Død over Babi Jar

Stedet der ligger i en slugt uden for Kiev var stedet for 250.000 mord. På et døgn blev 33.000 jøder skudt. Vi besøger her lejren, som er ukendt for de fleste i Danmark. Mange år efter kunne børn finde rester af den massakre, der fandt sted. Gennem to år hørte naboerne maskingeværsalver næsten fra morgen til aften. Og lejrlederen Radomsky skulle man ikke kigge på, så var man død. Vi kigger også på, hvordan befolkningen i Kiev havde det.

 

Ukendt for de fleste

Stedet kaldes også Babij Yar, og de fleste har glemt stedet. I Danmark er det så godt som ukendt. Historikere er også uenige om, hvor mange der her blev skudt eller omkom på en eller anden måde.

 

En roman, der skabte røre

Russerne og ukrainerne havde også glemt stedet, indtil den unge russiske digter, Anatoly Kuznetsov offentliggjorde en del artikler i det russiske ungdomsblad Junost. Disse artikler vakte stor opmærksomhed både i Rusland og hele verden. Dr russiske myndigheder havde bevidst fortiet eksistensen af stedet.

Da den unge digters dokumentariske roman udkom på dansk kaldte Politiken den for et mesterværk. Vi har her i artiklen dukket ned i historiske kilder, for at finde ud af, havd der var for et sted. Menneskets ondskab og brutalitet kendte ingen grænser.

 

Maskingeværsalver gennem to år

Babi Jar var egentlig en slugt uden for Kiev. I godt to år var stedet forbudt område med pigtråd og højspænding. Skilte advarede mod, at hvis man nærmede sig, ville der blive skudt uden varsel.

Naboerne hørte uregelmæssige mellemrum maskingeværsalver gennem to år. I slutningen af de to år steg der i en periode tyk og kvalmende røg op fra stedet.

 

Børn gjorde frygtelige fund

I bunden af den engang smukke slugt flød der en hyggelig bæk. Skrænterne var meget stejle og engang imellem var der også jordskred.

Mange år efter legede der børn på stedet. De gjorde nogle uhyggelige fund. De fandt forbrændte knoglerester. Sandet var mange steder gråt. Langt om længe gik det op for børnene, at det var asken af mennesker.

Man kunne også være heldig at finde skindende og snavsede klumper. Da disse blev skyllet i bækken, viste det sig at være halvt smeltende guldringe, guldtænder og ørenringe. Man fandt også store stykker af slagger.

 

Tyskerne var skabt til at udrydde bolsjevikkerne!

For at spore os ind på dette frygtelige sted, skal vi lige fokusere på, hvad der egentlig skete i Kiev.

Gennem flyverblade fik de lokale at vide, at tyskerne var kaldet til at udrydde bolsjevikkerne og indføre en ny retfærdig orden.

Det var ikke let for Kiev’s befolkning. Det ene direktiv og forbud afløste det andet. Således var der absolut forbudt at hamstre. Det var kun tilladt at have forråd til de næste 24 timer. Befolkningen skulle aflevere våben og radiomodtagere. Enhver der ikke efterkom disse ordre ville blive skudt.

 

Butikker blev plyndret

Disse restriktioner forhindrede dog ikke, at mange af Kiev’s butikker blev plyndret. Befolkningen fik dog ikke afleveret særlig meget. Men så forlængede tyskerne fristen og truede med dødsstraf, hvis man ikke fulgte de tyske forordninger.

Tyskerne plyndrede også. Alt hvad der kunne bruges blev transporteret til deres kaserner. Borgerne i Kiev gav ellers tyskerne en varm velkomst. Partisanerne var meget effektive i deres sabotager. Mange af de bygninger, som tyskerne havde taget i deres besiddelser blev sprunget i luften. Problemet var bare, at der ikke var vand til at bekæmpe ilden.

 

Jøderne skulle melde sig til ”Umsiedlung”

Efter at tyskerne angreb Sovjet, besatte Die Wehrmacht næsten hele Ukraine. Straks efter besættelsen pågreb man de jødiske indbyggere. Det vil sige, at man sagde, at de skulle evakueres. Man besluttede sig ret hurtigt for, at jøderne skulle myrdes. Og det skulle jøderne fra Kiev også.

