Konkurrencen var hård mellem
de forskellige mejerier. Enigheden blev til efter en konflikt. På 
et tidspunkt var der 1.500 mælkedrenge. De stod op kl. 4 og gik i skole
fra 12 – 18. Kuskene kunne være nogle djævle. Men mælkedrengene var meget afholdte, og kunne tjene gode drikkepenge. Ind imellem
fik de også ekstra mad. Det hjalp på en fattig husholding. Forskellige
anordninger, der skulle regulere mælkedrengenes arbejde blev ikke overholdt.
Og så hører vi også om Lyngsie.

 

1.500 mælkedrenge

Den første mælkedreng
har vel sat den første pot mælk ved en kundes køkkendør omkring
1890. I midten af 1890erne har det været et pænt antal. I 1910 var
der 1.500 mælkedrenge i København.

 

Lyngsie forsvarede de ufaglærte

Ved
den store strejke i 1896 der førte til
oprettelsen af arbejdernes eget mejeri Enigheden, stillede drengene sig på
kuskenes side. Strejken begyndte i november 1896.

Der
blev holdt et møde i Gammel Kro i Smallegade på Frederiksberg, hvor Lyngsie inviterede på morgenkaffe
og boller.

Her
fortalte Lyngsie om arbejdernes grundlovssikrede
ret til at danne foreninger til varetagelse af deres økonomiske interesser.

 

Denne Lyngsie forsvarede indædt de ufaglærtes
interesser. Det vragte ham flere gange på kollisionskurs med de faglærte
forbund. Og ofte var han også modstander af Socialdemokratiets holdninger.

 

Mælkedrengene beholdt deres
løn 

Kuskene
havde taget deres drenge med. Og det blev bestemt, at drengene skulle
have deres løn under strejken for at lade være med at strejke for de strejkebrydende kuske.

 

Lockout

Københavns
Mejeriforsyning forbød i 1896 deres medarbejdere,
at melde sig ind i Arbejdsmændenes Fagforening. Reaktionen udeblev ikke. Alle meldte sig ind i
fagforeningen. Og reaktionen udeblev ikke.

Indmeldelserne blev modsvaret af en lockout fra Mejeriforsyningens side.

 

Herved
opstod ideen om, at starte eget mejeri. Og som sagt, så gjort.
Den 12. marts 1897 startede man med M.C. Lyngsie som formand.

Det
nye kooperative mejeri havde en meget svær start. Ikke alle ville handle med socialister. I begyndelsen ville Kastrup Glasværk heller ikke. De skulle levere
flaskerne til det nye mejeri. Men de kom på andre tanker. De nøjedes
med at forlange et forskud på 3.000 kr.

 

Den
11. marts 1897 kunne københavnerne så se et vogntog bestående af 20
nye mælkevogne køre gennem byen. Og dagen efter blev der leveret mælk
til byens borgere.

Mejerivirksomheden
var organiseret som et aktieselskab, hvor aktiekapitalen var indskudt
af henholdsvis fagforeningen og medlemmerne.

 

I
1906 købte man en gammel limfabrik
fra 1888 på Lygten 39 – 41, ja og fabriksbygningerne består stadig, ogsp
tilbygningerne far 1923 og 1935 – 1938.

 

Mønsterlandbrug

I
1922 købte Enigheden gården Lautrupgård i Ballerup. To køer, to får og 12 gamle
heste. Det var ikke særlig imponerende. Men gården blev ombygget og
udviklede sig til et mønster – mejeri, der fremstillede børnemælk.

 

Og
man fortsatte helt frem til 1996, hvor MD – Foods overtog virksomheden for at lukke den.

 

I Århus startede man i 1936 et mejeri
med samme navn Enigheden. Den lukkede i 2004.

 

Der
var stor konkurrence mellem Københavns Mælkeforsyning,
Enigheden(1897) og Trifolium (1900). Man fortalte løgnehistorier
om hinanden, blandt andet at man havde mug i hanerne og i jungerne,
og at de aldrig blev rensede.

