Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

De første mennesker i Tønder

Marts 30, 2008

I et område med omfattende oldtidsfund, med vikingetogter ude i Vadehavet, med en historie fuld af dramaer og våben, er det mærkeligt at man først hører om Tønder midt i 1100 – tallet. Gemmer byen på en hemmelighed? Hvordan er byen opstået? Foregik der vikingetogter fra Tønder? I artiklen åbnes der også en flig af Danernes tidlige historie.

 

Måske er Tønder opstået som en landsby, godt beskyttet på en lille holm, omgivet af Vidåen på den ene side og Laurentiusstrømmen på den anden side. Midt på denne holm førte en landevej ud til den gamle by, Møgeltønder. Man kunne fra Tønder sejle til Vesterhavet. Det kunne man ikke fra Møgeltønder. Måske har dette været muligt en gang. Den gamle kyststrækning var ikke langt fra Møgeltønder.

 

Dansk eller tysk?

Der er forskellige opfattelser af, om Tønder opstod som en tysk eller dansk by. Danske forskere mener, at Tønder er opstået som en dansk by. Ældre tyske forskere, som blandt andet Tønders egen Carstens mener, at Tønder var en frisisk by.

En anden kendt historiker Ludvig Andreasen mener at sproget i begyndelsen både var tysk og dansk. Han mener desuden, at Tønder var grundlagt af tyske købmænd.

Kigger vi på det første stednavn, der dukker frem, møder vi navnet Litlætunder. Dette navn er sammensat med det danske tillægsord Litlæ, der betyder lille.

Ordet Mykæltunder indeholder det gamle danske ord mykæl, der betyder stor.

Undersøgelser af Tønder Bys ældste marknavne, som er nedskrevet mellem 1533 og 1594, viser undersøgelser, at navnene er opstået blandt en dansk talende befolkning. Med andre ord. Tøndringernes modersmål var dansk, da disse navne opstod.

 

Hvad betyder Tønder?

Hvad betyder ordet Tønder? Der er mange forklaringer. En af dem finder vi hos Uwe Thomsen
Min navnefætter mener, at navnet har noget at gøre med udvinding af salt:

  • Samme ord (Tunder) har vi imidlertid også i betydningen ”en kraftig ild”. I de fleste nyere forklaringer, ser man mere på det, der brænder, og vælger betydningen ”letantændelig materiale”. Men ordet er under alle omstændigheder nært beslægtet med nudansk ”tænde” og engelsk ”tinder”, tysk ”zünden” og ”Zunder”, og specielt sidstnævnte synonym kan dels oversættes til ”voldsom brand”, dels sidestilles med byens middelalderlige navn ”Tunder”.
  • Man har forsøgt at forklare navnets opståen ved en – angivelig – omfattende handel med fyrsvampe (”tønder – svampe”), der blev antændt, når man
    ”slog ild” med et fyrstål mod kanten af en flad sten) fra de store skovarealer, der skal have været på egnen, men netop forsvandt pga. denne udnyttelse.
  • Sågar en – påstået – usædvanlig høj frekvens af lynnedslag er kædet sammen med Guldhornene og et kultsted for Thor i Gallehus for at forklare ildens tilstedeværelse i stednavnet. Men de rygende saltbål, der kunne ses – og lugtes – op til 7 mil borte, vil være den logiske og jordnære baggrund for betegnelsen Tønder.

Saltbålene var et vigtigt pejlemærke for skibsfarten. Og for de vejfarende. Måske var Tønder et handelscentrum for udvinding af salt?

 

Vi graver i jorden

Kigger man på Tønders allerældste historie, er det som om, man fuldstændig har glemt, hvad der skete rundt omkring. De såkaldte eksperter har overhovedet ikke beskæftiget sig med de omfattende oldtidsfund især vest og nord for Tønder. Man har heller ikke beskæftiget sig med udviklingen lige i nærheden. Det
synes utænkelig, at Tønder ikke har været med i denne udvikling. I denne artikel får vi jord under neglene, vi graver simpelthen i jorden.

