Senere kom han også i besiddelse af stampemøllen i Sønderskov og Farversmølle samme sted.

Wildfang byggede en ny og større lade og en vognport, foruden at han udbyggede vejen langs stranden. Mølletvangen blev ophævet i hertugdømmet Slesvig i 1852. Det betød at møllen ved Sønderport nu også måtte male mel. Det betød at man nu kunne udvide kundekredsen betydeligt.

Begivenhederne i 1864 betød en tilbagegang for erhvervslivet. Men for møllerne blev dette ikke mærket. I 1879 blev man begunstiget af tyske toldlove.

I 1887 overgik møllen til August Wildfang og fem år efter til skibskaptajn Fritz Ferdinand Boysen, der drev møllen med en bestyrer.

I 1903 var gårdejer Jens Peter Wolf fra Stubbæk, der var ejer. Derefter var det enken, Magrethe Marie Wolf. Hun indsatte møller Hans Heinrich Petersen som bestyrer i 1913.

 

En brand i 1920 ødelagde møllen

Han drev møllen den 17. juli 1920. Ved mørkets frembrud udbrød der pludselig en brand formentlig på grund af en kortslutning i det elektriske anlæg. Det blev blæst brandalarm og ringet med kirkeklokkerne. Men da det frivillige brandkorps og en deling soldater ankom var møllen omspændt af knitrende flammer. Det skete dog kun materiel skade, men møllen stod ikke til at redde.

Ejeren, kreaturhandler Stolzenburg og bestyreren led et betydeligt tab, som forsikringen ikke dækkede.

 

Møllen blev genopført som motormølle

Møllen ved Sønderport blev dog genopført som motormølle med lager, staldbygning og beboelseshus. Der blev anskaffet nyt tidssvarende udstyr. I 1920 kunne man på 50 pfennig – sedlerne beskue den lokale kunstner Hans de Vos’ tegning af Vejrmøllen ved Sønderport.

 

Våben blev gemt i møllen

I 1930 blev møllen overtaget af møller Niels Brodersen Nielsen. Han havde lært faget på Brede Mølle. Og været møllersvende på bl.a. Bevtoft og Dybbøl Møller. Han var fra sin barndom meget optaget af grænsekampen og nationale spørgsmål. Han var medlem af en masse foreninger.

Han var en aktiv deltager i modstandsbevægelsen. Og blev i 1944 arresteret af Gestapo. Han kom i KZ – Lejren Neuengamme.

Fru Møller måtte selv passe mølleriet, indtil manden kom hjem med de hvide busser den 20. april 1945. Det var en tung tid dengang for fru Nielsen. Ikke alene passede hun møllen. Men hun sørgede også for at modstandsbevægelses lagre af våben og ammunition ikke faldt i tyskernes hænder.

 

Niels Brodersen Nielsen var stærk medtaget

Selv om Niels Brodersen Nielsen overlevede sit ophold i KZ – lejren, var han stærkt mærket af sine lidelser. Det betød at han allerede døde i 1949. Og dermed sluttede historien om møllen ved Sønderport.

 

Her lå et Skt. Andreas Kapellet

Møllen var bygget på ”Kapelbjerget”. Og hvorfor dette mærkelige navn. Jo her lå i den katolske tid Sankt Andreaskapel. Dette kapel skulle have ligget lige nord for Bolbro. Her i nærheden lå byen Opnør.

Men senere flyttede beboerne og byggede en kirke i den nye by, nær krydset mellem nutidens Skibbrogade og Fiskergade.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Se Litteratur Aabenraa
• Sønderjysk Månedsskrift
• Hejmdal 19 juli 1920
• Volkskalender Nordschleswig
• Erland Møller, Johan Hvidtfeldt: Kaptajn Hans Bruhns Erindringer
• Helle Denckert og Henrik Fangel: Aabenraa Byhistorisk Atlas
• Johan Hvidtfeldt, Peter Kr. Iversen: Åbenrå Bys Historie bd. 1

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.989 artikler
• Under Aabenraa finder du 198 artikler
• Farversmølle ved Aabenraa