Da Nazismen kom til Sønderjylland

Det danske mindretal syd på blev forfulgt. De blev kaldt for ”Speck-Dänen”, og aviserne mente, at det skulle boykottes. Pludselig heilede man overlat i Flensborg. Så kom Påskeblæsten. Det tyske mindretal mente, at grænsedragningen var uretfærdig og vanærende. Mindretallet tilsluttede sig i begyndelsen DNSAP. Men hurtigt fik de egne afdelinger. Der kom nazistiske møder i Tønder og Saksborg. En masse Ortsgruppen blev dannet, og pludselig var der 4.000 medlemmer. Frits Clausen var vældig populær i grænselandet. Vi kigger på hans ”Bovrup-storm”. Og så var det også det såkaldte ”Førerkup” på Hotel Royal i Aabenraa. Flensborg Avis var lidt brun i kanten. Og på Rønshove Højskole sammenlignede forstanderen Hitler med Grundtvig. Bjørn Svenson blev smidt ud efter kritiske spørgsmål. Den tyske ”Marinestorm” overvågede indsmugling af folk fra SPD. Og så kom Maja med hagekorsflag til Aabenraa Havn. Det gav en masse ballade.

 

Liste over artikler, bagerst

Vi har bagerst i artiklen samlet en oversigt over, hvor du kan læse mere om nazister og de dansk-tyske forhold i grænselandet. Her har vi også samlet artikler om landbrugskrisen.

 

Det danske mindretal blev forfulgt

Hitlers magtovertagelse den 30. januar 1933 fremkaldte en euforisk stemning mange steder i det sønderjyske. Landbrugernes Sammenslutning (LS) tordnede mod systemet. Den nazistiske ideologi vandt indpas også nord for grænsen.

Sendte medlemmer af det tyske mindretal deres børn i dansk skole var de nærmest rigsfjender. Jo de enkelte medlemmer kom efterhånden under et stort pres. Lige syd i Flensborg blev et stort antal kommunister arresteret. Siden var det socialdemokraterne og fagforeningerne, der måtte stå for skud.

 

Kommunistiske Speck-Dänen

I Flenburger Nachrichten gik man til angreb mod den danske kommuneskole i Flensborg. Jo nu hed det sig, at det var ”kommunistiske Speck-Dänen”. Det danske mindretal advarede deres medlemmer i at lave illegalt arbejde inden for socialdemokratisk og kommunistisk partiarbejde. Sådant noget ville underminere troværdigheden over for danskheden.

 

Nu heilede man i Flensborg

Ved valget den 12. marts 1933 fik det danske mindretal 4.658 stemmer. Man valgte en ny overborgmester Wilhelm Siewerts og for første gang heilede man nu i Flensborg. Med den nazistiske overtagelse begyndte ensretningen i det tyske samfund. Hvis danske embedsmænd ville beholde deres job, skulle de sætte deres børn i tysk skole og droppe den danske skole.

 

Aviser opfordrede til boykot af det danske mindretal

Også børnene i skolerne skulle bruge Nazi-hilsen. Men dette blev dog ophævet i oktober 1933 i de danske skoler, og alle Hitler billeder blev taget ned. De dansksindede blev heller ikke presset til at være medlemmer af Hitler-Jugend. De meldte sig i stedet i Spejderbevægelsen. Og forholdet mellem HJ og den danske spejderbevægelse blev noget anstrengt.

Den slesvigske Forening oplyste at et medlemsskab af SA eller NSDAP ville føre til eksklusion. Flere tyske aviser opfordrede til, at man skulle boykotte det danske mindretal.

 

Medlemmer af partiet fik mest

Efter den nazistiske overtagelse var offentlig social forsorg ikke længere et kommunalt eller statsligt anliggende, men blev varetaget af partiets organisationer. Fra 1934 blev det varetaget af National-Sozialistische Volkswohlfart (NSV).

Medlemmer af partiet fik selvfølgelig mest. Dem, der skønnedes af mindre værd, fik ringere hjælp end de mennesker, der efter arvebiologiske principper blev betragtet som værdifulde.

