Det er 100 år siden

En region blev reduceret. Hertugdømmerne for sig selv i århundreder. En lang fest for de dansksindede. Den Slesvig – Holstenske bevægelse. Forslag til grænser. Wilson reddede den danske regering. H.P. Hanssen ville ikke satse på Flensborg. Ingen dansk enighed på fredskonference. En forsømt og fattig landsdel. Sangerkrig. Stor valgdeltagelse. Afstemningsfesterne.

 

En region blev reduceret

En velstående og sammenhængende region blev reduceret til to periferier i hver sin nationalstat. Siden er Sønderjylland og Sydslesvig glædet længere fra hinanden. Ja sådan slutter Hans Schultz Hansen sin meget informative bog om Genforeningen i serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag. Den kan varmt anbefales.

Måske kan 100 året være afsæt for en ny grundfortælling. Perspektivet vil være Slesvigs deling frem for Sønderjyllands Genforening.

 

Hertugdømme for sig selv i århundreder

For hvad var det lige statsminister Neergaard sagde i sin tale i Dybbøl i 1920:

 

• Slesvig var i århundrede et hertugdømme for sig selv, før det blev tysk i 1864 og delt mellem Danmark og Tyskland i 1920, og dets indbyggere var slesvigere før de delte sig op i danskere og tyskere.

 

Ja så klart kan det siges.

Desuden sagde den daværende statsminister Neergaard:

 

• Vi taler om Genforening. Sagen er, at aldrig i vores tusindårige Historie har Sønderjylland været et med Danmark. Først nu sker det efter Sønderjyderne egen lykkelige vilje.

 

En lang fest for de dansksindede

Jo det er en kompliceret historie mellem Danmark og Tyskland. Det har mange nord for Kongeåen glemt. De undervurderede også, hvordan Sønderjylland var i forhold til det øvrige land.

Det var en lang fest for de dansksindede i 1920. Det havde været en kampplads mellem holstenske grever, sønderjyske hertuger og danske konger. I 1800 – tallet var det mellem dansk og tysk.

 

Den Slesvig – Holstenske Bevægelse

Den Slesvig – Holstenske bevægelse hævdede at Slesvig og Holsten siden middelalderen hørte sammen. De mente, at de havde ret til at leve sammen ”evig udelte sammen”. Men først fra 184o0 arbejdede man målrettet på at opnå denne statsdannelse.

Arveforhold satte grå hår i hovedet på de europæiske diplomater. Men hvor meget gyldighed havde Ribe – brevet egentlig?

Det danske sprog blev også udgangspunkt for en bevægelse.

Ja det var Slesvig – Holstenere, der i 1848 gjorde oprør og dannede deres egen regering.

 

Forslag til grænser

Efter den Første Slesvigske krig foreslog den britiske regering en deling syd for Flensborg og nord for Bredsted, men den danske regering ville ikke afstå området syd for linjen Slien – Dannevirke – Husum.

Og egentlig foreslog Bismarck jo også en linje syd for Flensborg og Tønder i begyndelsen af fredsforhandlingerne efter 1864. Men den danske regering håbede på mirakler.

 

Flensborg blev tabt for danskheden

I 1867 var det dansk flertal nord om Tønder og syd for Flensborg. Omfattende udvandring og dårlig dansk organisering kunne ikke fastholde dette gunstige udgangspunkt. Især i 1870erne og 1880erne gik de dansksprogede tilbage. Fra tysk side forstod man at tiltrække folk syd fra.

 

Det tyske sprog i administration og skole

Omkring 1890erne gik Flensborg definitivt tabt for danskheden Det industrielle gennembrud tiltrak arbejdskraft syd fra.

I Sønderjylland blev tysk 1876 det eneste tilladte sprog i administrationen i Nordslesvig. I 1888 blev tysk det eneste tilladte skolesprog bortset fra fire dansksprogede religionstimer.

Allerede i 1914 havde den Slesvig – Holstenske bevægelse udspillet sin rolle.

 

Wilson redede den danske regering

Den danske regering havde i den grad berøringsangst. De turde ikke fornærme den sydlige nabo. Det var præsident Wilson, de redede den danske regering. I februar 1918 lovede han, at alle klart formulerede nationale ønsker skulle imødegås.

 

H.P. Hanssen ville ikke satse på Flensborg

H.P. Hanssen var ikke meget for at satse på, at Flensborg skulle med til Sønderjylland. Dette synspunkt var årsag til, at han senere af københavnerne blev kaldt forræder. Men han var jo bare realistisk. Han vidste, at her var et stort tysk flertal.

Han mente, at dette forhold senere ville skabe problemer for sønderjyderne. I Flensborg var der kun 4 pct. danske stemmer ved Rigsdagsvalget i 1912. Flensborg havde 60.000 stemmer. Selv ved en-bloc afstemning kunne det danske flertal komme i klemme.

 

Ingen dansk enighed ved Fredskonferencen

Ja og selv på fredskonferencen i januar 1919 smuldrede den brede danske enighed fra rigsdagsresolutionen og Aabenraa – resolutionen til fordel for dansk splittelse i grænsespørgsmålet.

Der opstod i vinteren 1918 – 1919 tre retninger med forskellige holdninger til folkets selvbestemmelsesret. Dannevirke-bevægelsen skød selvbestemmelsesretten helt til side og krævede grænsen langs den historiske grænsevold i Sydslesvig.

Flensborgbevægelsen var i tråd med selvbestemmelsesretten, men slog også på byens historiske tilknytning til Danmark og på det danske flertal i 1867 som for længst var borte.

Frankrig ønskede hævn og tyskerne og gik med til at give Danmark området ned til Slien – Dannevirke og Ejderen.

Arbejder – og Soldaterrådene afviste, at en grænsedragning skulle være relevant efter revolutionen.

 

En forsømt og fattig landsdel

Men hvordan var det egentlig dengang?

 

• 200 sønderjyder havde mistet livet
• 000 var hårdt såret og skulle haver invalidehjælp
• 000 var i krigsfangelejr, da krigen sluttede
• 500 havde rømmet militærtjenesten og var gået over grænsen til Danmark

 

En forsømt og fattig landsdel ventede de hjemvendte. Her havde kvinder, store børn og ældre under mændenes fravær havde slidt hårdt, mens de tænkte på soldaternes skæbne.

I byerne sultede man i underklassen. Butikkerne var tomme. Man solgte dårlige erstatningsvarer. Det var generel mangel på sæbe, kaffe og tobak. Smugleri med de rationerede varer skete i stor stil.

Den tyske inflation udhulede folks økonomi. Før krigen kostede 100 mark – 89 kroner. I februar 1920 var man nede på 7 kr.

 

Sangerkrig

De tysksindede betragtede de fremmede tropper i landsdelen som en besættelsesmagt. De dansksindede hilste dem velkommen.

I Udbjerg mødtes tysksindede. Her blev der i første omgang bestemt, at man kun talte tysk i hvert fald ikke dansk. Men det hele endte nu i fordragelighed for man bestemte, at det skulle være på sønderjysk.

Der var også sangerkrig i Tinglev mellem dansk – og tysksindede. Det gjaldt om, hvem der kunne synge højst.

 

Stor valgdeltagelse

Og den 10. februar 1920 var valgdeltaget på 91,5 pct. Det svarede til 100.000 vælgere. Det blev i 1. zone, 75.431 danske stemmer og 25.329 tyske stemmer. I Rejsby og Skast sogne var det flest danske stemmer.

Skal vi prøve at kigge på nogle interessante tal. Her følger antallet af danske stemmer:

 

• Haderslev 63 pct.
• Aabenraa 45 pct.
• Tinglev 43 pct.
• Udbjerg 17 pct.
• Tønder 23 pct.
• Højer 27 pct.
• Højer Landsogn 38 pct.
• Møgeltønder 86 pct.

 

Ja og fra 2. afstemningszone:

 

• Flensborg 24,8 pct.

 

Afstemningsfesterne

Afstemningsfesterne blev svækket i1960erne. I 1970erne så det ud som om, at de helt skulle uddø. Men sådan kom det ikke til at gå. I 1980erne genopstod de. Og siden har de været levedygtige uden dog at kunne leve op til fortidens højder.

 

Kilde/øvrig litteratur:

• Hans Schultz Hansen: Genforeningen
• Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt 1-3
• Franz von Jessen: Haandbog i det slesvigske diplomatiske Spørgsmaals Historie
• Vilhelm La Cour: Grænsevagten (tidsskrift)
• Dumreicher: Genforeningen
• Ludvigsen: En konges ridt
• Jespersen: Rytterkongen
• Christensen: Jomfru Fanny
• Barsballe Thygesen: Christian X og den hvide hest
• Schultz Hansen, Becker Christensen: Sønderjyllands Historie 1 – 2
• Fink: Den første streg på kortet
• Jørgensen: Åbenråresolutionens tilblivelse
• Rerup: Territoriale selvbestemmelsesret
• Tardieu, Jessen: Slesvig paa Fredskonferencen
• Andersen: Folkeafstemning og Fødevareforsyning
• Mathiasen: franske og engelske besættelsestropper
• Adriansen og Doege: Dansk eller Tysk?
• Kaarsted: Påskekrisen 1920
• Hans Schultz Hansen: Genforeningens arkitekt: H.P. Hanssen 1914-1936
• Svendsen, Thorsen: På vej til Danmark, Livsbilleder fra Sønderjylland.

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 120 artikler, der kan relateres til emnet. Se liste med 118 artikler under artiklen Velkommen til Indlemmelse, Afståelse og Genforening.