Dyrehavsbakkens historie

Kirsten Piils kilde. En særdeles jagtglad konge. Landsbyen Stokkerup. Masser af vildt. Eremitagen. Magisk kraft omkring Skt. Hans. Matroser var skrækkelige ballademagere. De første gøglere. Gøgl, skæg og ballade. Lang og besværlig vej. Visesangere. Gøglerne flyttede til Bakken. Nu med Dampskib. Morskab og lystighed overlevede overtroen. Fra fidusmageri til kunst. Teltholderforeningen. En duel i 1900. Andre forlystelser. Kildevand blev en salgsvare. Friluftsforestillinger. Galopløb, Danmarks første fodboldkamp og Hubertusjagt. Rutsjebanen. 160 forretninger på Bakken.

 

Kirsten Piils Kilde

Myten fortæller, at en ung from pige for vild i skoven. Kilden springer derefter frem på hendes bøn. Med sit klare ”væld” førte kilden hende så hjem.

Andre fortællinger mener, at Kirsten Pil, som muligvis opdagede kilden, var en from bondepige. Andre igen mener at det var en fornem adelsdame. Mens andre er af den opfattelse, at hun var jordemor eller spåkælling – sidstnævnte var dengang et velanskrevet erhverv.

Året hvor kilden blev opdaget er angivet til 1583. Og det var åbenbart det år, hvor Dyrehavsbakken startede som markedsplads. Men det kan også være andre årstal. Først i sidste halvdel af 1700-tallet fik kilden en betydning som forlystelsessted. Helbredende kilder kan spores tilbage til oldtiden og kulminerede i den katolske tid.

 

En særdeles jagtglad konge

Jægersborg Dyrehave var kongelig ejendom. Først efter at Frederik den Femte i 1746 havde afløst sin pietistiske far på tronen, er det vidnesbyrd om et kildemarked på stedet.

Vi kan takke en særdeles jagtglad konge for at Dyrehaven har den størrelse, som vi kender i dag. I 1669 havde Frederik den Tredje allerede indrettet sig en dyrehave som blev kaldt Stokkerup Dyrehave.

 

Landsbyen Stokkerup

Midt i Dyrehaven lå landsbyen Stokkerup, hvorefter bønderne blev fordrevet fra deres gårde. Byen nævnes første gang i 1492. Den bestod af 16 gårde og en række mindre huse. Bønderne var fæstebønder under kongegodset Ibstrup, senere Jægersborg. De blev hårdt ramt af svenskerne i 1650’erne. Halvdelen af husene/gårdene blev forladt.

Bønderne fik besked på at flytte ind i forladte gårde uden for Dyrehaven og Jægersborg hegn. Bønderne fik som kompensation tre års skattefrihed.

Christian den Femte beordrede nemlig at Dyrehaven skulle udvides 3-4 gange.

 

Masser af vildt

Vildtbestanden bestod af kronvildt of dåvildt, der blev forøget ved indførsel af hvide krondyr fra Württemberg. Det var almindeligt, at store jordbesiddere hegnede vildtet inde i dyrehaver for at sikre sig tilstrækkeligt hjortevildt til jagt og for at have adgang til det eftertragtede kød. Dengang var hjortebestanden dalende. Men alene ved hoffet, blev der spist 1.000 hjorte om året.

I dag er vildtbestanden på ca. 2.000 stykker kronvildt, dåvildt og sika-vildt.

Den 3. november 1698 på Hubertus Dag efter jægernes skytsengel – blev kongen sparket af en kronhjort, hvilket var medvirkende årsag til hans død året efter.

 

Eremitagen

I 1736 blev det pragtfulde rokokoslot ”Eremitagen” opført af Christian den Sjette. Dette flotte stykke byggekunst har siden stået på Eremitagesletten. Slottet blev bygget i stedet for Hubertushuset. Her kunne kongen og hans gæster spise i fred for lyttende tjenestefolk, en ”eremitage” i ensomhed.

Der har dog også været afholdt statsråd her. I 1853 blev den daværende tronfølgelov underskrevet her. I 1957 holdt Frederik den Niende og Dronning Ingrid en frokost her for dronning Elisabeth og prins Philip her på jagtslottet.

 

Magisk kraft omkring Skt. Hans

Under Christian den Femte havde Dyrehaven været lukket for menig mand. Først i Frederik den Femtes regeringstid blev der i 1756 atter fri adgang til området.

I 1754 blev der opstillet en fattigblok, hvor kildegæsterne kumme lægge penge til Gentofte Hospital, ligesom de, der fik tilladelse til at opstille handels – og beværtningstelte ved kilden, skulle betale en afgift til hospitalet.

I en bog fra 1756 om ”de naturlige vande” kan man læse, at vandet fra Kirsten Pils kilde var velegnet til at drikke, navnlig for sangvinske og koleriske personer, for børn og syge, tillige for flegmatiske ”naturer”, men ikke for melankolske.