Disse forhold stillede det danske mindretal i en sårbar situation. Man blev også tilsidesat, da der var uddeling af vinterhjælp. Man fandt ud af fra tysk side, at den hjælp mindretallet fik af Dansk Menighedspleje var større end den tyskerne selv fik. Og mange tyskere, der slet ikke var dansksindede meldte sig ind i Den Slesvigske Forening udelukkende for at få denne hjælp.

For det danske mindretal i Sydslesvig blev det endnu værre, da overborgmester Wilhelm Sievers i 1936 blev afskediget. Nu begyndte den nazistiske skrue for alvor at stramme.

 

Påskeblæsten

Påskeblæsten er i hvert fald man i historisk sammenhæng kender i Sønderjylland. Den 30. januar 1933 indledte nogle fremtrædende slesvig-holstenske nazister et verbalt stormløb mod grænsen. Formålet var at nazificere det tyske mindretal nord for grænsen. Og man kan sige, at denne påskeblæst varede til juni 1933.

Man ville hurtigst muligt tilkæmpe sig et ”Heim ins Reich”. Det vil sige, at man ville have en revision af grænsen fra 1920 i tysk favør. Selve Påskeblæsten blev nedkæmpet af tyske regeringskredse i Berlin. Men den havde skabt stærk uro i det sønderjyske grænseland og belastede i høj grad det dansk-tyske forhold.

 

Grænsedragningen var uretfærdig og vanærende

I tyske øjne var grænsedragningen uretfærdig og vanærende. Pastor Peperkorn gav bolden op ved et stævne i Flensborg. Han angreb danskhedens fører, H.P. Hanssen og dennes avis Hejmdal. Ja og set med nazistiske øjne var det en jammerlig presse i Nordslesvig. Og igen kom grænsespørgsmålet i spil.

Adskillige gang kom opfordringen fra Sydslesvig, at nu ville man have Nordslesvig tilbage. H.P. Hanssen krævede, at regeringen en gang for alle forhørte sig hos den tyske regering, hvordan de så på grænsespørgsmålet. Men det ville udenrigsminister Munch ikke.

Nord for grænsen havde pastor Johannes Schmidt-Vodder mere eller mindre ridderligt kæmpet for en grænserevision i tysk favør.

 

Stauning afviste en militærisk stramning

Socialdemokraterne holdt den 17. april 1933 et møde i Tinglev. Her gjorde de det klart, at grænsen ligger fast. De ville lave en kampfront mod nazisterne. De borgerlige danske sønderjyder var forsamlet på Folkehjem i Aabenraa. Her forlangte de grænsen ”skarpt overvåget”.

Men Stauning afviste en militærisk forstærkning af grænsen. Og egentlig tog Berlin ikke entydigt og officielt afstand fra et grænserevisionskrav.

 

Den danske grænsekontrol var blevet skrappere

Von Richthofen, den tyske gesandt i København kunne berette, at den danske grænsekontrol var blevet skrappere. Dette kunne han så orientere Berlin om. Men efterhånden blev det fra tysk side slået fast, at Peperkorn ikke var ”regeringens sagkyndige i slesvigske spørgsmål”

Allerede dengang udtalte udenrigsminister Munch, at vi ikke skulle give anledning til en omfattende grænsediskussion. ”Småbanders” angreb mod grænsen kunne Danmark nok afværge sig militært imod, men et rigtigt militært angreb kunne man ikke afværge.

Den dansk-tyske-ikke-angrebstraktat den 24. juni 1939 tog ikke direkte stilling til grænsespørgsmålet.