På plakater blev jøderne opfordret frivilligt til at møde op uden for byen ved Babi Jar. 30.000 jøder fulgte opfordringen. Det havde de nok ikke gjort, hvis de vidste, hvad de ville blive udsat for.

Jøderne blev opfordret til at tage varmt tøj med.

 

Jøder var nogen, som man skyder

Men også højtalervogne kørte gennem Kiev og fortalte, at jøderne bare skulle flyttes et andet sted hen.

Efterhånden gik det op for befolkningen, at ”Jøder var nogen, som man skyder”.

Der blev foretaget masser af razziaer. Forefandt man jøder blev de ofte skudt med det samme.

Et pas var af afgørende betydning. Folk med mørkt hår, mørke øjne og lang næse, skulle nok ikke vise sig på gaderne.

For hver sabotageaktion blev 300 tilfældige Kiev – borgere myrdet. Tyskerne havde også medbragt gasvogne. I denne blev 60 – 70 mennesker gennet ind og myrdet.

 

Tvangsarbejde i Tyskland

På plakater blev ukrainerne opfordret til at tage til Tyskland for at arbejde. Man fik at vide, at man fik en god løn, og at der ville blive draget omsorg for familien. De lokale aviser i Kiev bragte hyldestartikler og fremviste en godsvogn fuld af pølser og skinker som proviant til turen.

Men så frivilligt, som det så ud til, var det nu ikke. Hele tiden blev der sendt nye tilsigelser ud til folk, der skulle møde frem på Arbejdsbørsen. Men ingen var nogensinde vendt tilbage fra sådan et møde. Man blev placeret i en gennemgangslejr. I passet stod der Frivillig. Og så kunne man så bare vente på den næste afgang til arbejde i Tyskland.

Alle der var fyldt 14 år og som ikke havde et arbejde blev tvangsudskrevet til Tyskland.

I Kiev skulle arbejdsgiveren stemple et Arbeitskarte hver uge. Blev man truffet uden opholds – eller arbejdstilladelse vankede der en hård straf. Ind – og udrejse af Kiev var også forbudt.

 

Die Wehrmacht banket i fodbold

Dynamo Kiev har altid været et godt fodboldhold. Dengang hed holdet Start. Efter at de havde banket Die Wermacht stort hele tre gange, blev de efter den sidste kamp lodset ind i en militærlastbil og kørt direkte til Babi Jar.

 

33.000 jøder skudt på et døgn

På stedet var der ståltråd, schæferhunde, sandsække m.m. Over stedet fløj der flyvemaskiner, og fra højttalerene lød der operamusik. Måske skulle denne musik overdøve skrigene.

De måtte aflevere deres papirer og værdigenstande. De skulle derefter klæde sig af og stille sig i en gruppe på 10, foran en grav. Så blev de eller skudt. Alene den 29. og 30. september 1941 blev der skudt 33.771 jøder i Babi Jar.

Allerede 10 dage efter besættelsen af Kiev blev kvinder, børn og mænd skudt. Nogle dage genlød maskingeværerne fra morgen til aften.

Blandt de senere ofre var sigøjnere og russiske krigsfanger.

 

Værdigenstande sorteret

Tyskerne sorterede værdigenstande. Med hyppige mellemrum, kom der en hestevogn eller en lastbil efter værdigenstandene.

 

Fangerne boede i jordhuler

I Babi Jar strakte der sig jordhuler i to rækker. Der var almindelige huler, arbejdsmændenes huler, jødebunkeren og sygebunkeren.

I lejren foregik der også nedskydninger efter en særlig udvælgelse.

 

Et hårdt arbejde

Hver dag klokken 5.30 om morgenen blev der hamret på en jernbaneskinne. På halvanden minut skulle fangerne klæde sig på. De stillede sig på en lang række. Og så blev der ellers kommanderet fremad – march – syng. Uden sang kunne man ikke gå et skridt.