 

Jylland rejser sig fra havet

For 23 millioner år siden rejste Jylland sig fra havet, og Vesterhavet blev trængt i en sydvestligretning. Og omkring 7.000 år før Kristi var Vadehavets mange øer landfast med Jylland. På et tidspunkt gik den gamle kystlinje lidt nord for Højer, syd for Daler, syd for Møgeltønder indtil 2 km vest for Tønder.

 

Jægerfolket

For 12.000 år siden levede rensdyrjægere hernede. Man mener, at de er kommet syd fra. Elsdyr og urokser blev jaget i fyrskovene. I åerne og søerne, samt på havet fangede man fisk.

Potteskår, flinteskærver, enkelte øksefund og lerkar beviser dette. Spirende til landbrug findes helt tilbage til stenalderen. I ler-karerne findes aftryk af hvede –
og bygkorn.

 

Området befolket i Oldtiden

Store dele i det vestlige Sønderjylland har været befolket i hele oldtiden. Især mellem Gallehus og Møgeltønder, Mellem Østerby og Gærup, og mellem Emmerlev og Ballum. Brøns og højderne ved Skærbæk og Hjerpsted er særdeles interessante, når det gælder oldtidsfund.

Meget tidlig i historien har det været en bygd omkring Hjerpsted, der strakte sig over Daler mod Møgeltønder. Antagelig har der ligget en betydelig bygd mellem Hjerpsted og Emmerlev. Her er fundet smukke bronze-sværd. Man foretrak høje, sunde og tørre steder.

Mange strækninger synes, at være ubeboelige dengang, blandt andet strækningerne langs Vidå, Arnå, Hvirlå, Grønå, Slogså, Sønderå, Gammelå og Skelbæk.

 

Kig på endelserne i stednavnene

Hvis man ikke har fundet noget, efter at have gravet, kan man måske opdage noget ved at kigge på de gamle stednavne. Gamle stednavne, der ender på lund, vidner mange steder om tidligere skove, som vi intet kender til i dag.

De ældste bebyggelser mener man har endelserne – ing og – lev. Yngre er endelserne – høj og um.

Stridsøkser fra den yngste stenalder er fundet ved Nørre Løgum og ved Bylderup. Flintedolke er fundet ved Fogdrup og Hjerpsted.

 

En skalp i den kristne jord

I den ældre bronzealder blev man begravet i egekister. Sådanne er fundet i Lille Dragshøj ved Højrup og Nøragerhøj ved Emmerlev.

Det fund man gjorde ved Lille Dragshøj i 1860 var en velbevaret egetræskiste med liget af en mand som var gravlagt med hele sit udstyr, klæde og våben, som skulle følge ham på vejen hinsides.

Rygter vil dog vide, at kun dele af fundet nåede frem til Det Oldnordiske Museum i København. Indsenderen, den lokale præst havde ønsket at begrave den døde i kristen jord. Forinden havde han dog skåret en skalp af den dødes hoved.

Ved Nøragerhøj havde ko-hud foret kisten. På huden lå rester af uldtøj, som dog var så skørt, at kun små prøver kunne udtages.

Midt i kisten lå den døde mands udstyr. En spiralring af dobbelt guldtråd, et bronze-sværd og et ko – horn, formentlig et drikkehorn. En af Højfolkets fornemme krigere havde kisten rummet. Fundet blev gjort i 1856. Dengang havde man ikke de samme metoder, som man har i dag.

 

600 bronzealderhøje

Alt tyder på, at der i bronzealderen var en betydelig aktivitet i området. Således er der i det gamle Tønder Amt fundet ikke mindre end 600 bronzealderhøje.

 

Jernalder – fund

Ved Roager er afdækket en næsten fuldstændig jernalderlandsby med hytter af ler, træværk, smedje og en ”kirke”. En anden betydelig boplads strakte sig i jernalderen
fra Ottersbøl over Mjolden til Forballum.