 

Med grænseløs kærlighed og troskab

Man kan ikke lade være med at tænke på Hitlers såkaldte ”Fredstale” den 17. maj 1933, hvori Hitler havde udtalt nazisternes respekt overfor andre folks nationale rettigheder, netop fordi nazisterne:

• Med grænseløs kærlighed og troskab

De ønskede at leve i:

• Fred og venskab med andre folk

 

Nazificering og Gleichschaltung

Men inden for det tyske mindretal var grænserevisionen overhovedet ikke glemt. I Hejmdal kunne man den 29. maj 1933 læse følgende:

• Landraad Dr. Sievers proklamerer Nazificering og Gleichschaltung af Tyskheden i Nordslesvig. Han kalder Grænsen for en haardrejsende Forbrydelse mod det tyske Folk. Schleswig-Holsteiner Bund vil gøre Nordslesvigerne modne til ”Dagen, der atter fører dem tilbage til os”.

 

Tysk aften i Tønder  

Den 22. marts 1933 annoncerede Nordschleswigsche Zeitung med hagekors, at der ville blive afholdt en ”tysk aften” i Tønder. Lærer Lutz fra Süderlügum ville tale om:

• Ein neues Deurschland ist erwacht

Det var lokale nazister med hjælp syd fra, der havde arrangeret mødet. Både SA og Hitler Jugend fra Süderlügum var mødt op. Og det var vel også rigtig refereret af Lecker Zeitung, der sluttede referatet fra mødet med at konstaterer, at

• Spidsen af de brune bataljoner har dermed betrådt Tønder og Nordslesvig.

 

Egne NSPD-afdelinger i Sønderjylland

NSPD’s eksplosive tilgang var særlig markant i Slesvig-Holsten. Gauleiter Lohse beklagede sig over, at nordslesvigerne følte sig tiltrukket af danske DNSAP. Han sagde, at nu ville man oprette deres egne afdelinger af NSDAP nord for grænsen. Og det gik ret så hurtigt.

 

Nazi-aften på Saksborg Kro

Lærer Jacob Hansen fra Saksborg havde i Nordschleswigsche Zeitung under overskriften ”Gaden er fri” argumenteret for nazismens fortræffeligheder. Svigersønnen Jep Nielsen indkaldte dagen efter til møde på Saksborg kro. Her blev der så talt mod Jødedommen, Pacifisme og Marxisme. Inden aftenen var omme havde 65 mennesker meldt sig ind under NPSD.

 

Masser af aktiviteter

Til et møde den 5. april 1933 i Eckernförde fortalte pastor Peperkorn, at fem organisationer allerede var opstået i Nordslesvig. Det ville snart blive til 88. Jens Lorenzen var opvokset i Feldsted blev udnævnt som Landesführer. Han fik sæde i det ”Lille Førerråd”.

Fra sommeren 1933 blev der afholdt ”Grænselands-skolingsdage” på Knivsbjerg. På teaterhotellet i Sønderborg blev der den 16. august 1933 blev der afholdt ”Kundgebung” med 200 deltagere. Jens Lorenzen var kommet ind i Teaterhotellet i brun skjorte i spidsen for 12 faner.

Rundt omkring blev der i meget hurtigt tempo oprettet ”Ortsgruppen”. Ved næsten alle de møder, der her blev afholdt var der aflæggelse af troskabsed, afsyngelse af Horst Wessel-sangen og Tysklandssangen. Man fik uniformer syd fra. Men det var uniformsforbud, så diverse øvelser foregik i nattens mulm og mørke.

 

Man gik tæt på i mindretallet

Men man gik til den i mindretallet. Hejmdal kunne afsløre, at alle medlemmer fik udsendt et spørgeskema:

 

1. Er De i SA eller i SA-reserven?

Hvilken afdeling hører De til?

Hvilken tjenestegrad har De?

2. Hvis De ikke er i SA, har De da et hverv inden for politiet og hvilket?

Hvis ikke, hvorfor stiller De ikke arbejdskraft til rådighed for vores bevægelse?

 

Herpå blev der stillet en række nærgående spørgsmål plus en erklæring om, at man vil støtte partiet økonomisk.

 

Hurtig nazificering

Ret hurtigt havde man 4.000 medlemmer. Flere tyske foreninger, herunder borger- og musikforeninger blev opslugt af det nyoprettede ”Bund für deutsche Kultur”, der gennem koncerter, teater, foredrag og film skulle sammensvejse mindretallet til et ”nationalsocialistisk kulturfællesskab”.

