Dansk Raceforskning
Herhjemme er racehygiejne et mørkt kapitel. Danmark gik forrest i Europa. Danske forskere var dog ikke antisemitter. K.K. Steincke lod sig overbevise af tvivlsom forskning. Dansk lovgivning indeholdt tvangsmidler. Romaer blev forfulgt i Danmark. Biologisk socialisme med kirurgisk indgreb. I Danmark lod man sig vejlede af en nazist. Gavnlig for befolkningskvaliteten sagde man. Sterilisation på så mange som mulig. Man havde arvehygiejnisk register. Begrænsning af udbredelsen af defekter. Lovgivningen brugte stærke ord. Ægteskabsloven satte også sine begrænsninger. Overlægen bestemte helt selv hvor længe man skulle blive på øen. Loven om tvangssterilisation blev permanent. Danske forskere udnævnte grønlændere til underlegne racer. 13.000 herhjemme blev tvangssteriliseret. 4.471 blev udsat for det hvide snit. Forsøg i hjernen. Nu førte man instrumenter gennem næsen Disciplinering af psykopater. Kvinder blev i højere grad indstillet. Kraftige følgevirkninger. Manglende diskussion i lægekredse var årsag til at man bare fortsatte. Når patienten blev rolig, mente man at det var en succes. 37 pct. af patienterne fik det dårligere med det hvide snit. Og opfinderen af det fik Nobel – prisen.
Herhjemme er Racehygiejne et mørkt kapitel
Når man taler om Anden Verdenskrig og racehygiejne ja så vender vi automatisk blikket mod Tyskland. Herhjemme er det et mørkt kapitel i danmarkshistorien. Hitler ville gerne have et tredje rige, som kun bestod af ariske mennesker. Men i Danmark adskilte det sig ikke så meget i perioden.
Danmark gik forrest i Europa
Danmark gik forrest i Europa hvad angår eugenisk sterilisation og den dansk – amerikansk inspirerede lov fra 1929 blev anset som foregangslov af tyske nazister. De ligefrem brugte Danmark som propaganda for eugenisk virksomhed. Således blev det danske flag brugt på en plakat fra 1934 med titlen:
- Vi står ikke alene
Danske forskere var ikke amisemitter
Det er ikke populært at sige det men på flere punkter var Danmark mindst lige så vidtgående som det nazistiske Tyskland og på enkelte punkter mere.
Nej danske arvebiologer var ikke antisemitter. De jagtede ikke folk af en anden herkomst og de støttede ikke besættelsesmagtens germanske udgave af racehygiejniske aktiviteter i øvrigt.
Tvivlsom dansk forskning overbeviste K.K. Steincke
Den danske sterilisationslov fra 1934 var først og fremmest udformet med henblik på at bremse de lettere åndssvages forplantning. Loven var gennemført efter intenst lobbyarbejde fra førende danske åndssvagelæger som H.O. Wildenskov fra De Kellerske Anstalter ved Vejle og psykiateren J.C. Smith fra Augustenborg sindssygehospital. Deres videnskabelige arbejde viste, at netop lettere åndssvaghed ofte var arvelig og det var i høj grad deres forskning, der havde overbevist K.K. Steincke.
Uvidenskabelig og overdreven
Men den lov, der blev gennemført, gav heller ingen anvisning på, hvordan arveligt belastede åndssvage skulle identificeres. Målet var at sterilisere åndssvage, når samfundsmæssige hensyn forelå, eller når sterilisation vil være gavnligt for den åndssvage selv.
Derved adskilte den danske lov sig fra den tyske sterilisations-lov fra 1933, der krævede at der forelå en dokumenterbar, arvelig belastning før en åndssvag kunne steriliseres. I Tyskland krævede loven formel dokumentation af slægtsoplysninger, der kunne sandsynliggøre, at den enkelte ansøger faktisk led af en arvelig form for åndsvaghed.
De danske undersøgelser, der førte til sterilisations-loven, blev opfattet som uvidenskabelig og overdrevne i deres vurdering af åndsvaghedens arvelighed. Man foretog upræcise diagnoser.
Dansk lovgivning indeholdt tvangsmidler
Trods dette var det i Danmark bred støtte til den danske politik på området også gennem hele besættelsesperioden. Sterilisation af personer, hvis diagnose ikke var genetisk bestemt ville simpelthen ikke have nogen positiv eugenisk effekt på den samlede befolkningskvalitet eller genpuljen.
Den danske lovgivning indeholdt stærke tvangsmidler. Wildenskov og Schmidt publicerede studier, der hævdede at 20 – 80 pct. af de lettere åndssvaghedstilfælde var arvelige – uanset om den konkrete arvegang ikke kunne påvises.
Bevisbyrden påhvilede den åndsvage eller de pårørende. Det var simpelt hen den modsatte bevisbyrde.
Romaer blev forfulgt
I Danmark var der rettet opmærksomhed mod en række romaer. De blev kaldt noget andet dengang. Men det er en af Facebooks forbudt – ord. I Københavns Kommune havde man observeret en række ”Mærkværdigheder”, hvad angår boligform, erhverv og livsstil hos bestemte forsorgskrævende familier, der bar et særligt ”udenlandsk præg”.
De levede i husvogne og ernærede sig ved så eksotiske erhverv som kludekræmmere, spåkoner, skærslippere og cirkusartister. Man mente de havde roma-blod i årene.
Københavns Kommune mente, at de havde asociale særheder. Dette måtte skyldes arvelige defekter. Kommunen tog derefter initiativ til at undersøge disse familiers forhold. De udgjorde en særlig gruppe af økonomisk belastende sociale. De var en af eugenikkens hovedområder.
Biologisk socialisme med kirurgisk indgreb
K.K. Steincke anbefalede et system, der bremsede fødsel af nye forsorgskrævende arveligt belastende individer, nemlig sterilisationslovgivningen. Steincke erkendte statens forpligtelse til at sørge for de svageste. Men han mente også det var statens pligt til ikke at forøge antallet af ressourcekrævende. Det blev kaldt biologisk socialisme og omfattede kirurgiske indgreb.
Efter 1935 blev romaer i Tyskland undergivet samme racelove som jøder i Tyskland.
I Danmark lod man sig vejlede af en nazist
I Danmark lod man sig vejlede af en tysk nazist med tusinder af romaers liv på samvittigheden. Og i 1943 offentliggjorde Arvebiologisk Institut en bog om romaer. Det var lige noget nazister kunne bruge. Instituttet havde en masse registerdata.
Syd på blev romaer sendt i KZ – lejre. 25.000 omkom.
Truende for befolkningskvaliteten
Både romaer og åndsvage blev jagtet af sterilisationsvæsenet herhjemme. Danske forskere opfattede dem som truende for befolkningskvaliteten og for forsorgsudgifternes omfang.
Sterilisation på så mange som mulig
Man satsede på sterilisation af så mange som muligt. En udslettelse anså man dog ikke for muligt. På længere sigt havde man sikkert ønsket dette. Eugenikkens utopi var et samfund uden asociale. Vi skal dog lige gentage, at de danske forskere ikke havde samme motiver som nazisterne. Men alligevel var der et stort antal danskere, der blev ofre for bedre vidende folk i hvide kitler.
Alene antallet af steriliseret i årene mellem 1929 og 1969 udgjorde 13.000. De fleste i form af tvang. Begrundelsen var alene, at de udgjorde en samfundsøkonomisk byrde og forringe den danske befolkning.
Lovgivningen blev støttet af mange
Der kom flere ting til i løbet af 1930erne i forhold til ægteskab. Bemærkelsesværdigt er det også at lovgivningen blev støttet af fremtrædende videnskabsmænd, politikere, debattører og kulturpersonligheder.
Og egentlig var det Charles Darwin. Der gav startskuddet til det. Han startede en særlig disciplin med udforskning og kortlægning af egenskabernes arvegang (genetik). Man talte om adskillelse af arvede og erhvervede egenskaber.
Arvehygiejnisk register
Fra 1880erne opstod en ny videnskabsgren, som man kaldte eugenik (fra græsk: god slægt), arvehygiejne eller racehygiejne. Nazisterne brugte dette til at udrydde menneskerace. Herhjemme troede man at man kunne spare penge ved at fremavle sunde og rene danskere, der ikke havde nogle former for skavanker.
På Københavns Universitet oprettede man et ”arvehygiejnisk register”. Her blev opført et register med personer med psykiske og fysiske handicaps under forsorg, psykisk syge, blinde, døve, døvstumme, talelidende, epileptikere, personer med dværgvækst, blødere, øjensygdomme, sukkersyge mv. Samtidig blev de pågældende familier kortlagt i flere slægtled. Registreringen dannede baggrund for forskning.
Man omtalte folk som ”velbegavede – men lidt aparte”. Og så kiggede man efter om der i familier var psykisk syge, psykopater, alkoholikere, seksuelt amoralske m.m.
Om man har sådan en registrering endnu, ja det får vi næppe at vide.
Begrænsning af udbredelse af ”Defekter”
Man kunne måske ikke altid regne med Charles Darwin og hans påstand om, at den stærkeste overlever. Steincke kaldte sin tankegang ”Minimums Politik”. Han mente at samfundet havde ret og pligt til at begrænse udbredelsen af ”Defekter”.
Man mente at det var helt i orden at indføre ophævelse af forplantningsevnen for bestemte grupper. Bestemte målgrupper skulle hindres i at sætte børn i verden.
Eugenikken kom i den grad ind i dansk lovgivning. Det var især et socialdemokratisk projekt med Steincke som bannerfører. Men Rigsdagen gav projektet fuld opbakning.
Lovgivning brugte stærke ord
Man talte i lovgivningen om ”Psykisk abnorme personer”, hvor der var ”særdeles magtpålæggende for samfundet”. Og i 1935 kom der så nye tilføjelser til ”Faren for afkommets arvelige belastning”.
I socialreformen fra 1933 kom der indførsel af indberetningspligt. Og i 1938 talte man om personer med mangel på ”intelligens og ansvarsfølelse”.
Ægteskabsloven satte sine begrænsninger
Ægteskabsloven rummede nu forbud med indgåelse af ægteskab, hvis en eller begge parter led af sindssyge eller åndssvagehed, samtidig med psykopati, alkoholisme, epilepsi. En tilladelse kunne gives, hvis de pågældende ville underkaste sig sterilisation. Politikerne ville gerne gå videre med forbud mod ægteskab med det blev dog afvist af retslægerådet.
Nogle af indgrebene blev foretaget uden at de berørte havde fået reel viden om, hvad der skulle ske.
Overlægen bestemte, hvor længe, man skulle blive på øen
Dengang var de første egentlig danske åndssvageanstalter Gammel Bakkehus på Frederiksberg som blev grundlagt 1855 og De Kellerske Anstalter ti år senere. Disse anstalter blev fra starten en stor succes.
Det var også De Kellerske Anstalter, der stod for at erhverve Sprogø til moralsk åndsvage kvinder. I forvejen havde man en ø til såkaldt asociale åndssvage mænd på Livø. Det omgivne samfund var på den måde beskyttet mod disse grupper. Det var overlægen der helt alene bestemte, hvornår man kunne forlade øerne. Måske var det først efter et tvangsindgreb. Vi har tidligere berettet om disse øer.
Loven om tvangssterilisation blev permanent
Loven fra 1934 om tvangssterilisation var nu blevet permanent. Og det var alene overlægen, der bestemte, om man måtte sætte børn i verden. Filosofien var, at alle mennesker havde ret til hjælp, men de ”degenererede” skulle til gengæld miste resten til at sætte afkom i verden.
Hensynet til folkesundheden var vigtigt. Derfor fortsatte tvangssterilisationerne ufortrødent.
Først i 1961 blev ø – anstalterne Livø og Sprogø nedlagt. Og patienterne på De Kellerske Anstalter fik nu lov til at gå rundt i deres eget tøj.
Muligheden for tvangsindgreb over for udviklingshæmmede i Danmark blev afskaffet i 1967 og over for kriminelle i 1972.
Danske forskere delte grønlændere i over – og underlegne racer
Så var det lige Danmark og Grønland. Missionen for den danske koloniherrer var at tage sig af disse stakler. Det var den hvide mands pligt at føre disse mennesker i den rigtige retning. Tænk engang danske videnskabsmænd havde kraniemåler, en krumpasser m.m., når de tog på togt i det nordlige Grønland.
Konklusionen dengang var:
- At den kortlemmede, bredskallede, eskimoiske race er en primitiv race, som står på et lavere udviklingstrin. Det vil sige nærmer sig mere den barnlige type end nogen anden menneskerace.
Danske videnskabsmænd var med til at inddele en hver menneskerace i over – og underlegne racer. Det var naturgivet, et biologisk faktum at nogen skal herske over andre, og har ret til at gøre det.
13.000 herhjemme blev tvangssteriliseret
Det er ikke så langt til at nazisterne brugte Darwins teorier om den bedst tilpassedes overlevelse til at retfærdiggøre masseudryddelser, avlslejre og hundrede tusindvis af tvangssterilisationer. Herhjemme var det trods alt ”kun” 13.000.
Som vi tidligere har været inde på så samarbejdede danske videnskabsmænd med tyskerne både før, under og efter besættelsestiden.
4.471 udsat for Det Hvide Snit
Ja man glemmer også ofte en anden frygtelig ting, når man omtaler dette emne. Og det er ”Det hvide snit”. I perioden fra 1939 til 1983 blev der foretaget 4.471 indgreb. Hjerneoperationen blev udført på psykisk syge, fordi datidens psykiatere mente, at indgrebet i bedste fald kunne hjælpe på deres sygdom.
Forsøg i hjernen
Det var den portugisiske neurolog Egas Monitz der opfandt operationen i 1935. Patienten blev bedøvet, et stykke af hjerneskallen blev blotlagt, og der blev boret to små huller. Professoren eksperimenterede først med at sprøjte alkohol ned i hjernen. Senere skar han et snit på omkring en centimeter i diameter.
Formålet var at snitte nervebanerne i de forreste dele af hjernen over, da det dengang blev formodet at tanker og ideer blev lagret i hjernens nerveforbindelser. Hvis man skar disse nervebaner over, kunne man fjerne unormale tanker og adfærd.
Nu førte man instrumenter ind gennem næsen
Denne metode blev så fornyet. Nu førte man et instrument ind i frontlapperne. Et instrument blev ført ind gennem næseryggen og ind gennem tårekanalen. Med en hammer blev instrumentet nu banket gennem kraniet ved øjenhulen. Det hele kunne klares på 7 minutter, sagde man.
Især patienter med symptomer på aggression, uro, ødelæggelsestrang og urenlighed blev indstillet til det hvide snit eller lobotomi, som det så fint hedder.
Disciplinering af psykopater
Operationen blev også gennemført som en slags disciplinering af psykopater. De var anset som den mest krævende patientgruppe. Men også patienter med tvangsneuroser, som var rolige og ikke krævede så meget af personalet, var indstillede. Patienterne havde sjældent fået andre behandlinger.
Kvinder blev i højere grad indstillet
Kvinder blev i højere grad end mænd indstillet. Der var ikke nogen særlig medicinsk forklaring på dette. Måske var det datidens kønsroller og forskelligt syn på mænd og kvinder, der var forklaringen.
De kvindelige patienter blev ofte opfattet som værre end de mandlige. Uro, aggressivitet, at svare igen og bande blev anset for at være mere alvorligt, når en kvinde stod bag. Helt unge kvinder ned til 14 år blev hjerneopererede.
Børn fra Åndssvageforsorgen blev også hjerneopererede med det hvide snit. Børn helt ned til 6 år blev udsat for den mest radikale form for lobotomi, hvor hele den hvide substans blev skåret over. Andre børn blev hjerneopererede flere gange.
Kraftige følgevirkninger
Der var kraftige følgevirkninger ved disse indgreb. Kramper, inkontinens og opkast var hyppige følger hos patienterne. Men også apati, demens, lettere mani, aggressivitet m.m. Der skete ændringer i patienternes personlighed. Man kunne konstatere at mødre ikke mere var kærlige over for deres børn, men virkede hårde.
Når patienter døde, blev der som regel skrevet, at der skete utilsigtede skader. Mange patienter blev aldrig udskrevet. 40,7 pct. var stadig indlagte 10 – 40 år efter indgrebet viser tal fra sindssygehospitalet i Vordingborg.
Manglende diskussion årsag til at man fortsatte
Den manglende diskussion i lægelige kredse var årsag til, at det hvide snit bare fortsatte. Flere hospitaler på tværs af landet indførte det hvide snit og processen omkring indgrebet blev strømlinet. Man stillede heller ikke her spørgsmål.
Vi kender alle indgrebet fra Gøgereden med Jack Nicholsen i hovedrollen. Han blev en levende grøntsag.
Man regnede kun dødeligheden ud fra dem, der døde under selve indgrebet. Dem, der døde bagefter, regnede man ikke med. Dødeligheden var vel ca. 6 pct.
Når patienten blev rolig var det en succes
Man manglede i den grad vurdering af bivirkningerne. Blev patienten roligere og nemmere at kontrollere var det tale om et vellykket indgreb. Ifølge journalerne blev 8 – 10 pct. af indgrebene betragtet som meget succesfulde.
37 pct af patienterne fik det dårligere
I 1970erne kom der endelig gang i debatten om – og kritikken af det hvide snit. Folketingets Ombudsmand gik ind i sagen. En ny generation af psykiatere var særdeles kritiske over for indgrebene.
Men først i 1982 lykkedes det for Folketingets Ombudsmand at få igangsat en undersøgelse. Den viste at 37 pct. af patienterne havde fået forværret deres tilstand efter det hvide snit. Og tænk engang opfinderen af det fik Nobelprisen i medicin.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- videnskab.dk
- danmarkshistorien.dk
- information.dk
- Poul Duedahl: Anbragt, Steriliseret og udskrevet (artikel)/Rigsarkivet
- Lene Koch: Nazismen, universiteterne og videnskaben i Danmark
- Lene Koch: Racehygiejne i Danmark 1920 – 1956
- Lene Koch: Tvangssterilisation i Danmark 1929 – 67
- Karl Kristian Steincke: Emigrantspørgsmålet i Danmark
- Karl Kristian Steincke: Det sociale Minimums Politik
- Poul Duedahl: Billeder fra en anden verden. De Kellerske Anstalters Historie
- Birgit Kirkebæk: Da de åndsvage blev farlige
- Birgit Kirkebæk: Defekt og deporteret Livø – anstalten 1911 – 1961
- Birgit Kirkebæk. Letfærdig og løsagtig. Kvindeanstalten Sprogø 1923 – 1961
- Birgit Kirkebæk Normaliseringens periode. Dansk åndssvageforsorg 1940 – 1970
- Jesper Vaczy Kragh: På kanten af velfærdsstaten. Anbragte og indlagte i dansk socialforsorg 1933 – 1980
- Jesper Vaczy Kragh: Det hvide snit
- Det lykkedes os ikke at få fremskaffet al litteratur. Vi nævner alle, såfremt vore læsere vil studere temaet nærmere.
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.895 artikler
- Under Nørrebro finder du 310 artikler
- Under Besættelsestiden før/under/efter finder du 381 artikler
- Under Andre Historier finder du 81 artikler
- Under København finder du 195 artikler
- Sinker og Halvidioter på Nørrebro (NørLiv)
- De Kellerske anstalter
- Jagten på det perfekte menneske
- Mandelejren på Livø
- Livø – en mandelejr – endnu mere
- De unge kvinder på Sprogø (1)
- De farlige kvinder (2)