Dupont – Slægten – Ophav og Historie

Af Arne Dupont  

Igennem mange år har jeg forsket i min Dupont – slægt og har i den forbindelse besøgt mange af de steder, hvor slægten må formodes at have opholdt sig under deres flugt inden de kom til Fredericia i 1719. Artiklen kan også være interessant for andre reformerte slægter, idet ægteskaber i mange år kun foregik inden for de reformerte familier under deres ophold i Tyskland og Fredericia.

Sammensat og fortalt af Arne Dupont

Igennem mange år har jeg forsket i min Dupont-slægt og har i den forbindelse besøgt mange af de steder, hvor slægten må formodes at have opholdt sig under deres flugt inden de kom til Fredericia i 1719.

Når man forsker i en slægt 400-500 år tilbage er det forbundet med en del usikkerhed, idet der ikke altid er tilstrækkelig dokumentation for slægten, ligesom andre private forskere i visse tilfælde har anvendt oplysninger uden den nødvendige berigtigelse.

I denne artikel beskæftiger jeg mig ikke videre med slægten fra deres ankomst til Fredericia i 1719, da der foreligger tilstrækkelig dokumentation for slægtens videre forløb i Danmark i form af kirkebøger og slægtstavler fra den Reformerte Kirke i Fredericia og i kirkebøger fra den Danske Folkekirke, samt beskrivelser af deres daglige tilværelse.

Artiklen kan også være interessant for andre reformerte slægter, idet ægteskaber i mange år kun foregik inden for de reformerte familier under deres ophold i Tyskland og i Fredericia.

Kilder:

Hugenotten in Brandenburg-Preussen (Ingrid Mittenzwei); Zestreut in alle Winde 1685-1720 (Eugen Bellon); Hugenotten – Geschichte eines Martyriums (Ingrid und Klaus Brandenburg); Der Hemshof – die Geschichte eines pfälzichen Bauernhofes (Emil Neffeler); Vergängliches Diesseits (Pierre Kaven); Auf den Spuren der Hugenotten (Hermann Schreiber); Durch die Hugenotten -dörfer und -städte der Pfalz (Friedhelm Hans); Fredericia-kolonien (N. C. Lukman), Die Reformierte Gemeinde in Fredericia (Pastor Jacob Ludwig), forskellige stamtavler over slægter i den reformerte menighed i Fredericia (Pastor Jacob Ludwig); forskellige tyske Heimatblätter (historiske årbøger); lokale personer og kilder i Bad Karlshafen, Hofgeismar, Bützow, Gross-Ziethen, Walmow, Ludwigshafen og Mannheim og sidst men ikke mindst Gilbert Dupont, Paris.

MATTHIEU DUPONT (1667-1743) / CATHRINE NOË (1671-1741)

Det er ægteparret som kom til Fredericia i 1719 efter invitation fra den daværende danske konge Christian V. Med sig har de fire børn Isac (f. 1699), Olympe (f. 1701), Jacob (f. 1702) og Matthieu (f. 1705). De ældste tre børn Jeanne (f. 1693), Jean (f. 1695) og Abraham (f. 1697) bliver i Brandenburg-området og det må formodes, at der i dag er efterkommere af disse børn i det tyske område.

Alle børn fødes i landsbyen Walmow (udtales Walmo’) undtagen den sidste. Det fremgår af en tysk folketælling fra 1699 at Matthieu du Pont bor i Walmow. I de gamle tyske folketællinger er kun husfaderen oplyst, ligesom slægtsnavnet er anført som ”du Pont”. I Brandenburg området boede andre familier med navnet Dupont, men må man huske at dette navn ikke er unikt, og måske har det været skrevet forskelligt, alt efter hvem der skulle registrere slægtsnavnet.

 I Walmow boede også Cahtrine Noë’s moder, som var en født Steckelorum af nederlandsk slægt, og som døde i Walmow. Desuden boede også Cathrine’s to brødre, samt enkelte andre personer som familien kendte fra deres ophold i Pfalz. Der boede også en reformert præst i landsbyen, og om de få reformerte i landsbyen har benyttet den lokale kirke eller har afholdt gudstjeneste på anden måde, foreligger der ingen oplysninger om. Kirken i Walmow er meget gammel og ligger der endnu, og var for et par år siden under restaurering, da jeg besøgte landsbyen.

