Dengang på Ydre Nørrebro og Lygten Kro

Der var masser af værtshuse efter kirkegangen. Fastelavnsboller til børn. Pære i Slagtergården. En anden tiltaleform. En tur i ladegårdsåen. Pas på – Å-far kommer. Skovtur til Klampenborg. En tur på jernbanebommen. Rådmandsgades Skole. Spanskrør sad løst. En særlig afstraffelsesform. Lang arbejdsdag som bybud. De Danske Mejeriers maskinfabrik. Det blev drukket om lørdagen. Ventegot, Petersdal og Petershvile. Baptister blev døbt i Lersøen. Da fugle blev fanget. Hyltebro braste sammen. Da Lygtekroen fik besøg af Utterslev-kræmmere.  Da Amager – slagteren mistede sit skæg. Et besøg på Lygtekroen. Over grænsen til Nordvest.

 

Masser af værtshuse efter kirkegangen

Vi går en tur fra Stefans Kirken ud til den gamle Lygtekro. Vi går også ned ad sidegader. Det var et udpræget arbejderkvarter. I næsten hver anden ejendom var der et værtshus eller et snapseting, som det blev kaldt dengang. De hed sådan noget eksotisk som ”Himmerig, Paradis, Enfert (Helvede) og Frejas Hall. Der var noget at vælge imellem efter kirkegangen.

 

Fastelavnsboller til børn

Over for kirken på hjørnet af Gormsgade lå den gamle bagergård. Hver fastelavnsmiddag kl. 12 kom bagermesteren med to af hans svende bærende på to store kurve med boller og strutter. Oppe fra et halvtag blev disse herligheder kastet ned til børnene. De huskede altid at være til stede den dag. Mange af bollerne havnede på stenbroen, hvor de blev trådt flade af de mange træsko. Men så var det jo også noget til gråspurvene.

 

Pære i Slagtergården

Slagtergården lå mellem Gormsgade og Allersgade. Inde midt på gårdspladsen lå et dejligt pæretræ. Men havde knægtene vovet sig ind og nappet en pære, blev man som regel nappet af en slagtersvend i porten. Så måtte man aflevere pæren og fik tilmed en over nakken.

 

En anden tiltaleform

Tiltaleformen var anderledes mellem de handlende og kunden dengang. De blev spurgt om, hvad madammen ønskede, og hvordan fatter havde det og om ungerne var raske. Det var meget hyggeligt. En pose fedtegrever fik man gratis når man var med høkeren og gøre indkøb.

Her lå også Skæremøllen, et gammelt landbageri med brødudsalg i gavlen ud mod Nørrebrogade. Her kunne man købe dejligt friskbagt rugbrød og landbrød til en billig pris.

 

En tur i Ladegårdsåen

Børnene kunne tumle sig i markerne og ved de små vandhuller ude ved Lersøen. Der fangede vi salamander og hundestejler. På Bekkers Mark, der hvor Nørrebroparken og Lundtoftegade nu ligger blev der udkæmpet fodboldkampe. Bolden var et gammelt fodboldsdæk stoppet ud med papir. Men knægtene gik til den med fuld energi. Her blev der også udkæmpet drabelige kampe mellem de forskellige gader og områder på Nørrebro.

Blev det for varmt lå Ladegårdsåen i nærheden. Så løb man derover og forfriskede sig i åens ikke alt for rene vand. Det hændte, at der kom en død hund eller en død kat drivende med strømmen.  Men det tog man sig ikke så nøje.

 

Pas på – Å-far kommer

Værre var det, når Å-far kom. Så blev der råbt: ”Nu kommer Å-far”. Så gjaldt det om at få fat i bukser, skjorte og bluse. Så gik det i løb langs med åen over på den anden side af Borups Allé, der hvor nu telefonbygningen ligger. Så fortsatte man med at bade der, indtil Å-far kom. Og så gik turen tilbage.

Å-far var en kommunalarbejder, der gik og rensede op i åen. Det var hans sølvdresserede kasket, som børnene havde respekt for. Men børnene gjorde han nu ikke fortræd.

 

Skovtur til Klampenborg

Man glædede sig til den årlige skovtur til Klampenborg med forældre og søskende. Det startede fra Nørrebros Station, som dengang lå i Stefansgade. Det var et stort øjeblik når toget endelig var fyldt op og satte i gang. Børne råbte ”Hurra”. Men det varede lidt, inden man rigtig kom i gang. Det var mange vogne at slæbe på.

Dagen endte på Bakken, hvor ungerne morede sig med en gynge eller karruseltur for ikke at glemme Pjerrot og Kramers Gøglertelt. På turen hjem var folk godt stuvet sammen. Det var ikke lige behageligt, for mandfolkene var ikke helt appelsinfri. Kvinderne skældte ud og de mindste børn græd.

 

En tur på jernbanebommen

Når jernbanebommen gik ned, varede det altid et stykke tid inden toget kom. Bommen bestod af fire lange jernmaster, hvorpå der var hængt en masser jernstænger. Bommanden brugte to sving til at dreje bommen ned med. Samtidig med at han drejede svinget, var der en dims, der slog på en stor klokke som advarsel.

Som en rask knægt var det en sport at stå at hænge på bommen, når bommanden skulle hejse den op. Men så havde han en kasse med groft sand, som han smed i hovedet på dem, der gjorde det. Så skulle man nok komme ned. Den samme metode brugte han, når der løb en hund ind på sporene.

 

Rådmandsgades Skole

De fleste af kvarterets børn gik på Rådmandsgades skole. Skolen blev indviet som friskole i 1889. Den første inspektør hed Ingvor Bondesen. Han var også en flittig forfatter og ligger begravet på Assistens Kirkegård.

Niels Chr. Damgård Geleff var skolens inspektør fra 1902 til 1914. Derefter blev han inspektør på Stevnsgades Skole. Han var ved siden af løjtnant i Københavns Borgervæbning.

 

Spanskrøret hang løst

Spanskrøret hang løst og blev flittig brugt både i tide og utide. Hr. Shøler var forud for sin tid med sin pædagogik. Han var populær blandt børnene. Blandt kollegaerne blev han betegnet som en original. Han gik klædt lige som Drachmann med bulehat og flagreslips. Og så havde han et lang fuldskæg.

Tysklæren hed Janus Nielsen. Det var spændende at høre om hans rejser.

Geografilæreren var Hr, Korsgård. Han var udgiver af en bog om geografi. Så længe kunne remse op fra denne var alt i orden. Men kunne man ikke det, så blev man kaldt op. Så skulle man lægge sig på en skammel. Og så fik man tre slag over halen med spanskrøret.

Hr. Korsgård løftede sig helt op på tæerne og strakte armen med kæppen højt op i luften, for at slagene skulle blive så effektive som muligt.

 

En særlig afstraffelsesform

En anden lærer, hr. Rosenkjær udøvede en særlig afstraffelsesform. Han var en lille kraftig mand. Man sagde om ham, at han ledede efter oldsager. For enden af hans stok sad en lille spade, som han gik og pillede i jorden med.

Når de stakkels børn havde forset sig, og der skulle ikke så meget til, tog han børnene enten i øret eller i håret ved tindingen og løftede det stakkels barn op på tæerne. Imens så så bankede han med den anden hånd knoerne oven i hovedet, så det sang i hele kraniet. Ham skulle man helst undgå at komme i nærheden af.

 

Lang arbejdstid for et bybud

Dengang havde man også byplads. Der var arbejde fra kl. 14 til 19. Men om fredagen og lørdagen helt til kl. 20 – 21. Men så fik man da også 2,50 kr. om ugen. Som lærling fik man det første år 3,00 kr. i timen for en arbejdsdag på 10 ½ time – også om lørdagen.

 

De danske Mejeriers Maskinfabrik

Vi har her på siden omtalt en del industrivirksomheder – også på Ydre Nørrebro. Men vi kan da som eksempel også nævne De Danske Mejeriers Maskinfabriks Filial i Rådmandsgade 38. Her var læretiden 5 år. Man mødte kl. 6 om morgenen og sluttede kl. 6 om aftenen. Det var en halv times frokost og en times middag.

Lærlingen skulle tænde essen op, inden smeden kom. Så blev man sendt ud efter en ”pægl” rød og en ”pægl” grøn bitter til smeden. Efter at forskellige kollegaer havde været inde og hilse på smeden og fået en bitter, skulle den yngste læredreng i byen for svendene inde på værkstedet. Indkøbene var meget forskellige. Om lørdagen gav det drikkepenge – lige fra 2 til 10 øre.

 

Der blev drukket om lørdagen

Der blev drukket tæt om lørdagen. Det begyndte med bitter om morgenen, brændevin til frokost og efter frokost blev der klunset om bajere. Når klokken var 10 – 11 var svendene godt berusede og forsvandt en efter en over hos ”Anarkisten” som var et værtshus som lå over på den anden side af gaden. Ja de kunne også finde på at gå hen på Tagensvej i Skanse Nr. 3, som også var et værtshus.

 

Ventegot, Petersdal og Petershvile

Det var herude at det idylliske landsted ”Ventegot” blev opført i starten af 1700 – tallet. I 1800 – tallet blev gården overtaget af slægten Melchior. Man talte om ”Jøderne på Ventegot”. Og børnene gik på skole inde i byen. De skulle hver dag tage den på stop. De havde et lille beløb med. Kunne de ikke komme til at køre med nogen for det lille beløb, ja så måtte de gå den lange vej.

Herude lå også Petersdal og Petershvile som havde den samme jer, nemlig renteskriver Peter Feddersen., en chef fra rentekammeret. Han blev senere amtsforvalter i Rendsborg. Derfra har vi også navnet på de to gårde.

På Petersdal boede skarpridderen i gamle dage. Han blev også kaldt bødlen.

 

Baptister blev døbt i Lersøen

Skellet mellem Københavns byjorder og Utterslev Landsbymark løb langs Lygteåen. Denne å blev gravet under Kong Hans. Via Ladegårdsåen løb vandet ud i Peblingesøen. Vandet kom fra Gentofte Sø, Emdrup Sø og Lersøen, Emdrup – eller Lundehussøen løb oprindelig ud til Øresund gennem Rosbækken. Den blev forbundet med Gentofte Sø, opdæmmet ved Lyngby og ledt ind til Lersøen.

Navnet Lygten menes at stamme fra det gamle ord ”Løgh”. Dette betød sump. Området ned til åen var i mange i år et sumpet engdrag.

Vi har tidligere beskæftiget meget med Lersøen her på siden. Der var vand nok i den til at Danmarks første og stærkt forfulgte baptister i 1839 kunne lade sig døbe her. På de sumpede bredder groede der et tæt pile- og rørkrat. Her hentede Københavns kurvemagere deres råmaterialer helt ind til 1900 – tallet.

 

Da fugle blev fanget

Byens drenge kunne skaffe sig en hurtig ekstraskilling. I pilekrattet levede og ynglede i tusindvis af små sangfugle. Ungersvende satte en lokkefugl i bur ud i krattet. Grenene omkring lokkefuglen påsmurte de så med klister. Når de små fugle så slog sig ned på grenene, hang de muligvis fast. Så kom drengene ud, frigjorde fuglene og samlede dem. De fangne fugle kunne de så sælge til byens fuglehandlere.

Sangfugle i bur var den store mode i slutningen af 1800-tallet. Danske fugle overlevede dog ikke særlig længe i fangenskab. Derfor blev de efterhånden afløst af importerede kanariefugle og undulater.

 

Hyltebro braste sammen

Der hvor Nørrebrogade krydsede Lygteåen og gik over i frederikssundsvej lå fra 1500-tallet en bro, der blev kaldt Hyltebro Indtil 1717, var denne af træ. Men den faldt sammen. Og så blev den afløst af en stenbro.

 

På Lygtekroen kom Utterslev – kræmmerne

Fra starten af 1700-tallet lå her en ydmyg landevejskro. Her var både have foran og rejsestald. Den lå på et godt sted og var meget besøgt. Den bayerske øl kom frem i 1840-erne. Det reklamerede Lygtekroen med at man kunne få ”gammelt Øl i Kælderstuen og bajersk Øl i Gæstestuen” Men det var hvis det samme øl, til to forskellige priser.

Her på kroen kom de berømte Utterslev – kræmmere. De bar en uniform bestående af sort bowlerhat, halsklud bundet i typiske prangerpunge og et par blankpolerede ”køjetræskoer”. De havde også et stort flot cykelstyrtsskæg sat op til narrestreger.

 

Da Amagerslagteren mistede sit skæg

Der var mange historier om disse prangere. En af disse historier var dengang, da Luse-Laurids og Stærke-Harald sad på Lygtekroen. De fik sig en spids eller to. Som de nu sidder der, kom der to slagtere ude fra Amager.

De var så venlige at give de to Utterslev – kræmmere en tår med. Slagterne havde også cykelstyrskæg og så havde de bowlerhat. Den ene af slagterne spørger så, om de kender noget til de slagsbrødre, der var herude. Det vidste Stærke-Harald nu ikke noget om. Så begynder den ene slagter at genere Luse-Harald og spørger ham, hvorfor han gnubber sig.

Slagteren mener, at han nu godt kunne banke de lus af Luse-Harald. Så var det, at Stærke-Harald sagde, at så må de hellere tage mig. Den ene slagter og Stærke-Harald rejste sig nu op. Stærke-Harald huggede ham i skægget og gav slagteren en skalle. Og han røg gennem vinduet og tog sprossen med helt ud i Lygteåen – og der lå han så ude og skreg.

Og den anden slagter skreg ud til staldkarlen, ”Spænd for – Spænd for” Lad os komme hjem – og de røg afsted mod Amager. Men stærke Harald, han stod med slagterens skæg i hånden.

 

Det hele blev forandret

Lygteåen blev lagt i rør og overdækket fra Lersøen. Åen fik gaden Lygten opkaldt efter sig. Og egentlig er vi nu over i Nordvest. Den gamle Hyltebro forsvandt også og fik en lille gade opkaldt efter sig. Lersøen blev ryddet. En del blev forvandlet til det nye jernbaneterræn. Resten blev til kolonihaver.

 

Et besøg på Lygtekroen

Lygtekroen så ikke godt ud til sidst. Den var faldefærdig. Den faldt helt i 1904. Og i 1906 opførtes Slangerupbanens endestation. I løbet af 1920erne rejstes rampen til Nørrebro Station, som blev indviet i 1930. Vi citerer her en rejsebeskrivelse fra Illustreret Tidende fra 1905. Det kan hvis ikke gøres bedre:

 

• Slangerupbanen har bygget sin kjøbenhanske Station paa et Terræn, der endnu for et par Aar siden levende mindede om ”de gode gamle Dage”, da Nørrebro var en lille og fjærn Forstad til Kjøbenhavn.

 

• Tæt ved Stationspladsen laa den gamle ”Lygten kro” med sine gulmalede Bindingsværks-Længer, sin Gæstestue, Kælderstue og Rejsestald og sin store frodige Have med ”Keglebane og Beværtning”.

 

 

• Den Tid er længst forbi, da Bønder fra Hovedstaden s Omegn satte Køretøjet ind i rejsestalden og lod Hestene ”bede” ved Krybben, medens de ved en Kaffepunch i Gæstestuen styrkede sig til Hjemturen ad landevejene, men den gamle Kro blev staaende alligevel: i dens lavloftede Stuer afløstes de vejfarende Bønder af Murer- og Tømrersvendene og Arbejdsmændene fra de mange Byggepladser i omliggende Kvarter.

 

• En skjøn Dag blev den gamle Kro med Gårdsplads og Have selv moden for Byggespekulationen, og saa måtte den forsvinde.

 

 

• Det er ikke saa mange Aar siden, at det i Københavnernes Bevisthed var noget af en Rejse, naar man talte at spasere ud til Lygtekroen for i den gamle Stue eller ude mellem de krogede Træer at indtage sin Forfriskning efter Strabadserne.

 

• Men saa kom Sporvognen. Distancen svandt ind, store Huse løftede sig rundt om den straatækte Længe – Lygtekroen – Lygtekroen blev lillebitte, trykkedes af Omgivelserne og af Konkurrencen, dens Tid maatte snart være omme.

 

 

• Et par gange gjorde Flammerne forsøg paa at gøre det af med Bøndernes gamle Bedested, men Brandvæsenet mødte for hurtigt og de skæve Mure hællede endnu en rum Tid paa det kendte Terræn, før Dødsdommen endelig blev eksekveret.

 

Over grænsen til Nordvest

En gammel fabriksejendom ved Lygten blev i 1934 ombygget til Cafe Lygten, der med sin lille beværterhave og berømte danske køkken, har ført den gamle kros traditioner videre. I dag sælger Camilla tysk inspireret mad på stedet.

Landstedet Ventegodt store grund mellem Nørrebrogade, Hyltebro, Lundtoftegade, Fredensborggade og Esromgade blevet bebygget med imposante boligkarreer.

Der er masser af gode historier her ved grænseområdet til Nordvest. Vi er gået over grænsen. Det er irriterende, når man fortæller historier, at man hele tiden skal passe på ikke at gå over grænsen. Mange en god historie bliver dermed ødelagt. Følg vores næste artikel, der kommer til at hedde ”Langs Frederikssundsvej” Her fortsætter forbi den gamle Lygten Kro og tager nogle gevaldige sidespring.

 

Kilde:

• Artikler på www.dengang.dk
• givdetvidere2017.dk
• jyllands-posten.dk
• Illustreret Tidende 1905
• Wikipedia
• jernbaneklub.dk

 

Hvis du vil vide mere – www.dengang.dk har i alt 1.562 artikler, heraf er 324 artikler fra Nørrebro. – God Fornøjelse