Den tyske Skole og Gymnasium i Aabenraa

Skolesystemet i Nordslesvig skulle fornyes. Mindretallet var hverken tilfreds efter 1920 og 1945. Bannerfører fra 1920 var Johannes Schmidt-Vodder. En tysk skole i Fiskergade. Mindretallet og det tyske skolesystem blev intens overvåget. En ”forkastelig” og ”forløjet” ordning, lød det fra mindretallet. Var det fordi, at Nordslesvig hurtig skulle fordanskes? Ja sådan lød beskyldningerne. Man ønskede en undervisning, der bundede ”i kærlighed til det tyske folk”. Schmidts tanker blev afvist af den danske undervisningsminister.  Man tænkte på en nybygning. Overborgmesteren i Flensborg sørgede for tegningerne. Indvielsesfest på Nørre Chausse i 1926. Fra tysk side ventede man på godkendelse af eksamener. Grundskolen skulle udskilles fra gymnasiet. En ny linje på gymnasiet blev etableret. Elever og lærere indblandet i nazistiske organisationer. Skolehjem i tidligere ungdoms-vandrehjem. Gymnasium indrettet til Flygtningelejr og interneringslejr.  Gymnasiets skæbne blev besejlet. Beslutning om salg trukket tilbage Diskussion var overflødig. Den tyske skole skulle holde ferie, ja sådan blev det dikteret. I fremtiden skulle de tyske skoler underkastes vidtgående tilsyn. En tredjedel af de tyske elever blev indlemmet i danske skoler. 47 elever startede i ”Stadttheater” Man kunne fra tysk side ikke få den skoleleder, man ønskede. Mindretallet kaldt det groft chikane fra dansk side. De tysksindede forældre blev af deres egne beskyldt for ”Forrædere” og ”Karaktørløse Svæklinge”. Tvangsauktion af bygningen på Haderslevvej. Privatskole på Tøndervej og Jørgensgård. Pengene var brugt og nej til nye lån. Forhåndsgodkendelser blev afskaffet i 1956. Nyt gymnasium i 1959. En gave fra regeringen i Bonn – til nyt gymnasium i 1964. Politiet og Retten flytter fra Haderslevvej. Gymnasium bliver til ældreboliger.

 

Skolesystemet skulle fornyes

I denne artikel kommer vi også ind på hele skolesystemet i Sønderjylland. Det var et system, der skulle genopbygges efter indlemmelse i Danmark og efter en krig og en besættelse.

I 1923 skulle ministerium og rigsdag tage stilling til, hvad der skulle ske med skolevæsnet i Sønderjylland. Hvis man skulle vente med at tage stilling til Skolekommissionens betænkning kunne man risikere at stå helt uden skolelov.

Det fremgik af § 1, at de hidtil gældende love og andre bestemmelser vedrørende skolevæsnet (Lovgivning før 1920) stadig skulle opretholdes, med mindre senere lovgivning var ophævet.

 

Mindretallet var ikke tilfreds

En vigtig ændring var § 17, Heri stod der, at alle lærere, skulle have dansk indfødsret. Dette gjaldt også i de tyske kommunale folkeskoleafdelinger. Og så var det lige § 21, der ændrede på bestemmelserne om, hvor mange børn der skulle til, før der kunne oprettes en tysk folkeskoleafdeling. Ændringen var en mindre imødekommelse af de tyske ønsker, selv om mindretallet ikke var tilfreds med resultatet.

Det var ikke mindst forholdet til det tyske mindretal, som bidrog til, at skoleforholdene var anderledes end nord for Kongeåen.

 

Bannerfører var Johannes Schmidt-Vodder

Den foreløbige sønderjyske skolelov af 30 juni 1920 indeholdt en række bestemmelser om mindretallets skolegang. I de fire købstæder skulle der oprettes tyske folkeskoleafdelinger. I flækker og landkommuner kunne sådanne ligeledes oprettes, hvis kravet blev fremsat af et vist antal vælgere. Desuden kunne det tyske mindretal oprette privatskoler eller anden form for privatundervisning efter de danske friskolebestemmelser.  Endelig var der regler omkring udvidet undervisning i tysk på dansksprogede og i dansk på tysksprogede afdelinger.

Men når man fra dansk side troede at det tyske mindretal var tilfredse, så havde man troet fejl. De gik ind for vidtgående rettigheder. Bannerfører for de tyske skolekrav både i Folketinget og i den offentlige debat var Johannes Schmidt. Han var fra 1896 – 1920 præst i Vodder (Schmidt – Vodder).

Ved valget i september 1920 blev Schmidt valgt til Folketinget. Han repræsenterede det tyske mindretal indtil 1939. Indtil nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 stod han som den ubestridte leder af mindretallet.

 

En tysk skole i Fiskergade

Den 27. september 1920 blev der i Aabenraa besluttet at etablere en tysk folkeskole. Den kom til at ligge i Fiskergade. Undervisningen startede med 19 elever i 1. klasse. Allerede i skoleåret 1922/23 var tallet steget til 60 elever.

Deutscher Schulverein für Nordschleswig blev oprettet i 1920. I den offentlige debat fremsatte Schmidt sine skoletanker i mange artikler i Neue Tondernsche Zeitung, som han var redaktør af fra 1920 – 1929.

 

Mindretallet og det tyske skolevæsen blev intens overvåget

En anden vigtig person for mindretallets skolevæsen var Wilhelm Koopmann. Han var indtil 1920 rektor for pigeskolen i Sønderborg, men fungerede efter indlemmelsen som rektor for den tyske privatskole i Tinglev.

De danske myndigheder overvågede intents mindretallet og den tyske skole-politik. Alt blev overvåget. Tysksprogede artikler blev mange gange oversat til dansk.

 

En ”forkastelig” og ”forløjet” ordning

Mindretallet ønskede egen forvaltning. At oprette tyske kommuneskole-afdelinger eller privatskoler anså Schmidt ikke for en tilstrækkelig eller rimelig mindretalsordning. Han mente at hele ordningen var ”forløjet” og ”forkastelig ”. Man indrømmede tyskerne skoler med tysk sprog, men med lærere, der arbejdede for det danske. De tyske kommuneskoler var underlagt dansk skoletilsyn. Især amtsskolekonsulenter og lærerudnævnelser var overladt til de danske myndigheder.

 

Var det fordi, at Nordslesvig hurtig skulle fordanskes?

Schmidt henviste til at politikere havde udtalt formålet med skoleloven var at ”Nordslesvig ville være fordansket i løbet af få årtier”. Dette kunne de tysksindede ikke acceptere. Tyske privatsko0ler havde den ulempe, at de var dyrere.

 

Man ønskede en undervisning, der bundede ”i kærlighed til det tyske folk”

Ifølge Schmidt var det afgørende ikke det tyske sprog, men ”en undervisning, der bundede i kærlighed til det tyske folk” og til den tyske hjemstavn. Schmidt brugte begrebet ”Sindelags-undervisning” ind i billedet:

• Tyskundervisningen i snævrere forstand og undervisning i tysk historie. Tysk sprog er et udtryk for den tyske ånd og tysk historie er tysk skæbnes historie, betinget af alle mulige ydre tilskikkelser, men endnu mere af det tyske folkesind iboende kræfter og mangler. Hvem kan fortælle om dette uden at elske det tyske folk – hvem kan være leder i det tyske sprog, uden at være af dets ånd?!

På grund af økonomiske problemer i Tyskland kunne det først efter 1923 skaffes midler til at opføre privatskoler. En del af undervisningen måtte ske ved hjælp af vandrelærer.

 

Schmidts tanker blev afvist

Schmidt var meget utilfreds med at det ikke var mindretallets skole men flertallets. Det var også flertallet, der bestemte, hvem der skulle undervise og hvilke lærebøger og lærerplaner, der skulle benyttes. Det var det hele indre liv i skolen. Schmidt forlangte, at hvor der blev oprettet tyske skoler, skulle der oprettes tyske skolekommissioner.

Den danske undervisningsminister Jacob Appel afviste Schmidt, Han ville ikke give mindretallet selvforvaltning på de kulturelle og økonomiske områder, da dette fuldstændig ville opløse statens organisation og umuliggøre landets styrelse.

Mindretallet håbede på en grænserevision. De ville ikke dengang anerkende grænsen.

 

Man tænkte på en nybygning

I de fire købstæder var der indtil 1923 etableret tyske mellemskoler. Men mindretallet savnede et gymnasium. I april 1924 ville det danske udenrigsministerium ikke etablere tyske realskoler.

Snart var det ikke mere plads i Fiskegade. Man måtte flytte til en såkaldt ”Kogeskole”. Bygningen stillede ”Sozial – und Schulverein für Nordschleswig” til rådighed. Allerede i 1924/25 havde skolen fem grundskoleklasser. Man tænkte på en nybygning.

 

Overborgmesteren i Flensborg sørgede for tegningerne

Det var overborgmesteren i Flensborg, Todsen, der sørgede for tegningerne. En sådan bygning ville koste i alt 220.000 kr. Man kunne få et lån på 100.000 kr. hos Slesvig-Holsten Amt. I foråret 1925 indsamlede Verein für das Deutshtum im Ausland (VDA) 75.684 Mark (97.000 kr.). Nu kunne projektet finansernes. Rejsegilde på bygningen på Nørre Chausse, senere Haderslevvej var den 19. april 1926.

 

Indvielsesfest på Nørre Chausse i 1926

Men ak. Det viste sig, at de samlede udgifter blev 315.000 kr. Og det var 99.500 kr. mere end planlagt. En stor del af disse merudgifter, som til dels skyldtes vekselkursen blev finansieret af Kreditinstituttet Vogelgesang. Den 26. oktober 1926 kunne man så holde indvielsesfest.

Den 1. februar 1927 blev det besluttet at indrette 4 mellemskoleklasser og en realklasse. Derfor var det nødvendig med en ny skoleleder. Det blev dr. Karl Gade, der var leder på skolen indtil 1944.

 

Fra tysk side ventede man på godkendelse af eksamener

Et gymnasium skulle enten ligge i Tinglev eller Aabenraa. Det fandt man ud af efter lange diskussioner. Men beslutningen blev først taget den 16. april 1930. I skoleåret 1931/32 blev det besluttet at indrette en 1G – klasse. Problemet var dog at finde et skolehjem for eleverne. Derfor var der en del forældre, der valgte det tyske gymnasium i Flensborg og Nibøl.

Selv om der i 1931 endnu ikke fra dansk side var kommet en godkendelse af det tyske gymnasium i Aabenraa valgte man at oprette en 2 G – klasse. Først med eksamen i 1933 kom den danske godkendelse af det tyske gymnasium. Men eleverne havde dog stadig ikke mulighed for at få et offentlig erhverv.

 

Grundskolen skulle udskilles fra Gymnasiet

Der fulgte en række forhandlinger med myndighederne m.h.t. tilbygninger. Faglokaler var nødvendige. Men bygningen var uegnet til en skole med 13 klassetrin. Derfor besluttede bestyrelsen at skille grundskolen fra gymnasiet

I stedet skulle skolen være en del af den tyske afdeling af kommuneskolen. Beslutningen førte til protester hos forældrene. Men alligevel blev beslutningen gennemført. I årsafslutningen 1937 blev grundskolen lagt til kommuneskolen.

 

En ny linje på gymnasiet

I 1942/43 blev der på gymnasiet oprettet en matematisk/videnskabelig linje. Men på grund af lukningen af gymnasiet i 1945 var det kun muligt for to elever at gennemføre denne uddannelse.

 

Elever og lærere indblandet i nazistiske organisationer

Fra midten af 1930erne kunne man i almindelighed konstatere at alle elever fra medlemmer af de nazistiske ungdomsorganisationer ”Deutschen Jugendschaft Nordschleswig eller ”Deutschen Mädchenschaft Nordschleswig”.

I årsberetningen for 1939/1940 kunne man berette om, at to tidligere elever var faldet i krigen. Antallet steg i løbet af krigsårene. Hele tiden blev eleverne opfordret til at melde sig ved fronten.

Andre ældre elever og lærere havde meldt sig ind i ”Zeitfreiwillige”. Og de var aktive i august 1943, da de blev indsat mod danske statsborgere under oprøret i august 1943. Det var ikke særlig populært.

Man gjorde dog ikke som i den tyske skole i Højer. Her orienterede man dagligt eleverne, hvilke skibe de tyske ubåde havde sunket.

 

Skolehjem i tidligere Ungdoms-vandrehjem

Der findes også en beretning fra 1941/42, hvor der er tale om køb af en grund på Nørre Chausse. Der ville man bygge et skolehjem. Dette skete dog ikke. I stedet for blev der overtaget ”Haus Ahrensburg” – et ungdoms-vandrehjem i Bjerggade overtaget.

Men snart blev stedet overtaget som flygtningelejr. Og det var det til en gang i 1947.

 

Gymnasium indrettet til flygtningelejr og interneringslejr

Den sidste eksamen blev gennemført på gymnasiet i tidsrummet fra 1. til 7. maj 1945. Den 8. maj 1945 blev gymnasiet besat af danske frihedskæmpere. Derefter blev stedet tvangslukket. Den mundtlige eksamen kunne derfor ikke som planlagt gennemføres. Men nogle af eleverne blev snart sendt i Fårhuslejren, da de som nævnt havde været ”Zeitfreiwillige”

 

Gymnasiets skæbne var besejlet

Den 4. juli 1945 meddelte Udenrigsministeriet, at Gymnasiet ikke under de nuværende omstændigheder kunne regne med en fornyelse af anerkendelse af eksamen. Derved forsvandt også det offentlige tilskud til det tyske gymnasium. Gymnasiets skæbne var dermed besejlet.

De mundtlige eksamener fandt nu sted i lærernes privatboliger.

Også de almindelige tyske skoler var blevet lukket. Men hvad skete der nu med de løbende udgifter? Man tilbud nu, at det danske undervisningsministerium kunne købe bygningen på Nørre Chausse.

 

Beslutning trukket tilbage

Denne beslutning skabte stor utilfredshed. Bestyrelsen havde ret til at træffe denne beslutning. Men der var stor bekymring for det tyske gymnasiums fremtid. På en efterfølgende generalforsamling trak man nu tilbuddet tilbage. Man ville nu først kigge på rammerne.

Ernst Siegfried Hansen, den senere chefredaktør på ”Der Nordschleswiger” mente, at man skulle starte med få lærere og sælge andre aktiver fra mindretallet. De tyske institutioner kunne så alle blive anbragt i gymnasie-bygningen.

 

Diskussion var overflødig

Men diskussionen var overflødig. Fra dansk side kom lov nr. 500 af 9. oktober 1945. Den bestemte, at personer, virksomheder, institutioner som havde modtaget penge af den tyske stat under besættelsen var forpligtet til at betale gæld tilbage.

Den danske stat benyttede muligheden at beslaglægge det tyske mindretals skolebygninger. Dertil hørte også det tyske gymnasium. Den 21. november 1945 afgjorde retten i Aabenraa at hele ”Deutsche Schulvereins formue skulle beslaglægges.

 

De tyske skoler skulle holde ferie

De tyske skoler i Aabenraa blev lukket. Grundskoleundervisningen foregik som skrevet i den tysksprogede afdeling af de kommunale borgerskoler. Bygningen på Haderslevvej var privat og allerede omkring kapitulationen blevet anvendt til huse flygtninge og til internering af de personer, der skulle interneres i Fårhuslejren.

Det danske undervisningsministerium havde besluttet, at de tyske skoler skulle holde ferie indtil videre. Desuden skulle de tyske lærebøger gennemgås for nazistisk indhold.

 

I fremtiden skulle de tyske skoler underkastes vidtgående tilsyn

I december 1945 vedtog Rigsdagen en midlertidig lov. Den fastsatte, at de tyske kommuneskoleafdelinger ikke skulle genoprettes, at eksamensretten blev frataget de tyske skoler og at eventuelle tyske privatskoler skulle underkastes tilsyn både af den lokale skolekommission og af amtsskoledirektionen. Med krav om forhåndsgodkendelse af lærere, undervisningsplan og undervisningsmateriale herunder bøger.

Den midlertidige lov gav desuden mulighed for, at der kunne oprettes tysksprogede særklasser ved danske skoler. Også de enkelte familier havde mulighed for at undervise sine egne børn ved hjemmeundervisning.

 

En tredjedel af de tyske elever indmeldt i danske skoler

Allerede i juli 1945 var en tredjedel af de hjemmetyske elever fra Borgerskolen blevet indmeldt af den danske skole af forældrene.

En betydelig del af lærerne ved den tyske kommuneskole var blevet straffet efter tillægget til straffeloven af 1945. Enkelte var blevet afskediget ved en ekstraordinær tjenestemandsdomstols afgørelse. Endelig var nogle af de tyske statsborgere, der havde undervist ved tyske privatskoler i Nordslesvig i mellemkrigsårene rejst fra landet før kapitulationen.

 

47 elever startede på ”Stadttheater” 

Foreningen ”Deutscher Schulverein Apenrade anmodede gennem avisen tysksindede forældre om at tilmelde deres børn til en tysk privatskole i Aabenraa inden den 20. juni 1946. I august forelå der 72 tilmeldinger.

Men alligevel opgav man foreløbig oprettelse af en tysk privatskole. Undervisningen i de tysksprogede særklasser i Aabenraa fortsatte til slutningen af oktober 1946, hvorefter eleverne gik over i dansk skole.

Man kunne låne et par lokaler på ”Stadttheater”, men forholdene var usle for de 47 børn som elevtallet i mellemtiden var faldet til.

 

Man kunne ikke få den skoleleder, man ønskede

Undervisningen kom i gang den 6. maj 1947 med Magda Bruhn som leder. Fra tyske side ville man have haft Frederik Christensen. Men skolekommissionen nægtede enstemmigt at godkende ham. Han havde deltaget i nazistisk arbejde. I efterkrigstiden var han også kendt for sin stærke udtryk.

Man havde også spurgt om lov til at bruge bygningen på Haderslevvej. Men Aabenraa Byråd syntes at bygningen var for stor til 42 elever. Man forsøgte også at skaffe lokaler på offentlige danske skoler. Men fra dansk side sagde man at det var pladsmangel. Måske var man ikke rigtig interesseret i at hjælpe den tyske privatskole i gang.

Fra mindretallets side betragtede man dette som stærk dansk chikane. Frederik Christensen havde nemlig vundet en tjenestemandssag.

 

De tysksindede forældre blev kaldt ”Forrædere” og ”Karakterløse svæklinge”

At tysksindede forældre ikke mere sendte deres børn i tysk skole, blev i Volkskalender 1949 udlagt som ”forræderi” og at det drejede sig om ”karakterløse svæklinge”.

 

Tvangsauktion af bygningen på Haderslevvej

Tvangsauktionen af bygningen på Haderslevvej fulgte den 5. oktober 1949. Det danske finansministerium fik bygningen. Senere fik hjemmeværnet bygningen.

De eneste lokaler, det lykkedes at få til det tyske skolesystem var nogle sløjdlokaler i højgade i vinterhalvårene 1950-51.

 

Privatskole på Tøndervej og Jørgensgård

Den tyske privatskole havde 1949-52 lokaler i den tidligere tyske børnehave på Tøndervej og flyttede derefter til ejendommen Jørgensgård 5, som den tyske skoleforening havde købt. Nabolaget protesterede højlydt. Efter henstilling fra ministeriet var der givet dispensation fra byens dispositionsplan. Den gjaldt i to år. Allerede på dette tidspunkt havde den tyske skoleforening planer om et regulært nybyggeri i Svinget.

 

Pengene var brugt

Bag byggeplanerne lå den kendsgerning, at den tyske privatskoles elevtal var steget år for år siden den beskedne start i 1947.  Rammerne i Jørgensgård var for snævre for en skole, der lå omkring hundrede elever.

Byggeriet af skolen foregik dog ikke uden mislyde selv om forholdet til myndighederne var blevet bedre. Efter at skolen næsten var færdig ansøgte den lokale tyske skoleforening om betydelig forhøjelse af det byggelån, som boligministeriet havde stillet til rådighed. Pengene var brugt uden at ministeriet eller byråd havde været orienteret. Ikke engang den tyske byrådsgruppe kunne acceptere fremgangsmåden. Der kom dog heller ikke en forhøjelse fra ministeriets side.

 

Forhåndsgodkendelse var afskaffet

Da skolen blev indviet den 22. april 1956, skete det med udtryk for samarbejdsvilje både fra dansk og tysk side. I mellemtiden var bestemmelserne om forhåndsgodkendelse af lærere, undervisningsplan og undervisningsmidler blevet afskaffet. Indførelsen af disse regler var et tydeligt tegn på mistro.

I 1955 havde det unge Vesttyskland behov for dansk anerkendelse for at indtræde i NATO. Dette resulterede i Bonn-København erklæringerne. Dette betød at den danske regering ophævede forbuddet mod tyske eksamensskoler.

 

Nyt gymnasium i 1959

Det nye tyske gymnasium blev oprettet i 1959. Det skete også i et positivt samarbejde med naboen, den danske statsskole. Det tyske gymnasium overtog mellemskoleafdelingen fra den tyske privatskole i Aabenraa. Men tilstrømningen blev for stor. Der blev trængsel.

 

En gave fra regeringen i Bonn

Man erhvervede en ejendom over for den tyske privatskole for et beløb på 3 mio. DM. Det var en gave fra regeringen i Bonn. Her byggede den tyske skoleforening her 1960 – 64 et helt nyt og moderne gymnasium.

Politiet og Retten flytter fra Haderslevvej

Midt i 1970erne købte justitsministeriet bygningen og politiet og retten flyttede ind. Længe efter at jeg var flyttet fra Aabenraa fandt man ud af at bygningen, Haderslevvej 52 var alt for stor. Og så flyttede politiet til H.P. Hanssensgade 23.

 

Gymnasium bliver til ældreboliger

Bygningen blev i oktober 2022 sat til salg for 11 millioner kroner. Meningen er hvis nok, at den nu skal indrettes til 16 ældreboliger.

 

Kilde:

• dengang.dk/ diverse artikler
• nordschleswiger.dk
• Erik Nørr: Genforeningens bedste Gave- Sønderjylland som administrativ Forsøgsmark efter Genforeningen bd. 2
• Henrik Becker-Christensen, Jørgen Witte; Fra Købstad til Storkommune – Aabenraa bys Historie bd. 4
• Volkskalender 1949

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.171 artikler
• Under Aabenraa finder du 226 artikler

 

• Skolehistorie fra Aabenraa