De Fattiges Dyrehave på Østerbro

Ikke alle havde råd. Slagtervangen. Knap så eksotisk og romantisk. Spritten leveret af lokal spritfabrik. Byens laveste pøbel. Det startede med telte. Musik, når mørket faldt på. Tyndbenet kærlighedsdrama. Frihavnen’ s anlæggelse betød ødelæggelse af en del af haven. Tietgens Have. Grundene ud til kysten var nærmest værdiløse. Spritfabrikken ødelagde også en masse. De lyttede ikke til afholdsforeningerne.

 

Ikke alle havde råd

Det var ikke alle, der havde råd til at tage på Dyrehavsbakken. Og så var det lige det at skulle tage en kapervogn fra Trianglen derud. Det var heller ikke billigt. Men så var det en anden mulighed, der opstod i 1840’erne på Slagtervangen uden for Østerport.

 

Slagtervangen

På hele stykket fra Nøjsomhedsvej og helt op til Svanemøllen lå frem til 1850’erne kun Slagtervangen. Det var Københavns Kommune, der lejede arealet ud til byens slagterlaug, der lod kvæg og grise fede op her, før de blev slagtet.

Det var ved stranden indtil Ny Kalkbrænderi, omtrent ved Batterivej (nutidens Viborggade) og ved den nuværende Århusgades udmunding i Sibbernsvej (nu Strandboulevarden).

 

Knap så eksotisk og romantisk

Jo det var ”De Fattiges Dyrehave”, der bestod af en samling værtshuse og traktørsteder. Det blev en konkurrent til den rigtige Dyrehave. Den strakte sig fra Århusgade i nord til Vejlegade i syd. Nu var det godt nok ikke så mange dyr at kigge på her. Måske nogle vandrotter, og en enkelt lænkehund, der fik løs om natten.

Det var jo knap så eksotisk og romantisk som kronvildtet ude i den rigtige Dyrehave.

 

Spritten leveret af lokal spritfabrik

Disse etablissementer havde deres storhedstid i anden halvdel af 1800-tallet. Fra teltbeværtninger blev der serveret brændevin fra den nærliggende spritfabrik ”Fortuna”. Udvalget af drikkevarer var begrænset. Og gæsterne blev opfordret til ikke at selv tage drikkevarer med. Man kunne dog vælge mellem øl og brændevin. Der var naturligvis chokolade til konerne og limonade til børnene.

 

Byens laveste pøbel

Her kom arbejdere og bådførere fra Kalkbrænderi og andre steder. Stedet tiltrak ”jævne” mennesker især ”søens folk”. Stedets ry var derefter. Forfatteren Knud Bokkenheuser beskrev stedet som:

• Et hjemsted for fordrukne matroser, Nyboderdrenge og byens laveste pøbel.

Ordentlige folk kom her ikke, og hvis de gjorde, så sagde de det i hvert fald ikke højt.

 

Det startede med telte

I begyndelsen var det bare en primitiv teltby med få udskænkningssteder. Men efter få år kom her rigtige pavilloner. Nu kunne man sidde indendørs og nyde sin medbragte madpakke.

Men her var også karruseller, keglebaner og andre forlystelser for folk, der blot ville more sig. En af de mest kendte forlystelser var ”Rhinen”, der havde en stor karrusel med larmende lirekasse (gadeorgel).

 

Musik, når mørket faldt på

Her kunne man more sig hele dagen og aftenen uden at skulle tænke på den lange hjemtur til hovedstaden. Så kunne man måske godt tillade sig selv en enkelt mere. Og når mørket faldt på begyndte musikken. Nu indfandt der sig også stenfiskere og sandgravere fra Sundet. Fra Adel – og Borgergade kom danselystne damer.

Stedet lukkede helt i 1908, men hovedbygningen blev først revet ned omkring 1950. Den lå mellem Kryolitfabrikken og Hjørringgade.

 

Tyndbenet kærlighedsdrama

Guldalderdigteren Henrik Hertz skrev en vaudeville i en akt med titlen ”De Fattiges Dyrehave og med musik af Henrik Rung. Jo det var et tyndbenet kærlighedsdrama med en meget dydig morale.

 

Frihavnen ødelagde en del af haven

Endnu i 1876 lå der 25 lysthuse i haven. Århusgade blev lagt hen over området i 1884. Og store dele af De Fattiges Dyrehave forsvandt, da Frihavnen blev anlagt 1891-1894.

 

Tietgens Have

Og på den enorme grund, der tidligere havde været en del af ”De Fattiges Dyrehave” blev Tietgens Have opført i 1990’erne. Denne bebyggelse blev opkaldt efter den allestedsnærværende finansmand C.F. Tietgen, der også var involveret i kryoliteventyret. Her ligger også Charlottehaven.

 

Grundene var nærmest værdiløse

Dengang lå der ikke så meget herude. Det var den gamle kalkfabrik. Grundene langs Svanemøllen var nærmest værdiløse. Det var vel heller ikke så attraktivt at den gamle ådsels-plads lå her. Men det havde nu sin praktiske forklaring.

Kystlinjen var den nuværende Strandboulevard. Det gav rakkermanden mulighed for at føre sin pram lastet med de selvdøde dyr helt ind til den stinkende kule, som var målet for ådslernes sidste rejse.

 

Spritfabrikken ødelagde også en masse

Og så var det lige i 1882 at vingrosserer hans Just opførte en spritfabrik på Sibbernsvej – den nuværende Strandboulevard. Problemet var bare, at sådan en fabrik krævede udenomsplads. Og så blev der anlagt en vej tværs gennem området, som vi allerede har skrevet. Der skulle være direkte forbindelse fra havnen til Østerbrogade. Fabrikken hed Fortuna og vejen kom til at hedde Fortunavej (1885), dog senere Århusgade (1886)

Det var en række københavnske vinhandlere og deriblandt Hans Just, der oprettede spritfabrikken. I 1891 blev fabrikken omlagt til A/S og i 1923 overtog man Hobro Spritfabrik.

 

De lyttede ikke til Afholdsforeningerne

Dengang havde afholdsforeningerne stor magt. Der var hvis nok fem afholdsforeninger på Nørrebro. De advarede mod brændevinens farer. Men det budskab fængede ikke rigtig i De fattiges Dyrehave. Ja måske var det paradoksal nok spritfabrikken, der gav dødsstødet til forlystelsesparken.

Få år senere var gynger og skyde-boder og langt de fleste udskænkningsstederne forsvundet. Snart rejste der sig her lejekaserner.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Østerbro Lokalhistoriske Forening
• da.wikepedia/org
• berlingske.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.971 artikler
• Under Østerbro finder du 106 artikler