Kirken var luthersk og har formentlig oprindelig været katolsk at dømme efter byggestilen. Kirkegården ved kirken er sløjfet, hvilket var normalt i DDR tiden, og flyttet uden for byen, og her ingen spor fra ældre tid. På et tidspunkt efter 1702 og inden 1705 flytter Dupont-familien til Gross-Ziethen, som var en reformert (huguenot) koloni. Her bliver den sidstfødte Matthieu født i 1705. Han er i Fredericia stamfader til den Dupont-gren som bor i ”Duponts Gaard” over for den Reformerte skole i Fredericia. Bygningen ejes i dag af Fredericia kommune og er børnehave.

I forhallen er en mindetavle med navne over den gren af Dupont-slægten som boede i ejendommen. I Facebook-gruppen ”Huguenotslægter i Danmark” er der efterkommere af denne familie. Hvorfor familien flytter til Gross-Ziethen kan der være flere grunde til. Matthieu var bonde og dyrkede først og fremmest tobak og sikkert også forskellige afgrøder.

Måske har høsten slået fejl flere gange eller også har området været hærget af brand, hvilket ikke var unormalt på den tid. I Gross-Ziethen var Matthieu med til at genopbygge den ødelagte kirke, som lå i ruiner efter at svenske tropper havde hærget i området. Kirken har oprindelig været katolsk, hvilket stadig kan ses på byggestilen. I 2017 var jeg inviteret med til at fejre et 300-års jubilæum for genopbygning af kirken.

I 1719 tager Matthieu Dupont mod invitationen om at komme til Fredericia.

I dag kan det undre, at der på det tidspunkt i Brandenburg ikke forelå oplysninger om Matthieu Dupont’s forfædre og ophav, men det har muligvis været på grund af tidens usikkerhed. Matthieu har sikkert kun tænkt på familiens sikkerhed og overlevelse. I dag ved vi hvem der er vores forældre og bedsteforældre og skal vi længere tilbage, kan vi søge i kirkebøger eller andre arkiver uden problemer. Dengang har det ikke været disse muligheder og familie papirer er sikkert gået tabt. Det er først senere at det fremkommer oplysninger om Matthieu Dupont’s forældre og først i nyere tid fremkommer oplysninger om slægten ophav længere tilbage.

Matthieu Dupont skrev sig ind i borgerbogen på rådhuset i Fredericia noget senere end mange af de andre slægter. Man kunne således tro at familien først kom til Fredericia i 1720. Men det nævnes i N. C. Lukman’s bog ”Fredericia-kolonien”, at familien kom i løbet af den første vinter – altså i 1719. Desuden var han valgt ind i det første Presbyterium (forstanderskab) inden menigheden fik sin første præst i 1720.

FLUGTEN FRA PFALZ i 1689

Matthieu Dupont blev født i Hemshof i 1667 og hans hustru Cathrine Noë blev født i 1671 i den lille by Oppau, som ligger lidt nord for Hemshof, og hun er af nederlandsk slægt. Fader til Matthieu var Phillip Dupont født 1630 i La Rochelle, og han bliver i 1650 gift med Jeanne Massey født i 1630. Der er lidt usikkerhed om, hvor mange børn de får, men vi ved at de registrerede børn er Phillip (f. 1650 Mannheim), Jeanne (f. 1657 Mannheim) og Matthieu (f. 1667 Hemshof). Den førstefødte Phillip dør i ung alder i Mannheim i 1687 og Jeanne bliver gift med Jean Bonte og hun dør i ung alder i Hofgeismar i 1689, formentlig i forbindelse med flugten fra Pfalz.

Matthieu Dupont og Cathrine Noë bliver gift i Hemshof, men må sammen med andre reformerte flygte fra Pfalz i begyndelsen af 1689, idet området blev overtaget af katolikker. Hemshof var ikke kun et gods, men også navnet på et mindre byområde ved godset.

