En damper på Vidåen
Nu kan man igen høre den berømte sang ”In der grossen Seestadt Tondern” i det nye havnemuseum på Skibbroen. Det handler om Thomas Selmer´ s berømte sejltur på Vidåen. Efter myterne skulle han være nået ind til Skibbroen. Men det tvivler ”Den ældgamle redaktør dog” på. Dybden på kanalen var ikke dyb nok til en hjuldamper. Selv bådsfolket fra Rudbøl klagede over at Tønder Kommune ikke vedligeholdt kanalerne godt nok. Disse folk brugte fladbundede både. Vi skal også lige forbi familien Selmer og Askersodde. Og så blev der også ture på Vidåen i betydelig mindre både.
Mulighed for at lytte til ”In der grossen Seestadt Tondern”
Ja det handler om et væddemål og en hjuldæmper på Vidåen og en dramatisk tur fra Højer til Tønder. Jo man kan høre den berømte sang via QR – kode ”In der grossen Seestadt Tondern” nede i havnemuseet på Skibbroen i Tønder.
Nåede han Tønder?
Sangen blev forfattet af seminarieelever. Ja vi har endda fundet navnene på dem, der har forfattet sangen. Den blev senere oversat til dansk. Og kaptajnen hed Thomas Selmer. Og det var ham, der tog turen mod Tønder. Men der forskellige opfattelser, om han virkelig nåede Tønder.
Overtaget passagertrafikken Munkmarsch – Højer
Han var kaptajn på Bismarck som var en af de skibe, der gik fra Højer Sluse til Munkmarsch, Han var en velvoksen mand, der altid kunne skabe respekt. I 1866 havde han overtaget passagertrafikken mellem Sild og Højer. Samtidig var han hotelejer
Vores hovedperson er født 1837 på Nordstrand. Han og hans kone Frederikke fik i alt 8 børn. Den yngste af disse børn, Berthold Peter Jacob Selmer er den person, der i 1897 grundlagde en trælasthandel i Tønder.
Et væddemål på hotellet
På Hotel Munkmarsch hændte det ofte at værten og kaptajnen fik en Grog eller en te-punch med gæsterne. Ved sådan en sammenkomst sagde en gæst pludselig:
- De tør garanteret ikke at sejle med Bismarck gennem Vidåen til den gamle havneby Tønder- helt ind til Skibbroen
Og så vædede de 200 Mark og gav håndslag på det. Dette skete i 1871.
Mange historier og myter
Det umulige skete efter nogle dage. Bismarck lagde til ved Skibbroen. Befolkningen dengang i Tønder var forbavset. De kunne slet ikke forstå, at dette var muligt. Og folk i Tønder strømmede ned til havnen for at betragte damperen, der med en skorsten, der var lagt ned lige som masterne. Den lignede i den forfatning ikke en rigtig damper. Ja sådan lød historien
Men Bismarck kunne i det smalle havneløb ikke vende. Hvordan kom skibet overhovedet retur?
Lange reb blev fastgjort til skibet på begge sider af damperen. Børn trak nu damperen inde fra land. Andre historier nævner, at det var heste. Den bakkede ind til, der var plads nok til, at den kunne vende. Så sejlede den med egen kraft til Højer Sluse og videre til Munkmarch.
Han havde annonceret i avisen
Kaptajnen havde annonceret i Tondernschen Zeitung, at man den 22. oktober 1871 kunne sejle på såkaldt ”Søndags Glædetur” fra Højer til Askersodde ad Vidåen syd for Tønder og retur.
Stoppede sejladsen ved Asgersodde?
Men er historien nu korrekt? For efter beregninger kunne skibet ikke sejle helt ind til Skibbroen. Det har bl.a. historikeren Nicolai Kirk Flyman påvist.
Stoppede sejladsen ved Asgersodde (Aschesodde)? Det var Tønders gamle lade- og losseplads. Hertil kunne skibe på 15 -30 læster (30-60 læster) komme frem. I luftlinje var der kun 1.400 meter til slottet.
Kanalen og åen sandede til
Efterhånden var det kun pramme og småfartøjer der kunne gå videre ind til Skibbroen i Tønder.
Efterhånden var kanalen kun 2 ½ meter dyb, således at skibe på 6-8 læster under gunstige vandstands- og vindforhold kunne anløbe Skibbroen. Men cirka 30 år senere omkring 1790 var situationen blevet endnu dårligere.
Bådfolket ville have Tønders Magistrat til at leve op til deres ansvar
I 1845 ansøgte bådførerne fra Rudbøl, Rosenkrans, Aventoft om at iværksætte foranstaltninger, så ”strømmen” mellem Tønder og Nørre-slusen kunne blive bragt i sejlbar stand. Det var egentlig også noget som Tønder var forpligtet til.
De sorte fladbundede togangs- og engangsbåde med deres røde lappede sprydsejl stagede eller sejlede forbi. En verdensfjern ro sænkede sig over stedet.
Var gæsten Grev Adelbert Baussin?
