En Amtsmandsbolig i Tønder

Et lille minislot ligger midt i Tønder. Det blev bygget af amtmand Ulrik Adolf von Holstein og tegnet af J.G. Rosenberg, der avancerede fra muremester til kongelig bygmester. Von Holstein var meget initiativrig, men havde kun en kort karriere i Tønder. Han blev offer for Struensees fald. En ”næsten” navnebror, var også amtmand i Tønder. Han måtte gå af grundet ”oprørshæren” I 1864 blev denne truet af ”pøblen” i Slesvig. Selv om huset er fredet i klasse A, forfaldt det mere og mere. Men endelig tog man sig sammen og renoverede bygningen.

Et palæ i Tønder
Jeg har altid beundret denne nærmest palæagtige bygning på Jomfrustien i Tønder. For dem, der ikke lige bor i Tønder, ja så skal I lede lidt efter den. Den ligger ikke langt fra Visemøllen, kendt fra Tønder Festivallen. Eller skal vi sige, at den ligger over for Tønderhus.

Slottet rives ned
I 1750 lod Frederik den Femte, Tønders slot, Tønderhus nedrive. En seværdighed forsvandt, og amtmanden mistede sin bolig. Men faktum var, at det gamle slot overhovedet ikke var vedligeholdt. På grund af denne misligholdelse kunne det ikke betale sig, at begynde at reparere på dette stolte bygningsværk.
Allerede Christian den Femte havde ladet dele af slottet nedrive. Men det var vel nærmest af politiske grunde. I 1740erne lod Christian den Sjette porthuset udvide. Måske er det derfor, at det i dag kan bruges som museum.

Von Holstein – familien
Men i hvert fald fandt nedrivningen sted mens Friedrich Wilhelm von Holstein var amtmand. Han havde i 1730 afløst den kendte statsminister Johan Georg von Holstein som amtmand og afløstes, da han døde i 1767, af en tredje Holstein, også af den mecklenburgske slægt, Ulrik Adolf von Holstein, sønnesøn af den berømte storkansler af samme navn.

En flot militær karriere
Først gik han militærvejen, blev kornet i 1742. I en alder af kun 18 år fik han et kompagni i Kyrasserregiment. Han startede en militær karriere og fik tilladelse til at gå i fransk tjeneste. Han blev oberst i det ene land og oberstløjtnant i det andet land.
Han blev i 1764 deputeret i General – Krigsdirektoriet, i hvilken stilling han var ganske uenig i de grundsætninger, hvorefter Claude Louis de Saint – Germain og general Peter Elias von Gähler ville reformere hæren. Ved Christian den Syvendes tronbestigelse blev han nærmest forflyttet til at blive amtmand i Tønder.

Indstillet på at gøre noget for Tønder Amt
De begivenheder i Ulrik Adolf von Holstein den Yngres liv, der ligger forud for hans udnævnelse til amtmand i Tønder er meget interessante. Det giver et levende bidrag til de intriger, der udspilledes ved Christian den Syvendes hof. Faktisk er hans udnævnelse en slags forvisning. Han betragtede det selv som en slags overgangsstadium. Ja og hvis du vil vide mere om, hvad der foregik ved hoffet dengang, skal du læse artiklen Caspar von Saldern – hvem var han? (Under Aabenraa). Det skulle ikke undre, hvis denne von Saldern var indirekte årsag til von Holsteins forflyttelse.
Men i hvert fald var den seneste von Holstein indstillet på, at gøre noget for Tønder Amt.
Hans unge hustru, en Buchwald, tilhørte rokokotidens letlevende aristokrati og skal ha diverteret en række fremstående personligheder i tiden, lige fra den preussiske kronprins til senere Struensees ven, Enevold Brandt, med fuld sanktion af ægtefællen, hvem karriere var vigtigere end ægteskabelig trofasthed. (Se beretningen om Struensee og Brandts likvidering i artiklen Henrettet på Østerbro – under Østerbro)

Initiativrig hustru
Men selv om det nok har knebet med at finde egnede elskere til fremme amtmandens position i den lille marskby, lå hun ikke på den lade side, mens hun var her. Hun fik blandt andet i overensstemmelse med tidsånden anlagt en fabrik med ikke mindre end 150 arbejderske, som i 1769 forfærdigede silkeblonder til en værdi af 2.000 rdl. Både Struensee og Brandt havde aktier i fortagenet.

Arbejdede for reformer
Ægtefællen arbejdede på grundige reformer i retsvæsen, skole – og fattigvæsen, for udbedring af industri og landbrug. For det sidste punkt gjaldt det udskiftningen. Han foretog ustandselige rejser i det udstrakte amt. Og skåne sig selv, det gjorde han ikke. Yderligere havde han en stor forfattervirksomhed bag sig. Blandt andet skrev han et stort topografisk hovedtræk i tiden:

– Ausführliche camaeralistisch – ökonomische Beshreibung des Amtes Tondern.

