Det Stockholmske Blodbad – Film og Fakta
Vi har delt denne artikel i to. Først en anmeldelse af selve filmen og så en beskrivelse af fakta. I filmen taler man teater – engelsk. Det er som om at selve skuespillet er meget overdrevet. Og så går filmen også i stå. Hvad er i grunden meningen med filmen? Er det drama eller komedie. Det kunne have været en episk storfilm. Måske er det drama eller sort humor? Vi skal til hofbal med rockmusik. Og så bruger man bandeord som man bestemt ikke brugte dengang. Alle danskere fremstilles som barbarer. Det er som om filmen gør grin med sig selv. Dengang i 1520 i Stockholm blev dørene låst på slottet under festen. Så kunne folk arresteres og henrettelserne foregik omgående. Dette blodbad skulle have sikret Christian den Anden magten. Men det modsatte skete. I det meste af Sverige kalder man kongen for Christian Tyran. I Syd – Sverige kaldte man ham Christian den Gode. Folk blev henrettet efter rang. Gustav Vasa organiserede en oprørshær og blev konge. Svenskerne har fuldstændig glemt, hvad de gjorde mod danskerne i Skåne, Halland og Blekinge. Her var der tale om etnisk udrensning.
Filmen: ”Stockholm Bloodbath”
Vi har været i biografen for at se ”Stockholm Bloodbath” Det skulle være en historisk fim men ak. I anden afdeling af denne artikel vil vi beskrive de faktiske forhold. Vi får at vide, at det er en ”virkelighedsbasseret film” Der klaskes et skilt på:
- Meget af dette skete faktisk i virkeligheden”
Så ved man at filmskaberne har taget sig nogle gevaldige friheder. Selvfølgelig har filmskabere nogle kunstneriske friheder. Men der må da også være grænser, når man kalder det en historisk film.
De taler ”Teater – engelsk”
Er filmen fejlslagen? Det er ikke just historisk akkuratesse, der plager denne film. Filmen forsøger at gengive nogle historiske hændelser fra 1520. Det er en svensk – dansk film, hvor man taler teater – engelsk. Dette virker helt absurd.
En tegneserielignende tekst bryder billederne op:
- Didrik Slagcheck aka evil man
Ja sådan lyder det om Mikkel Boe Følsgaards karakter første gang vi møder ham. Denne er gudfrygtig, men aggressiv og voldelig soldat, der er på en blodig mission for den danske konge Christian den Anden, spillet af Claes Bang. Kongen vil genvinde Sverige efter at den svenske adel har forsøgt at slippe ud af Kalmarunionen. Men denne Didrik bliver aldrig for farlig.
Overdrevet skuespil
Sideløbende er de svenske søstre Freja og Anne rejst ud for at få hævn på Slagchek og hans danske kumpaner. Og Følsgaard råber flere steder et bandeord, man næppe kendte på denne tid.
Overdrevne skuespilstil, den ironiske tone og de hektiske voldsscener. Er inspireret af andre film af Quentin Tarantino. Det besynderlig sprogvalg skyldes nok kommercielle interesser.
Filmen går i stå
Pludselig er det som om filmen går i stå. Det er hvor Christian den Anden ankommer til Sverige, hvor svenske adelsfolk holdes som gidsler og et langt forhandlingsløb går i gang. Så er det lige dobbeltagenten Hemming Gath spillet af Ulrich Thomsen.
Hvad er meningen med filmen?
Den dialogtunge fortælling trækker i langdrag. Når man endelig kommer til Blodbadet, så virker det som en befrielse. Hvad var meningen med filmen? Skulle det være en ironisk action komedie eller en episk storfilm? Vi får både sort humor og action. Men længden på filmen 2 ½ time er nok for lang.
Drama eller sort komedie
Spørgsmålet er om folk, der ser filmen, forlader biografen med en fornyet historieinteresse. Man sidder tilbage med en lidt ufokuseret oplevelse – er det drama eller sort komedie? Der er masser af kiksede jokes og noget ufrivilligt komisk. Mange af hovedpersonerne virker brovtende og overdrevne.
Til hofbal med rockmusik
Kigger man på handlingen med historiske øjne, virker det hele ret overfladisk. Det er ikke korrekt gengivet. Man har måske ladet sig inspirere af begivenhederne i 1520. Men filmen bliver aldrig virkelig spændende og for den sags skyld heller ikke grotesk. Vi mangler saft og kraft. Det virker også grotesk med et hofbal til rockmusik. Manuskriptforfatterne er blottet for tidsfornemmelse.
Alle danskere fremstilles som brutale barbarer
Ideen er ellers god nok. 82 adelige, biskopper og borgere i Stockholm fik kappet hovedet af og ved netop at bruge kætteri som grund, omgik kongen den amnesti, han ellers havde givet folket, da han overtog den svenske trone.
Alle danskere bliver fremstillet som nogle brutale barbarer, hvorimod svenskerne – kvinderne især – er anderledes kulturelle og mere dannede end de dumme danskere. Det er virkelig meget overdrevets hovedvej i filmen. Det harmonerer ikke med, at filmen tager sig selv højtidelig. Filmen sætter sig selv mellem to stole. Og det med de to søstres hævntogt ebber os helt ud til sidst.
Filmen gør grin med sig selv
Man har også indtryk af at filmen gør grin med sig selv som en slags parodi. Balancen mellem komik og alvor finder filmen aldrig. Det er som om instruktøren ikke bekymrer sig om sine karakterer men i stedet svælger i vold. Filmen virker meget utroværdig.
Manuskriptet ved ikke selv, hvor det vil hen og hvorfor. Det er en underlig sarkasme. Et vigtigt stykke historie bliver gjort til en bizar bagatel.
Det var ellers en oplagt historie til en storfilm – endda med en masse stjerner på plakaten.
Hvad siger historien om ”Det Stockholmske Blodbad”
Den 8. – 9. november 1520 blev 82 svenske stormænd og prominente borgere henrettet i Stockholm. Christian den Anden var ellers blevet kronet som Sveriges konge. Den 4. november var festlighederne blevet brat afbrudt med et retsopgør. Det var denne dato, hvor Christian den Anden var blevet kronet i Sveriges største kirke.
Dørene bliver låst
Efter flere dages festligheder var alle døre blevet låst. Alle de festgalde blev ført ind i den store sal, hvor ærkebiskop Trolle fremlagde et anklageskrift, som beskyldte en række personer for at være ”åbenbare kættere”. Den unionsvenlige Gustav Trolle var tidligere blevet fængslet af rigsforstanderen. Straffen for kætteri var døden.
Hele Sturepartiet og den faldne Rigsforstander Sten Sture og hans tilhængere var blevet dømt til døden. Dette blev straks eksekveret på Storetorvet.
Blodbadet skulle have sikret Kongen magten
Svenskerne nægtede at have Christian den Anden som konge. Han havde ellers lovet fuldstændig amnesti to måneder forinden, hvor Stockholm overgav sig.
Ved et stænder-møde i 1517 havde det samlede Stureparti undsagt ærkebiskoppen. Alle der var tilhænger af Christian den Anden blev henrettet.
Blodbadet skulle have sikret den danske konge et varigt herredømme i Sverige. Men brutaliteten førte i stedet til hans fald.
Christian Tyran
Den danske konge blev kaldt Christian Tyran i det meste af Sverige.
Den dansk – norske konge begyndte allerede i 1513 at virkeliggøre sin drøm om at genoprette Kalmarunionen. Efter tre angreb lykkedes det for Christian den Anden at erobre magten i Sverige.
Henrettet efter rang
Den 8. november 1520 begyndte henrettelserne af de dømte Kongens soldater stod opstillet på Storetorvet, hvor der var opstillet en galge og flere skafotter. Man blev henrettet efter rang. En del af de førende borgere i Stockholm blev ligeledes ført til Storetorvet.
Ligene lå i dynger og blodet løb ned ad gaden i rendestenen fra det højtliggende torv. Blodet løb ned ad de små gader ud i Saltsjön og Mälaren.
Om morgenen den 9. november fortsatte blodbadet. Chefbødlen fik løn pr. hoved – derfor kender vi det nøjagtige tal. Dagen efter blev alle ligene ført væk og brændt. Også kongens modstandere i Finland blev henrettet.
Andre vidner fortæller dog at 120 blev henrettet på Storetorv i Stockholm.
Gustav Vasa blev konge af Sverige
De fleste biskopper havde det godt med den danske konge, vel nok fordi han ofte var på rejse. Og så kunne de selv bestemme, Det var i den allersidste katolske tid.
Kongen tog nu på en hyldningsrejse rundt i landet og endnu nogle modstandere blev henrettet. Men den svenske oprører Gustav Vasa ville ikke finde sig i det. Han organiserede en oprørshær. Allerede året efter var det slut med den danske konges eventyr i Sverige. Og i 1523 lod Gustav Vasa sig hylde som konge af Sverige.
Har svenskerne glemt, hvad de gjorde mod Skåne, Halland og Blekinge
Svenskerne glemmer aldrig Det Stockholmske Blodbad. Det ligger som en slags kollektiv bevidsthed. Men svenskerne er også blinde for de ugerninger de selv har begået.
De har glemt, da de i 1658 erobrede Skåne, Halland og Blekinge, hvor de dræbte flere tusinde. Forsvenskningen var brutal og lynhurtig. Måske er det derfor at skåningerne i dag endnu kalder Christian den Anden for Christian den Gode.
Den etniske udrensning omfattede også de danske snaphaner, som vi kender fra Gøngehøvdingen. Dansk blev forbudt. Danske sang – og salmebøger blev beslaglagt.
Kilde:
- denstoredanske.lex-dk
- da.wikipedia.org
- danmarksbloggen.dk
- Palle Lauring: Danske konger og dronninger
- Lars Bisgaard: Christian 2
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.105 artikler
- Under Andre Historier finder du 98 artikler