Og den gæst, der havde væddet med Thomas Selmer på Færgehotellet var ingen ringere end Grev Adelbert Baussin. Han arbejdede på et projekt omkring en kanal fra Flensborg Fjord til Højer. Men projektet stødte på modstand den preussiske generalstabschef von Moltke.
I stedet blev Kieler – Kanalen etableret. Læs hele historien om kanal – planerne i Sønderjylland/Nordslesvig i artiklen ”Kanal gennem Tønder”
Vores dampskib kom nok ikke længere end til Askersodde.
En festlig fyr
I 1883 blev Thomas Selmer aktionær og bestyrelsesmedlem i Sylter Dampfschiffahrtgeselschaft. Samtidig var han også dige-foged. I 1920 døde den festlige fyr.
En kulhandel og savværk i Vidågade
Som allerede skrevet købte Bertold Selmer en lille kulhandel og et savværk i Vidågade. Ejendommen bestod desuden af Østergade 11, som var en kontorbygning med trælast. Det gik godt for virksomheden, der flere gange udvidede.
Den 24. april 1934 var det halve af Tønder på benene. Tømrerhandler Selmers lager af brændsel var i brand. Forretningen blev hurtig opbygget igen.
Aktiviteterne blev flyttet til Markgade
Efter 40 år i Vidågade besluttede Thomas M. Selmer at stoppe aktiviteterne i Vidågade. Forretningen var efterhånden godt indeklemt. Det var svært for store lastbiler at komme ind og ud i gaden.
I 1982 blev der lavet en aftale med Tønder Kommune om køb af det store 2.500 m2 areal i Markgade, hvorfra firmaet fortsatte.
Kaptajnen mindes stadig på Sild
154 år senere eksisterede Hotel Munkmarch stadig. Der findes også en ”Kapiten Selmer Stube”. Her findes også et maleri af ham.
Det var disse personer, der forfattede melodien
Og så skal vi da lige have den berømte sang ”In der grossen Seestadt Tondern. Den er i dansk oversættelse kommet til at hedde ”I den gamle havneby Tønder. Teksten er af Claus Godbersen, Niels Chr. Heinsen, Heinrich W, Fr. Sörman Ingwer Petersen. Den skulle være skrevet i 1909. Men er det må så være i den tyske version.
Den berømte sang i dansk oversættelse
- I den gamle havneby Tønder
Lagde et kæmpeskib til kaj
Alle – købstadsfolk som bønder –
Tro´de deres øjne ej
- Mand og kvinde dreng og pige
Ilede m od Skibbroens rand
Hvad de så var uden lige –
Mon nu dette kunne gå an
- Og på ”Bismarck” gloede mange,
tem´ lig smudsig lå den der.
kilet fast i forhold trange
ikke til at redde mer`
- Byens vise fædre flokkes
her må virk´lig gøres no´ed
”Bismarcks-klumpen” kan ej rokkes
hvem kan komme med et råd?
- ”Hæng den!” siger en i koret
”hæng den højt i kranens top”
Der bli´r ikke brug for roret
før i graver Skibbroen op!”
- Se dem skubbe – se dem hale,
stævnen skal den anden vej
Alle slider som gale
Men det hele nytter ej
- End´lig råber en fortørnet
”Når den ej kan komme frem
bør den hen til Løfgren-hjørnet,
og så trækkes baglæns hjem!”
- Evigt jeg moralen mindes
som blev talt af vise mænd
”Hvor der ingen udgang findes,
skal man aldrig søge hen!”
’
På grund med robåd
Vi er selvfølgelig kede af at skulle aflive en myte. Måske ligger der en eller anden derude med de endelig beviser for at hjuldamperen kom helt igennem til Skibbroen. Men det tvivler jeg nu på.
Langt senere købte Siegfried Larsen en båd og arrangerede ture på Vidåen i sommermånederne.
Og min lillebror, der var medlem af roklubben fortalte at det hændte at de gik på grund.
Kilde:
www.dengang.dk – diverse artikler
Der Nordschleswiger
Tønder – erindringer 16
Sønderjysk Månedsblad
Ludwig Andresen: Geschichte der Stadt Tondern
C.E. Carstens: Die Stadt Tondern
Claus Eskildsen: Tønder 1243-1943
- Kr. Iversen: Vidåen – Turistbogen 1966
N.H. Jacobsen: Skibsfarten i det danske vadehav
Mackeprang m.fl.: Tønder gennem tiderne
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.277 artikler
- Under Tønder finder du 399 artikler
- Under Højer finder du 98 artikler
- Vidåen-et stort vandløb
- Tønders Havn – vækket til live
- Askersodde ved Vidåen
- Omkring Vidåen og havnen i Tønder
- Drømmen om en havn i Tønder
- Kanal gennem Tønder
- Da den gamle sluse blev indviet
- Vadehavet ved Højer
- Højer – som havneby
- Travlhed ved Højer Sluse
- Bådfolket i Rudbøl