Ved Emmerske er der fundet smelteovne fra jernalderen. Dette tyder på at man har forarbejdet myremalm.

 

Alsinger vandt slaget

På Nordals ligger Hjortespring Mose to kilometer fra kysten. Her gik en fjendtlig hær i land i det 4. århundrede før Kristi.

De kom i hurtige krigskanoer. En tre – fire stykker var hver bemandet med cirka 20 krigere. Hver kriger havde et træskjold, et tungt spyd eller en lanse, samt et kastespyd. Enkelte havde et sværd med. Inde bag ved kysten stod en anden hærstyrke og ventede.

Det var alsingerne, der vandt slaget. Men hvem de kæmpede mod, vides ikke. Måske kom de fra egnen omkring Elben.

Ruten kunne være gået fra Elbmundingen og Vesterhavet via Ejderen, floden Trene og Slien til Østkysten. Denne rute blev senere brugt af Vikingerne. De senere fund i mosen efterlader flere spørgsmål end svar.

 

Masser af kriger – grave

Fra Ældre Romansk Jernalder er der fundet cirka 50 gravfund i egnen omkring Tønder, Højer og Ballum. Allerede i slutningen af Den Keltiske Jernalder var der masser af krigergrave i Syd – og Sønderjylland, og de var rigt udstyret.  Krigerne blev begravet under udførelse af overdådige begravelsesritualer.

Mange våbenfund i sønderjyske moser tyder på, at der har været en del angreb fra kontinentet i de første to århundrede efter Kristi fødsel.

 

Dankirke – en stor handelsplads

En blomstrende handelsplads befandt sig i år 200 i Dankirke tæt ved vandet og marsken syd for Ribe. Handelspladsen var allerede grundlagt i slutningen af den keltiske jernalder. Man kan se, at der var import af glas, og der er fundet mange romerske mønter.

Glasset man fandt stammede fra Frankerriget. Meget tyder på, at der har været direkte kontakt mellem Dankirke og den nedre Rhin.

I 400 efter Kristi var stedet vokset til en rig boplads. En stormandsgård befandt sig på stedet helt ind i 700 – tallet..

Navigation efter stjernerne

Dengang 200 efter Kristi sejlede man om natten og navigerede efter stjernerne. Der var masser af sejlads i Vadehavet og langs Jyllands vestkyst ned til Rhinen. Man kaldte sejladsen for Nattespringet. Man skulle helst nå sit mål inden daggry.

 

Offermoser

Ejsbøl Mose ved Haderslev fungerede som offermose. Her har man fundet mange våben. Meget tyder på, at et angreb østfra, er slået tilbage engang i 300 efter Kristi. I alt er der fundet 2.500 dele i mosen.

Også i Nydam Mose i nærheden af Sandbjerg Slot nord for Sønderborg, er der gjort enestående fund. Her indgik skibe også i våbenofringerne. En sønderhugget egetræsbåd er blandt fundene. Helt indtil 420 efter Kristi blev der ofret våben i mosen.

Spørgsmålet er om de fjender, der gang på gang angreb den sønderjyske østkyst også engang imellem nåede til Tønder – egnen?

 

Sø-spærringer

I Haderslev Fjord lavede man dengang sø-spærringer for at forhindre fjenden i at nå land. Det var for at forhindre fjenden i at nå land. Ned-hamrende pæle og vandretliggende træpæle havde til formål at lukke for fjendtlig sejllads. Disse spærringer kaldtes Magrethes Bro og Æ Lei.

 

Olgerdiget

Inde på land blev der bygget store voldanlæg. Det ældste er Olgerdiget, en kæmpe konstruktion afbrudt af vådområder, der dækker en strækning på 12 km. Dette blev formentlig opført omkring 219 efter Kristi.  Anlægget gik fra det sumpede terræn fra Urnehoved sydvest for Aabenraa til Gårdby syd for Tinglev.