Tilsvarende gik det for Pfadfinder og Wandervogel. De blev sammensmeltet i det nyoprettede ”Deutscher Jugendverband Nordschleswig. Det var nærmest en hjemmetysk kopi af Hitlerjugend. Men det var en lang opslidende kamp mellem flere nazistiske grupperinger. Den blev først afsluttet i 1938. I den forbindelse forsøgte Pastor Schmidt hele tiden at få comeback, men det lykkedes ikke.

 

Problemer i landbruget

I 1933 var arbejdsløsheden herhjemme oppe på 43,5 pct. blandt organiserede arbejdere. Samtidig forlangte arbejdsgiverne en lønnedgang på 20 pct. Og i 1931-32 kom 484 landbrug i Sønderjylland på tvangsauktion.

Krisen førte til dannelse af Landbrugernes Sammenslutning. Den fandt stor opbakning i Sønderjylland. I 1926 lavede Cornelius Hansen fra Vester Anflod ”Bondens Selvstyre”. De sønderjyske landmænd mente ikke, at den danske stat havde ydet nok økonomisk hjælp efter Genforeningen. Det såkaldte ”Nordslesvigske Manifest” kunne fastslå, at den danske stat skyldte sønderjyderne 300 millioner kroner.

 

Frits Clausen turnerede rundt i Sønderjylland

DNSAP har vi flere gange tidligere været inde på her på siden. I 1931-1932 turnerede Frits Clausen Sønderjylland tynd for at gøre propaganda for hans nye parti. Ja man holdt også mange møder sammen med føromtalte LS. I begyndelsen var der både dansk- og tysksindede, der mødte op til disse møder.

Syd på i Slesvig Holsten havde NSDAP i 1932 fået hele 51 pct. af stemmerne. I Tyskland havde de fået 37 pct. af stemmerne.

 

Frits Clausens grænsesyn

I 1933 var 300 mennesker mødt frem i Toftlund for at høre Frits Clausen, der mødte frem med 25 brunskjorter. Her sammenlignede Frits Clausen Hitler med Martin Luther. Han ville ikke kun redde Tyskland med alle folkeslag. Frits Clausen kunne ikke lide Pastor Peberkorn og hans argumenter:

• Den nazisme pønser kun på krig over grænserne

Pastoren havde efterlyst Frits Clausens holdning til grænsespørgsmålet. I begyndelsen kunne man heller ikke rigtig få klarhed om dette. Men han mente, at hele Slesvig skulle være dansk. Ja det var vel nærmest Danmark til Ejderen. Og NSDAP-N ville have Danmark til Kongeåen.

 

Frits Clausens ”Bovrup-Storm”

Det var ikke godt for Frits Clausen og DNSAP, at der blev indført uniformsforbud. Det kneb med at komme i den rette stemning.

De sønderjyske politikredse er fulde af rapporter, hvor danske eller tyske nazister havde fået konfiskeret uniformer eller uniformsdele.

Søndag den 26. november 1933 blev der taget en masse ”uniformerede billeder” i haven ved SA-hjemmet i Bovrup.

Men det blev for meget, da medlemmer af ”Bovrup-Storm” også viste sig uniformeret på Harald Johansens Gæstgivergård i Bovrup. 19 personer blev anklaget. DNSAP’ s mødeaktivitet var særdeles høj og møderne velbesøgte. Partiets indre liv bestod udover politikmøder også af fysisk træning og øvelser.

Partiets ”storm-afdeling” (SA) blev senere omdøbt til sportsafdeling. Den bestod af unge karle. En gang om måneden mødte man til eksercits, march og opstillingsøvelser. Formålet var at træne dem til ordensmandskab ved møder og forsamlinger. Jo, første onsdag i hver måned mødte man op i gæstgiver Johansens sal. Værten havde betinget sig, at der ikke måtte foregå noget ulovligt. Der blev også trænet i politiske slagsmål.

Politiet forsøgte at få et overblik over nazisternes træningsaktiviteter. Men ofte foregik dette på afsides beliggende steder i ly af mørket. Og der var altid stillet vagtposter op.

