Dramaet ved Viadukten – endnu mere (2)
Vi har været her før. Men i denne artikel finder vi morderne. De var besættelsens første ofre – de tre gendarmer. Forholdsordren for gendarmerne blev ændret. Det ene offer blev bragt hjem til Doktor Due. Hvem var morderne? Ja i første omgang var det agenterne. Og i anden omgang var det de virkelige mordere fra Brandenburg – bataljonen. De var i tre grupper sneget over grænsen aftenen i forvejen. 28 troppe – og forsyningstog skulle der køres over viadukten i Padborg den 9. april. Der blev rejst en mindesten. Den danske regering mente at teksten kunne støde tyskerne. Flere gendarmer døde i løbet af besættelsen. Ingen blev nogensinde stillet til ansvar for mordet på de tre gendarmer i Padborg.
Besættelsestidens første ofrer
Røde signallys blev skudt op i luften på den tyske side af grænsen som tegn på at tropperne kunne begynde fremrykningen. Det er den 9. april 1940. Klokken er 4.15.
Men allerede et kvarter før havde det tyske overfald krævet sine første ofre. Tre medlemmer af Grænsegendarmeriet blev skudt ned af civilklædte personer ved viadukten under jernbanen i Padborgs sydlige udkant.
Grænsegendarmeriet
Grænsegendarmeriet blev oprettet i 1838 som et halvmilitært korps. De skulle dengang forhindre ulovlig grænsepassage og smugleri langs den daværende grænse til Slesvig – Holsten ved Elben.
I forbindelse med krigen i 1864 var korpset en kort overgang stationeret ved Ejderen. Derefter blev de indsat til bevogtning af Kongeågrænsen. I 1920 kunne de atter rykke syd på nu ved den nye grænse ved Skelbækken.
I 1930’erne bestod korpset af ca. 350 mand fordelt på 16 bevogtningsafsnit langs sø – og landegrænsen fra Kegnæs på Als til Rudbøl ved Vadehavet. I disse afsnit blev grænsen afpatruljeret til fods og på cykel dag og nat året rundt.
Grænsegendarmerne havde lyseblå uniformer og var bevæbnede med et gevær. Den enkelte gendarm boede som regel i det afsnit han hørte til. Grænsebevogtningen blev således varetaget af folk, som var stedkendte ned til mindste detalje.
Forholdsordren blev ændret
De havde også en rolle at spille i tilfælde af et angreb på landet. De skulle tage det første stød og herunder sikre, at de vigtigste broer ved grænsen blev sprængt, før fjenden kunne erobre dem.
Så sent som den 8. april om eftermiddagen den 8. april stod det klart at et angreb var nært forestående. Forholdsordren blev nu ændret. Nu måtte gendarmerne ikke skyde. De skulle samles i deres afsnit og derefter køres nordpå.
I København havde man allerede i nogen tid været betænkelig ved den gældende ordning på grund af gendarmernes høje alder. De fleste var i 40’erne eller ældre. En ny ordning var dog ikke blevet forhandlet på plads før situationen nu krævede, at der blev gjort noget.
Tre gendarmer skudt ned
Det var den 9. april tidligt om morgenen at overgendarmerne Albert Sørensen Albertsen og Anders Andersen Hansen var på vagt ved viadukten under jernbanebroerne i Padborg. De to broer var forberedt til sprængning ved at der var boret huller til sprængstof i betonen. Men bortset fra det var der ikke truffet foranstaltninger til at sprænge broerne.
Syd på hørtes motorlarm og kommandoråb. De to gendarmer havde fået ordre til at møde ved afsnittes kontor i Bov for sammen med kollegaerne at blive transporteret nord på. Ven 4-tiden kom en tredje overgendarm, Johannes Petersen Birk kørende til viadukten i bil. Han standsede for at tage de to kollegaer med.
Overgendarm Hansen nåede inden sin død at fortælle, hvad der skete. Mens de tre gendarmer stod og talte sammen, kom tre unge civilklædte personer hen mod dem. Da gendarmerne spurgte, hvor de skulle hen, blev der på tysk svaret, at de skulle til banegården. Pludselig trak de tre unge mænd pistoler og skød på kort afstand på gendarmerne. Derefter løb de gennem viadukten og forsvandt ned mod grænsen.