Det bestod af en voldgrav og øst for den tre til fem rækker med tætstillede egestammer. Der er gået i alt 90.000 egestammer til hele konstruktionen. Det må have været en stærk fjende, der dengang har truet landsdelen.

Omtrent samtidig blev Æ Vold opført. Den lå omkring Lerskov og Genner. I 1912 blev den beskrevet som overordentlig velbevaret Vold med Grav foran.
Graven var omtrent 4,5 meter bred. Ved Dollerup lå det 12 kilometer lange Trældige. Det er yngre end den keltiske jernalder.

 

Ubesvarede spørgsmål

De store konstruktioner krævede store mandskabsstyrker. Noget tyder på, at samfundet var styret af en overordnet myndighed. Hvem var det?

Hvem var alle de krigere og soldater i Sønderjylland? Og frem for alt, hvem var fjenden? Var det dem fra Svearnes land, eller var det Daner?

 

Masser af fund

I Mølleparken ved Løgumkloster har man udgravet et over 35 meter langt hus, hvori der var ildsteder i begge ender.

På Hjemsted Banke i nærheden af Skærbæk lå en landsby som i 500 – tallet bestod af seks indhegnede gårde. En gravplads er også fundet. Den rummede grave fra ældre tider, blandt andet en snes grave fra den ældste germanske jernalder.

Både i nærheden af Møgeltønder og Tønder er der fundet guld fra ældre germansk jernalder, og en flot kvindeskat i guld er fundet ved Skodborg. En sølvskat er fundet ved Simmersted.

Guldhornene fra Gallehus har vi beskæftiget os med i andre artikler. De stammer antagelig fra 400 efter Kristi.

 

Den robuste ”Bondestand”

Den såkaldte Bondestand
levede i området 3 – 4.000 før Kristi. De var særdeles robuste mennesker. Udgravninger har vist, at man kunne foretage hoved-operationer. Cirka
halvdelen overlevede en sådan operation.

Dengang blev mændene 1,68 m, mens kvinderne blev 1,55 m. Den gennemsnitlige levetid var 35 år. Enkelte blev 50 – 60 år. Der var nedslidte tænder, men ikke tegn på karies og heller ikke tegn på fejlernæring. Tøjet bestod af grov hessian og sækkelærred.

Man har fundet mange rester af datidens dysser og jættestuer.

 

Højfolket

Højfolket
levede her 1.500 – 1.100 før Kristi. Man brugte lerkar og en ny ligbrændingsteknik. En del keramik blev også anvendt. Især findes mange fund på Sild. Mange fund af Højfolkets egekister er gjort i Sønderjylland. Det var også i denne periode, at vi kender Solens Folk, det er dem med det kendte fund Solvognen fra Trundholm.

 

Bronzealderens styreform

I Bronzealderen var der små høvdingedømmer, hvor magten lå i hænderne på en krigselite, hvis spor vi finder i talrige stenhøje. Bygderne lå i en afstand af
20 – 40 km. Man havde en slags alliance i en afstand på 100 – 200 km. Mellem disse alliancer udvekslede man varer og metal og i nogle tilfælde også mennesker, når der blev udvekslet ægteskabspartnere. Dengang kunne man allerede bygge både med plads til 30 mennesker.

 

Mange bopladser langs Vadehavet

Den yngre bronzealder var fra 1.100 – 700 år før Kristi Langs Vadehavet findes mange bopladser. Her holdt man får og gedder som husdyr.

 

Drengsted – en jernalderlandsby

Fra cirka 750 – 500 før Kristi  havde vi Jernalderen. I Drengsted syd for Ribe har man fundet en stor jernalderbosættelse. I begyndelsen bestod landsbyen af 11 gårde, der lå i to rækker. Her er foregået en omfattende jernproduktion.

Mens vi sidder her og redigerer denne artikel er man i gang med en udgravning ved Rosinfeldt i nærheden af Tønder. Her har man fundet en stor gård fra Jernalderen.

 

De gamle veje

Man har påvist nogle ældgamle veje i området. En vej gik fra Vonghøj mod nordvest over Lovrup og Gasse til havet ved Brøns. Gennem Ravsted sogn gik en vej syd om Bredevad, nord om Terkesbøl over Kravlund og Gårdeby ud til ”Olgerdiget.

 

Ribe anlægges

I Jylland og andre dele af Danmark var der et eller flere kongedømmer under opbygning, derom vidner en plads som Ribe. Fra det 8. århundrede nævner frankiske kilder også direkte eksistensen af konger i det danske område, hvis magt strakte sig ud over lokale områder.

Det var Ongendus eller på nordisk Angantyr, der grundlagde Ribe i 700 – tallet. Ad Ribe å kunne man sejle ud i Vadehavet. På en markedsplads blev der spundet garn, fremstillet skeder, punge, bælter, remmer, seletøj og sko. Smede arbejdede med bronze, messing og sølv. Forarbejdning af glas og rav fandt også sted.

Man anlagde antagelig handelspladsen for at tiltrække frisiske købmænd. Egentlig burde vi også nævne handelsstedet Hedeby og Dannevirke fra 700 – tallet.

 

Samfundet ændrede sig

Omkring år 1000 opstod der et egentlig dansk Nordsø-imperium. Med rette kan man tale om, at den danske konge var hersker over både England, Danmark, Norge og en del af Sveaernes land. Men der var intet, der forbandt det store rige, derfor faldt det hurtigt fra hinanden. Og inden det kom så vidt, måtte Danerne meget igennem.

Samfundet ændrede sig. Danerne blev kristne. Storgodser og kongsgårde opstod.

Den engelskfødte Willibrord begyndte allerede tidligt i 700 – tallet at kristne friserne, og dermed kom han i kontakt med Danernes konge, Angangtur. Denne blev beskrevet som

  • mere grusom end et vilddyr og hårdere end sten.

 

Dannevirke anlægges

Det første kongedynasti begynder blindt og ender ligesådan. Vi hører om en normander-konge, der hed Sigfred, der blandt andet hjalp sakserne mod frankerne.

Det forhindrede dog ikke Karl den Stores tropper at foretage en ren udryddelseskrig. Ved den lejlighed blev store dele af befolkningen nord for Elben udryddet eller deporteret og erstattet af frankerne. Den farlige nabo mod syd, fik den danske konge Godfred til at bygge en vold, der strakte sig

  • som et boldværk langs Ejderens nordbred fra den østlige havbugt som de (Danerne) kalder Ostersalt, til det vestlige ocean, kun afbrudt af en enkelt port, gennem hvilke vogne og ryttere kunne komme ind og ud.

Rigtig gættet, det var Dannevirke.

 

Godfred dræbt af sine egne

Godfred iværksatte et storstilet angreb mod Frisland fra søsiden, men blev ombragt af sine egne hirdmænd. Frankerne havde ganske givet en finger med i spillet. Efterfølgeren Hemming indgik våbenstilstand på en ø i Ejderen. Men roen var ikke genoprettet. Der berettes om krige mod det karolinske rige i 815 og 817.

 

Fra konge til sørøver

I Danernes land var der uro. Det resulterede i, at Harald Klak , den fordrevne danske konge flygtede til Saksen og sluttede sig til fjenden, men henved 100 skibe. Herfra ville han erobre Danernes land. Han blev døbt og kejseren havde udnævnt to munke Ansgar og Autbart, der skulle ledsage Harald til Danerne.

Men Harald Klak blev aldrig mere Danernes konge. I stedet drev han omfattende sørøvervirksomhed fra sit eksil i Frisland.

 

Ansgar

Ansgar blev ærkebiskop i Hamborg, men måtte flygte, da vikinger i 845 plyndrede byen. Dette var hvis nok organiseret af Daner – kongen. Ansgar, der skulle missionere i Danmark døde i 865. Han fik bygget kirker i Ribe, Hedeby og Birka i Sverige.

 

Vikingetogter gennem Vadehavet

Vikingerne erobrede i 844 Lissabon og Sevilla. De hærgede i Nordafrika, Sydfrankrig og plyndrede også Pisa i Italien. Turen til alle disse togter gik gennem Vadehavet.

Meget tyder på, at Danernes rige var splittet i flere mindre riger, hver med deres hersker. I slutningen af 800 – tallet nedtonede vikingerne for en tid, deres aktiviteter. I Vikingetiden var Sønderjylland tæt bebygget. Der er fundet viking – landsbyer i Gl. Hvidding og Vilslev. Her er fundet rester af plove. Så jorden må være blevet bearbejdet.

Gravpladser fra vikingetiden er fundet på Sild, nord for Tønder, ved Tinglev og en masse nord for Skærbæk. Endnu flere på øen Føhr. Omkring Tønder er der fundet mønter fra 900 – tallet. På de nordfrisiske øer er der fundet mønter fra 800 – tallet.

 

Dynasti i Sønderjylland

I begyndelsen af 900 – tallet skulle der efter sigende herske et dynasti i Sønderjylland, der skulle være kommet fra Sverige. Angiveligt var det styret af Hardegon, Gorm den Gamles Far.

Jellinge – stenene betegnes som Danmarks dåbsattest, mens Saxo mener, at Danmarkshistorien begynder med Dan og Angel, Humbles sønner.

Historieskriveren, Widukind (ca. 970)beretter om et tysk angreb mod de frisiske øer.

  • Da han (Henrik den 1. – fuglefænger) nu havde underlagt sig alle de omboende folk, førte han en hær mod Danerne, der hjemsøgte friserne med sørøvertogter. Han slog dem og gjorde dem skatteskyldige.

 

Tysk overherredømme

Det tyske herredømme varede dog kun 9 år. Harald Blåtand udbyggede derefter Dannevirkes øst-flade. Et mystisk brev dukker op i 965, efter at Kong Harald var gået over til kristendommen. Brevet var fra den tyske kejser, Otto den 1. hvori han tilstod biskopperne i Slesvig, Ribe og Århus fritagelse for alle afgifter til den tyske kejser.

Betød det, at Harald havde anerkendt tysk overherredømme over Danmark? Eller skyldes det et udtryk for tysk imperialisme? Ifølge Widukind var danskerne
et fremmed og fjendtlig folk. I 970 indgik Harald Blåtand en alliance med den tyske kejser, Otto den 2. efter et slag mod Slesvig by. Kejseren erobrede også Dannevirke. Men krigslykken vendte nogle få år senere.

 

England erobres

Derhjemme var der udbrudt borgerkrig. Sven Tveskæg havde taget magten fra sin far, Harald Blåtand. Denne Sven Tveskæg angreb England og aftvang dem 10.000 pund sølv. Han angreb alt og alle. I 1013 ville han erobre hele England. Året inden havde englænderne ellers måtte punge ud med 48.000 pund sølv. For at blive fri for danskerne.

I begyndelsen havde Sven Tveskæg ellers samarbejdet med den norske Olav Trygvarson. Men omkring år 1000 besejrede han sin kompagnon i et søslag.

Under englandstogtet døde han. Hans søn Harald overtog tronen i Danmark, mens den anden søn, Knud overtog England. Sidstnævnte blev kaldt Knud den Store. Han slog sig ned her, og to af hans sønner fulgte efter. I 1042 faldt Nordsø – imperiet fra hinanden.