 

Mælkedrengene
fortsatte

Systemet
med skolesøgende mælkedrenge blev afskaffet ved en bekendtgørelse
fra Indenrigsministeriet i 1918:

 

• Vedtægt
  for Staden København
  angående
  Børn
  og Unges Arbejde i visse Arter af Erhvervsvirksomhed.

 

For
mælkedrengene trådte dette
i kraft 1. januar 1919. Men det blev dog ikke respekteret. Mælkedrengene
fortsatte deres arbejde. Den eneste forskel var, at de undlod at gå
i skole med mælkebluse.

 

Brev
fra Rådmandsgades Skole

Nu
var det ikke alle der var lige begejstrede for mælkedrengenes
gøren og laden. Det gjaldt blandt andet for den kendte skoleinspektør
på Rådmandsgades Skole, Ingvar
Bondesen. Han havde skrevet en række
ungdomsbøger i bedste Familie
Journal – stil. Han
var kendt som en pligttro pædagog af den gamle skole. I 1897 skrev
han til Hr.
Forretningsfører Lyngsie:

 

• Mælkeforsyningen
  Enigheden har for Tiden 11 Drenge fra Skolen her, som daglig ere i Selskabets
  Tjeneste fra Klokken 4 Morgen til 12 Middag, hvorefter de maa skynde
  sig til deres respektive
  Hjem, faa lidt at spise og derefter møde
  paa Skolen Klokken 1. At de naturligvis efter en 8 Timers Arbejdsdag
  ikke kunne være
  synderlig oplagte til at sidde paa Skolebænken
  5 Timer, og at de som Følge
  deraf ofte synke sammen og falde i Søvn,
  kan efter min
  Mening ikke bebrejdes dem, men derved er nu intet at gøre.
  Hvad jeg derimod paa det alvorligste vil paatale er, at Kuskene tillader
  at beholde Drengene over Klokken 12, stundom til Klokken 1, 11/2, idet
  de henad 12 giver Drengene en Mængde
  Kommissioner at
  udføre,
  som de gør,
  at de ikke kan møde
  i Skolen til rette Tid. Saa vel Lærere
  som Forældrehave
  paaanket dette til Kuskene, men have mødt
  haanlig Afvisning, hvorfor jeg maa anmode Dem om eftertrykkeligt at
  forbyde et saadant Misbrug af fattige Børns
  Arbejdsevne

 

Kunne
lugte en Panser

Datidens
mælkedrenge kunne pifte i fingrene og lugte en
panser på
100 skridt afstand. De var altid klar til at lave sjov i gaden. Nu var
de heller ikke dem, der glimrede mest i skolen.

Ofte
måtte drengene op klokken tre om morgenen for at nå deres arbejde.

Mælkedrengene
kunne med drikkepenge tjene 3 – 4 kr. om ugen. Det var noget,
der battede i husholdningsbudgettet.

 

Det
var flot, når mælkedrengene kunne rykke op i næste klasse, men det
fik de ikke præmier for. De oplevede noget hver dag – en ildebrand på Nørrebrogade
eller en løbsk hest. Måske
havde han set et par pansere komme slæbende på en fuld mand.

 

Trætte
og lærte for lidt

Når
de endelig mødte i skole var de trætte og lærte alt for lidt. Skoletimerne
var faktisk spildt. Men meget blev opnået da deres arbejdstid blev
begrænset til 4 – 5 timer.

Nogle
lærere gav mælkedrengne lejlighed til at få en kort søvn. Man
skulle nogle dage holde i skolen til klokken 18, så det kunne
godt være lidt hårdt.

 

Enigheden var gået i spidsen for
at give dem kortere arbejdstid og højere løn.

 

Ingen
lys på køkkentrappen

 
Mælkedrengene blev forsynet med bluse, kasket, taske og bærekrog.
De skulle hjælpe med at læsse vognene. Og som regel blev det lige
tid lidt varm mælk i spiselokalet. Det kunne være at kusken havde
lidt kakao med.

 

Men
nogle af kuskene var strenge. De kunne finde på, at slå med pisken.
Ja nogle af dem teede sig som små konger.

 

Spande
og penge skulle med tilbage. Til halvskummet mælk var det 3 og 5 potters
spande. Kærnemælken var i firkantede spande. Efter lidt øvelse kun
man bare ved løfte på dem finde ud af, hvor meget, der var tilbage.

Det
kostede 16 øre for sødmælk, 8 øre for halvskummet, 8 øre for kærnemælk,
60 øre for fløde og en krone for en pot piskefløde.

 

Nogle
af mælkedrengene havde havde en lille firkantet lygte hængende på 
brystet med et stearinlys. Der var jo ingen lys på køkkentrapperne.

 

Der
var store spande på vognene, hvor der blev tappet fra. Og kusken
havde pottemål og halvpottemål. Nogle mælkedrenge havde såkaldte
mælkeklokker, som de ringede med, når de kom ind i gårdene. Så stak
konerne hovedet ud af vinduerne og bestilte. Det var så en kunst, at
huske, hvad Fru
Petersen på
fjerde og Fru
Andersen på
anden havde afgivet af bestilling.

 

Kunne
blive Heldagsdreng

Mange
steder var mælkedrengene populære. Kunderne havde smurt madpakker
til dem, og de rige kunder havde gemt frugt til dem.

 

Som
halvdagsdreng måtte man ikke arbejde om søndagen. Når politiet kom,
måtte man i hast gemme sig. Det gav en hel krone, at arbejde om søndagen.
Så kunne man købe honningkage hos skolebetjenten.

 

Når man var konfirmeret,
var det noget, der hed heldagsdreng. Så fik man 25 kr. om måneden.

 

Og
nogle avancerede til kusk. Ugelønnen i 1926 var 73 kroner. Og det var
en ganske god løn. En arbejdsmand
fik kun 24 kr. i ugeløn.

 

Stor
konkurrence – dengang

Og
det var stor konkurrence blandt mejerierne dengang.

Det
Danske Mælke – Compagni blev stiftet den 5. september
1895 på Mælkevej 2 – 4 (Nyelandsvej
25) på Frederikberg.

I
1897 indgik man et samarbejde med Enigheden.

 

I
1916 overtog man Københavns Mælkeforsyning og mejeriet Solbjerg.

Mælke
– Compagniet blev i 1974 opkøbt af MD – Foods.

 

Trifolium
Mælkeforsyning var et af 1900 – tallets
store sjællandske mejeriselskaber. Det blev grundlagt i 1899 og blev kongelig hofleverandør i 1926.

MD – 
Foods overtog

Kampen
om produktion af mælk til hovedstadsområdet blev intensiveret. MD – Foods og Kløvermælk lånte 40 millioner kroner af Lønmodtagernes Dyrtidsfond for at markedsføre deres produkter på det københavnske
marked.

 

Efterhånden
bukkede mejerierne under. Enigheden klarede sig med niche –
produktion. Men virksomheden tabte efterhånden penge. Køleskabet holdt
sit indtog og supermarkeder opstod på samlebånd.

 

50
pct. af aktiekapitalen blev solgt
til Arla. Men også de resterende måtte
sælges.

 

Et
år før sin 100 års fødselsdag måtte firmaet bukke under. Det var
nok en af de største virksomheder i den kooperative sammenslutning.

 

Kilde: Se

Litteratur
Nørrebro

Litteratur København (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere: Om arbejdere og kooperative
selskaber: Læs:

 

Under
København:

• En arbejder i København
• Når jeg
  ser et rødt
  flag smælde
• Stjernen – Arbejdernes
  bryggeri
• Historien om Første Maj

 

Under
Nørrebro:

• Arbejdere og Industri på Nørrebro 2
• Arbejderkamp på Nørrebro
• Arbejderne på Nørrebro
• Begravelse på Assistens Kirkegård 1887
• Flere arbejdere på Nørrebro
• Gamle virksomheder på Nørrebro
• Industri og arbejdere på Nørrebro
• Louis Pio på Nørrebro
• Rabarberlandet
• Stauning på Nørrebro