En Fysikus fra Aabenraa (b)

Dette er egentlig en artikel fra 2013. Vi har redigeret og omskrevet artiklen. Ikke alle overførsler fra den gamle til den ny hjemmeside lykkedes. Derfor denne artikel. A.W. Neuber havde mange talenter. Han udgav mange medicinske afhandlinger. Og så forsøgte han at skabe et kurbad i Aabenraa. Kongen var med på den. Men det blev en fiasko. Han blev taget i snyd og fik frataget sin Fysikus – stilling.  En bøn til kongen hjalp ikke. Han vendte nu det danske ryggen. Han blev en af de krasse forkæmper for et samlet Slesvig – Holsten med tysk sprog. Ledende købmænd, skibsreddere og velhavende håndværkere i Aabenraa støttede ham

 

Kvik, kreativ og intelligent

Han var i den Slesvig – Holstenske bevægelse en anset mand. Han var ophavsmand til en af de mest populære slagsange. Han var agtet og æret af ligesindede. Hans navn var August Wilhelm Neuber. Han var født uden for Magdeburg. I 1805 kom han på universitetet   Kiel. Her studerede han medicin lige som sin bror.

Han var kvik, kreativ og intelligent. Han kom hos Fritz og Julie Rewentlow i Emkendorf. Og dette sted var arnestedet for den nationale vækkelse inden for hertugdømmets tyskhed.

Neuber søgte den ledige stilling som fysikus i Eckernförde. Men han blev forbigået. Man mente ikke, at han havde tilstrækkelig praktisk erfaring som læge.

Han nedsatte sig derefter som praktiserende læge i Lütjenburg. I 1810 havde han fået dansk indfødsret. Derfor var det intet i vejen for, at han i 1811 kunne søge stillingen som Fysikus for Aabenraa by og Aabenraa og Løgumkloster amter.

 

Fysikus med tvangstanker

Neubert’ s forgænger i Aabenraa, Friedrich Hinrich Wiggers havde siden 1805 søgt at få sin afsked med pension bevilget. Men det var sparetider. Og Wiggers måtte vel til tider nærmest betragtes som sindssyg. Han havde fået den tvangstanke, at folk i Aabenraa havde rottet sig sammen for at få ham forgiftet med arsenik.

Og pensionen fik han først bevilliget, da han havde forladt byen og embedet i panikagtig flugt.

 

En god modtagelse

Under disse vilkår tog byens befolkning godt imod den nye fysikus. Og denne faldt hurtig til i de ledende kredse, det vil sige i byens tysk-kultiverede top med borgmester Bendix Schow i spidsen.

Neuber havde fået sin ynglings-professor som svigerfar. Og nu forsøgte han også at omsætte dennes ideer i praksis. En af dem var badning. Regelmæssig badning var til gavn for den menneskelige sundhed.

I tiden omkring århundredeskiftet var der indrettet søbadesteder forskellige steder. Og denne tanke greb Neuber. I 1814 lod han for egen regning en badepavillon rejse ved Skibbroen.

 

En grund ved Lindsnakke

Men vores kreative fysikus ville noget mere. Gennem borgmester Schow lykkedes det at få byens magistrat gjort interesseret i planen. I 1818 antog dette en mere fast form. Frederik den Sjette havde i sommerens løb været forbi hos amtmand von Stemann og beskuet åstedet.

Byen havde nemlig en passende grund ved Lindsnakke. Den blev stillet til rådighed. Den lokale bygmester Peter Callesen blev bedt om at udarbejde overslag på et selskabshus. Nueber kunne derefter afsende sin ansøgning om støtte til projektet, der af magistraten blev anbefalet på det varmeste.

 

Penge fra kongen

Trods landets dårlige finansielle situation lykkedes det at få kongen til at sende 2.000 rigsbank daler. Dette var også at betragte som regeringens bidrag til projektets udførelse. Det var ellers meningen, at det var Kiel, der skulle have haft støtten. Her havde man planer om det samme. Men det har sikkert været Neuberts fortjeneste at pengene landede i Aabenraa.

Han havde udførligt skildret planen. Han roste Aabenraa’ s milde klima som følge af de skovklædte bakkers værn mod nordenvinden. Omegnens enestående naturskønheder og udsigten over Aabenraa Fjord visse steder fra Løjt Land kunne sammenlignes med Neapels Golf, mente Neubert. Stedet var således særdeles egnet til at modtage kurgæster.

