De stridbare danskere

Dette er forsøg på anmeldelse af Rene Karpantschof: De Stridbare danskere – Efter enevælden før demokratiet 1848 – 1920. En anderledes Danmarkshistorie fortæller, at der langt fra var så fredelig herhjemme. Bogen spænder vidt, lige fra Nørrebro Anarkister til Genforening i Sønderjylland. Der er sydende oprør og uretfærdigheder, Ukendte dramaer fremkommer. Selv i Ribe trak gendarmerne sablerne. Det var styrkeprøve mellem kapitalisme og socialisme. Det er bestemt ikke klassisk danmarkshistorie. Overklassen forsøgte at bevare deres magt. Bogen er opbygget som en roman og ganske spændende at læse. Den kan varmt anbefales. Det er en oplagt julegave til de historieinteresserede. Og måske en kandidat til Årets bog, fordi den er så anderledes. Her på siden vil vi med jævne mellemrum vende tilbage til bogen.

 

Nørrebro – anarkister og Genforening

Dette er en anderledes historiebog, en helt anden forklaring af vigtige begivenheder. Og måske er det derfor at bogen er spændende at beskæftige sig med. En anden ting, det gør den spændende, er at mange af de ting bogen beskæftiger sig med, er også ting vi her på hjemmesiden har beskæftiget os med og sjov nok er mange af kilderne også de samme.

Forfatteren mener, at demokratiet først indtrådte i 1920. Han mener, at de danske konger spillede en større rolle, end vi egentlig forestiller os. Bogen rummer så forskellige ting som Nørrebro-anarkister og Genforening. Ja forfatteren husker også at nævne, at det begreb, anerkender tyskerne ikke. De kaldte det for ”abtrennung” og Sønderjylland for ”Das abgetrennte Land.

 

Sydende oprør og uroligheder

Problematikken får vi også godt fat. Vi hører dog så meget om preussernes undertrykkelse af de danske sønderjyder. Men selv H.P. Hanssen fylder meget i bogen. Og så er det lige den modige kamp ude i Vadehavet, ja den er også med i bogen.

Normalt når vi læser danmarkshistorie hører vi om en et roligt Danmark. Men det får vi bestemt ikke i denne bog. Vi hører om kamp mod udsugning af bønder. Det er et sydende oprør og uroligheder som følgende af stigende uligheder.

 

Ukendte dramaer kommer frem

Selv de slesvigske krige bliver beskrevet uden den gnist af national stolthed, der normalt er overskriften. I 1849 blev 146 soldater arresteret for lydighedsnægtelse.

Der var store samfundsomvæltninger, vold og ballade. Danmarkshistorien er slet ikke så pæn og renvasket. Der er mange spændende vinkler og afkroge i denne bog, som vi aldrig har hørt om.

Vi hører om bonde – og arbejderbevægelse. Og overraskende ting kommer også frem så som nordsjællandske soldater, der blev dræbt af protesterende landarbejdere. Ja og tjenestepiger, der måtte gemme sig i skovene. Ukendte dramaer kommer pludselig frem til overfladen.

 

Selv i Ribe trak gendarmerne sablen

Undertegnede var ikke klar over, at der i 1849 var voldsomme slagsmål i Kalundborg og Skælskør i 1849. I Jyderup var der i 1883 blodige optøjer.

Danskerne havde indbyrdes kampe og uenigheder. Her har vi så tidligere fået at vide, at vores indbyrdes konflikter ikke var så dybe, men vi slog hinanden ihjel for det.

I 1885 var der særdeles mange protester herhjemme. De fik dog også mange konsekvenser. Historikere har ikke hidtil beskæftiget sig så meget med dette. Jo danskerne har været stridbare.

Selv i fredelige Ribe måtte gendamerne trække sablerne foran rådhuset i 1887.

 

Styrkeprøve mellem kapitalisme og socialisme

Tjenestepiger satte ild til gårde. Landarbejdere og deres overordnede kæmpede mod hinanden, og nogle gange endte det med døden.

Vi følger demonstranter, politikere, præster, direktører, generaler og konger. Det var en styrkeprøve mellem kapitalisme eller socialisme.

Og så er der i den grad brugt faglitteratur. Det er sammen med både sted og navneregister flot og overskuelig placeret i bogen. Jeg er sikker på, at vi kommer til at høre mere om bogen i forbindelse med andre artikler på vores hjemmeside.

 

Det er ikke klassisk Danmarkshistorie

Nej det er bestemt ikke en klassisk Danmarkshistorie. Vi møder selvfølgelig tidens prominente personer, men vi møder sandelig også tjenestepiger, der brænder gårde af og den københavnske gadebetjent. Ja vi tager da også lige et smut til De Vestindiske Øer.

Karpantschof mener som sagt, at demokratiet lod vente på sig. Grundloven af 1849 var ikke skabt for at fremme demokratiet. Dette tema bliver også fremragende belyst i bogen.

 

Overklassen forsøgte at bevare sin magt

Bogen tegner også en fin gennemgang af overklassen, der forsøgte at bevare sin magt. Vi hører selvfølgelig om kvindekampen og det berømte møde i Folkets Hus. Syndikalisten Christian Christensen og hans lidelsesfælder er med. På en forunderlig måde lader forfatteren kilderne fortælle. Ja han er nærmest nøgtern i sin fortællerstil.

Vi slutter med Påskekrisen. Ja egentlig havde man lyst til at læse meget mere. For historie kan være utrolig spændende – det viser denne bog.

 

Opbygget som roman

Bogen er opbygget som en roman. Det er en fortællende fremstilling, hvor man følger forskellige personer, der gør noget ud fra forskellige motiver. Selv om det er en ordentlig moppedreng så har man lyst til at fortsætte med at læse. Vi må så håbe at René Karpantschof har fået bod på tanden og snart fortsætter.

 

Kandidat til ”Årets Bog”?

Her på siden vil vi med jævne mellemrum dukke ned i bogen. Mon ikke denne bog bliver en af kandidaterne til Årets Historiebog, alene på grund af sin forskellighed. Herfra skal lyde de varmeste anbefalinger. En god julegave for den historieinteresserede er det bestemt også.

Den Gamle Redaktør mente, at kende en del til historien i denne periode, både om, hvad der foregik i Sønderjylland og på Nørrebro, men blev dog en del overrasket ved at læse bogen.

 

René Karpantschof: De stridbare danskere – Efter enevælden og før demokratiet 1848 – 1920. Gads Forlag.