Dankirke – syd for Ribe
Sagnet siger, at Ribe startede syd på. Og da man så endelig kom i gang med at grave fandt man ikke en kirke men så mange andre ting. Der er gjort fund tilbage fra 200 f.Kr. En vurderingsmand undrede sig i 1882. Men arkæologer kom ført i 1905. Og det blev kun en kort undersøgelse. Men så endelig blev der i 1965 til en femårig undersøgelse. Her var en omfattende produktion. 1 ½ tons keramik er der fundet. En markbog fra 1663 afslørede, at her lå noget særligt. Var der religiøse ceremonier. Ved Vadehavscentret blev der også gjort mange fund. Man startede med at kalde det ”Egebæk-Huse” men blev enige om at kalde det for Okholm. Mon dette sted afløste Dankirke? I Ribe blev man færdig med et treårigt projekt, hvor man gravede ned i tre meter på den tidligere markedsplads.
Sagnet sagde, at Ribe begyndte syd for byen
Vi er vel ca. 7 km syd for Ribe. Her er der gjort nogle spændende fund. Vi skal også beskæftige os med et sted i nærheden af dette sted, som hedder Okholm.
Dankirke ligger 400 meter vest for Egebæk.
Et sagn fortæller at Ribe startede syd for byen. Og fund beviser, at det er rigtigt. Dankirke var et betydningsfuldt handelssted, Fund viser, at stedet havde forbindelser til mange steder i verden.
Måske var det besejlingsforholdene, der havde ændret sig, for handelsstedet flyttede senere ind til Ribe. Det er fund af sjældne mønter, der forbinder stedet med Ribe. Man ved, at der i Ribe blev oprettet ca. 70 boder.
Her er gjort mange fund
Her i Dankirke har man fundet 38 romerske denarer, 3 merovingske sølvmønter fra handelsbyen Dorested i Frisland, dateret fra 600 – tallet.
De sidstnævnte mønter var nogle man kun brugte på markedspladser, hvor købmænd og handelsrejsende lagde til med deres skibe. Også otte frisiske eller sydengelske sceattas fra begyndelsen af 700 – tallet er fundet her.
Dankirkes mange smykker, redskaber og ikke mindst støbeforme til smykker fortæller om talrige håndværkere, der var beskæftiget med guldmediearbejde, bronzestøbning og fremstilling af jernredskaber.
Da man påbegyndte udgravningerne igen i 1965 overraskede fundene overraskede fundene af de rige oldtidssager. Man fandt også hustomter fra ældre germansk jernalder. Dengang var disse fund en sensation. Men i mellemtiden har man gjort lignende fund andre steder i Danmark.
Fund fra 200 f.Kr.
De fund man har gjort ved Dankirke spænder fra 200 f.Kr. til omkring 750 e.Kr. I Yngre Jernalder var det en ideel handelsplads tæt ved vandet.
Det var egentlig interessen for vikingetidens Ribe, der i 1960’erne førte til genopdagelsen af Dankirke. Omkring år 860, i slutningen af Asgars levetid, skulle kong Hårik den Yngre have skænket ham en byggegrund i Ribe, således at der kunne bygges en kirke her. Dette var sket tidligere i Birka og Hedeby.
De første regulære udgravninger i Ribe med henblik på at finde denne kirke blev påbegyndt i 1955. Men mod forventning fandt man ikke fund, der gik længere tilbage end til år 1100. Men det har da senere hen ændret sig.
Man mente, at Dankirke simpelthen flyttede til Ribe, og her opstod ca. 70 boder. Ja sådan var holdningen, men så fandt man et nyt sted i nærheden.
Og ved Dankirke blev der i 1964 foretaget en privat prøvegravning, der ved et tilfælde ramte lige ned i et stolpehul med rige fund. Heldigvis blev fundet anmeldt til det lokale museum, der dengang hed Antikvarisk Samling i Ribe.
Dette blev så overdraget til Nationalmuseet, der i årene 1965 – 1970 foretog flere systematiske undersøgelser. Det var dog ikke Danmarks første kirke, der dukkede frem, men mange andre interessante ting.
En vurderingsmand undrede sig i 1882
Langt tidligere har der været foretaget udgravninger dette sted. Således kom der en henvendelse i 1882 fra en vurderingsmand, der gjorde opmærksom på at en jordlod havde det mærkelige navn ”Dankirke”.
Dette fik gårdejer Siemensen i Varming til at undersøge grunden lidt nærmere. Han kunne konstatere, at der fandtes et ca. 3 fod dybt fedt muldlag, hvor der overalt forekom rester af urner, aske og brændte ben. Laget fortsatte tilsyneladende ind på nabolodden. Dette forekom meget mærkeligt, da marken ellers synede af meget dårlig beskaffenhed.
Gårdejeren mente, at det var en gammel begravelsesplads der havde forbindelse med det gamle Ribe. Ifølge sagnet skulle det gamle Ribe have ligget på Faarup Hede. Han kunne også fortælle, at der på jorden ved Vester Vedsted Mark havde været tegn på en ildebrand.
De kom først i 1905
Museet i København takkede for indberetningen, men man var ikke i stand til at sende en sagkyndig til stedet. Ingen havde tid. Dette skete først i 1905. Anledningen var at det lokale museum atter engang havde gjort opmærksom på stedet. Sergent ved Grænsegendarmeriet J.J. Aller kunne nemlig meddele. At der i en ganske lav forhøjning nær Egebæk ved kulegravning var fremkommet lerkarskår og jernsager. Forhøjningen strakte sig over flere lodder. De fleste fund lå i en dybde af to spadestik. Alt blev indsendt Nationalmuseet med et brev af ”25. juli 1905 – sagerne fra Dankirk”
På grund af disse indsendelser blev der foretaget en hurtig undersøgelse på stedet. Og konklusionen var, at der på stedet var en boplads fra romersk jernalder og folkevandringstid.
Pladsen blev året efter under navnet ”Egebæk Huse” publiceret som boplads med dybe kulturlag og mange lerkarskår fra romersk tid. Ligeledes var der en bemærkning om at der på stedet var fundet grave. Man kunne meddele at der var fundet en romersk mønt som var sendt til Møntsamlingen i København.
Lige som de øvrige romerske mønter fra Dankirke er der tale om en denar fra det 2. århundrede.
En femårig undersøgelse
I 1962 indkommer en spiralsnoet guldfingerring til Nationalmuseet via Forhistorisk Museum i Århus. Ringen var fundet ved en privat rekognoscering med efterfølgende smågravninger i området omkring Dankirke. Findestedet var angivet til at være lidt sydøst for det senere ny gravede område. Men ringen må uden tvivl ses som en del af det samlede fundinventar fra pladsen.
Nationalmuseets arkiver indeholder flere informationer om aktivitet i Vester Vedsted sogn og specielt omkring Dankirke. En gruppe efterskoleelever tog i efteråret 1954 ud på Dankirke marken for at lede efter Ansgars Ribe. Derved blev der igangsat en femårig undersøgelse.
De fandt sted fra 1965 til 1970. Man undersøgte både et østligt og vestligt udgravningsfelt, begge beliggende på samme marklod og indbyrdes forbundet med søgegrøfter.
Der blev fundet rester af huse fra det 4. og det 5. århundrede efter Kristi. Mange hustomter er udgravet og man fandt rester af fire brønde.
Der fundet fund helt frem til det ottende århundrede.
Omfattende produktion
Dankirkes mange smykker, redskaber og ikke mindst støbeforme til smykker fortæller om tilstedeværelsen af talrige håndværkere, der har beskæftiget sig med guldsmedearbejde, bronzestøbning og fremstilling af jernredskaber. Derfor må Dankirke, i lighed med Ribe, have været sæde for en omfattende håndværksproduktion.
Jernredskaberne er i overtal. Småting som nøgler, søm og knive, men også større redskaber og våben. Forbruget af jern har været anseligt. Dette jern måtte afskaffes udefra. Intet tyder på at jernudvinding har hørt til arbejdet på stedet. Det gjorde det derimod i det nærliggende Drengsted og Snorup.
Mange mennesker må have været beskæftiget med jernudvinding store dele af året.
Masser af keramik er fundet
Var Dankirke måske underlagt et jysk kongedynasti? Måske var der langt flere handelspladser langs vestkysten, end vi har kendskab til? Var der en kristen mission på stedet, som navnet kunne hentyde til?
Det mærkelige er, at undersøgelserne omkring Dankirke flere gange gik i glemmebogen. Således er hovedparten af fundene kun tilgængelig i kortfattede oversigter. Alene fundene af keramik vejer 1 ½ ton.
En Markbog fra 1683
Trods alt har Dankirke eksisteret i omkring 500 år. Markedspladsen var der i ca. 100 år. Åbenbart er det hele bygget op omkring en stormandsgård. Allerede i 1683 kunne en ”Markbog” berette om det usædvanlige stednavn:
- Dankierk block
På Markbogens tid og på Videnskabernes Selskabs konceptkort fra 1794 var lokaliteten dyrket mark og det samme er tilfældet på det ældste matrikelkort som er målt i 1839.
Stedets navn i jernalderen har antagelig været en helt anden. Der synes at være 200 meter ubebygget område mellem to steder. Den ene brønd man har fundet, er dateret fra det 5. århundrede.
Analyser peger på, at de fund man har gjort, er spredt over et meget stort område. Det skyldes nok overpløjning.
Var der religiøse ceremonier?
Der er fundet rester af en kultvogn med bronzedetaljer. Vognfundet må også betyde, at et af bygningerne har været forsynet med mindst en vognport.
Mere end 1.000 glasperler og over 1.300 skår fra importeret hulglas er der fundet. Påfaldende er at stormandsgården ikke har været indhegnet. Der er også fundet 9 pilespidser, 10 lanse/spydspidser og 47 knive.
Eksperterne mener, at der her er forekommet religiøse ceremonier med offer- og blotfester. Man har således også fundet smykker af kobberlegering, glasperler, ædelmetaller i form af guld og sølv, Drikkehorn, lerkar og fødevarer. Kan dette have været offergaver?
Ved udstykningen nordvest for kirken fandt man i 1969 en værktøjskasse fra sen vikingetid. Det skal nok ses som et offer frem for en deponering. ’
I 1992 – 1993 fandt man i en mindre udgravning vest for kirken en nedbrændt halbygning fra det 6. århundrede. Her indgik flere drikkeglas.
I år 500 nedbrændte stormandens hus har man fundet ud af. Men hvad skete der med stormanden? Hvor mon han flyttede hen?
Fortsatte Okholm efter Dankirke?
Man har fundet to skattefund fra det. De er hver især ekstrem sjældne. Men kan det være tilfældigt?
I Okholm lidt over to km mod vest fandtes i 1859 ”Vester Vedsted – skatten” fra det 10. århundrede Den indeholdt ¾ kg guld og må have tilhørt et medlem af samfundets elite. Denne skat er fra anden halvdel af 900 – tallet.
Lidt vest herfor fandt man en grubehus-bebyggelse med enkelte spor for specialiseret håndværk. De ældste bebyggelsesspor er fra år 600. Det lignede nærmest en anløbsplads eller værkstedsområde og ikke et landbrugsområde.
Flyttede stormanden fra Dankirke til Okholm i det 6. århundrede? Boede han der til det 10. århundrede? Disse stormænd eller efterfølgerne må også have haft deres indflydelse på Ribe’ s opståen omkring år 700.
På den måde kan historien så måske leve om til den meget omtalte myte med at Ribes rødder skal søges i området syd for byen.
Flere fund ved Okholm
Det var netop i forår og sommer 2015 at Sydvestjyske Museer udgravede ved Vadehavscentret i Vester Vedsted. Og lokaliteten er Okholm, ca. 10 km sydvest for Ribe. Museet havde store forventninger til undersøgelserne.
I 1990’erne havde Den Antikvariske Samling mulighed for at udgrave her. Her fandt man en landbebyggelse fra vikingetiden, såvel som et stort antal grubehuse fra samme periode. Fundene fra især grubehusene var meget usædvanlige.
Man fandt spor af tekstilfremstilling, ravslibning, perlemageri og metalstøbning. Det var aktiviteter som man associeres til Ribe’ s markedsplads.
I 2015 skalle Vadehavscentret så udvides. Og her fandt man endnu 20 huse. Fundene man gjorde, havde relation til Ribe fra 7. til 13. århundrede. Man fandt også en brønd fra 602 e.Kr. Den var løbende blevet vedligeholdt til 746 e.Kr.
Bebyggelsen i Okholm er opstået ca. 100 år før etableringen af markedspladsen i Ribe. Men fandt også en brønd fra det 9. århundrede. Og det er interessant for det viser at livet gik videre her i Okholm trods etablering af Ribe.
Der blev fundet store mængder af slagge både i og omkring husene. Det kunne tyde på metal-arbejde. Man fandt også ni vævevægte.
Man fandt også fem stykker af den allerede omtalte sølvmønt scaetta. Denne har man efterhånden fundet 200 stykker af i Ribe.
Man fandt også i Okholm seks stolpebyggede huse fra middelalderen, sandsynligvis fra det 11. – 13. århundrede. Man fandt også en brønd, der kunne dateres til 1080. På denne tid ser du ud til, at der var ganske almindelige bønder, der levede på stedet.
Men bemærkelsesværdigt er det, at man fandt ni skår af ”Pingsdorf-keramik”. Denne tidlig – middelalder keramik er sjældent på landet. Til gengæld var der masser af denne type i Ribe. Den er importeret fra Rhinegnene.
Noget tyder på at Okholm afløste Dankirke som magtens centrum. Det må være sket omkring 600 e.Kr. Måske boede stormanden her allerede.
Et treårigt projekt blev afsluttet i Ribe
Hidtil har man troet at markedet i Ribe var sæsonbetonet. Men åbenbart var det permanent. Fundene afslører, at Okholm – bebyggelsen ikke blev nedlagt på grund af aktiviteterne i Ribe.
I 2018 kunne forskere analysere et kæmpe projekt. Gennem tre år havde man minutiøst gravet ned i tre meters dybde. Det var et hold arkæologer fra Aarhus Universitet og Sydvestjyske Museer, der havde fået en stor pose penge.
Fund af runeindskrifter fik forskerne til at spærre øjnene op. Undervejs i udgravningerne fandt man dagligt alt fra perler, mønter til tabte kamme til hundelorte og afgnavede ben.
Man har brugt masser af nye metoder i arkæologien fra 3D-laseropmåling til DNA – forskning og jordkemi. Undersøgelserne tydede på at markedet var permanent. Det kunne bl.a. se i bygningskonstruktionerne.
Da Ribe begyndte at vokse, var sejlskibstrafikken i sin spæde vorden på Nordsøen. Men frem til år 800 – det tidspunkt, vikingetiden traditionelt set begynder – får sejlskibene sit store gennembrud i Norden.
Der blev fundet mange spor af mange håndværk, jensmede, ravskærere, læderarbejdere, kammagere og ikke mindst smykkesmede, der arbejdede med bly, kobberlegeringer, sølv og guld. Omkring vikingetidens begyndelse begyndte der at komme masseproducerede perler fra Mellemøsten i store partier.
En markedsplads i Ribe
Omkring 705 har en konge eller en stormand givet tilladelse til at købmænd kunne falbyde deres varer i Ribe. På et 200 meter langt og 65 meter bredt område blev der opført en gennemgående gade med 6-8 meter brede parcelgrunde på hver side adskilt af skelgrøfter og plankelagte stier.
Forinden havde man planeret området med et tykt lag sand. Måske har det også for at gøre området attraktivt. Parcellerne var beboet og fulde af aktivitet.
Kilde:
- dengang.dk – div. Artikler
- Arkæologi i Slesvig 17 (2018)
- Nationalmuseets Arbejdsalmanak 1972
- Ingrid Falktoft Anderson: vejviser til Danmarks oldtid
- Karsten Kjer Michaelsen: Politikens bog om Danmarks oldtid
- tidsskrift.dk
- videnskab.dk
- danmarkshistorien.lex.dk
- sydvestjyskemuseer.wordpress.com
- Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.755 artikler
- Under Tønder (282 artikler) finder du:
- Vikinger i Vadehavet
- Under Sønderjylland (205 artikler) finder du:
- Ribe i begyndelsen (1)
- Ringborge ved Vadehavet
- Forsvarsværker i Sønderjylland fra oldtiden
- Sønderjyllands Historie – indtil 1200