 

Brevet til kongen

Og brevet fra Neubert har sikkert tiltalt kongen. Læs bare her:

• Aabenraa ligger omtrent i det danske monarkis midte og er derfor særdeles velegnet til at være badested for hele riget. Man taler her både dansk og tysk. Sæder og levevis nærmer sig i nogle familier mere det danske- i nogle familier mere det tyske, så hverken monarkiets danske eller tyske indbyggere vil føle sig fremmede i Aabenraa.
• Heller ikke kender man her til den ubehagelige spænding som i en rum tid har hersket mellem en del af de egentlige danskere og Slesvig – holstenerne. Af den grund kunne søbadet som en fælles samlingsplads for alle dannede fra Danmark og hertugdømmerne vinde en højere politisk – sædelig betydning og blive et bekvemt middel til at nærme sig de adskilte gemytter til hinanden og skabe venskab mellem dem og derved omsider hjælpe med til at udjævne den for staten så forfærdelige tvedragt.
• Thi tyskere og danskere er hinanden for nært beslægtede og for hjertelige og brave til, at de ikke oprigtigt skulle elske og agte hverandre og vise sig kærlige og gode imod hverandre, når de mange fordomme, som mange af dem gensidigt nærer, bliver spredt ved et fortroligt bekendtskab.

 

Ikke nok besøgende

Neuber mente, at der i forbindelse med badeetablissementet blev lavet gymnastiksale, travbaner, pladser til boldspil, ja måske endda et akademi, der kunne være et forum for dyster i åndens verden, hvor kunstnere og videnskabsmænd hver på sit felt skulle kæmpe for at vinde laurbærkransen.

Hans tanker om Aabenraa som et kursted blev mildest talt en fiasko, fordi besøget svigtede. Det opførte Frederikslyst (Friedrichlust) blev nedbrudt i 1826.

Byggematerialet blev anvendt til bygning af Aabenraa Rådhus. Dette stod klar til indvielse på dronning Maries og prinsesse Carolines fælles fødselsdag den 28. oktober 1830. Sin badepavillon ved havnen videreførte Neuber dog helt til 1838.

 

Medicinske afhandlinger

Neuber fortsatte med at udgive forskellige medicinske afhandlinger. Da koleraen i 1831 nærmede sig de danske strande gav han jævnlig oplysninger om den i den hjemmelige presse, for eksempel i Aabenraa’ s første nyhedsblad ”Algemeines Wochenblatt”.

Endda metrologiske observationer skrev Neuber også afhandlinger om.

I Allgemeines Wochenblatt skrev Neuber også et hyldestdigt til kongen i anledning af hans fødselsdag. Men snart skulle tingene ændre sig i Aabenraa.

 

Ikke rent med i posen

I løbet af 1833 blev der foretaget undersøgelser af forholdene omkring de årlige landmilitære sessioner. Det havde åbenbart været den praksis, at de sessionspligtige mod en passende godtgørelse til sessionslægen skaffede sig en attest på at være uegnet til militærtjeneste. Sessionslægen var fysikus Neubert.

Sagen blev skruet op i et unødigt højt plan. Måske skyldtes dette, at Frederik den Sjette elskede uniformer og soldater. Og sådan noget måtte der ikke pilles ved.

 

Neuber blev dømt

Kongen så med stor alvor på sagen. Neuber havde fået den kendte overrestadvokat dr. Balemann i Kiel som sin forsvarer. Men intet hjalp. Den 5. februar 1835 blev Neuber frakendt sit fysikat – embede. Han idømtes samtidig en bøde på 400 Rigsdaler.

Dette hindrede ham dog ikke i fortsat at være praktiserende læge i Aabenraa. Heller ikke et bønskrift til kongen vedlagt 7 fordelagtige udtalelser til fordel for ham selv, hjalp noget som helst. Et allersidste bønskrift fra 1836 hjalp heller ikke.

 

Hans ære var krænket

Neubers ære var krænket. Som Frederik Fischer engang skrev, så var hans ”Selbstgefühl” på det alvorligste blevet krænket.

Han hadede fra nu af alt, hvad der var dansk. Siden 1837 var Georg Schow søn af den tidligere borgmester overtaget hvervet i Aabenraa. Neuber forsøgte til stadighed at påvirke denne i at betragte alt dansk som negativt.

 

En slags hævn?

Neuber boede nu i borgmestrens hus i Slotsgade. Det var en meget krads Slesvig – Holstener, der nu optrådte. Var det mod som en slags hævn? Frederik Fischer kaldte ham:

• En meget dannet og lærd Mand og som Digter ikke ubekendt.

I et andet værk på undertegnedes hylde ”Da Sønderjylland vaagnede” blev han ellers kaldt:

• Et skabet Faar

 

Intet tysk blad

Allgemeines Wochenblatt måtte lukke. De liberalistiske tanker var efterhånden blevet for meget, og så var det at Frederik Fischer startede sit eget blad i Aabenraa. Borgmester Schow var bestemt ikke begejstret for et dansksindet blad. Det skulle have været et tysksindet blad, og ingen ringere end Neuber kunne lede dette.

Borgmesteren mente, at kun Neuber havde den dannelse og den livlige opfattelse og ypperlige fremstillingsevne, der skulle til.

Kancelliet afslog imidlertid med den begrundelse, at det ville give nye stridigheder i Aabenraa. Neubers følelser for regeringen blev bestemt ikke ringere af denne begrundelse. Jo han var nok den livligste pennefører mod danskheden i Aabenraa.