Han udarbejdede værket på baggrund af herredsfogedernes indberetninger.

En ny bolig
Ulrik Adolf von Holstein førte en omfattende brevveksling med sine gode ven, J.H.E. Bernstorff. Heri beskriver han opbygningen af amtmandsboligen. Kun seks uger efter sin udnævnelse, har han allerede kontaktet arkitekt og fundet husets beliggenhed. Han regner med at huset kommer til at koste 5.000 daler. Det skal være på en etage og en kælderetage. Så regner han bestemt ned, at det bliver en af de smukkeste i hertugdømmet.
Men to måneder efter tyder det på, at han er utilfreds med arkitektens tegninger. Han har fået Jardin til at rette på tegningerne, der lignede et stort hospital. Men han glæder sig, og fortæller sin ven, at smukke enge og marker kommer til at omgive den kommende bolig.
Men det interessante er, at der åbenbart har været en ældre bebyggelse på grunden. Det tyder en brønd på, som faktisk blev benyttet et godt stykke op i 1800 – tallet. Først omkring år 1900 blev brønden tildækket.

I 1845 overtager regeringen, boligen
Måske skal vi lige tilføje, at amtmanden selv måtte bekoste sin bolig. Det lykkedes ham ikke, at få staten til at overtage den. Han opnået kun rentekammerets tilladelse til at bygge på slotsgrunden. Ham og hans efterfølgere skulle betale en årlig afgift for dette. Og dette forhold betød, at hver gang, man skiftede amtmand betød dette gnidninger.
Krogh måtte i 1830 betale 10.000 rdl. For huset, hvorfor han andrager regeringen om tilskud. Først i 1845 lykkedes det ham at få regeringen til at overtage boligen.

En kort karriere i Tønder
Trods Holsteins store foretagsomhed i Tønder blev hans hernede kun kort. Han og hans unge kone længtes efter hoflivet. Struensee var kommet til magten, og alle muligheder var åbne.
Fra sit gods Wortersen skriver den forviste J.H.E. Bernstorff i september 1771 til A.P. Bernstorff:

– Jeg sender dig her, min kære, den stakkels Ulriks brev. Det er mig et nyt bevis på at menneskene let forblindes. Når jeg ser ham råbe op mod ærgerrigheden og betragte sig selv som en slags offer for patriotismen og sige, at det er nødvendigt, at hans kone opholder sig ved hoffet for der at udsætte noget eller fohindre noget ondt, så kan jeg kun sukke. Jeg tror, at han er i god tro, men det er en stor illusion.

– Han er i det mindste glad for at have fået så mange ud af sit hus i Tønder, men det er en stor udgift for Hr. von Scheel, som ikke er rig.
Scheel var Holsteins efterfølger, indtil denne efter det berømte maskebal i januar 1772 skyndsomst måtte overtage sin stilling igen, om end det kun blev en galgenfrist på et halvt år.
Kaldt til København

Struensee kaldte von Holstein til København (december 1770). Han blev gjort til overpræsident for byens styrelse (marts 1771). 1. august blev han gjort til 1. deputeret i finaserne. Men denne stilling opgav han efter et par måneder efter uenighed med sine kollegaer.
Men han fortsatte som overpræsident. Han ville gerne spille reformatorens rolle og passede perfekt ind, som Struensees medhjælper. Selv mente von Holstein, at landets styrelse var et kaos af forvirring, slendrian og forældede traditioner:

– Iver, Virksomhed, personlig Uennyttighed existere aldeles ikke i Danmark

Ja sådan udtalte han. Von Holstein mente dog, at Struensee gik for uforsigtig frem.

Revet med i Struensees fald
Men forandringerne i København var måske lidt for hensynsløse. Von Holstein blev revet med i Struensees fald. Samtidige forfattere har endda skildret ham som frivol og uduelig. Den 17. januar 1772 mistede han sin stilling som overpræsident. En kort overgang fik han sin amtmandsplads i Tønder tilbage. Men også dette job mistede han. Efter seks måneder blev han fjernet med en forholdsvis ringe pension.
Som pensionist henlevede han endnu 17 år i Altona, fortrinsvis beskæftiget med skriverier. Han beskrev blandt andet tidligere kongers liv. Disse skriverier er dog aldrig udgivet. Som statsmand var han færdig. Alt for tidligt standsedes en begavet og dygtig embedsmands karriere. Han døde den 1. november 1789.

