Din side er ikke anbefalelsesværdig
Siden vil ikke blive foreslået. Man trues dagligt. Vi kender ikke de usynlige begrænsninger fra Facebook. Facebook udgør 46 – 48 pct. af vores læsere. Historien kan tolkes på mange måder. De 4.000 forbudte ord. Vi bliver mindet om ”overtrædelser. Vi laver en liste over ”vores kriminelle handlinger”. Facebook forbeholder at trække grænsen. De magtfulde samfundsaktører. Hvordan er algoritmerne sammensat? ”Den Gamle Redaktør” beskyldt for alvorlige overtrædelser. Det er lige før man bliver beskyldt for at være seksuel afvigende og fremme terrorisme. Facebook glemmer ikke. De farlige personer og organisationer – hvem er de? Hvorfor diskuteres der ikke på naturligvis. Facebook har kontrol af den demokratiske samtale. Facebook agerer som en statslig aktør.
Siden vil ikke blive foreslået
Ja sådan er det nyeste påfund fra Facebook. De fortæller, at indhold på dengang.dk ikke vil blive foreslået til folk. Og så vil de ellers komme med forslag til, hvad jeg skal gøre for at få Facebook til det igen.
Og så får vi at vide, at vores side ikke overholder fællesskabsreglerne. Facebook indrømmer, at de ikke altid har ret. Man kan erklære sig uenig i deres afgørelse, siger de. Men det kan du sandelig ikke altid.
Man trues
Og så trues det ellers med at siden risikerer at få fjernet sin offentliggørelse og derfor har reduceret distribution samt andre begrænsninger. Og det er så det vi oplever i øjeblikket. Og vi har protesteret flere gange til ingen verdens nytte.
Facebook mener, at vi har overtrådt fællesskabsreglerne for mange gange. De mener ligeledes at vi har fremmet problematisk indhold. Og så meddeler de os, at ikke alt indhold, der er tilladt på deres platform, er berettiget til anbefaling.
Vi kender ikke de usynlige begrænsninger
Ja så kender vi jo ikke de usynlige begrænsninger, som vi er udsat for.
Og skriver Facebook at de indhenter input fra 50 førende eksperter, der specialiserer sig i anbefalingssystemer, udtryk, sikkerhed og digitale rettigheder
Nu var vi ellers lige blevet så glade – en måned uden restriktioner – troede vi. Indrømmet vi bruger Facebook rigtig meget hver dag. Vi deler andres delinger, når det drejer sig om historie og når vi synes, at det er interessant.
Facebook udgør 46 – 48 pct. af vore læsere
Dengang vi ikke oplevede nogen form for restriktioner, havde vi op til 300.000 læsere på et år. I øjeblikket udgør Facebook ca. 46 – 48 pct. Resten er direkte på nettet.
Vi har tidligere delt mere af vores 1.996 artikler. Men Facebook bad os om at indskrænke vores delinger af egne produktioner. Desuden deler vi en del fotos, som vi bruger for at illustrerer vores artikler. For os er historieformidlingen det vigtigste.
Historie kan tolkes på mane måder
Vi har stor forståelse for, at vores læsere ikke altid er enige i vores konklusioner. Historie kan tolkes på mange måder. Det afhænger ofte af de kilder, du bruger. Ofte har vi også været inde i arkiver, som sjælden har været besøgt.
Man har i et enkelt tilfælde også været udsat for at myndighederne har forsøgt at hindre en bogudgivelse. Sandheden kan være ilde hørt. Og det er kun sejrherren, der har ret.
De 4.000 farlige ord
Facebook har endnu ikke fundet ud af, at vi driver en upartipolitisk hjemmeside med historiske artikler. I disse forekommer der ord og navne, som er vigtige for at kunne forstå historien. Disse ord og personer er måske med på Facebooks ”Forbudt – liste”. På denne liste skulle der befinde sig ca. 4.000 ord/personer. Den er ikke offentlig tilgængelig.
Måske er dette trættende læsning for dem, der tidligere har læst vores kritik. I slutningen af artiklen bringer vi en liste over artikler som vi i den forbindelse allerede har skrevet.
Vi bliver mindet om ”overtrædelser” hver dag
Hver dag bliver vi mindet om, at vi mister vores side den næste gang, vi træder ved siden af og kommer til at overtræde Facebooks fællesregler. Egentlig er det fint nok, at vi har nogle regler og at tonen på de sociale medier skal være sober, så længe ytringsfriheden bliver bevaret.
Det sker også for os – de mindre kendte
I medierne hører vi gang på gang, når kendte mennesker oplever, at deres profil bliver slettet på Facebook. Men det sker også for os andre – mindre kendte. Ja vi er mere end en gang blevet smidt helt ud. Der har været repressalier af forskellig art. Kreativiteten i den henseende fejler ikke noget.
En liste over ”vores kriminelle handlinger”
Når du så ”har udstået din straf” ja så forfølger den dig alligevel. Og kære læser, vi skal ikke gøre os bedre end vi er. Så her følger en liste over vores ”kriminalitet”:
- Vi har brugt et ord om en bestemt befolkningsgruppe, der blev brugt i beskrivelse af en søndagsskole på Vesterbro i 1914
- Vi har brugt et ord som er forbudt i beskrivelsen af en lejr i Buskhøj ud for København.
- I disse to tilfælde har vi gjort os skyldige i racisme
- Vi har flere gange brugt fotos af folk i uniformer under besættelsen og under Anden Verdenskrig
- Derved har vi gjort os skyldige i at overtræde regler om farlige individer eller organisationer.
- Men vi har da set andre hjemmesider bruge samme fotos flere gange uden restriktioner. Det gælder for eksempel Auschwitz – museet. Ja fotoet er faktisk forsiden af en bog.
- I et enkelt tilfælde har vi anmeldt en bog fra nazisttiden i Flensborg. Vi brugte et foto fra Flensborg Avis. Dette medførte repressalier. Vi kontaktede derefter Flensborg Avis for at høre om de oplevede det samme. Det gjorde de ikke.
- I en artikel beskrev vi Søernes historie i København. Blandt de fem fotos, som vi brugte, var et foto med ”Badende børn i Sortedamssøen”.
- De havde alle badebukser på – men vi blev nærmest betragtet som pædofil for dommen lød på, at Uwe Brodersen har delt et opslag på siden, der overtrådte vores regler om voksnes nøgenhed og seksuel aktivitet.
- Det er lige før, at beskyldningerne fra Facebook i sig selv er kriminelle.
Facebook forbeholder at trække grænsen
Undertegnede kan ikke huske flere ”kriminelle handlinger”.
Hvorfor skal Tech-giganter fungere som overdommer i rigtige og forkerte handlinger. Det er jo begrænsning af ytringer. Og hvad siger Facebook:
- Vi forbeholder os retten til at trække grænsen et sted. Det er frivilligt at være på vores platform og folk kan ytre sig andre steder.
Denne udtalelse er fremkommet i bladet Journalisten den 21. januar 2021.
”Den Gamle Redaktør” har da sandelig også overvejet om at flytte til et andet socialt medier, men denne redaktørs viden på det område er nok begrænset.
En sikring af demokratiet kommer i anden række
Når Facebook beslutter sig for at censurere et indlæg eller en gruppe udløser det et ramaskrig. Ytringsfriheden er krænket. Men på Facebook er det ikke noget, der hedder ubegrænset ytringsfrihed, hvilket er præcis det, fællesskabsreglerne er formuleret til at formidle. Og Facebook vil også gerne forblive i Kina. Her arbejder Facebook også med censurregler. Ytringsfriheden står i vejen for profit. Business first. Så kan sikring af demokratiet komme i anden række.
Facebook griber selv ind
Vi glemmer alt for ofte, at det er enkelte aktører, der stort set ejer al trafik på internettet. Alle andre har travlt med at rage det, der er til overs til sig. Vi glemmer at Facebook er verdens største sociale medieplatform. Forretningsmodellen har meget lidt at gøre med at understøtte demokratiet, ytringsfriheden og friheden til at udtrykke sig i det offentlige rum.
Facebook indrømmer, at de selv griber ind, når det er skadeligt. Med andre ord, det er Facebook, der bestemmer når noget ikke er ”passende”. Det er ikke lovgivningen. Og dette accepterer vores politikere.
Magtfulde samfundsaktører
Sociale medier og globale platforme er i dag så magtfulde samfundsaktører, at de har indflydelsen på både demokratiet og ytringsfriheden. De centrale frihedsrettigheder – som sammen med tillid og ligheden for loven – er nogle af de vigtigste værdier for danskerne.
Men Facebook har et tilsynsråd, der skal være øverste dommer. De skal vurdere hvilke typer indhold, der skal fjernes, og hvad der får lov til at blive liggende på Facebook. Og tænk engang Facebook vil rette sig efter de afgørelser, som rådet træffer.
Hvordan er algoritmerne sammensat?
Facebook er den 8. største kommercielle virksomhed i verden. Og den er benhård. Vi har i hvert af de overnævnte tilfælde klaget. Men egentlig kan vi jo slet ikke komme igennem. Man siger, at i den daglige drift har Facebook 15.000 ansatte, der hver dag rutinemæssigt vurderer to millioner af stumper af indhold på over 50 sprog i forhold til Facebooks retningslinjer – de såkaldte fællesskabsregler.
Dette lyder bedre end robotter styret af algoritmer. Vi ved ikke, hvordan algoritmer prioriterer dengang,dk’ s indhold og hvorfor det pludselig slettes eller ændres. Noget kunne tyde på at algoritmerne ikke er konstrueret til at kunne forstå historieformidling. Vi har ingen gennemsigtighed i, hvordan disse algoritmer er konstrueret.
”Den Gamle Redaktør” beskyldt for alvorlige overtrædelser
Nu er det grænser for, hvad du må skrive ifølge Facebook – reglerne. Det er sikkert mange andre end ”Den Gamle Redaktør”, der har læst fællesskabsreglerne.
Undertegnede er således også blevet beskyldt for ”Hadefuld retorik” samt at have overtrådt regler om race og seksuel orientering (se overfor). Hvad der må forblive, er noget som alene Facebook.
Facebook glemmer ikke
Det hele virker meget autoritært. Så vidt vides er det 4 måneder siden, jeg begik den sidste ”kriminelle handling”, men Facebook glemmer ikke. Er det ensretning, de prøver at fremme. Jo, jeg er sur. Jeg har ikke gjort noget som helst forkert.
Gennem historien har det været mange ”0nde” mennesker. Dem vi skriver vi også om. De er også en del af historien. Det er jo ikke personer vi på nogen måde mener man skal efterligne. Men det sådan Facebooks algoritmer udlægger det.
De farlige personer og organisationer
De farlige personer og organisationer som vi åbenbart har anbefalet. er opdelt i tre grupper, hvor 1. grad er mest alvorlig:
- grad: Terrorisme, organiseret had, kriminalitet i stort omfang, masse – og seriemordere og krænkende voldelige begivenheder
- grad: Voldelige, ikke-statslige aktører
- grad: Militariserede sociale bevægelser, voldsfremkaldende konspirationsnetværk og personer og grupper, der er udelukket for at fremprovokere had.
Vi ved bare ikke hvilke personer og organisationer, vi har omtalt som beretter Facebook til repressalier over for os. Vi kan regne ud at det er personer og organisationer, der anses for fjender eller trusler for USA og landets allierede.
Hvorfor diskuteres det ikke på naturlig vis
Facebook indrømmer, at deres politik er ret sort/hvid, men det er for at beskytte deres brugere, siger de. Hvorfor kan det ikke diskuteres på naturlig vis?
Kontrol af den demokratiske samtale
Men så længe vores politikere ikke formår at begrænse Tech – selskabernes kontrol af den demokratiske samtale så kan de jo bare fortsætte, hvor de slap. Man skulle jo tro, at alle selskaber skal følge og respektere dansk lovgivning.
- Hvorfor får de lov til at bedrive urimelig politisk censur af min helt lovlige og demokratiske ytringer?
- Hvorfor sikrer de danske politikere ikke min grundlovssikrede ytringsfrihed på de sociale medier?
- Hvorfor bliver Facebooks monopollignende holdning ikke ophævet i det ellers demokratiske Danmark?
- Hvorfor skal vi udsættes for en omfattende, vilkårlig og politisk censur? Denne censur er jo fuldstændig umulig at gennemskue.
Facebook agerer som en statslig aktør
Facebook forsøger at agere som en slags statslig aktør, der ikke skal stå til ansvar for befolkningen. Det er som at leve i et helt nyt land, hvor du er underlagt love og normer udarbejdet af usynlige overherredsmænd, der i al stilhed bestemmer, hvordan du lever, under påskud af at dette er, hvad du ønsker og at de ved bedst.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- facebook.com
- journalisten.dk
- mm.dk
- videnskab.dk
- kristeligt-dagblad.dk
- nyheder.tv2.sk
- trykkerfrihed.dk
- dr/nyheder.dk
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.997 artikler
- Under Andre Historier finder du 93 artikler
- Vi føler os til grin på Facebook
- Er Facebook fortid for dengang.dk?
- Historieformidling på Facebook
- Du spreder hadefuld retorik
- Den digitale ytringsfrihed er under pres
- Hvem skriver historien