 

Drillerier fra Fischer

Neueber fortalte, at sønderjyder havde det meget svært med det rigsdanske. Det kunne Frederik Fischer ikke dy sig for at kommentere i sit blad. Han skrev bl.a.:

• Naturligvis har folk svært ved at forstå dr. Neuber, når han sagde ”Liis” i stedet for ”Lys” og ”inschker” i stedet for ønsker.

Fischer fortsatte med en anekdote fra Neubers første år i Aabenraa. En bonde havde konsuleret ham, da konen lå syg derhjemme. Neuber havde da anbefalet at give hende ”Suppe på en Huhn”. Manden opfattede det som om Karo skulle ofres, men blev heldigvis i tide klog på doktorens mening med den forestående diæt.

 

Neuber fandt Lyna

Da håbet om et tysk blad i Aabenraa måtte skrinlægges blev det tyske blad i Haderslev Lyna, Neubers særlige tilholdssted. Det var også i dette blad han skrev det opsigtsvækkende digt med Rhinlandet som forbillede:

• Sie sollen es nicht haben
• Das heilige Land der Schlei

Til slut skriver han:

• Der König hat’s geschriben
• Zum Hertzog drob erwählt
• Se scholln tosammen blieben
• Op ewig ungedeelt

I Das Schleilied som han skrev i 1841 gjorde han det endnu tydeligere:

• Sie sollen es nicht haben
• Das Heillige Land der Schlei
• Sie sollen es nicht haben
• Das Land so stolz und frei

 

Hentydninger til Ribe – brevet

Der var ikke meget tilbage af de tanker, som da Neubert skrev til kongen. Das Scleilied blev et virkelig hit i den Slesvig – Holstenske bevægelse. I 1845 blev Neubert sandelig optaget som passivt medlem i Aabenraa’ s Liedertaffel.

Men hvad var det egentlig med det der Ribe-brev? I en delsætning står der:

• Unde dat se bliven ewich tosammen ungedelt (og at de bliver evigt sammen udelt)

I 1815 var Ribe – brevet et historisk næsten glemt dokument, men F.C. Dahlmann, sekretær for det Slesvig – Holstenske riderskab lancerede ideen om at sætningen henviste til Slesvig og Holstens samhørighed med hinanden og uafhængighed af Danmark.

Ved sangfesten i Slesvig i 1845, en tysk – national festlighed optrådte ”Up ewig ungedeelt” for første gang som slagord. Det fik nærmest mytologisk betydning i den nationale konflikt i hele resten af 1800 – tallet og op til 1920 afstemningen.

Sætningen var blot en formel for landfred. Ribe – brevets formål var at regulere, hvordan hertugdømmerne kunne styres fra Danmark uden at den holstenske adel mistede deres privilegier og uden at hertugdømmerne blev helt indlemmet i Danmark. Efter 1460, hvor Ribe-brevet blev forfattet blev de slesvigske og holstenske besiddelser efterhånden splittet på kryds og tværs, hvilket tilsyneladende ville have været imod intentionen i Ribe-brevet, hvis det skulle henvise til udelelighed af territorierne.  

 

Aabenraa – skibe under andet flag

Den Slesvig – Holstenske bevægelse havde stor tilslutning blandt overklassen. I Aabenraa forlangte skibsredderne da også, at de kun ville sejle under Slesvig-Holsten flag i stedet for Danneborg. Endvidere skulle skibsstemplet ”Dansk Ejendom” ændres til ”Schleswig-Holsteinisches Eigentum”

 

I Aabenraa anerkendte man Slesvig Holsten

Da den Slesvig – Holstenske opstand brød ud den 24. marts 1848 blev den provisoriske regering straks anerkendt af borgmester og byråd i Aabenraa. Men småborgerne, skibstømrerne og de mange søfolk i Aabenraa ville beholde den danske konge og helstaten.

Neubers hustru døde i 1841. Det betød at han nu holdt sig mere i baggrunden. Den følsomme mand med så mange talenter blev grebet af nationalpolitiske idealer. Hans afhandlinger lever stadig.

Ved en større forsamling i 1847 i Kiel følte han sig ved synet af Dannebrog kaldet til at skåle for det Slesvig – Holstenske flag.

Neuber søde som en skuffet mand i 1850.

 

Aabenraa blev dansk

Efter det Slesvig – Holstenske nederlag i 1850 fik Aabenraa en dansk borgmester og byråd. Det danske sprog blev indført i forvaltningen, kirke og skole.

 

Kilde:

• Se litteratur Aabenraa

 

Hvis du vil vide mere om Neuber og hans tid, så indeholder www.dengang.dk 146 artikler om Aabenraa og Omegn herunder:

 

• Aabenraa 1800 – 1850
• Mennesker i Aabenraa
• Rådhuset i Aabenraa
• Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
• Familien Fischer fra Aabenraa
• Aabenraa 1848 – 1851
• Aabenraa – før prøjserne
• Bendix Schow – borgmester i Aabenraa
• Ribe – Brevet