Særlig omkring Skt. Hans havde kildevand en særlig magisk kraft ifølge folketroen. Krukkemagere fandt på, at vandet var ekstra helsebringende, hvis det blev indtaget af et nyslået kar.

 

Matroser var skrækkelige ballademagere

Men nu skyldtes den store tilstrømning ikke, at det var syge, der ville helbredes, men mere for hvem kilden var et yndet mål for sommerens store udflugt.

Det publikum, der kom, var temmelig blandet. Matroserne blev betegnet som skrækkelige ballademagere. Til Skt. Hansdag 1771 var her en protestaktion mod Struensees lønpolitik.

 

De første gøglere

Når der var så folk til stede kom der også småhandlende til. Blandt de første var brændevinshandlere. Her kom også spillemænd og tiggere. Omkring 1776 finder vi de første gøglere i Dyrehaven. Det var hovedsagelig linedansere, der havde let ved at finde et sted, hvor de kunne optræde.

 

Gøgl, skæg og ballade

Omkring 1780erne begyndte gøglerteltene at rejse sig. Og i 1790erne var et gøglermarked ved at tage form. I 1802 kom der en litterær skildring af det herlige liv ved Dyrehaves – kilden – Oehlenschlägers ”Sct. Hans Aftenspil”

Siden har Dyrehaven været centrum for den ”lavere” del af dansk kulturliv, den del der går under betegnelsen ”Gøgl, skæg og ballade”. I dag kalder man det ikke mere for den lavere del af kulturlivet.

Af en beretning fra 1816 fremgår det, at stedet endnu på dette tidspunkt havde bevaret sit kildemarked. På begge sider af vejen blev der falbudt kager, brændevin, skinker og æg. Her blev solgt kaffe og te samt mælk og kildevand.

 

Lang og besværlig vej

En rejse fra København herud til Dyrehaven var en lang og besværlig affære. Det var dyrt for de mindre velhavende og man skulle stå meget tidligt op. En hyredroske fra byen kostede mellem fem og otte rigsdaler.

Men ude fra Østerbro kunne man for en væsentlig billigere pris få kørelejlighed med en af de mange bøndervogne. De holdt her på de store dage og ventede på passagerer. Der var afgang, når vognen var fuld. Passagerne skulle lige først have stuvet deres øl og madkasser sammen i bunden af holstenskvognen eller ”Kaffemøllen” som den også blev kaldt.

Det var ikke meget affjedring i disse vogne. Hjulene skar dybt ned i vejen med en lyd, der mindede om kaffemøllens kværnen.

Det næsten endeløse vogntog kørte fra byens porte over Gentofte og Ordrup.

 

Visesangerne

Visesangerne var med til at give stedet sit særpræg. Allerede i 1799 klages der i Politivennen om en liren-drejer, der synger ”de liderligste og pøbelagtigste” viser. Sangerindepavillonen åbnede i 1877 og Sommerlyst i 1888.

I 1936 skulle sangerindepavillonen være revet ned. Her skulle have været en radiobil – bane. Planen blev heldigvis forpurret. Syngepige pavillonen eksisterer stadig væk. Kendte sangerinder som Inger – Lise Gaarde og Cleo og holdt traditionen i hævd.

Endnu omkring år 1800 startede man forlystelserne med en tår fra kilden. Men det var nok mere for traditionens skyld. Det var måltidet i det grønne og et herlige leben omkring gøgleriet, der var hovedårsagen.

 

Gøglerne flyttede til Bakken

Det var først hen imod 1830 at gøglerne flyttede hen imod Bakken. Kildemarkedet var blevet for stort så overjægermestren beordrede at man flyttede hen til det sted, som vi kender i dag.

Men gøgl var der nok af. Spillemænd, linedansere, spåkællinger, fjællebodsteater, gynger, mekaniske teatre, vaffelboder, menagerier og de meget populære Mester Jakel – teater.

I 1840 fik man tilladelse til at udvide kildeperioden med 4 uger, så den i alt blev på 8 uger.

 

Nu med dampskib

I begyndelsen af 1800-tallet bliver Strandvejen gjort mere fremkommelig og søvejen til Klampenborg begynder at virke tillokkende. Det var i 1820 at Danmarks første dampskib blev sat i rutefart mellem Langelinie og Bellevue.

Det kunne dog ske, at rejsen blev lidt for vild for de til tider berusede hjemrejsende – så måtte man ankre op for natten ud for Hveen.

Fra 1864 var der jernbaneforbindelse til Klampenborg.

 

Morskab og lystighed overlevede overtroen

I 1800- tallet blev der åbnet forskellige varieteer på Bakken. Brødrene Kronemanns Cirkus bød omkring århundredeskiftet på en blanding af akrobatik og pantomime til musikledsagelse

Efterhånden mistede kilden sin betydning. Det var ikke længere tale om en kilderejse men en bakketur. Gøglerne havde besejret Kirsten Piil. Morskab og lystighed overlevede overtroen.

 

Fra fidusmageri til kunst

Her var alt fra den groveste vold over det rene plattenslageri og fidusmageri til noget man uden betænkning ville kalde kunst. Brødrene Price og Johanne Louise Heiberg. Ansete beridere viste også deres kunst.

Allerede i 1795 ankom James Price med sit kunstnerselskab og linedansertrup. James Price fik dansk statsborgerskab og blev siden stamfader til den stadig livskraftige slægt af mange berømte Price’ er.

I år 1800 kom den berømte Pjerrot. Figuren kommer fra Tyrkiet. Og figuren er stadig på Bakken.

En alvorlig konkurrent fik Bakken senere i Tivoli. Da cirkus senere gjorde sig gældende i byen, holdt også beridere sig borte fra gøglermarked.

 

Teltholderforeningen

Vaffelbagerier, keglebaner, loppecirkus og dampkarruseller kom til. Flere og flere af de rejste telte blev udskiftet med fjælleboder bygget i træ.

I 1885 gik 16-17 af Bakkens teltholdere sammen og dannede Dyrehavsbakkens Teltholderforening. I dag er det en betingelse for at etablere sig at man er medlem af foreningen.

 

En duel i 1900

I februar 1900 blev der udkæmpet en duel på pistoler i Dyrehaven mellem Politikens teateranmelder og senere redaktør Edvard Brandes og skuespilleren Robert Schyberg. Denne havde slået Brandes i ansigtet på åben gade på grund af en dårlig anmeldelse. Teateranmelderen udfordrede ham derfor til duel.

Duellanterne og deres sekundanter mødtes den 10. om morgenen og affyrede hver to skud. Ingen ramte, men da det var forbudt at duellere, kom de begge to 14 dage i fængsel.

Edvard Brandes bror litteraten Georg Brandes, der døde i 1927, fik sin aske spredt ud ved Slesvigske sten i Dyrehaven.

 

Andre forlystelser

Efterhånden blev Frederiksberg også et udflugtsmål for københavnerne. Og dem, der ikke lige havde råd til en tur på Bakken, kunne så nøjes med ”De fattiges Dyrehave” på Østerbro.

Et stykke længere ude på vejen mod Klampenborg i Charlottenlund Skov var der en helt telt-by ned beværtningstelte, sang og bægerklang og nogle småboder. I tilknytning til dette meget søgte forlystelsessted blev der åbnet en stald med restauration på første sal. ”Over Stalden” kom stedet til at hedde. Det brændte i 1887. På den anden side af vejen blev, hvor det senere blev kendt som Kabaret og sommerteater. Senere var ”Over Stalden” kun restaurant.

 

Kildevand blev en salgsvare

Men det helsebringende vand fra Kirsten Piils kilde blev også en salgsvare. En teltholder havde slået en bod op og solgte vand fra kilden i glas. Så skulle gæsterne dog ikke bukke sig ned for at smage vandet.

 

Friluftsforestillinger

I 1910 begyndte Det Kongelige Teater at sætte store friluftsforestillinger op i Ulvedalene om sommeren. Traditionen blev afbrudt i 1949 men genoplivet i 1996, da Det Kongelige Teater besluttede at opføre stykket Elverhøj.

 

Galopløb og Danmarks første fodboldkamp og Hubertusjagt

Fra 1860 – 1910 var der galopløb på Eremitage-sletten. Det var også her at den første fodboldkamp på dansk jord blev spillet i 1897 og siden 1900 har Sportsriddeklubben hvert år holdt Hubertusjagt den første søndag i november.

Det var først i 1927 den nuværende restaurationsbygning med stråtag blev opført til afløsning af et mere ydmygt konditori.

 

Rutsjebanen

I 1932 blev Dyrehavsbakkens rutsjebane indviet. Dengang var det Europas største med i alt 832 meter lang. Det var en højde på 22 meter. På den hurtigste trækning er farten 75 km/t. Og hele turen tager 2 minutter og 30 sekunder. Ja og så hedder stedet ”Rutchebanen”

 

160 forretninger

I dag kan Bakken byde på 32 forlystelser og 36 spisesteder. Cirkusrevyen begyndte i 1935. Der er 160 forretninger på Bakken og hvert år er her mellem 2,5 og 2,7 mio. gæster.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• lex.dk
• kulturensvenner.dk
• bakketur.wordpress.com
• wikipedia/org
• naturstyrelsen.dk
• Kurt Møller Madsen: Markedsgøgl og cirkusløjer

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.215 artikler
• Under København finder du 216 artikler
• Under Østerbro finder du 113 artikler

 

• Strandvejens historie
• Fra Østerbro til Klampenborg
• Fra Klampenborg til Frederiksdal (b)
• De fattiges Dyrehave på Østerbro
• Gentofte – i begyndelsen 1-2
• Klampenborg – dengang