De frygtelige Sygdomme

Byldepest slog til i 541. 1310 var et sort år i England. Man gav jøderne skylden. Selvhjælpsbøger om døden. Kolera omfattet i dansk litteratur. Pest igen i 1855. 10 pct. af Københavns befolkning døde. Udstødt af samfundet. De spanske soldater havde kopper med. Den amerikanske fortolkning. Pestangrebet i Hamborg blev fortiet. Rigmandsdatter angrebet. Tyfus – en meget smitsom sygdom. 300.000 franske soldater angrebet. Irland og Sovjet hårdt angrebet. Anne Frank døde af tyfus. Smittekilden skulle findes. Hun havde smittet 50. Total isoleret i 23 år. Fugleinfluenza. Svineinfluenza. De alvorlige sygdomme.

 

Byldepesten slog til i år 541

Byldepesten i den sene middelalder var hverken historiens første eller sidste. Sygdommen krævede faktisk 25 millioner dødsofre allerede i år 541. Det var halvdelen af alle romernes liv dengang.

 

1310 var et meget sort år i England

I 1310 boede der 5,75 millioner mennesker i England. Efter hungersnød og Den Sorte Død var der 2,45 millioner mennesker tilbage. Men nu var det pludselig arbejdstagers marked. Slaveri og stavnsbånd blev afskaffet. Fransk blev afløst af engelsk som hovedsproget.

Den Sorte Død ændrede demografien, som derefter ændrede økonomien.

Kunne det tænkes, bare hviskes, at Gud ikke kunne redde mennesker fra de grimme sygdomme. Den tvivl var med til at føde Oplysningstiden, som igen var med til at føde den moderne stat. For hvis ikke Gud – hvem så?

Pesten førte til en moderne stat og dens magt, for samfundet skulle organisere sig mod sygdommen.

 

Man gav jøderne skylden

Men udbruddet i 1347 med sicilianske søfolk som de sandsynlige smittekilder og 100 millioner dødsofre som resultat står som verdens værste nogensinde. Man fandt denne gang ud af, at sygdommen ramte tilsyneladende gennem ”åndedrættet og synet”. Og så kunne man ikke finde nogen, der ville begrave de døde ”for penge eller venskab”.

Man gav jøderne skylden. Eller tiggerne eller staklerne med psoriasis. Mange kunne ikke rigtig se meningen med så mange tilfældige og så tilfældige ofre på en gang. Man forstod ikke, at Vorherre skulle straffe så mange på en gang.

 

Selvhjælpsbøger om døden

Pludselig fokuserede alle på døden. Der kom skrifter og selvhjælpsbøger om døden. Således også i 1403. Det var gode råd til den døende selv og dennes pårørende. Skulle man for eksempel blive siddende ved den døde og lade sig smitte. Rådet var så, at man skulle så vidt muligt sende de pårørende væk. Mange familier følte sig lettet og fritaget for samvittighed over sådan et råd.

Allerede i 1375 kunne man i litteraturen se værker om livets afslutning som en dans med døden. Hvor udbredte disse skrifter var, vides ikke. Men det var næppe blandt den fattige befolkning, man så disse skrifter.

I danske kirker kan man også se, at disse frygtelige sygdomme ofte prægede udsmykningen. Således ser man det i Fanefjord på Møn. Her er fantastiske fresker om skæbne og død stort set samtidig med pesten.

 

Kolera omfattet i dansk litteratur

Da koleraen rammer landet i 1848 og igen i 1853 er det med en af dansk litteraturs mest mærkelige værker som resultat. Wilhelm Bergsøe’ s monumentale ”Fra Piazza del Popolo” fra 1866. Lige som i ”Decameron” fem århundrede før berettes om epidemiens forløb og gruopvækkende lidelser.

 

Pest igen i 1855

Verdens tredje pandemi af pest er en historie for sig. Udbruddet begynder i 1855 i det sydlige Kina og varer et lille århundrede. Der var gode og mindre gode tider undervejs. Sygdommen slår 15 millioner ihjel og går særligt ud over de gamle kolonier i Asien og Afrika samt en række vestlige havnebyer.

Selv i en moderne storby som San Francisco døde der dengang 119 af denne middelalderlige sygdom. Det rystede alligevel folk. Men guvernøren kan ikke havde dette siddende på sig. Han fyrer militærhospitalets lidt for åbenmundede direktør.

