Den Ny Grænse 1920

Den internationale kommission og Versailles- freden. Tyskerne trak sig ud 24. januar. Flensburger Hof kom i centrum. Forslag om at 4 kommuner kom til Danmark. Den gamle grænse ved Kongeåen faldt. Den næste kommission slag sig ned i Sønderborg. Grænsen er 65 km lang. Gik langs et gammel herredskel. Grænsesten 280 placeret ved ”Det fremskudte dige”. De var berettiget til at foretage mindre justeringer. Flest justeringer ved Ellund i Bov Sogn. De store vanskeligheder: Rudbøl Grænse. Et tæt bebygget område. Den 8, sept. 1920 blev det afgørende møde afholdt på diget. Grænsen blev lagt midt på gaden. Var det den rigtige beslutning? Tiltrækker i hvert fald turister.

 

Den internationale kommission

Lørdag den 10. januar 1920 blev Versailles – traktaten endelig ratificeret i Paris. Kl. 16.15 trådte den i kraft. Og så var det ellers med at overholde diverse frister. Det var ingen hemmelighed, at tyskerne var stærk utilfredse med aftalen og fristerne. Senest en måned efter dette tidspunkt skulle afstemningerne i Slesvig finde sted.

Endelig var det kommet skred i de begivenheder, man havde ventet så længe efter. Den internationale kommission til ”ordning af folkeafstemningerne i Slesvig” var for længst udpeget. I nogle måneder opholdt man sig i København.

 

Tyskerne trak sig ud 24. januar

Den udstedte straks sin berømmelige proklamation. hvorefter den overtog al magt og alle beføjelser af enhver tænkelig art inden for de i traktaten faste afstemningsdistrikter dvs. Første og Anden zone.

Efter meddelt kortvarig udsættelse rømmede tyskerne landsdelen den 24. januar såvel administrativt såvel som militært – efter at de allierede besættelsestropper allerede var rykket ind i områderne. På nogle områder varede det lidt længere, for eksempel med togdriften.

 

Flensburger Hof kom i centrum

Den 26. januar kl. 12 middag ankom den ny regering i særtog fra København til Flensborg. Fire flag gik underhornsignaler til tops over ”Flensburger Hof”. Det var det britiske, franske, svenske og norske flag. Det gjorde med et det gamle hotel til centrum. De fire kommissærer rykkede ind. Sekretærer og sagkyndige fulgte med. USA var på grund af staternes stilling til fredstraktaten ikke repræsenteret i kommissionen.

 

Forslag at 4 kommuner kom til Danmark

Præsidenten og den svenske kommissær foreslog, at praktisk talt hele anden zone gik tilbage til Tyskland, mens de to andre medlemmer indstillede, at 4 mellem-slesvigske sogne, Aventoft, Sønder Løgum, Ladelund og Medelby, der alle lå i anden zone op imod første zone, kom med til første zone og fulgte Danmark.

Denne kommission blev kaldt CIS-kommissionen. Den 16. juni kl. 12 havde de afsluttet deres arbejde. Den følgende nat forlod kommissionens generalsekretær som den sidste Flensborg.

 

Den gamle grænse ved Kongeåen faldt

Samme nat faldt den gamle grænse ved Kongeåen. Der blev foreløbig etableret en toldgrænse ved Første zones sydgrænse. Danmark overtog den fulde civile og militære administration af Nordslesvig.

 

Den næste kommission slog ned i Sønderborg

Nu skulle der etableres grænsens detaillerede fastsættelse og afmærkninger i marken. Det var bestemt i Versailles – Traktatens § 111 at dette arbejde skulle ledes og kontrolleres af en international kommission. Og den udgjorde denne gang 7 medlemmer. Men USA ønskede ikke at deltage, så egentlig var der kun 6 medlemmer. Og sandelig var det en japaner i blandt.

Man slog sig ned i Sønderborg med en ikke ubetydelig stab af sekretærer, sagkyndige og teknikere. Kun det tyske medlem og stab boede i Flensborg.

 

Grænsen er 65 km lang

Den dansk-tyske landegrænse er ca. 65 km lang – fra Flensborg Fjord i øst til havdiget i vest. Den falder i tre naturligt adskilte afsnit.

Først var det den korte østjyske strækning, hvor grænsen fra Flensborg Fjord følger Krusåen, syd for Krusågård, passerer Aabenraa – Flensborg landevej, toldstation Kruså, fortsætter mod vest ad snørklede og bugtede linjer gennem et smukt og bakket terræn ord for Nyhus by og skærer banelinjen Fredericia – Flensborg, umiddelbart syd for Padborg Station.

Længere mod vest fortsætter grænsen i skellet mellem byerne Ellund i syd og Frøslev i nord. Ved Frøslev Polde slutter det østjyske afsnit. Grænsen glider her ud i sit lange midter-trip, der går gennem højderyggens ensartede og vidtstrakte arealer omtrent i lige linje til den skærer Tønder – Husum landevej ved Sæd.

 

Ældgammel herredskel

I 1920 henlå langt de fleste jorder her som græsningsarealer. Der var næsten ingen bygninger, hverken nord eller syd for linjen. På en 10 km linje følger grænsen ”Skelbækken”. Grænsen er her sammenfaldende med det ældgamle herredsskæl mellem Slogs og Kær herreder, der i 1920 så ud som om det var dannet af naturen selv.

Grænsens tredje afsnit fra landevejen ved Sæd til Havdiget ved Siltoft gennem den tønderske marsk følger som regel vandløb eller diger. Den store Sønderå er landegrænsen til Møllehus ved Aventoft, hvor grænsen skærer den store vejforbindelse mod syd – den gamle klinkechausse fra Tønder til byens gamle kongerige – de mange koge mod sydvest.

Med Møllehus kvitterer grænsen enhver støtte af større vandløb og går mod vest ind gennem det meget sumpede og næsten ufarbare ”udendigsland” mellem Tøndermarsken og Gudskogens dige-anlæg og dukker først op igen, da den fra øst går ind i Rudbøl Sø, halverer omtrent denne og støder ved søens vestbred mod det gamle dige, som man i 1563 – 66 byggede fra Rudbøl til Fegetasch til inddigning af det gamle Viddingherred.

 

Grænsesten nr. 280 placeret ved ”Det fremskudte dige”

På sit sidste stykke mod vest følger grænsen nordranden af det endnu ældre kærdige, passerer umiddelbart syd om gården ”Siltoft” for at slutte ved den sidste grænsesten nr. 279. Den er placeret på det havdige, der er bygget ca. 1860 og løber fra Højer mod syd. Ja sådan var situation indtil det nye fremskudte dige blev etableret. Her blev grænsesten nr. 280 etableret.

 

Berettiget til at foretage mindre justeringer

Nu var CIF – kommissionen berettiget til at foretage mindre ændringer af linjens forløb, hvor praktiske forhold krævede det. Disse ændringer var mindre betydelige. Inden for kommissionen skulle der være fuld enighed, inden dette blev foretaget. Indtil 15. august kunne lodsejere komme med indvendinger.

 

Flest justeringer ved Ellund

Der indkom dog også et ikke ringe antal såkaldte ”Petitioner” både fra dansk og tysk side, som alle blev omhyggelig behandlet. Der var dog væsentlig forskel på lodsejernes stilling inden for de grænselinjens tre afsnit. Kommissionens muligheder og beføjelser var langtfra ens inden for disse.

I praksis gik hele midter-strækningen glat igennem. Den var urørlig. Derimod kom det ”praktiske” element i sin ret på den østlige strækning. Forskellige steder i Bov Sogn og ved Ellund blev der foretaget mindre ændringer af den oprindelige linje. De største flytninger var de kendte ”Lommer” ned i Ellund, fortrinsvis til opnåelse af en bedre jordfordeling.

 

De store vanskeligheder: Rudbøl Grænse

Men ak ved Rudbøl kom kommissionen på en prøve. Her var forholdene vanskelige. I tidens løb er der fremkommet mange historier om, hvordan grænsen blev dannet. Også såkaldte vandrehistorier.

 

Arealer skulle deles

Kommissionen skulle dele Rudbøl Sø af hensyn til befolkningens fiskeriinteresser, der skulle sikre beboerne på begge sider af søen. Vest for byen skulle grænsen fortsætte i zoneskellet dvs. langs kærdigets nordrand. Kun i Rudbøl By og i Rudbøl Sø befandt grænselinjen sig i Anden Zone. Det var derfor her indenfor arealer, der skulle deles, inden linjen på ny kunne komme i forbindelse med den fastlagte zonegrænse.

 

Tæt bebygget område

Spørgsmålet var, hvordan man skulle gøre dette. Det gav anledning til mange overvejelser. Problemet var også at her var tale om et tæt bebygget område. Alle ejendomme fra gammel tid var placeret langs en landsbygade, der oprindelig var et dige. Beboernes nationale opfattelse var tilmed forskellig og jordfordelingen spredt. Det gav kommissionen adskillige hovedbrud.

 

Den 8. september 1920 blev det afgørende møde afholdt

Til slut holdt man den 8. september et stort møde ude på diget, hvor de forskellige meninger blev fremlagt også fra beboernes side. Enden blev at gadens østlige husrække gik til Tyskland og den vestlige til Danmark.

 

Grænsen midt gennem gaden

Nu er gaden ganske vist kun en halv snes meter bred. Den egner sig slet ikke til en landegrænse. Det er klart at sådan en grænse medførte en masse vanskeligheder. Og det har den sandelig også gjort.

 

Var det den rigtige beslutning?

Men den har da også gjort noget godt. Turister myldrer til. Den idylliske by fik en turistattraktion af stort format. Beboerne har med stor tålmodighed fundet sig i grænsens mange ulemper, selv i krigens vanskelige år.

Det er ikke let at ændre en landegrænse, især når det ikke er oplagte muligheder derfor. Men Kommissionen greb det nok ikke helt forkert an, eller gjorde det?

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.033 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse eller Genforening finder du 150 artikler
• Under Højer finder du 86 artikler
• Under Sønderjylland finder du 251 artikler

 

• Danmark havde ingen juridisk ret til Nordslesvig
• Man strides om Grænsen
• Manden, der skabte grænsen