Et drama udspillede sig i Husumgade 12 på Nørrebro, den 13. november om formiddagen 1907. Det endte med mord og selvmord. To civilbetjente fra Lyngbygadens Politistation forsøgte at anholde anarkisten, Sofus Rasmussen. Dennes far beskyldte politiet, for at være skyld i sønnens død.
Sofus Rasmussen havde været redaktør af det anarkistiske blad Skorpionen. Han var åbenbart gået for vidt og fik en dom på tre måneders fængsel. Men straks efter dommen flygtede han til Sverige. Men politiet havde fået at vide, at han også holdt sig skjult i København.
En gang imellem besøgte han sine forældre i Husumgade 12. Og det gjorde han også den 13. november 1907. Det var en af politiets meddelere, der gav denne besked. Han ringede til Lyngbygadens Politistation kl. 10.30 om formiddagen.
Sofus Rasmussen, en ægte anarkist
Sofus Rasmussen var tidligere dømt for en række forhold..
Egentlig var han uddannet maler. Han havde opholdt sig i Nordamerika, England og Tyskland. Han var tilhænger af anarkistiske ideer. Bladet han redigerede, udkom første gang i 1905. Rasmussen sagde bl.a.:
- Vi hævder Individets Ret til at raade og lede sig selv og ser dette realiseret ved, at Stat, Love, Regering og Autoritet bortryddes, at Ejendomsretten forsvinder og i Stedet for, giver Plads for den fri Nydelse og frivillig Ydelse, som er det eneste Grundlag, paa hvilket Betingelserne for Lykke og Frihed
kan skabes.
Rasmussen optrådte ved flere lejligheder som taler på offentlige møder. Han opfordrede åbenlys til tyveri, forsvarede barnemord, fremstillede ægteskabet som Privilegium paa Hor og øvrigheden som Samvittighedsløse Blodhunde.
Trusler om at myrde ”en Opdagelsesbetjent”.
I en tale Rasmussen holdt den 19. august 1905 havde han tilrådet, at Anarkisterne skulde tage fra neden af, f.eks. myrde en Opdagelsesbetjent. Ingen troede dog, at han ville gøre brug af disse trusler, skønt han altid gik rundt med to skarpladte pistoler på sig.
Familien beskyttede ham
De to civile betjente Elmer og Gemzøe blev sendt til adressen. Betjent Elmer gik op af køkkentrappen og Gemzøe gik op af hovedtrappen og ringede på Familien Rasmussens dør.
Familien boede op 4. sal til venstre.
Fru Rasmussen lukkede op, og på betjentens spørgsmål, om Sofus Rasmussen var hjemme svarede hun bestemt, Nej. Også datteren, der var til stede svarede, nej.
Betjenten forlangte nu adgang til lejligheden, og trådte i det samme over dørtærsklen. Fru Rasmussen forsøgte at forhindre dette. I køkkenet stod Sofus Rasmussens søster med ryggen til pigekammerdøren. Betjenten mente, at den eftersøgte opholdt sig her.
I det samme kom den eftersøgte frem, og gik lige hen til Gemzøe. Denne erklærede ham for anholdt.
Angreb og skud
Rasmussen svarede ikke. Pludselig rettede han en revolver mod betjentens hoved og fyrede revolveren af. Gemzøe vaklede såret tilbage, men forsøgte at angribe. Endnu et skud blev affyret mod betjenten.
Sofus Rasmussen styrtede ned af hovedtrappen. På tredje sals trappeafsats dræbte han sig selv med et skud i hjertet.
Husets beboere styrtede frem fra lejlighederne. Betjent Elmer, der havde hørt skuddene løb ned af trappen og ud på gaden. Da han nåede hovedindgangen så han sin kollega segne blødende om i døren. Denne havde endnu lidt kræfter tilbage, skønt at han var ramt i venstre tinding og venstre side. Han var løbet ned af køkkentrappen, over gårdspladsen og ad gennemgangen ud til gaden.
Betjent Elmer fandt Sofus Rasmussen på trappen mellem 2. og 3. sal. Liggende død med revolveren ved siden af. Elmer var gået op af den forkerte køkkentrappe. Han havde fået forkert besked i Brødforretningen nedenunder.
Gemzøes børn så ambulancen
Både læge og ambulancer blev tilkaldt. Rasmussens lig blev kørt direkte til St. Johannesstiftelsens Lighus, mens bilen med Gemzøe blev kørt til Baldersgades Hospital. Ved ankomsten hertil var Gemzøe, dog allerede død.
Gemzøe havde sin lejlighed i Ægirsgade 35 og fra familiens opholdsværelse til gården kunne man se ned i Baldersgades Hospitals have og gård. Skæbnen ville vide, at Gemzøes to småpiger netop sad ved vinduet, da ambulancen med deres far kørte ind til hospitalet. De kaldte på deres mor, for at hun skulle se den syge mand blive båret ind.
Rasmussen bevæbnet med to revolvere og dolk
Politiassistent Steffensen afholdt ligsyn over politibetjent Gemzøe. Det ene projektil var trængt ind i hjernen, og det andet i venstre lunge. Ved visitationen af Sofus Rasmussens lig fandt man følgende genstande:
- En læderrem med en pose, hvor han gemte de 2 revolvere, han var i besiddelse af i gerningsøjeblikket, en dolk, bundet fast i læderremmen og en æske
med skarpladte patroner.
Det var politiets skyld!
Ved sønnens død, beskyldte Sopfus Rasmussens far, at det var politiets skyld, at hans søn blev dræbt. Politiet afviste dette. Havde han taget sin straf, var han ikke blevet efterlyst. Og holdt han sig inden for lovens rammer, ville politiet ikke hindre ham i sit arbejde.
Kilde:-
- Minde-skrift Oscar Gemzøe,(udgivet af Københavns Politiforening 1910)
Hvis du vil vide mere:
- www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
- Under Nørrebro finder du 304 artikler
Redigeret 11-04-2022