 

10 pct. af Københavns befolkning døde

I juni 1853 slog koleraen 10 pct. af Københavns befolkning ihjel. Beboerne blev syge fordi de drak det samme vand, som de tømte deres kloak i. Koleraen førte til planlægning af et ordentligt kloaksystem. Man fik i praksis styr på skidtet.

 

Udstødt af befolkningen

Aids blev en sygdom over bøsser og deres ”umoralske” liv, mente kritikere. Og så var det fundamentalisterne, at det var Guds straf. Reagan – regeringen tøvede med at give penge til forskning, oplysning og støtte til ofrene. Mange familier og personer med denne sygdom blev i bogstavelig forstand udstødt. Folk var utrolig ondskabsfulde.

Som vi tidligere var inde på så fik jøderne skyld for pesten i 1300 – tallet. De blev beskyldt for at have forgiftet brønde. De blev massakreret i hele Europa.

 

De spanske soldater havde Kopper med

Den spanske hær med kun 500 mand indtog den aztekiske hovedstad med 200.000 indbyggere De spanske soldater havde kopper med. De var selv immune, men sygdommen udryddede fjende. På begge sider blev det opfattet som, at den spanske Gud var større end aztekernes.

De fattige i Paris fik gennem 1800 – tallet skylden for koleraepidemierne. Derfor blev nedkæmpningen af de revolutionære så blodig – nærmest bestialsk – for det var en kamp mod selve urenheden.

 

Den amerikanske formidling

I 1918 havde præsident Wilson i USA fået en rapport om Den Spanske Syge i skyttegravene i Europa, hvor den blev sammenlignet med Den Sorte død i 1300 – tallet.

Da epidemien igen ramte USA valgte Wilson ikke at fortælle om den og hans folk afdramatiserede den. Den ramte USA med fuld styrke i september 1918.

Chicagos sundhedsdirektør advarede ikke befolkningen for:

 

• Det ville kun påvirke moralen i samfundet. Det er vores opgave at holde frygten fra folk. Frygt er mere dræbende end sygdommen.

 

På halvanden år slog epidemien 675.000 amerikaner ihjel. I 1918 og 1919 faldt den gennemsnitlige forventede levetid med 12 år. Der var ingen behandling og i Det Hvide Hus var der ingen hjemme.

 

Pestangrebet i Hamborg blev fortiet

Det var det heller ikke i magtens korridor i Hamborg i 1892. Kolera hærgede. Men bystyret og de rige handelsmænd slog det hen. Aviserne skrev intet. De syge og fattige blev

 

• Samlet og fragtet til pesthusene

 

Her blev de gemt og glemt. 8.200 døde i Hamborg. Magthaverne frygtede mere omtalen end selve sygdommen. Det endte med at regeringen i Berlin overtog styringen af byen.

Ja og vi skal ikke glemme, at de europæiske sygdomme i Amerika dræbte 90 pct. af indianerne, markerne voksede til med træer og klodens temperatur faldt.

 

Rigmandens datter blev ramt

Fredag den 27. august 1906 var det noget galt med en isdessert, som Mary Mollins havde tilberedt. Hun var ansat hos rigmanden Charles Henry Warren på Long Island.

I nogle dage havde familiens yngste den 8 – årige Hazel Warren haft høj feber og hovedpine. Nu fik hun også meget voldsom diarré. Senere samme dag konstaterede lægen, at hun var blevet smittet med tyfus, der stammer fra salmonellabakterier.

Tyfus findes i adskillige varianter. I løbet af dagene, der fulgte, blev også finansmandens kone, endnu en datter, to stuepiger og gartneren angrebet af samme alvorlige tyfus-variant som familiens yngste.

Alle, der blev ramt i Warrens sommerresidens, overlevede og skønt der i årenes løb er udviklet en effektiv kur, eksisterer sygdommen stadig. Ifølge WHO rammes over 20 mio. om året. Dødstallet ligger på verdensplan omkring 600.000. I Danmark registreres omkring 25 tilfælde af tyfus om året. De smittede har typisk været på rejse i for eksempel Indien og Pakistan.

 

Tyfus – en meget smitsom sygdom

Sygdommen er meget smitsom. Derfor er det vigtigt at undgå en epidemi/pandemi. Det er også vigtigt at få registreret den første person, der i forbindelse med nye udbrud har smittet andre.