En død og tre sårede
Dr. Lorentzen kom til stede kort efter og kunne konstatere at overgendarm Birk var dræbt på stedet, ramt af skud i hjertet. Albertsen og Hansen var hårdt sårede. Albertsen var blevet båret hen til doktor Due’ s lægebolig. Hansen havde været i stand til at nå sit hjem få hundrede meter fra viadukten.
En tysk officer som også var kommet til stede havde travlt med at fortælle, at udåden ikke var begået af folk fra den tyske Værnemagt. Man kunne se på de efterladte patronhylstre, at der var brugt småkalibrerede lommepistoler. Det var ikke Værnemagtens almindelige pistoler.
Dr. Lorentzen valgte at tilkalde ambulance fra Sønderborg, da han regnede med at vejen til Åbenrå havde været spæret af kamphandlinger. Først ved 10 – tiden kom den første ambulance frem. Da de endelig nåede frem, kom de straks på operationsbordet. Men det var for sent.
Hos doktor Due
En sygplejerelev, der tjente hos doktor Due i Padborg fortæller, at hun blev vækket den 9. april kl. 5 om morgenen af fru Due, der fortalte at tyskerne havde besat landet. Da hun lidt efter kom ned ad trappen så hun læge Hans Lorenzen fra Bov og doktor Due. De stod med en bevidstløs gendarm. De lagde han på gulvet i konsultationsstuen. De trak en sprøjte op og gav ham. Det har sikkert været morfin.
Han lå og sparkede på gulvet. De tude ikke at lægge ham på lejet. Først om eftermiddagen kom ambulancen efter ham.
De tre overgendarmer var alle mænd i 40 års – alderen. De var gift og alle tre havde voksne eller halvvoksne børn. Albertsen og Hansen blev begravet på kirkegården i Bov. Birk blev begravet i sit fødesogn Taps lige nord for den gamle grænse.
Hvem var morderne?
Men hvem var morderne? Først efter befrielsen har man fundet ud af, hvem der begik disse lumpne snigmord. Det fremgår af de tyske militære befalinger for angrebet på Danmark, at man var meget bange for at jernbanebroerne i Padborg og broen over Vidåen syd for Tønder skulle blive sprængt. Det måtte for enhver pris undgås.
Derfor blev det besluttet at indsætte to grupper af en nyuddannet specialstyrke, som senere blev kendt som Brandenburg – bataljonen efter deres hjemsted Brandenburg an der Havel.
På daværende tidspunkt talte bataljonen 1.000 mand. Det officielle navn for Bataljonen var:
- Uddannelsesbataljon 800 til bygge – og anlægsarbejde med særlig anvendelse for øje.
Bataljonen blev også kaldt ”Lahousen-bataljonen efter chefen for Abwehr 2, dvs. en gren af den tyske spionagetjeneste under admiral Canaris. Enheden blev senere udvidet betydeligt.
Den fik sin ilddåb ved overfaldet på Polen idet den ved angrebet på radiostationen i Gleiwitz på den polske side af grænsen gav Hitler en art påskud til at udløse Anden verdenskrig.
Masser af spioner
Den tyske grænsespionage imod Danmark i tiden op til angrebet blev ledet af en major Herrlitz. Majoren ledede særlige afdelinger i Hamborg, Flensborg, Kiel og Stettin. Spionagen imod Danmark blev intensiveret op til den 9. april bl.a. ved at anvende et ukendt antal nazistiske og/eller tysksindede sønderjyder.
En af disse landsforrædere, der betegnes som agent 2 i de officielle dokumenter var skyld i mordene ved den danske grænse den bitre morgen. Han havde rapporteret til sine arbejdsgivere, at jernbanebroen ved Padborg blev mineret.
28 troppe – og forsyningstog skulle denne vej
Det tyske angreb mod Danmark blev foretaget af det tyske militærkorps 31. På grundlag af spionagemeddelelsen blev det besluttet at iværksætte ”Operation Sanssouci”. Det betød at Brandenburg – folkene skulle besætte jernbanebroerne i Padborg, banegården i Tinglev og enkelte andre steder.
Ifølge planen skulle 31. korps anvende den østlige længdebane til at føre 28 troppe – og forsyningstog længere op i Danmark.
En dansk spion’ s rapport
I den danske agents rapport hedder det bl.a.:
- Den allerede meldte afsendelse af danske grænsegendarmer til et sprængningskursus er nu detaljeret blevet bekræftet. Fortroligt er det blevet kendt, at en bestemt gendarm fra Grænsegendarmeriet i Kruså har som specialopgave at sprænge jernbaneviadukten i Padborg ved tyske troppers indmarch. Endvidere er det blevet overvejet at forberede det store vejkryds umiddelbart nord for grænsen ved Kruså til sprængning.
