Dora Holm fra Møgeltønder har i sine dagbogsoptegnelser skildret de rædsler som prægede befolkningen under de slesvigske krige. Det pinte hende meget at befolkningen i Tønder, jublede efter preussernes indtagelse af Dybbøl. En masse militær havde sin gang i Møgeltønder, og ofte måtte Dora Holms familie sørge for indkvartering.

 

Hvordan oplevede almindelige borgere krigen i 1864. Langt fra Dybbøl sad Dora Holm og skrev dagbog. Dagbogen giver en udmærket beskrivelse af, hvordan
befolkningen fulgte med her ude vest på.

Vi har taget den redaktionelle frihed og gjort teksten mere læsevenlig. Blandt andet har vi tilladt os at afkorte sætningerne. Dermed er fremstillingen blevet mere dynamisk.

 

Den 3. februar 1864

I dag er det moders fødselsdag og alt er vel hos os. Desværre er udsigter for landet bedrøvelige idet krigen har taget sin begyndelse med dårlige udsigter for Danmark.

Den 15. november 1863 døde vores gode konge Frederik den Syvende. Med hans død var freden forbi, idet Slesvig – Holstenerne ikke ville anerkende ham som hertug, men en søn af hertugen af Augustenborg, der med en tysk hærstyrke er draget ind  i landet og taget sæde
i Kiel.

Juleaften trak østrigsk –  preussisk – saksisk og hannoveransk militær ind i Holsten med klingende spil. Vore soldater rømmede terrænet godvillig efterhånden
som de fjendtlige tropper rykkede frem. Harmfuld læser man om, hvordan vores embedsmænd blev behandlet. En præst i Altona blev revet ned fra prædikestolen. Som sædvanlig var Christian og Emma hos os i julen. Med harme læste man aviserne og de mange ekstrablade, der udkom. Hele tiden havde de dårlige efterretninger.

Den 1. februar rykkede østrigere og preussere over grænsen til Slesvig. Man talte allerede om sårede. Vores tropper står bag Danevirke godt forskanset. Men de kan næppe klare overmagten. Dertil kommer, at det er en usædvanlig kold vinter, og de arme mennesker må lide meget af kulde og nattevagter.

 

Den 4. februar 1864

Efter flere rygter meldes der om sammenstød og kamp. Hoved-angrebet mod Danevirke lader dog vente på sig. Sårede er ankommet til Flensborg.

Den 7. februar 1864

Aldrig vil jeg glemme den 7. februar 1864 – Fastelavnssøndag. Hele dagen har vi hørt om den danske hærs tilbagetog fra Danevirke til Als. I går kom telegrafefterretningen, at armeen havde trukket sig tilbage uden kamp. Rygter vil vide, at der er indgået våbenstilstand. Vore tropper havde trukket sig nordpå.
I morges vågnede jeg ved at der blev sagt Preusserne er i Flensborg. Det samme som i 1848. Næsten samtlige embedsmænd fra Tønder flygtede til Møgeltønder og omegn for at undgå pøbelskandaler.

I middags kom et antal kanoner med artillerister til Tønder. De blev bespist af dansksindede borgere og også af enkelte tysksindede. Tre af dem deserterede.

Så snart de var borte begyndte urolighederne med oprørssange og tyske faner. Vore soldater må have haft det svært med tilbagetoget. Snestorm  og udmattede med en overlegen fjende i hælene. Den 5. februar havde været en hård dag. Mange døde og sårede havde der været på begge sider. I nat kommer branddirektør Lynge i logi hos os.

 

Den 11. februar 1864

I Tønder hersker den mest tøjleløse skandale siden i søndags. Danske folk forulempes på alle måder. Deres vinduer slås ind. Deres liv er ikke sikker. Johannis Holm (borgmester i Tønder) kom i tirsdags, forvist fra sin by. Christian og Emma kom i mandags, ligeledes bortjaget, og er her endnu. Emma ankom syg og dårlig.

Skandalerne går så vidt, at der ønskes militær, da byen er lovløs.

Den 9. udråbes Hertugen af Augustenborgs søn til regent over Slesvig og Holsten. En masse borgere gik gennem Tønder og sang oprørssange.

På tilbagetoget fra Danevirke havde 1. og 11. regiment en svær dyst ved Bilskov. De havde dog stor ære af kampen . Østrigerne havde dobbelt så mange døde og sårede. Men en del af vore soldater blev taget til fange.

Den øvrige arme er nu i sikkerhed bag Dybbøl – stillingen, som sandsynlig forestår en svær dyst igen. Det er hårde tider uden udsigt til hjælp, som man stedse har stolet på.

 

Den 14. februar 1864

I går kom en bataljon preussere til Tønder. Efter sigende tager de allerede atter bort fra byen i dag. Så slipper vi for indkvartering. En del af embedsstanden vovede sig til Tønder under militærbeskyttelse.

 

Den 16. februar 1864

I morges tog Christian og Emma bort efter 8 dages ophold til Dalsgård. Preusserne er borte fra Tønder, men i stedet har de nu fået 3 – 400 østrigere. En patrulje var i morges her i Møgeltønder.

 

Den 17. februar 1864

I dag kom østrigsk militær igennem Møgeltønder. Der var 60 infanterister og 4 husarer. Sidstnævnte har meget små heste. De er selv små og har en styg uniform, mørkeblå med meget lidt hvid pynt. Fodfolket har snævre benklæder, der endte i halvstøvler, grå knapper og sorte huer. De tog sig heller ikke videre
godt ud, dog så man flere smukke ansigter imellem dem.

 

Den 21. februar 1864

I de sidste dage er intet sket af betydning her. Der kommer daglig rygter, men de upålidelig. Vi ser dagligt østrigske patruljer. Forleden dag kom 24 husarer i deres pynt. De tog sig ret godt ud. De var i mørkeblå dragter med gule snore. I går proklamerede de hertugen i Højer.

 

Den 24. februar 1864

I går fik fætter Johannis sin afsked som borgmester i Tønder af civilkommissionen i Flensborg. En tysk borgmester indsattes, en Bleichen fra Sild. Han var ansat i Preussen under forrige krig. Hans ansættelse blev fejret i Tønder.

Den 19. februar rykkede preusserne ind i Jylland, siger rygterne. Posten nordpå er afbrudt.

 

Den 25. februar 1864

Ifølge tyske aviser (danske kommer der ingen af i denne tid) har tyskerne atter rømmet Jylland efter at en kavaleri-fægtning havde fundet sted ved Gudesø
mellem Kolding og Fredericia.

Man mener, at grunden er frygt for stormagternes indblanding. Dog står arméerne lige ved Kongeåen og er parat til at rykke ind, så snart der gives ordre.

Et angreb på Dybbøl Skanser har fundet sted. En del sårede er kommet til Flensborg. I Sundeved lider befolkningen meget. Indkvarteringen er stor. Nogle steder med over hundrede mand på et sted. Man er bange for at husene vil blive beslaglagt.

 

Den 29. februar 1864

I middags kom herredsfoged Sarauv fra Visby herigennem med stærk militær bevogtning og følgelig som fange. Grunden for dette vides ikke. I går skulle løven på Flensborg Kirkegård nedrives. Alt hvad der er dansk bliver spoleret af tyskerne. Det sker både af hjemmetyskerne og preusserne.

Måneden er til ende. Den har været indholdsrig på begivenheder, men meget trykkende og nedslående for os danske. Den eneste gode efterretning er rømningen af Jylland. Det er dog næppe af lang varighed. Affæren ved Bilskov tvang den tyske armé til et ophold på tre – fire timer. De fik tildelt tyskerne større tab, end de slev led. Den danske armé trak sig tilbage til Jylland og Als.

 

Den 5. marts 1864

I de sidste dage er intet sket af betydning. Kun små forpostfægtninger ved Kolding og Dybbøl. Tyskerne har igen besat Jylland.

Der bliver stadig afhentet embedsmænd af militæret. Men også civile bliver anholdt og bragt til Flensborg. Løven på Flensborg Kirkegård er nedbrudt.

 

Den 8. marts 1864

Preusserne har forberedt, at der kommer mange sårede til Flensborg. 1.000 senge, der kommer fra Preussen er opstillet. Et angreb mod Dybbøl kan snart forventes.

Herredsfoged Sarauv vente i går tilbage efter 8 dages anholdelse. Han blev frikendt for løgnagtige angivelser. Under hans fængsling fik han en meget dårlig
behandling.

 

Den 10. marts 1864

I dag er det Petreas fødselsdag. Fætter Johannis (Johannes) kom tidligt i formiddags fra Tønder. Han kom som flygtning. Han bliver her, da han ellers ville blive transporteret syd på af militærbevogtningen. 1.000 østrigere har været indkvarteret på egnen.

 

Den 13. marts 1864

Den 8. har der været flere kampe i Jylland ved Vejle. Men vore soldater måtte trække sig tilbage for overmagten. Men man bibragte fjenden (østrigerne) betydelige tab. Kampen ved Fredericia bibragte dog vore soldater en del tab. En general og stabsofficer blev sårede. Sidstnævnte fik det ene ben amputeret. Desuden var 140 blevet sårede. Tyskerne har slået hoved-lejr i Vejle. Store natural-forplejninger er udskrevet i Ribe Amt.

 

Den 15. marts 1864

Wrangels fordringer på leverancer til arméen er så store, at amtmanden for Ribe Stift ikke kan overholde anmodningen. Han mener, at det er tale om røveri.

Østrigerne er borte fra Tønder og preusserne er i stedet kommet. De patruljerer og besøger os. Deres uniform lignede vore danske soldaters. De har dog pikkelhuer i stedet for uldhuer. Den 8. tog tyskerne omtrent 300 danskere til fange.

 

Den 18. marts 1864

I dag er der kommet ordre på leverancer til tyskerne i Jylland. Her fra sognet skal der leveres otte stykker kreaturer.  Femern er taget og overrumplet af preusserne, hor de fik over hundrede fanger og flere andre ubehagelige efterretninger.

 

Den 20. marts 1864

I forgårs har vores tropper gjort udfald ved Dybbøl på de tyske skanser. Efter tyske beretninger har tabet været sort på begge sider. 300 – 400 af vore soldater blev taget til fange. Efter rygter, som synes pålidelig, har de taget mange af tyskerne til fange. Man siger over 1.000 stykker.

Den 17. var der en sø-træfning dog uden vinder. De preussiske skibe måtte i en fart søge havn i Svinemunde. Kanontorden fra Dybbøl kunne høres hele dagen. En indtagelse var nært forestående.

Med spænding imødeser vi de følgende dage. Hver dag kommer preussiske patruljer igennem fra Tønder

 

Den 23. marts 1864

Fra krigsskuepladsen kommer der kun rygter. Den sidste fra den 18. marts var ikke så heldig for os. Det gik ikke så godt, som der blev fortalt.

Embedsmændene fra Tønder er efterhånden alle afsat. Sådan er det gået over hele Slesvig. Oprørerne fra sidste krig er indsat i stedet for. Frimærkerne for
herredømmet skal forandres til 1. april.

4 amtmænd fra Jylland med 7 herredsfogeder og borgmestre sidder fanget i Rendsborg  og må finde sig i en meget dårlig behandling. Fredericia blev belejret lige som Dybbøl. Store summer fra andre riger bliver sendt til vore sårede og faldenes efterladte.

 

Den 27. marts 1864

I går rejste Johannis til Ribe og Varde. Hvis det er muligt, rejser han videre til København. Militæret har i nogle dage været borte fra Tønder.

 

Den 30. marts 1864

Anden påskedag den 28. marts har preusserne stormet Dybbøl. Stormen blev slået tilbage med store tab – døde og sårede. Dog ventes snart en gentagelse, da talrige tropper konverteres af preusserne foran stillingen. Østrigerne ligger foran Fredericia.

 

Den 1. april 1864

Marts måned er til ende. Den har ikke bragt noget godt. Mange mennesker er døde uden nytte. Fjenden kræver en masse leverance. Vores liv mærker i høj grad krigen. Dog har måneden alligevel ikke været så trykkende som den forrige.

 

Den 14. april 1864

I går var det faders fødselsdag. Han blev 75 år og er sund og rask. Den 11. har preusserne atter stormet Dybbøl uden resultat. I dag cirkulere rygter, at Dybbøl
er taget. Et rygte som mange gange før, har været i omløb.

 

Den 16. april 1864

I dag er der kommet en rekvisition på 16 vogne her fra sognet. De skal afleveres til tyskerne i Kolding. Dybbøl er ikke taget, men der har atter været et stormangreb. Daglig bliver vore soldater beskudt af preusserne. I nærheden af Højer ligger krigsskibe.

 

Den 20. april 1864

Dybbøl er taget. Det budskab kom i går til byen, og desværre var det denne gang sandt. Den 18. var en meget blodig dag, som stemmer alle til sorg for de mange ofre, den har krævet. Tabet skal være stort på begge sider. I Tønder er glæden dog stor over indtagelsen. Faner er hejst på de fleste huse. Konferencen tager i dag sin begyndelse.

 

Den 22. april 1864

Aviserne i disse dage indeholder kun beretninger over Dybbøls indtagelse, der har kostet mange mennesker og mange kanoner og meget andet. Også brohovedet blev taget. Preussernes tab af døde og sårede skal være meget større end vores. Man mener over det dobbelte. De trækker stærkt mod nord til Jylland vistnok for at belejre Fredericia.

30.000 flere preussere kom, og flere ventes.

 

Kanonbådene ved Højer skød forleden et par skud af til påmindelse at tage oprørsfanen ned, der var rejst til ære for preusserne efter indtagelsen ved Dybbøl.
Kongen af Preussen ventes til Flensborg og mange fra Tønder er taget derned for at tale med ham.

 

Den 23. april 1864

I går kom Johannis tilbage fra København og er hos forældrene igen. I morgen rejser far til Flensborg angående et penge-spørgsmål. Beretningerne over de sidste krigsbegivenheder er skrækkelige og stemmer humøret med sorg over de mange mennesker, der er spoleret og endnu vil blive dræbte.

 

Den 26. april 1864

I går kom far tilbage fra Flensborg, hvor han havde set meget militær.

 

Den 1. maj 1864

Sidst i april blev der meget røre her i byen. Pludselig kom der en masse østrigsk militær – omkring 400 mand. De tog 16.000 R.B.M. Med sig i statsobligationer i vederlag for skibene, redaktøren og Schackenborgs kanoner. Vi havde to løjtnanter med tjener og 6 husarer i indkvartering. De opførte sig meget godt. I disse dage cirkulerer der rygter om Fredericias indtagelse.

 

Den 3. maj 1864

Både Fredericia og Als er rømmet af de danske i disse dage efterladende en del kanoner og andre ting, som de ikke kan få med. Årsagen bedømmes meget forskelligt. I morgen rejser Theodor til Kolding for at bringe orden i krigskørselen fra sognet.

 

Den 16. juli 1864

I flere dage har vi ingen indkvartering haft, som er en stor lettelse. Der ligger kun meget få her i byen, en 30 Windisch – Grätz dragoner. Det er nok de grimmeste af alt det militær, der har været her. Forslidte grønne uniformer med smudsig røde kraver. Her er også et halvt kompagni Steyermarske jægere i grå uniformer med grønt besat og sorte filthatte med stor fjerbusk.

Kaptajn Hammer har i nat afskåret østrigerne ved en overgang til Før og taget samtlige soldater til fange. I går blev fysikus Ulrich bortjaget fra Tønder med familie, en pøbelsværm fulgte dem ud af Tønder med skandaler.

 

Den 19. juli 1864

i går kom østrigerne til Før. Hammer var nødt til at fjerne sig efter at have spillet dem flere puds med at tage både fra dem, men ingen fanger som tidligere meddelt.

 

Den 21. juli 1864

I går formiddags kl. 12 tog atter en ny våbenhvile sin begyndelse, men under endnu mindre gode vilkår, idet vi skal forpleje tropperne. En anden sorg bragte dagen. Kaptajn Hammer med 7 officerer og 158 matroser måtte overgive sig ved Før fem timer før våbenhvilens begyndelse. Efter sigende ødelagde de først kanonjollerne, gik derpå alle mand ombord på et lille dampskib, de havde som de satte på grund.

 

Den 22. juli 1864

I middags kom vor gamle indkvartering tilbage fra marsken, kadetten Ulrich og 5 mand med kanonerne

 

Den 30. juli 1864

I dag tog de atter bort. Våbenhvilen udløber i morgen, og man er spændt på, hvad der vil foregå.

 

Den 1. august 1864

I går forlod det sidste militær byen. De Steyermarske jægere var i deres grå uniformer med grønt, filthatten var med fjerbusk. Våbenhvilen er forlænget i tre dage.

 

Den 2. august 1864

Efterretningerne for os har været værre i dag end nogensinde. Fredsbetingelserne er vedtaget med tabet af Slesvig. Enklaven det danske Møgeltønder går bort fra Danmark. Det har kostet mange tårer. Vi håbede endnu til det sidste på en bedre løsning. Tønder er fuld af faner og man jubler over at skulle under preusserne. Det er meget hårdt, hvad vi må døje.

 

Den 4. august 1864

Det er våbenstilstand på tre måneder. På hvilke vilkår vides endnu ikke. At enklaverne går bort synes efter de sidste aviser ikke at være tilfældet. Glæden er stor. Forhåbentlig bliver den ved.

 

Den 9. august 1864

Et helt batteri kom i middag hertil. 8 kanoner, 130 heste og ryttere med 40 jægere. Hele forsamlingen fyldte hele alléen og gaden på en gang. Hvilken sørgelig erindring om krigen.

Her kom en jægerofficer i indkvartering med tjener og 2 mand med heste. Man spår, det kan være af varighed. Enklaverne, som desværre er bortgivet, skal lægges under Slesvig. De indledende forberedelser hertil er allerede i gang. De nuværende embedsmænd skal over for civilkommissionen i Flensborg afgive erklæring om, de vil blive.

 

Den 18. august 1864

Det er kejseren af Østrigs fødselsdag i dag. Den fejres af militæret med højtidelighed. I går aftes drog de her igennem gaden i procession med kulørte stanglygter og en meget smuk sang til slottet, hvor Hauptmann ligger

I dag har de været i fuld puds i Tønder med kanonerne, som har saluteret tre gange.

Artilleriet har af alle, vi har set den smukkeste uniform, lyseblå benklæder med brede højrøde galanger, brune våbenfrakker med højrøde opslag og to rader knapper, en sort høj hat med bred gul kant og kejserens våben. Dertil er de alle høje, slanke folk. Af vore soldater kommer flere hjem fra krigen. Det er et sørgeligt syn for dem, at se deres hjem besat af fjenden. Udsigterne er så sørgelige.

 

Den 23. september 1864

I går kom Emma og Christian uventet for at ordne deres ting i Læk. Pastor Sonne, der har logeret her i de sidste dage, rejste i morges bort fra Møgeltønder
for bestandigt. Vi har af politiske grunde ingen præst i dette øjeblik. Postkassen er blevet tysk overmalet. Efter sigende skal alle tropper ud af Jylland.

 

Den 28. september 1864

I dag har alt militær forladt byen. Artilleriet, har ligget her i syv uger. Tropperne trækker stærkt sydpå. Tønder er stærkt besat med Slesvig – Holstenske faner. Jeg så det syn for første gang den anden dag.

 

Den 2. oktober 1864

I går morges rejste fætter Christian og kone atter, efter at have ordnet deres sager. Den ene efter den anden forlader egnen. Jylland er under meget stærkt tryk. De fremmede tropper gør store fordringer. Den preussiske civilkommissær von Falkenstein har forbudt alle danske aviser fra øerne på nær tre. Han pålægger told på alt, hvad indføres. Han forbyder udførsel.

 

Den 9. oktober 1864

Efter at have været fri i otte dage for indkvartering, kom i går pludselig igen jægere. Vi fik en overjæger, en zugfører og to menige. De kom fra Ballum. Man mener, freden er nær. Men det bliver en dårlig fred.

Kilde:

• Litteratur Møgeltønder
• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 43 artikler 

–

• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Hvorfor var Tønder tysk?
• Soldat i Tønder 1851
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Udvandring fra Tønder
• Udvandring fra Tønder 2
• Ulrich – en Fysikus fra Tønder 1-2
• Vajsenhuset i Tønder

Redigeret 25. – 12. 2021