Indbyggerne i jødebunkeren blev sat til at grave jord op, læsse det i sække og transportere det et andet sted hen På hele vejen stod vagter i to rækker med stokke. I løb måtte jøderne slæbe deres byrde gennem denne korridor. Dem, der knækkede sammen under dette arbejde blev omgående ført til kløften og skudt. Ofte nøjedes man med at knuse hovederne på dem med et brækjern.

 

Lig som råstof

På en øde plads langt borte, blev der opført et hemmeligt anlæg. Byggeriet var meget hemmeligt. Og dem, der blev udtaget til dette arbejde vendte aldrig tilbage.

Først lang tid efter blev det afsløret, at det var et eksperimentalt sæbesyderi, der brugte lig som råstof. Men tyskerne fik aldrig gjort eksperimentet færdigt.

 

Kvinder brugt som heste

Kvinder blev brugt som heste. De blev et par stykker spændt for vognene, og så måtte de ellers trække.

 

Paul von Radomsky

Lejren blev ledet af Paul von Radomsky. Han kørte selv rundt i en mørk personbil. Ved siden af sad shäferhunden Rex, der var dresseret til at rive kød af mennesker. På bagsædet sad tolken, Rhein, der var såkaldt volksdeutscher.

Om aftenen blev alle stillet op i en hesteskosform. Hvis der havde været flugtforsøg blev hele sjakket skudt. Hvis Radomsky ønskede det, blev hver femte eller hver tiende taget ud og skudt. Han kunne også finde på, at standse ud for dem, der ikke behagede ham og kommandere vedkommende skudt. Man måtte aldrig kigge direkte på ham.

Kløften med de daglige nedskydninger fungerede stadig normalt. Man dræbte de fjender, som man havde besvær med i lejren. De ankommende blev jagtet ned i kløften af smalle stier og anbragt ved skrænten. Man ofrede ikke patroner på dem, der blot var såret. De blev simpelthen slået ihjel med en skovl.

 

Alle spor skulle slettes

I juli 1943 under det tyske tilbagetog skulle alle spor efter massemord fjernes. Politienheder fra Sonderkommandos lod internerede fra en lejr i nærheden alle lig grave op og brænde dem.

 

De fleste fornægter deres jødiske herkomst

I dag ligger der højhuse fra 60erne i nærheden af stedet, der er meget sandet. Her er plantet nåletræer.

I 90erne blev der opsat en skulptur til minde om alle de børn, der blev skudt her. Skulpturen forestiller en dukke og forskellige kæledyr fremstillet i metal. Endnu i dag taler man ikke om det, der skete.

Man mener, at der i Kiev lever 5.000 overlevende efter Holocaust. Men man finder aldrig ud af det rigtige antal. For de allerfleste fornægter deres jødiske herkomst.

 

1.500 massegrave i Ukraine

I alt 1.500 massegrave befinder sig rundt omkring i Ukraine. Mange af disse skyldes Stalin.

I Sovjet – tiden var det forbudt, at tale om Babi Jar. Og også i dag skal man helst lade være at tale om det.

 

Kilde:

• Anatoly Kyznetsov: Babi Jar
• Herbert Tiedermann: Babi Jar: Kritische Fragen unde Anmerkungen
• Udo Walendy: Babi Jar, die Schlucht mit 33.771 ermordeten Juden?

Hvis du vil læse mere: www.dengang.dk indeholder 162 artikler fra Besættelsestiden og Anden Verdenskrig herunder:

• Sort Jord – Holocaust
• Tvangsarbejde i det tredje rige
• Landsmænd og Jødeflugt
• Buchenwald – Rædsler og Lidelser
• Duckwitz – den gode tysker
• SS – absurde grusomheder
• I ondskabens skygge af Holocaust
• De forfulgte jøder
• Flugten over Øresund
• Mirjams Flugt
• Holocaust – aldrig igen
• KZ – lejr Ladelund
• Hvad sker der i Bobruisk?
• Kryssing og Frikorps Danmark