Tre grupper gik over grænsen
Ni Brandenburg – folk blev sat til opgaven. De blev inddelt i tre grupper. Og allerede den 8. april sneg de sig over grænsen. Patruljen der skulle ”ordne” viadukten ved Tinglev kom over grænsen ved hjælp af en nazistisk agent, der havde marker på begge sider af grænsen.
En anden agent førte an, da de på cykler begav sig til Tinglev station. Her ”beslaglagde” de et sprængstofdepot som rummede godt 1.000 kg sprængstof. Tyskerne mente, at der var meget mere.
De to grupper sneg sig i ly af mørket over grænsen. De var civilklædte og var bevæbnede med småkalibrede lommepistoler. Hvorfor aktionen i Padborg fik den tragiske udgang er aldrig blevet opklaret.
Ved Tønder gik det ikke så galt. Her blev fire gendarmer holdt op og afvæbnet af den tyske gruppe. De to grupper tilhørte Værnemagten. Det var hverken SS eller Gestapo-folk., som man ofte ser anført.
At de var civilklædte og bar deres våben skjult, var en klar overtrædelse af de folkeretslige regler for krigsførelse. Men det var hverken første eller sidste gang under Anden verdenskrig, at det blev set stort på disse regler.
En mindesten
På stedet, hvor de gendarmer blev skudt, rejstes året efter en mindesten. Pengene til stenen blev samlet ind i Bov Sogn. Området hvor stenen blev stillet blev stillet til rådighed af det daværende Aabenraa Amt.
Stenens motiv – en fredsengel – er udformet af billedhuggeren Utzom Frank. Teksten kom til at volde problemer. Det siges, at det var Grænsegendarmeriets daværende chef, oberst Svend Bartholin Paludan Müller, som bestemte, at der under gendarmernes navne skulle stå:
- Skudt af civilklædte personer 9. april 1940
Regeringen var bange for at støde tyskerne
I regeringen i København var man imidlertid bange for, at denne tekst ville virke stødende på den tyske besættelsesmagt. Derfor fik amtmanden i Aabenraa, Kresten Refslund Thomsen besked på at fjerne teksten. Han kunne ikke forhindre at den blev hugget ind i stenen, men fik gennemtrumfet at ordene ”Skudt af civilklædte ” blev skjult under et lag stenkit.
Først efter besættelsen kunne kittet fjernes, så hele ordlyden nu kunne ses. På stenens bagside står et lille vers af forfatterinden Hansigne Lorenzen fra Ballum:
- Pligttro I satte Livet til
- Men Eders Kald i Pagt
- Hav Tak fra Fædreland og Folk
- For trofast Grænsevagt
Flere gendarmer døde
Den 26. maj 1944 blev chefen, oberst Paludan – Müller dræbt, da han satte sig til modværge i sin embedsbolig i Gråsten.
Og den 19. september 1944 blev knap 300 gendarmer arresteret og ført til Frøslevlejren. Nogle uger senere blev 141 af dem sendt videre til KZ – lejren Neuengamme. Af de deporterede gendarmer kom 36 ikke hjem igen. Fem døde senere af følgerne af KZ – opholdet.
Ingen blev straffet for mordene
Tyskernes danske agenter blev i de fleste tilfælde sluses uden om retsopgøret. Betydningen for deres indflydelse blev bagatelliseret. Den agent, der var årsag til mordet blev slet ikke straffet.
Og de tre tyskere, der begik mordet er aldrig blevet straffet. Og Danmark har aldrig bedt om at få dem udleveret til strafforfølgelse.
Korpset gik lov til at leve i 130 år
I 1952 forsvandt de flotte lyseblå uniformer. Korpset blev nu helt civilt under navnet Toldgrænsekorpset. I 1969 blev korpset nedlagt og dermed var 130 års historie slut.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- dsr.dk
- Flensborg Avis
- Håndslag (2002)
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.736 artikler:
- Under Besættelsestiden (Før/Nu/Efter) (351 artikler):
- Var Paludan – Müller en folkehelt?
- Under Padborg/Kruså/Bov (61 artikler):
- Dansk agent skyld i gendarmers død
- Dramaet ved Viadukten
- Grænsen og dens bevogtere
- Gendarmstien
- Under Tønder (278 artikler):
- Obersten fra Tønder