Mens hun sad foran bussen fik hun 7 slag på krop, ben og hoved. Da hun forsøgte, at komme væk fik hun et voldsom slag i ryggen, så hun knækkede sammen. Politiet udførte et fortrinligt arbejde, sagde deres chef. Cirka 125 – 150 betjente ryddede Brorsons Kirke i 2009. Kirken er ikke hellig, når det gælder hjemsendelse af flygtninge. 1000 af frivillige hjalp til i Kirkeasyl, og 25.000 gik i protestmarch.

Otte knippelslag

Jeg glemmer aldrig synet, af politiknipler, der banker løs på en ung pige, der sad foran Brorsons Kirke. Hendes forbrydelse var, at de ikke ville efterkomme politiets ordre til at flytte sig for en bus med afviste irakiske flygtninge.

Otte knippelslag får hun. De rammer på kroppen, benene og hovedet. Da hun kommer på benene og forsøger at komme væk fra politiet, slår betjentene hende nok engang i ryggen med så stor kraft, at hun synker i knæ.

Betjentene løste deres arbejde på fortrinlig vis, lød der fra

Igen i Breaking News

Vi skal tilbage til 2009. For mange af de deltagende skal vi dog tilbage til 2003, da krigen mod Saddam Hussein startede.

VK – regeringen havde fået gennemført en udsendelsesaftale med Irak. Da hele aktionen startede, var 282 irakere involveret.

Hele verdenspressen var atter engang forsamlet på Nørrebro. Atter engang var der Breaking News.

25.000 i demonstration

Nogle af de udviste er født og opvokset i Danmark.

Dette er også historien om organisationen Kirkeasyl. Denne organisation lukkede og slukkede den 9. februar 2010. Tusinder af borgere på Nørrebro og andre steder fra var involveret i arbejdet med at forhindre udvisning.

Og i en protest – demonstration deltog over 25.000 mennesker.

Det lykkedes med aktionen, trods alt, at give permanent opholdstilladelse til 30 personer.

Det var et godt fællesskab i kirken. Flygtningene spillede fodbold i Hans Tavsens Parken. Alt imens sørgede aktivister for, at politiet ikke nærmede sig, og at man kunne søge tilflugt i kirken.

Tre måneder i kirken

Da der senere blev afholdt støttekoncert mødte der 1.000 mennesker op. Der var kun plads til 500 i kirken.

I tre måneder opholdt asylansøgerne i kirken. Så kom politiet.

Da irakerne gik ind i Brorsons Kirken, var det hverken første eller sidste gang, flygtninge valgte at protestere mod afslag på asyl.

Protesterne har manifisteret sig med sultestrejker, selvmordsforsøg og selvmord.

Selvmordsforsøg

På politistationen i Kastrup Lufthavn fandt politiet en iraker bevidstløs med overskåret håndled og blodigt tøj. Han blev behandlet på skadestuen. Lægerne anbefalede indlæggelse, men politiet nægtede. Næse dag blev irakeren tvunget op i et fly.

I 1991: 143 fik politisk asyl

I 1991 flyttede 143 palæstinensere ind i Brorsons Kirke. De frygtede udvisning til Libanon og Syrien, hvor de risikerede fængsling og tortur.

I fem måneder boede palæstinenserne i kirkens kælder og modtog hjælp fra bz'ere, fagforeningsfolk og lokale nørrebroer.

Sagen endte med en særlov, der gav de aktionerende asyl i Danmark.

Godt organiseret

Kirkeasyl var godt organiseret. Man var opdelt i mange forskellige grupper:

 Hverdagsgruppen var til stede i kirken i alle 24 timer

 Børnegruppen lavede forskellige aktiviteter for børn

 Aktivitetsgruppen lavede forskellige aktiviteter, bl.a. en backgammon – turnering og en tur i svømmehallen

 Køkkengruppen stod for indkøb af mad

 Kontaktgruppen sørgede for kontakten mellem nenoerne i kirken og resten af Kirkeasyls frivillige

 Akutgruppen skulle tilkaldes, når der opstod problemer.

 Bo Bedre Gruppen skaffede bl.a. Madrasser, gardiner, pusleborde og andet inventar

 Tolkegruppen skaffede frivillige tolke til møder, sagsbehandling og fængselsbesøg.

 Sundhedsgruppen skulle sørge for den nødvendige lægehjælp

 Kirkekontaktgruppen varetog kontakt til præst og menighed.

 Info – kontaktgruppen havde konstant to vagter ved udgangen. De tog imod alle, der havde ærinde i kirken. De fortalte interesserede om aktionen og holdt øje med politiet.

 Logistikgruppen skaffede biler og chauffører.

