De unge kvinder på Sprogø
af Lisa Hildegarth
De blev kendt umyndige på grund af evnesvaghed. Indespærringen varede i gennemsnit 7 år. Generelt bliv disse kvinder anset for at være uhelbredelige. En ø fuld af unge kvinder kunne også sætte fantasien i gang hos mænd. En enkelt blev da også gravid med ”en mand med blanke knapper”. Manden fik tiltalefrafald, men efterfølgende kunne omgang med disse kvinder give op til tre måneders fængsel. Jo kvinderne blev også anset for at være løsagtige og letfærdige.
De unge kvinder på Sprogø
Kvindeanstalten på Sprogø var ikke et
fængsel, men de indsatte var der på ubestemt tid. Det var ikke et hospital, men
de indlagte blev opfattet som syge. Kvinderne blev betragtet som letfærdige og
løsagtige, men havde selv en drøm om en borgerlig tilværelse.
I 1922 blev Sprogø forpagtet og dannede rammen om et hjem, som De Kellerske
Anstalter drev for kvinder, som var kendt umyndige på grund af evnesvaghed, men
som i virkeligheden ofte – ifølge datidens moral – blev anset for seksuelt
løsagtige af myndighederne.
Hjemmet var en opdragelsesanstalt og et tvangsfængsel for de unge kvinder, der
blev betragtet som en fare for samfundet. Ved isolering på øen undgik man
desuden uønskede barnefødsler. Mange tragiske skæbner var resultatet af denne
indespærring, der gennemsnitligt varede cirka syv år. Der var plads til omkring
50 kvinder på kvindehjemmet. Kvinderne skulle passe landbruget der hørte til
hjemmet, samt husligt arbejde.
De skulle leve en tilværelse så tæt på en normal familie, som det nu var
muligt. Kvinderne skulle kort sagt normaliseres, selv om de samtidig fik
indprentet, at de var unormale. Da kvinderne, der var anbragt på Sprogø,
generelt blev anset for at være uhelbredelige, var det hovedfunktionen for
anstalten, at den først og fremmest skulle virke afskrækkende på det omgivende
samfund. Dermed er vi tilbage ved den tids indledende trussel til alle piger om
at holde igen på seksuel løssluppenhed – ellers bliver du anbragt på Sprogø!
En hel ø fyldt med kvinder var naturligvis med til at sætte fantasien i gang
hos nogle mænd. Men øen var strengt overvåget. Et mandligt besøg på Sprogø
ville ødelægge selve ideen med anstalten. Alligevel lykkedes det enkelte gange
for mænd udefra at komme i nærkontakt med enkelte af de internerede kvinder. En
af kvinderne blev gravid med ”en mand med blanke knapper”. (det menes, at den
militære karakter med de to rader af blanke knapper). Kvinden blev efter
fødselen steriliseret. ”Manden med de blanke knapper” fik tiltalefrafald.
Men sagen vakte så megen påstyr, at den førte til et forslag om at stramme
straffeloven, således at den – ”…der forskaffer sig Samleje med en Kvinde,
der af Samfundshensyn er anbragt paa et Sindssygehospital eller en statsanerkendt
Anstalt for Aandssvage eller Epileptikere”, kunne straffes inden for en
strafferamme fra tre måneder til otte år.
Forslaget blev ikke vedtaget men er udtryk for, at man helhjertet ville sikre
kvinderne på Sprogø mod omverdenen – og omvendt. Selv om de kvinder, der blev
anbragt på Sprogø, var stemplet som værende – ”letfærdige og løsagtige” –
finder man i breve fra dem beviser på, at deres drøm var en almindelig
borgerlig tilværelse. En drøm der rent faktisk blev realiseret for ganske
mange, efter langvarigt ophold på Sprogø og den efterfølgende udslusning i det
samfund, de i en periode havde været spærret ude fra.
En kort periode var der feriehjem for københavnske skolebørn, dog uden succes,
og Brandtilsynet nedlagde forbud mod brugen af bygningen til formålet.
Tak for indlægget.
Læs også en tidligere artikel, som vi har skrevet om emnet ”De farlige kvinder”.
Læs også
- De kellerske anstalter på Nørrebro
- Jagten på det perfekte menneske