Rosenberg – kongelig bygmester
Man kan takke Holstein for et arkitektonisk mindesmærke af stor værdi. Men måske skal vi også lige nævne den mand, der har hovedæren for byggeriet, (Johann) Gottfried Rosenberg. Det er murersvenden fra Mecklenburg, der endte som kongelig bygmester i Slesvig, Holsten og Oldenburg. Han blev også stamfader til den for sin tid kendte danske Rosenberg – slægt.

Flotte bygningsværker
Som bygmester i Plön kom han i forbindelse med finansmanden, statsminister C.A. Berckentin, for hvem han opførte landstedet Kokkedal i Nordsjælland og palæet i Bredgade (Odd Fellowpalæet). Han måtte dog overlade sine tegninger til Eigtved, der skulle godkende tegningerne både til denne og de to andre palæer. Men trods dette er Rosenberg nok at regne som en af Danmarks største arkitekter.
Det er sikkert arbejdet for Bernstorff, der bragte ham i forbindelse med Ulrik Adolf Holstein, da han skulle bygge hus i Tønder.
Rosenberg stod for genopbygningen af Gråsten Slot efter branden i 1757. Man mener også at det er efter hans tegninger, at Augustenborg Slot blev opført i 1770 – 1776.
Hans søn Georg Erdman Rosenberg var også arkitekt og slægten har siden fostret mange kendte danskere inden for kulturlivet.

Et flot palæ i Tønder
Talrige palæer voksede frem mellem 1740 og 1780 på grund af den velstand, som Danmarks vellykkede udenrigspolitik under Bernstofferne førte med sig. Men det var som regel hovedstaden og de rigeste købstæder, som var præget af dette. I Københavns omegn byggede rige købmænd lystgårde. Til Jylland kom denne udvikling ikke, med undtagelse for Tønder og den flotte amtmandsbolig.
Det lille palæ på Tønders slotsgrund som bedst kan sammenlignes med den lille lystgård, Christiansholm ved Klampenborg (1746), Eigtveds Frederiksdal (1742) og Rosenbergs eget Margård på Fyn, der er 21 meter langt og 13 meter bredt. Det er inddelt i 7 fag med tre i et midterfremspring.
Taget var mansardtag som vi også kender fra Richtsens Hus, Vestergade 9. Det er Tønders smukkeste eksempel på jysk rokoko.
Amtmandens bolig er blevet ændret mange gange af de forskellige ejere. Huset har været mødested for mennesker af høj rang og af høj kultur.

Kassen blev fjernet
I 1848 ansatte oprørsregeringen en amtmand, som fungerede til 1850. Han måtte flygte over hals over hoved. Men amtets pengekasse lykkedes det trods danske vagtposter byens tysksindede organist at fjerne via Vidåen. Også husets barnepige lykkedes det at fjerne via Vidåen. Hun blev gift med den første tyske amtmand efter 1864, von Bleichen.
Trist skæbne for en anden von Holstein
I 1845 var det også en Holstein, der blev udnævnt amtsforvalter i Tønder. Tre år senere måtte han forlade sin post, som vi skrev før. Ulrich Adolph von Holstein blev i 1857 kongelig kommissarius i Slesvig.
Dagen efter, at den danske hær 1864 var draget fra Danevirke, tvang pøbelen i Slesvig ham ved trussel om voldsanvendelse til at forlade sit embede. Syg og svag måtte han gøre den anstrengende rejse midt om vinteren over Rostock og Ystad til København, hvor han døde 17. april 1864.

Godt, at man bevarede boligen
Andetsteds er det skildret, at der var en del forvirring blandt de danske embedsmænd i 1864. Og stemningen hos de sidste tyske landråd før genforeningen i 1920 var næppe anderledes.
Lensgreve O.D. Schack som var amtmand fra 1920 til 1949, boede kun i en kortere periode palæet, som derefter var udlejet til kontorer. Til trods for bygningen var fredet i klasse A, forfaldt den mere og mere.
Derfor kan det ikke undre, at den nu fuldendte restaurering kommer op på hen ved 200.000 kr. På det tidspunkt havde det sikkert været billigere at bygge en ny bolig til amtmanden. Men Tønders befolkning er sikkert i dag taknemmelig for, at man bevarede palæet.

Kilde: Se
– Litteratur Tønder
– Chr. Elling: Palæer og Patricierhuse fra Rokokotiden (1930)
– Aage Friis: Bernstorffske Papirer
– Tønder gennem Tiderne
– Lorentzen: Dansk Herregaardsarkitektur fra Baroktiden (2) (1933)
– C.A. Trier: U.A. Holstein (1916)
– Sigurd Schoubye: Amtmandsboligen i Tønder

Hvis du vil vide mere:
– Vores hjemmeside indeholder 177 artikler fra Det Gamle Tønder
– Caspar von Saldern – hvem var han (under Aabenraa)
– Henrettet på Østerbro (under Østerbro)