I nyere tid har tyske forskere fundet frem til at fader til Phillip Dupont (f. 1630) var Nicola(s) Dupont (f. 1604 La Rochelle-død 1665 Hemshof). Han var gift med Marie Sedan (f.? i Sedan). De får to børn Phillip (f. 1630 La Rochelle) og Jean (f. 1633 Mannheim).

Nicola Dupont var ½ forpagter af Hemshof fra 1651 eller 1653 til sin død i 1665. Sandsynligvis har den ældste søn Phillip derefter været ½ forpagter af godset frem til 1677.

Det fremgår af en forpagter optegnelse fra Ludwigshafen, at Nicola Dupont er anført med navnet ”de Bont”. Måske er det fejlfortolkning af navnet eller også har slægtsnavnet oprindelig været ”de Bont”. I hvert fald er der i den gamle kirkebog ved Mannheimer Kirche anført at fader til Nicola Dupont er Pierre de Bon(t) og moder er Jeanne Thierry. De Bont slægtsnavnet er af nederlandsk herkomst. Om familienavnet tidligere har været de Bon(t) foreligger der ingen oplysninger om. Men det har oprindelig sikkert været ”du Pont”. Omkring den tid var der mange familie- og stednavne som blev ændret – forfransket, idet området blev (over)befolket af fransktalende reformerte, og måske har det været en fordel at have et fransk klingende navn.

Pfalz-området var efter 30-års krigen total ødelagt, og det skønnes at kun ca. 2% af den oprindelige indfødte befolkning var tilbage. Resten var flygtet eller dræbt. Så kom de Vallonske flygtninge, som i første omgang bosatte sig i Frankenthal, – en by lidt nordvest for Mannheim. Denne by blev overtaget af franske tropper, hvorefter Vallonerne måtte flygte til den nordlige del af Pfalz, – altså området omkring Friesenheim og Hemshof, der hvor Ludwigshafen og BASF-fabrikkerne ligger i dag.

Kort tid efter kom de franske reformerte (huguenotter) fra det sydvestlige Frankrig og de bosatte sig i den sydlige del af Pfalz.

Selvom Vallonerne og de franske huguenotter havde samme reformerte tro efter Calvin, blandede de sig ikke med hinanden. De holdt heller ikke gudstjenester sammen.

Da området i slutningen af 1688 blev overtaget af katolikker, måtte alle med den reformerte tro flygte fra området, medmindre de tilegnede sig den katolske tro.

Mange flygtede i begyndelsen af 1689 til forskellige andre egne i det tyske rige, hvor fyrsterne var venlig stemt over for reformerte. De flygtede bl.a. til Bad Karlshafen, Hof Geismar, Hamburg og Bützow. En stor skare flygtede helt til Berlin og Brandenburg/Uckermark, hvilket må have været en lang og farefuld rejse.

En endnu større skare flygtede til Erlangen i Bayern. Der er i ældre skrifter anført, at først kom de reformerte Valloner i samlet flok, samt en lille skare tyske indfødte, som havde tilegnet sig den reformerte tro i Pfalz. Derefter kom mange franske reformerte i mere eller mindre spredt orden.

I den forbindelse nævnes – måske for første gang – alle de reformerte som ”huguenotter”, uanset om de var franske, valloner eller tyske indfødte.

De bosatte sig i hele området omkring Erlangen og det er optegnet en ½ forpagter af en mølle i en mindre landsby i udkanten af Erlangen med familienavnet Dupont. Om han oprindelig kom fra Pfalz-området foreligger der ingen oplysninger om.

Der er en beskrivelse af de forskellige folkegrupper i dette område, som er ganske interessant. De franske reformerte blev betegnet som meget troende, opfarende og retfærdighedssøgende. Vallonerne blev betegnet som tålmodige og havde let ved at tilpasse sig, ligesom de beherskede det tyske sprog.

Omkring 1730’erne kom en familie Dupont fra Erlangen direkte til Fredericia. Om denne familie har slægtskab med Dupont familien fra Pfalz foreligger der ingen oplysninger om. Men denne familie bliver i hvert fald giftet ind i min slægt i Fredericia og derfor stammer jeg fra to Dupont familier, som måske ikke er beslægtet.