Tyfus skyldes salmonellabakterier, der spredes via den menneskelige afføring og som for eksempel overføres via forurenet vand eller forurenede fødevarer på grund af manglende hygiejne. De første tilfælde blev beskrevet omkring 500 år før vores tidsregning.

Sygdommen var i flere forskellige former også særdeles udbredt i middelalderen, mane det var først i midten af 1700-tallet, at man for alvor begyndte at knytte tyfus sammen med dårlig hygiejne.

 

300.000 franske soldater blev ramt

Risikoen for at tyfus spredes har altid været stor i forbindelse med krige. Omkring 300.000 franske soldater døde af tyfus under invasionen af Rusland i 1812. Til sammenligning kan nævnes at tabet af soldater på slagmarken blev opgjort til 100.000.

 

Irland og Sovjet hårdt ramt

I 1830 blev Irland ramt af en voldsom tyfusepidemi, der kostede omkring 100.000 mennesker livet. I 1922 udbrød en voldsom tyfusepidemi i Sovjetunionen. Mellem 25 og 30 millioner mennesker blev ramt – dødstallet endte på tre millioner.

Den første egentlige vaccine mod diverse former for tyfus blev udviklet i 1930´erne.

 

Anne Frank døde af tyfus

Også i nazisternes kz-lejre under Anden Verdenskrig var tyfus et alvorligt problem. Sygdommen tog livet af et meget stort antal fanger. Således tog sygdommen livet af 17.000 fanger i Bergen – Belsen i februar og marts 1945. Blandt dem var Anna Frank.

I 2018 og 2019 var der en spredning af tyfus blandt hjemløse i New York. Der er historikere, der mener, at tyfus op gennem historien har kostet flere menneskeliv end samtlige krige.

Tilbage til 1906 vakte det bestyrtelse da nyheden om at den velhavende Warren-familie var blevet smittet med tyfus.

Under borgerkrigen fra 1861 til 1865 i USA døde 80.000 af sygdommen.

 

Smittekilden skulle findes

Og hos Warren familien blev ejendommen minutiøst gennemgået i jagten på en smittekilde men forgæves. Ejeren af huset var så nervøs, at myndighederne ville rive boligen ned, at han hyrede en sanitetsingeniør med særlig fokus på hindring af smitsomme sygdomme.

Han fandt frem til kokken, der havde lavet isdesserten. Hun var pludselig forsvundet tre uger efter udbruddet. Hun havde været ansat hos tre andre rige familier, der også var blevet angrebet af tyfus. Det viste sig, at hun selv var smittet. Hun var dog ikke mærket af sygdommen. Det var hendes galdeblære, der var angrebet. Men hun nægtede til det sidste, at lade lægerne fjerne den.

 

Hun havde smittet 50

Det viste sig, at hun havde smittet mindst 50 og af dem var 5 døde. Som spæd var hun blevet angrebet af en mild form for tyfus. Siden havde hun båret på – og spredt bakterien. Nu var hun blevet tvangsindlagt. I 1909 søgte hun myndighederne med krav om at blive sat fri, men det afviste New Yorks højesteret. Året efter bøjede myndighederne sig, efter at hun havde lovet aldrig mere at arbejde som kok.

 

Total isoleret i 23 år

Hun blev hængt ud i alle medier. Og hun ignorerede forbuddet mod at søge arbejde som kok. Hun fik flere smittet. Men hun blev anholdt, da hun havde smittet 25 på et barselshjem, hvor en person døde. Nu blev hun anholdt og anbragt i total isolation på North Brother Island i total ensomhed. Efter 23 år her døde hun som 69 – årig af lungebetændelse.

 

Fugleinfluenza

I 2004 fandt man frem ti, at den seksårige Captain Boonmanuch formentlig var den første thailandske offer for den fugleinfluenza, der ramte særlig hårdt i Thailand og spredte sig til omkring 10 lande i Asien. Sygdommen er ikke voldsomt udbredt, men dødeligheden er meget høj.

 

Svineinfluenza

I 2009 da den såkaldte Svineinfluenza hærgede i foråret og kostede omkring 200.000 mennesker livet, var der bred enighed om, at sygdommen brød ud i Mexico. Her blev den fireårige Edgar Hernandez fra landsbyen La Gloria udnævnt som Patient Zero. Siden viste det sig, at han var den eneste, der var smittet i landsbyen. Men svineinfluenzaen havde slået til i Mexico, længe inden myndighederne ville være ved det.

 

De alvorlige sygdomme

Her følger en liste over alvorlige sygdomme. Vi er udmærket klar over, at den er mangelfuld:

 

• Den Sorte Død (Byldepesten) 1347 – 1351 – Antal døde: 200 millioner. Rotter, lopper og mennesker er en drabelig kombination. I flere omgang skyllede den ind over Europa. Den slog mellem 30 og 50 pct. af befolkningen ihjel.

 

• Kopper – 1520 – Antal døde: 56 millioner (nogle har regnet sig frem til 300 – 500 millioner) I 500 år kæmpede befolkninger i store dele af Europa og Nord- og Mellemamerika med kopper. Man mener, at 90 pct. af den oprindelige befolkning i Amerika blev udryddet af sygdommen. Helt frem i 1800-tallet døde årligt 400.000 af sygdommen i Europa. Koppevacciner anses for en af de største bedrifter i det 20 århundrede.

 

 

• Pest – 1600 – 1700 – Antal døde: 3 millioner. Gennem 1600-tallet var der en række store plager, som skyllede igennem Europa og dræbte op mod tre millioner mennesker.

 

• Den Spanske Syge 1918 – 1919 – Antal døde: 40 – 50 milliarder. Efter Første Verdenskrigs afslutning blev Europa ramt af Den Spanske Syge. Sygdommen ses som den første verdensomspændende epidemi hvor op mod hver tyvende beboer på jorden døde. Det var især unge mænd, der blev ramt af den influenzalignende sygdom. Børn, svækkede og ældre slap nemmere.

 

 

• Hong Kong Influenza 1968 Antal døde: 750.000. Den såkaldte Hong Kong Influenza spredte sig over hele verden.

 

• HIV/AIDS 1980 -? – Antal døde: 25 – 35 millioner. Op gennem 1980erne så man en markant stigning af folk med hivvirus, der kan lede til aids. Sygdommen betagnes som immunforsvarets store fjende. Ofte døde folk ikke af aids men følgesygdomme som for eksempel lungebetændelse. Man har stadig ikke en kur mod hiv, men kan holde sygdommen i skak med behandling.

 

 

• Kolera – Beskrevet i artiklen- Antal døde: 4 millioner, men der er ikke enighed om dette tal passer. Kolera er en forgiftning af tarmsystemet, som opstår af det vand, som man drikker. Det kan medføre voldsom diarré, der kan føre til dehydrering og kramper og i sidste ende døden. Der dør stadigvæk folk af sygdommen hvert år.

 

• Sars – 2002 spredtes globalt. Den var baseret på Coronavirus. Der blev indberettet knap 900 dødsfald – primært i Asien, men også Canada blev ramt.

 

Kilde:

• Diverse artikler på dengang.dk
• Berlingske Tidende
• jyllands-posten.dk
• Jakob Eberhardt: Verdenshistoriens værste epidemier
• WHO

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.535 artikler. Under Nørrebro (286 artikler) kan du finde følgende:

• Pest på Nørrebro
• Epidemi på Nørrebro
• Kolera på Nørrebro 1953
• Et Epidemihospital på Nørrebro
• Nørrebro Bespisningsforening – i begyndelsen
• Den stinkende kloak på Nørrebro
• En stinkende kloak og flere opløftende temaer (NørLiv 4)
• Latriner og kloaker på Nørrebro

 

• Røde Faner på Assistens Kirkegård
• Begravelse på Assistens Kirkegård 1887
• Genforenet på Assistens Kirkegård
• Assistens Kirkegård – 250 år
• Under Jorden – på Assistens Kirkegård
• Livet på Assistens kirkegård
• Da Gertrud rejste sig fra kisten

Under København (162 artikler) finder du på www.dengang.dk bl.a.:

• Pest i København
• Da det lugtede i København
• Død eller skindød
• Drikkevand til København
• Jørgen – Helgen, hospital og sø

Under Østerbro (86 artikler) finder du på www.dengang.dk bl.a.:

• Garnisons Kirkegård
• Finsens Medicinske Lysinstitut på Østerbro

Under Andre Historier (46 artikler) finder du på www.dengang.dk bl.a.:

• Pandemi, epidemi og udbrud