 

Hedeby udslettes

Odinkar, biskop i Ribe døde i 1043. Han var angivelig søn af Toke Jarl, og dermed af kongeslægt, arvede en tredjedel af Sinland (benævnelsen for Sønderjylland). Møgeltønder var som bekendt en af disse enklaver. Hedeby var det vigtigste handelscentrum i vikingetiden. I 1050 angreb den norske konge, Harald Hårderådes byen, som blev fuldstændig raseret.

 

Besøg i Ribe i 1070

Sven Estridsen herskede fra Roskilde til 1074 eller 1076. Dengang var det Adam af Bremen, der kunne fortælle om Danmark, mens Saxo fortalte om landet i 1100 – tallet. Han fortalte, om dige-byggeri langs vestkysten.

Da Adam af Bremen besøgte Ribe skrev han:

  • Det var en by omringet af en anden flod, som strømmer en fra oceanet og hvorigennem skibene styrer ud mod Frisland, til England og til vort Sachsen.

 

Den første grænsejarl

Knud Lavard blev i 1115 valgt som en slags Grænsejarl. Han blev myrdet, og det førte til 25 års borgerkrig. Senere måtte Valdemar den Store acceptere den tyske kejser som sin overherre. Ved slaget i Bornhøved ved Kiel i 1227 mistede Valdemar, dengang med tillægsnavnet Sejr, hele det nordtyske område.

 

Den første sønderjyske hertug

Valdemar Sejrs søn Abel blev sønderjysk hertug. Broderen Erik blev myrdet af Abels mænd ved Slien i 1250. Kong Abel lod sin ældste søn, Erik (Abelsen) fortsatte som hertug af Sønderjylland, da han selv blev konge af Danmark. Hermed var der skabt en tradition, der gjorde Sønderjylland til et specielt område helt indtil 1864/1920.

 

Gemmer Tønder på en hemmelighed?

Og da var, der en der havde gæstet Tønder. Den arabiske geograf Al Idrisi, Han beskrev nærmest havnen i Tønder som en naturhavn, omgivet af bygninger.
Og det var 100 år inden byen fik sine købstadsrettigheder i 1243.

Mon ikke byen bærer på store hemmeligheder?

Alle disse fund og den historie, der er beskrevet i denne artikel, kan da ikke være gået Tønder forbi? For så vidt, kan det være ligegyldigt om byen er startet som en tysk, dansk eller frisisk by. Men mange forskere har baseret deres konklusioner på byens oprindelse på et forkert grundlag.

Byens arkiv kunne måske have givet svar på mange spørgsmål, men det gik tabt under en af de talrige brande, byen har været udsat for.

Omkring slottet har det været drevet landbrug, allerede i 1100 – tallet, og ved Nygade har der været liv i jernalderen.

 

Hjælp med at besvare spørgsmålet

Mit formål med dette er udelukkende at stille spørgsmål. Der er sikkert professionelle, der er bedre til at besvare spørgsmålet om Tønders oprindelse. Jeg er sikker på, at læserne vil være med til dette. Indtil videre henvises til.

 

Kilde: 

  • Litteratur Tønder 
  • Litteratur Møgeltønder 
  • Litteratur Højer 
  • Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse) 
  • www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

  • www.dengang.dkindeholder1.783artikler
  • Under Tønder finder du 283 artikler 
  • Under Højer finder du 77 artikler 
  • Under Sønderjylland finder du 169 artikler 

 

  • Guldhornenes ældste historie
  • Møgeltønders historie
  • Tønderhus – slot, borg og fæstning
  • Tønders historie – fra begyndelsen
  • Vikinger i Vadehavet 
  • Ribe i begyndelsen (1)
  • Ringborge ved Vadehavet 
  • Forsvarsværker i Sønderjylland fra Oldtiden 
  • Sønderjyllands Historie indtil 1200 
  • Dankirke – syd for Ribe 
  • Sundeveds fortid 
  • Var Sønderjylland en del af Danmarks Rige i middelalderen?  og mange flere 

Redigeret 18. – 03. – 2022


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder