Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

En brand i Stengade

Juli 31, 2020

En brand i Stengade

En frygtelig november – aften 1975. Ni mand omkom. Stigevognen kunne ikke komme ind i gården. Alle i en lejlighed på femtesal omkom. Nørrebro Beboerforening havde advaret om forholdene. Huslejen steg 112 pct., men der blev ikke gjort noget ved brandsikkerheden. Der havde været masser af brande i kvarteret. 18.000 ejendomme på Nørrebro var saneringsmodne. Efter nogle år kom det frem at branden var påsat. Efterfølgende blev bulldozer-saneringen gennemført. Den Sorte Firkant blev fuldstændig forandret med masser af butikslukninger til følge.

 

En frygtelig november – aften 1975

Det var en novemberaften i 1975. En voldsom brand brød ud på Indre Nørrebro. Den fik katastrofale følger. Ni mennesker omkom. Folk sprang ud fra fjerde og femte sal.

Pludselig gik det op for myndighederne at folk levede i rene brandfælder.

Nogle kan endnu huske, hvad der skete dengang. Således fortæller et vidne, at han tilbød sin hjælp og blev sat til at holde fast i et springlagen. Så hørte han en dump lyd. Det lød lige som en sæk kartofler, man kaster mod jorden. Vidnet kigger mod højre. Der ligger en mand på jorden. Han ramte ikke springlagenet. Han har var forbrændt på ryggen og blodet løb ud af munden på ham.

 

Alle i en ejendom på femtesal omkom

Vidnet sad den aften på femtesal sammen med en ven og lyttede til Beethoven på vinyl. De hørte støj ud fra gården og kiggede ud ad vinduet. Der stod ild ud af kælderen i bygningen over for. De to vidste, at de måtte ned i gården for at vente.

Den mand, der landede ved siden af springlagenet, var 22 år og havde en lejlighed på femte sal i Stengade 20. Her boede han med sin kæreste på 24 år og datteren på fire. De havde besøg af kærestens lillesøster fra Jylland. Alle fire omkom ved branden.

Den 22 – årige var i desperation kravlet ud ad vinduet og forsøgte at gå armgang i tagrenden, da den brast, og han styrtede i døden.

 

En kvinde døde af røgforgiftning

På femte sal sad en 48 – årig kvinde på sin stol og døde af røgforgiftning. På fjerde sal boede en gæstearbejderfamilie. Faren var i 1969 kommet til København for at arbejde på B & W. Han havde nu fået hele sin familie samlet i Danmark. De boede trangt og billigt på Nørrebro. De ville gerne have noget større. De døde også i branden.

Branden viste med al tydelighed at tiden var løbet fra slummen på Indre Nørrebro. Mange ejendomme var rene brandfælder. Her var det ikke forsvarligt at lade mennesker bo.

Stengade ligger mellem Blågårds Plads og Assistens Kirkegård i det berygtede kvarter, der blev kaldt ”Den Sorte Firkant. Der er forskellige udlægninger på navnet. Det var et af de tættest befolkede områder i Danmark. I 1960’erne var her virkelig mange stuvet sammen.

 

Man gjorde ikke noget som helst

Baghus på baghus fyldte de mørke og indesluttede baggårde. To tredjedele af lejlighederne var 1- eller, 2-værelses. Forholdene bar præg af, at de mange private udlejere ikke havde økonomiske interesser i at gøre noget som helst ved forholdene. I en meget interessant podcast gives der et billede af forholdene dengang. I flere artikler har vi også her på siden beskrevet forholdene dengang. Men også om de forhold, der fulgte.

 

Selv Handelsforeningen støttede Nørrebro Beboerforening

Buldozersanering og kampen om Byggeren er nogle af stikordene. Pludselig steg huslejen til astronomiske højder. De lokale havde ikke råd til at bo på Nørrebro mere. Detailhandlen mistede deres kundeunderlag og lukkede i stribevis. Midt under saneringen slap pengene op.

De lokale beboere protesterede mod udviklingen. Selv Nørrebro Handelsforening støttede Nørrebro Beboeraktion og gik aktivt ind i kampen. Men desværre blev Nørrebro beboeraktion politisk splittet

 

18.000 ejendomme var saneringsmodne

Året før branden blev der lavet en undersøgelse om levevilkårene på Indre Nørrebro. En beboer fortalte i et interview, at den månedlige husleje lød på 46 kr. om måneden. Han boede på 17 m2 med skrå vægge. Lejligheden var meget utæt.

18.000 Nørrebro – ejendomme var saneringsmodne. 3.400 af dem var korridorejendomme. Adgangen gik gennem en korridor. Det betød at flugtvejene var stærkt begrænsede ved en brand. Men der var også andre problemer ved bygningerne på Nørrebro.

Der var en fortrappe og en bagtrappe, der kun var adskilt af en tynd svingdør. Hvis det var brand det ene sted, var det også brand det andet sted. Svingdørene var tynde og utætte, så det kunne brænde igennem på ingen tid.

 

Det gik helt galt – den 11. november 1975

Det gik helt galt den 11. november 1975. Københavns Brandvæsen modtog melding om branden kl. 20.28. Redningsarbejdet skulle vise at være særdeles vanskelig. Ejendommen havde ikke front mod Stengade. En lille smal gyde forbandt Stengade og Griffenfeldsgade. En jernport spærrede vejen fra Stengade ind til den brændende bygning.

Det betød at stigevognene ikke kunne komme ind. Brandfolkene måtte derfor have hjælpe af beboerne i nabobygningerne. Der udspillede sig i den grad dramatiske scener.

En ung mand ramte en stålwire på vej ned, så gnisterne stod omkring ham. Da kablet brast, gik alt lyset ud. Det eneste lys var nu kun ilden fra branden.

 

Forkullede lig

Ti mennesker blev reddet ud af flammerne En gravid kvinde sprang fra førstesalen og overlevede. En 15 – årig dreng, der var alene hjemme, sprang fra fjerde sal og klarede den.

En 55-årig invalidepensionist blev reddet af en underbrandmester. Han fortalte i aviserne dagen efter, at han kom med pionererne. Så blev der først lys. Han stod uden for sit vindue på femte sal og pegede over på naboejendommen. Det lykkedes for brandmanden at redde ham via naboejendommen. Han var den sidste, der blev reddet. Resten var forkullede lig.

Branden fik politikerne til at reagerer. Ugen efter fremlagde boligministeren et lovforslag om brandsikring. Det blev vedtaget i starten af 1976.

 

Den Sorte Firkant blev forandret

I årene der fulgte, blev Den Sorte Firkant fuldstændig forandret. De mange 100 – års ejendomme blev jævnet med jorden. Dengang gjaldt det om at bygge så meget som mulig på så lidt plads som muligt.

Mon ikke branden satte skub i en udvikling, som alligevel ville være kommet.  Mange blev tvunget væk fra bydelen. Det gjaldt også for dem, der ikke mere havde råd til at bo på Nørrebro.

 

Branden var påsat

Den 22. april 1977 tilstod en 29 – årig mand fra København, at det var ham, der havde påsat branden i Stengade.

 

Masser af brande i kvarteret

Ikke lang tid før denne brand brændte tæppelageret i Stengade 36. Og to måneder før brændte en stuelejlighed i Stengade 52 på grund af kortslutning.

Og blot 14 dage efter var der en kraftig loft – og tagbrand i Stengade 25. Kort tid efter var der så atter brand i kvarteret, idet en lejlighed på førstesalen i Prins Jørgensgade 7 udbrændte.

 

Protester fra Nørrebro Beboeraktion hjalp ikke

Nørrebro Beboeraktion havde udarbejdet en såkaldt slumrapport, hvor de krævede at forholdene blev bragt i orden. Men Borgerligt Socialt Boligselskab som ejede den omtalte ejendom, der brændte, mente ikke at det kunne betale sig at gøre noget som helst ved forholdene, da bygningen alligevel på et tidspunkt skulle rives ned.

Men som Nørrebros Beboeraktion pointerede, så havde man alligevel hævet huslejen med 112 pct. Man var overbevist om, at politikerne varetog byggespekulanternes interesse.

 

Masser af butikslukninger

I 1950 boede der på Nørrebro 132.000 mennesker. I 1980 var der kun 78.000 tilbage. Mange Nørrebro – borgere følte at deres rettigheder blev taget fra dem. Den 22. april 1980 fik politi og bulldozer i gang med at rydde Byggeren. Derefter blev Byggeren besat af beboere. De fungerede som et levende skjold.

Som bekendt endte det med masser af kampe på Nørrebro

Butiksantallet faldt fra 2.256 butikker i 1958 til 965 butikker i 1981. Udtyndingen var speciel synlig i sidegaderne. I Blågårdsgade stod 44 pct. af butikkerne tomme. Samtidig havde halvdelen af butikkerne på Nørrebro været udsat for indbrud. At være næringsdrivende på Nørrebro var en tvivlsom fornøjelse skrev Handelsforeningen dengang.

 

Kilde:

  • dk
  • Arbejdermuseet (Folkets Park)
  • dengang.dk – div. Artikler
  • pow.international.dk
  • Vild Historie (Podcast) af Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz

 

Hvid du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.611 artikler herunder 290 artikler fra Det Gamle Nørrebro herunder:
  • Rotter var en del af oplevelsen
  • Nørrebro fra Fælled til Lejekaserne
  • Byggespekulation på Nørrebro
  • Røde Rose på Nørrebro
  • Byggeren på Nørrebro – nok engang
  • Nørrebro Beboeraktion og Kampen om Byggeren
  • Bulldozersaneringen ødelagde detailhandlen.

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro