Artiklen byder på et mini-kursus om ebbe og flod. Og om forskellen på springflod og stormflod. Hvad er tidevand? Dige-byggeriet var vigtig for befolkningens sikkerhed. Siden 1100 – tallet er der bygget diger i Tøndermarsken.

Indbyggerne var ”trodsige af sind”

En virkelig kultivering af marsken fandt ikke sted før man lærte at bygge diger. Og det begyndte i 1100 – tallet. Saxo skriver blandt andet:

• Dette land har rige marker og kvæg i mængde. Det ligger ligeud til havet og er så lavt, at det stundom sættes under vand ved flod. For at hindre havet
  i at trænge ind, ligger der diger ved kysten, men bryder det igennem, da skyller det over markerne og oversvømmer huse og sæd.
• Indbyggerne er vilde og trodsige af sind og smidige af krop. De kaster vrag på tung og trang brynje, men bruger skjolde og skyder med spyd. Markerne hegner de med grøfter, som de sætter over med springstokke. Deres huse bygger de på opkastede jordhøje.

 

Vanskelig at sejle i Vadehavet

Inden dige-byggeriet for alvor satte i gang var Tønder en rigtig havneby. Dengang skulle der gode sø-kyndige til, for Vadehavet var svært at passere for sejlskibe i bestemte vindretninger. Det krævede stedkendskab, for dengang havde man ikke søkort.

”Gassehøje” øst for Skærbæk var et vigtigt sømærke.

Det samme var Møgeltønder Kirke en overgang. Da der skulle bygges nyt tårn, ville hollandske kaptajner betale halvdelen, for tårnet var et godt sømærke for skibene i Vadehavet. På et tidspunkt kunne man også se Kristkirkens tårn inde fra Tønder.

I 1300 – tallet berettedes det også om et stort sildeeventyr i Vadehavet

 

De første diger var for lave

Allerede i 987 byggede man diger ved Ejderen, men ofte var disse for lave, og vandet brød ofte ind. De ældste diger var ikke mere end 1 – 2 meter høje. Først efter den store stormflod i 1634 begyndte man at bygge dem højere.

 

Vidding Herred

Vidding Herred, der egentlig bestod af flere øer menes, at være inddiget i 1436.

 

Stor fjord til Tønder

Mellem Vidding Herred, Gesten ved Højer, Daler og Møgeltønder skar havet sig ind med en fjord, der mod øst strakte sig forbi Tønder til Rørkær.

Hertug Frederik forsøgte 1506 – 1513, at gøre noget ved det. Han forsøgte sig med et dige over dybet fra Rudbøl til Rödenæs. Arbejdet, der havde hertugens
store bevågenhed, blev udført af hollandske dige-mestre. Da diget var næsten færdig, kom en mægtig storm og ødelagde det.

 

Trillebøren

De gamle dige-byggere havde kun spade og skovl til hjælp. De måtte bære jorden i kurve og sække. Først meget sent kom trillebøren i brug. Og det var faktisk en mand bede ved Ejderen der ”opfandt” trillebøren. Ja, man kaldte ham faktisk Johan Trillebør.

I Tøndermarsken blev trillebøren først anvendt i 1618, da Brunsoddekogen blev inddiget. Kogen blev i folkemunde kaldt for Trillebørskogen.

 

Historieforfalskning

Et kalkmaleri viser anvendelsen af trillebøre under anlæggelse af Lægan – Højer diget i 1553 – 1555, men her er det nok tale om historieforfalskning.

Når der skulle bygges diger, så blev alle ”arbejdsføre” udkommanderet. Kun ”gamle og syge såvel som frugtsommelige” blev fritaget. Det var ikke altid lige
let at holde styr på arbejderne. Arbejdsnedlæggelser var også kendt dengang. Dem, der så ville fortsætte med at arbejde blev truet med at få ”kløvet panden med spaden”.

Hvis diget var bygget, blev man ofte uenige om, at fordele udgifterne. Det kunne føre til mange stridigheder. Der berettes om et ”slag” i Ejderstedt, hvor der faldt 36 mand.

 

Forsøg på historisk gennemgang

Når man kigger på historien, får man ofte forskellige oplysninger om de samme begivenheder, men vi vover pelsen med denne lille gennemgang:

• 1545 – 1551 Dige over Sæd til Kær Herred
• 1553              Dige fra Møgeltønder til Kær Herred
• 1554 – 1557 2 mile lange dige fra Højer til Rudbøl anlægges
• 1562 – 1566 Dige over dybet fra Rudbøl til Rosenkrans
• 1593               Juleaften blev Rudbøl – Højer diget ødelagt
• 1615               Under en stormflod sejlede man rundt i Tønders gader, Vandet stod i 2 meters højde.
• 1618               Dige fra Rosenkrans til Vidding Herred

Digeretten

• Den, der ikke vil dige, må vige

Dette er et gammelt frisisk udtryk. Det handler om dige-pligten. Forsømte en enkelt mand dige-pligten, var ejendomsretten fortabt. Så kunne landsherren inddrage jorden. Således kunne hertugen jage strandboerne bort fra deres hjemstavn, fordi de havde forsømt deres dige-pligt og overlade deres jord til et pengestærkt hollandsk firma. Dette skete således i 1654. Hollænderne skulle så sørge for opbygning af digerne.

Ridning på digerne var strengt forbudt, og for pløjning på digerne var det dødsstraf.

Efter den store stormflod i 1634 sluttede man sig sammen i det ”første slesvigske dige-forbund”.

 

Udløbet blev flyttet

Oprindelig havde Vidåen sit udløb helt inde ved Tønder, men ved den første ind-digning af Tøndermarsken i 1553 – 1555 rykkedes udløbet til Lægan. Det fik store konsekvenser for Tønder som havneby.

Allerede 11 år senere flyttedes å-mundings-slusen ud til Rudbøl. I 1715 blev der anlagt en sluse Ved Gaden, midtvejs mellem Rudbøl og Højer.

Omtrent 150 år senere i 1861 byggede man havdiget ved Højer. Vidåens udmunding var da ved Højer Sluse.

 

En ABC for ”ikke – sønderjyder”.

I mange andre artikler her på siden kan I læse om dige-byggeri og stormfloder. Men her i København, hvor jeg bor, har man ikke rigtig begreb om hvad der sker ved Vestkysten. Jeg skal her forsøge at gengive de vise ord som min Opa fortalte mig som barn (Han var fisker, bosat i Ny Frederiks Kog og ”Slusemester
– afløser” ved Højer Sluse)

 

Tidevandet

Som følge af månens og solens tiltrækning på havene opstår den regelmæssige skift mellem ebbe og flod, vi kalder Tidevandet.

• Med 12 ½ times mellemrum indtræffer der flod, altså i almindelighed 2 gange i døgnet. Ind imellem hver flodbølge indtræder der ebbe ligeledes 2 gange i døgnet.

 

Springflod

Ved nymåne og fuldmåne trækker månen og solen i samme retning, og der indtræder da en springflod, som er højere end almindelig flod. Måske skal der nævnes, at Springflod også er titlen på en udmærket film om forholdene ved vestkysten med underskønne Trine Dyrholm.

 

Stormflod

Ved Højer Sluse er floden normalt ca. 2 meter høj. Ved springflod noget højere. Når en vældig pålands-storm gennem flere dage har presset vældige vandmasser ind i Vadehavet, vil der ovenpå den almindelige flodbølge, løbe en stormflodsbølge, som godt kan være indtil 3 meter høj.

Stormflodsbølgen løber hurtigere end den almindelige flodbølge.

Hvis stormflodsbølgen når land ved ebbe, vil der ikke ske noget. Men hvis den når ind, samtidig med den almindelige flodbølge, vil den samlede flodbølge være 4 – 5 meter ved springflod, og mange gange endnu mere.

Hertil kommer den store vindstyrke, som gør, at stormflodsbølgen rammer kysten med langt større kraft end den normale flodbølge. Er digerne ikke høje nok, vil landet bag dem blive fuldstændig oversvømmet af de frådende bølger.

 

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Højer finder du 77 artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 

 

• Højer, stormflod og diger
• Højers historie
• Møgeltønders historie
• Tøndermarksen
• Hertugen fra Tønder
• Tøndermarsken 
• Tøndermarsken under vand 
• Dige-byggeri i Tøndermarsken 
• Langs Vadehavet 1-2 
• Landet bag digerne (b)
• Stormflod ved Vestkysten 
• Stormflod 1976 
• Højer – Stormflod og Diger 
• Stormflod – som Guds straf 
• Rungholt og Manddrukning et og to 
• Nordstrand – syd for grænsen 

Redigeret 6 . o4. 2022