 Juragruppen Hjalp irakerne med det juridiske og med at forstå deres papirer.

 Kampagnegruppen sørgede for hjemmeside, kontakter, demonstrationer, koncerter m.m.

 Mobiliseringsgruppen mobiliserede folk med plakater, flyer – uddeling, foredrag og happenings.

 Alliancegruppen skabte kontakter til andre organisationer, fagforeninger, politikere m.m.

 Pressegruppen sørgede for kontakter til journalister.

 Økonomigruppen bogførte og holdt regnskab for Kirkeasyl.

 Rydningsgruppen forberedte en sit – down aktion i tilfælde af rydning.

 Yderligere syv grupper var nedsat.

Den enkeltes skæbne interesserede ikke medierne

Alle disse grupper vidnede om masser af frivillige. En del medier havde travlt med at fortælle, hvem der var med i disse grupper. De fortalte, at det var venstreorienterede, der havde forbindelse til ungdomshuset, bz – bevægelsen og lignende. Man kan så bare sig, jamen og hvad så.

Igen beskrev medierne de andres kultur som tilbagestående og mindre udviklet end den danske. Det var som om, man ville fastholde den hvide mands kultur som den magtfulde. De enkelte skæbner i Brorsons Kirken blev ikke behandlet som individuelle individer.

Traumatisk nat

Det var en traumatisk nat og en brat afslutning, natten mellem den 13. og 14. august 2009. Brorsons Kirken blev ryddet. Det startede ellers hyggelig med spil, læsning og tv – kiggeri.

Pludselig fløj hoveddøren op, og politiet strømmede ind. Folk inde i kirken fløj op af stole og senge. Se begyndte at løbe ind i kirkerummet. Aftalen var at man skulle søge op mod alteret, når politiet kom.

Mellem 120 og 150 betjente deltog i aktionen.

En eksplosion i lov og ret

Børnene skreg, og rummet eksploderede i larm og skræk. En iraker smadrede et glas og begyndte, at ridse sig på den nøgne krop. Da glasset blev knaldret på gulvet, blev det givet ordre til, at politiet skulle trække i kampuniform.

En video som politiet senere offentliggjorde viste nogenlunde fred og fordragelighed. Men præsten, Per Ramsdal mente, at videoen fra politiet er blevet redigeret. Han fortalte, at der var ødelagt for 70.000 kr. i kirken.

Børn og kvinder fik lov til at gå. Kirkeasyl sørgede for, at de kunne få et sted, at overnatte.

Knipler, peberspray og hunde

Stemningen udenfor blev mere og mere ophidset. En telefonkæde havde hidkaldt masser af demonstranter. De satte sig nede foran den bus, som skulle føre irakerne væk. Også naboer havde indfundet sig, og satte sig foran bussen.

Men politiet brugte vold for at slå den politiske demonstration ned. Man var udmærket klar over, at såfremt politiet brugte vold, ja så ville de vinde kampen. Foruden knipler brugte de peberspray og hunde.

Barrikader

Betjentene måtte finde sig i tilråd som Skam jer, Barnemordere og Fascistsvin.

Demonstranterne forsøgte at barrikadere store dele af Rantzausgade og Kapelvej med skraldespande, paller, cykler og containere.

Politiet tæver sig igennem

De næste par timer tæver politiet sig igennem hundredvis af demonstranter. Til sidst lykkedes det for politiet at få bussen ud til Åboulevard og transportere irakerne væk.

I bussen er der delte meninger om hændelsesforløbet. Flygtningene var blevet forsynet med en plastichip.

Må ikke arbejde

Asylansøger må ikke arbejde, og børnene har ikke ret til at gå i skole.

Enhver flygtning, der kommer til Danmark skal kunne bevise, at han er individuel forfulgt. Han skal være truet, når han kommer hjem til sit hjemland. Det skal han også kunne bevise. Mange sager er netop blevet afvist på grund af manglende bevis eller dokumentation. Mange har ligeledes fået afslag, da Flygtningenævnet har mente, at de fremskaffede dokumenter måtte anses for at være falske.

Kirkeasyl oplevede, at loven blev bøjet efter forgodtbefindende.

Man må ikke så meget

Mange asylansøgere oplever, at få det, der hedder tålt ophold. Det er en juridisk mellemkatagori. Man har egentlig ikke lov til at opholde sig i Danmark, men myndighederne må heller ikke tvangsudvise. Myndighederne gør sig dog store bestræbelser for, at få disse mennesker til at rejse frivilligt.

Man må ikke arbejde, eller tjene penge. Man må heller ikke gifte sig eller studere. De fleste bliver nødt til at bo i Sandholmlejren. Man skal hver dag eller hver anden dag møde op hos politiet. Det er den såkaldte mødepligt.

