Det lille byråd i Tønder
Vi har fået et spøjst digt tilsendt. Og det handler om ”Det Lille Byråd” eller på tysk ”Die Morgenmänner”, der hver dag mødtes inden arbejde og løste verdens situationen. Det var Borgmester Paulsen, boghandler Jefsen og Johannes ”Tobak”, der altid måtte gå i rendestenen. Men hvem var den sidste? Digtet er på tysk, men det skulle nok ikke volde os sønderjyder problemer.
Verdenssituationen blev løst
Vi har fået et digt af Gerd Uwe fra Tønder. Det handler om Det lille Byråd. (Der kleine Rath) Det var fire mennesker, der hver morgen mødtes og løste verdenssituationen.
Men hvem var de fire? Gerd Uwe har spurgt på Lokalhistorisk Arkiv i Tønder. Han har spurt sine to ældre søstre, Asta Haagensen på 86 år og en anden søster Käthe Lorenzen på 82 år.
Hvem var den sidste?
Ja han har sågar talt med barnebarnet til forfatteren af digtet, Georg Stuckert. De tre kan vi nok alle hurtig blive enige om, hvem det var, men hvem var den sidste?
De tre som vi er enige om:
- Borgmester Paulsen
- Johannes ”Tobak”
- Boghandler Jefsen
Men hvem var den sidste, der bliver omtalt som kontormanden? Det kunne jo ikke være Tandlæge Hansen. Kære læsere, I må gerne komme med et bud.
Johannes ”Tobak” gik i rendestenen
Käthe husker, at Johannes ”Tobak” altid gik i rendestenen, for der var ikke plads på fortovet.
De mødtes alle tidligt om morgenen, inden arbejde. Og som regel gik den ned i Anlægget langs Vidåen.
Digtet er på tysk
Og egentlig har Den Gamle Redaktør her mere om sagen i arkivet, også navnet på den fjerde person. Men spørgsmålet er bar hvor?
Ja digtet er på tysk, men det skulle være til at overkomme i hvert fald for sønderjyder.
Die Morgenmänner von Tondern
Vier Bürger unserer Stadt
die gleiche Lust verbunden hat
zum frühen promenieren,
sieht morgens man an jedem Tag
zu dem bestimmten Glockenschlag
rings um die Stadt marschieren
Der eine Bürgemeister ist
zwei im Handelsstand Grossist
kontormann ist der vierte
drei sind im Corpus wohlbeleibt
und nur zurück der vierts bleibt
mit seines Bäuchleins Bürde
Nur Blitz und Donner brint sie ab
von dem beliebten Morgentrab
auf der gewohnten Fährte
die feststeht wie die Sonnenbahn
und an der auch nichts ändern kann
die stärkste Macht der Erde
Wenn dann vollendet ist der Weg
und abgeschlossen das Gespräch
geht jeder zu dem Seinen
wie neugeboren greift er dann
mit voller Kraft sin Tagwerk an
bis alles im Reinen
Ein Glück für eine Stadt
die solche Morgenmänner hat
und ihrer Bürgerrunde,
ein altes Sprichwort tut ja kund,
dass von der Zeit die Morgenstund’
hat Gold in ihrem Munde.
Besonders, wenn mit festem Schritt
der Bürgermeister selbst ist mit
und zwar mit Lust und Liebe,
dann wreht des Tags ein frischer Wind
das Werk geht von der Hand geswind,
im ganzen Stadtbetriebe.
Drum geht ihr, Vier’ nur jeden Tag
wie auch der Zeitlauf werden mag,
im March, um unser Stadtschen,
da seht ihr, wie so schön, die Welt
und ausserdem, was auch gefällt,
manch’ hübsches kleines Mädchen
Bewundrung ist gestellt dan frei,
weil die Gemahlin nicht dabei,
was praktisch ohne Frage,
und Morgenmänner halten dicht
um das, was unterwegs man spricht,
bis zu dem jüngsten Tage
Tondern, 20. Okt. 1944 G.W. ST.
Vi takker Gerd Uwe Christiansen for indlægget og tak til Georg Stuckert’s bedstefar, som var forfatteren.