SLÆGTENS ETNISKE OPRINDELSE OG OPHAV?

Jeg har haft svært at tro, at slægten er fransk, selvom vi ved at Nicola Dupont og hans søn Phillip Dupont er anført som født i La Rochelle i flere forskellige optegnelser. Dette er muligvis korrekt, men derfor kan slægtens ophav godt være vallonsk/nederlandsk.

La Rochelle var huguenotternes højborg. Byen blev belejret efter ordre af den franske kong Ludvig XIII og blev indtaget i 1628. Under belejringen var det stort set umuligt at komme ud af byen på landsiden. Den engelske flåde lå forankret ud for havnen, så det var muligt at forlade byen ad vandvejen.

Nicola Dupont er født i 1604 og hans søn Phillip er født i 1630. Han er således født på et tidspunkt, hvor byen var overtaget af katolikker.

Som nævnt tidligere er Nicola’s fader ifølge en kirkebog i Mannheim anført til at være Pierre de Bon(t) (du Pont) og moder Jeanne Thierry. De kan være kommet fra det vallonske/nederlandske område og på et tidspunkt rejst til La Rochelle.

 I en gammel tysk historie årbog er nævnt, at en Pierre du Pont er født i Liège ca. 1580, og at han er gift med Jeanne Thierry fra Stavelot – ikke langt fra Liège. De oplysninger stemmer således overens med de tidligere oplysninger fra Mannheimer Kirche. Det må formodes at den ovennævnte Pierre de Bon (du Pont) har sin rigtighed, da han og hustruen er nævnt i flere andre uafhængige kilder.

I en gammel Dupont bibel i Leipzig museum, er anført at Nicola Dupont flygter fra La Rochelle ad vandvejen til Leyden (Leiden) i Nederlande (i dag Holland) og derfra videre til Pfalz. Den yngste søn Jean Dupont er født i Mannheim i 1633 og vi ved at Nicola Dupont blev ½ forpagter på Hemshof i 1651 eller 1653. Inden han bliver forpagter på Hemshof, må han have opholdt sig andet sted i området, og det kan have været i Mannheim by eller den Vallonske koloni i Frankenthal inden den blev overtaget af katolikker.

DNA

For et par år siden fik jeg lavet en DNA-profil. Jeg ved godt at der er nogle private slægtsforskere, som ikke lægger meget vægt på en sådan profil og mener det er uden betydning. På den anden side er der videnskabsfolk og seriøse forskere, som vægter sådanne profiler når det sker i forbindelse med øvrig dokumenteret slægtsforskning.

Min profil viser at mit etniske ophav er 43,3 % skandinavisk, 43,3 & engelsk og 13,4 % keltisk. Det skandinaviske/engelske kan forklares ved vikingernes hærgen i det engelske område. Keltisk er 6 befolkningsgrupper: Skotland; Irland; Wales; Cornwall; de engelske kanal øer og Bretagne, som på grund af deres sprog og kultur ikke hørte til det engelske område.

I min DNA har jeg intet fra vest-, øst- eller Sydeuropa. Dette bestyrker min påstand om, at min Dupont slægts etniske ophav må være det vallonske/nederlandske område og intet af fransk oprindelse. Det er i øvrigt intet i slægtsforskningen der tyder på, at denne del af slægten har været gift med andre befolkningsgrupper under deres ophold i La Rochelle, Pfalz eller Brandenburg. De har kun giftet sig med personer der kom fra samme område (etniske ophav), som vi i dag kender som Belgien og Holland. Ellers skulle der i DNA-profilen være nogle få procent fra andre europæiske egne.

Den tidligere nævnte Dupont slægt fra Erlangen, som kom til Fredericia i 1730’erne, må således også have deres etniske oprindelse i det vallonske/nederlandske område.

Slægten kan på baggrund af ovennævnte beskrivelser og efter almindelig opfattelse med god samvittighed kalde sig huguenotter, – men ikke af fransk oprindelse.

Denne artikel eller dele deraf må ikke anvendes uden rettigindehaverens tilladelse.

Arne Dupont©04/2019