Politiet tjekker om, at flygtningene bor i lejren. De udspørger og kontrollerer. Folk i lejren føler sig presset.

Asylansøgerne ved, at de bliver overvåget, men de ved ikke rigtig, hvad de bliver chekket for i det daglige. Mistillid og usikkerhed er fremherskende.

308.000 kr. blev beslaglagt

Efter rydningen blev irakerne spredt således, at nogle var blevet udvist, nogle blev fængslet, og andre var gået i skjul for myndigheder og politi.

Københavns Politi beslaglagde Asylbureaus formue på 308.000 kr. De blev dog senere tilbagebetalt, da politiet ikke havde ret til dette.

Sigtelser og ransagninger

Kort efter udvisningen i september 2009 blev støttekomiteen for skjulte flygtninge dannet. Formålet var at støtte asylansøgere og afviste asylansøgere i deres hverdag i Danmark.

Denne komite var en selvstændig forening, der samlede penge ind til de irakiske flygtninge, der var gået under jorden i frygt for at blive tvangshjemsendt til Irak.

Kort efter dannelsen fik flere støttemedlemmer deres hjem ransaget. Politiet sigtede medlemmerne for at opfordre til, at folk skjulte flygtninge.

Succes eller fiasko?

Var Kirkeasyl en fiasko eller en succes. Kravet om ophold til de 282 flygtninge blev ikke indfriet. De lukkede i 2010 efter nogle utrolig hektiske år med mange udfordringer, sejre og nederlag. Kirkeasyls aktiviteter førte ikke til ændringer i den danske asylpolitik.

De irakiske flygtninge valgte kirken, fordi det var et helligt sted i den kristne religion. Ved at vælge kirken forsøgte de at sætte fokus på deres sag.

Tjener Nørrebro til ære

Tusindvis af borgere på Nørrebro var aktive under konflikten. Og det tjener jo faktisk Nørrebro til ære, at vise medmenneskelig forståelse. Politiet vil sikkert kalde det for civil ulydighed.

Måden at behandle flygtninge i Danmark er ikke forenelig med FN's Flygtningekonvention. Denne har Danmark ellers tiltrådt.

Bogen: Kirkeasyl

Bogen Kirkeasyl – en kamp om ophold er en dag – eller hvidbog over hvad, der skete i de dramatiske måneder op til rydningen af Brorsons Kirken.

Det er en spændende og nødvendig bog. Mange forskellige har bidraget til bogen. Sagen er kompleks. Vi får ikke noget entydig svar på, om det har gavnet flygtningene. Vi får heller ikke, at vide hvilke konsekvenser det fik, for de udviste flygtninge eller for nogle af de danske frivillige.

Beskyldninger mod præsten

Efter aktionen blev Brorsons Kirkes præst, Per Ramsdal sendt på en tre ugers tvungen ferie. Han blev banket på plads af kirkeminister Birthe Rønn Hornbech.

Stod det til Dansk Folkeparti skulle Per Ramsdal være blevet fængslet og fyret. Han mener, at han kæmpede for de svages ret. Som præst skal man råbe op om uretfærdighed.

Han mener heller ikke, at han har talt for, at man skulle skjule flygtninge. Det er nedværdigende og dybt risikabelt at skulle leve under jorden.

Per Ramsdal blev beskyldt for at huse flygtninge. Men selv nægtede han sig skyldig.

Ikke alle præster var enige om, at Per Ramsdal gjorde det rigtige. Men Menighedsrådet gav dem tilladelse til at opholde sig i kirken. De kirkelige handlinger blev varetaget under hele forløbet.

Paragraf 9 blev ikke anvendt

Hvad var det lige vores kirkeminister sagde dengang:

 Vi lever i en retsstat. Disse mennesker har i årevis siddet myndighedernes afgørelse overhørig. Det er dybt uretfærdigt, hvis vi behandlede de asylansøgere, der ikke vil rejse hjem, bedre end dem, der rejste.

Minister: Jeg ringede ikke efter politiet

Ministeren påpegede, at hun ikke havde ringet efter politiet. Ansvaret lå hos Flygtningenævnet.

Men ministeren havde mulighed for at bruge Udlændingelovens paragraf 9, der frem for udvisning kunne give humanitær opholdstilladelse.

Delegation turde ikke rejse

Jo, Danmark havde en udvekslingsaftaler med Irak. Men ikke engang danske delegationer turde rejse derhen, hvor nogle af flygtningene blev sendt hen.

Det ragede ikke regeringen, at flere af de afviste irakere risikerede liv og lemmer som direkte følge af tvangsdeportationerne.

Kirkeasyl – En kamp for ophold – Frydenlund