 

Jydske Tidende var ikke imponeret

Jydske Tidende havde rapporteret fra et arrangement i Toftlund. Journalisten var ikke synligt imponeret. Han hæftede sig ved fraværet af Dannebrog på festpladsen. Han kunne heller ikke frigøre sig fra den tanke, at de danske nazister kopierede de tyske.

Pastor Mallings bøn ved gudstjenesten havde godt nok omfattet folk og fædreland men ikke kongehuset. Omkring 500 havde overværet gudstjenesten. Ifølge DNSAP selv havde de andre møder omfattet 2.500 deltagere. Det var nok mere end overdrevet.

 

Det såkaldte ”Førerkup”

Det såkaldte ”Førerkup” foregik den 23. juli 1933 på Hotel Royal i Aabenraa. Her havde Frits Clausen truet med at gå som sønderjysk leder. Men det var kun et led i en snedig plan. Kort tid efter blev den erfarende journalist Aksel Olesen redaktør af National Socialisten.

 

Frits Clausen havde succes i det sønderjyske

Frits Clausen havde succes i det sønderjyske. Han var vellidt og talte sønderjysk. Op gennem 1920erne holdt han i næsten et hvert forsamlingshus i hele Sønderjylland dansk-nationale foredrag. Også ved den lejlighed gik han tilbage til den nordiske mytologi.

Mange af bønderne var blevet radikaliseret og meldt sig ind i LS. Det var ikke så langt fra Frits Clausens synspunkter.

Men tag ikke fejl. DNSAP var ikke et sønderjysk forsamlingshus-fænomen. Det var racistisk, anti-semitisk, antidemokratisk og nærede helt absurde forestillinger om den økonomiske politik.

Både på Rønshoved Højskole og i Flensborg Avis blev der i 1933-1934 flirtet med nazismen.

 

Flensborg Avis var brun i kanten

Også Jacob Kronika, et fremtrædende medlem af det danske mindretal i Sydslesvig flirtede med de brune. Det kom til udtryk i en artikel i Flensborg Avis den 21. april 1933. Det var dagen efter Hitlers 44 års fødselsdag. Men et par år efter kom Kronika dog på andre tanker.

Også avisens chefredaktør Ernst Christiansen var lidt brun i kanten. Han skrev en leder den 5. maj 1933 om nazismen:

 

• Nazismen er en bevægelse, der er i stand til at vække en sådan national begejstring, navnlig blandt ungdommen, måtte indeholde i det mindste et eller andet godt, som også danskerne kan lære af.
• Danskerne skulle også lære af nazismen for bedre at kunne bekæmpe den fare, den tyske nazisme udgjorde ved grænsen.

 

Hitler blev sammenlignet med Grundtvig på højskole

Forstanderen på Rønshoved Højskole, Aage Møller formulerede sine synspunkter i højskolens årsskrift i 1933:

• Nationalsocialismen var en frigørelse af det tyske folks bundne kræfter. En sådan frigørelse er det brug for i Danmark.

Aage Møller afviste, at han var nationalsocialist. Han var grundtviganer, sagde han. I 1934 erklærede han, at man skulle være ”stokblind” for ikke at kunne få øje på lighederne mellem Hitler og Grundtvig.

Den danske nazist, Mikkel P. Ejerslev var historielærer på skolen. Han holdt studiekredse på højskolen i nationalsocialisme. Han hørte til i kredsen omkring Ejnar Vaaben.

En læserbrevsskribent i Hejmdal anbefalede, at man fjernede statsstøtten til Rønshoved Højskole. Ikke en eneste fra Nord- eller Sydslesvig meldte sig til vinterholdet i 1934 og 1935.

Aage Møller var nødsaget til at fyre Ejerslev for at redde højskolen for økonomisk ruin.

 

Smidt ud efter kritiske spørgsmål

Den unge journalist, Bjørn Svensson har punkt for punkt gennemgået nazisternes program. Han fremhævede også, at den danske nazifører næppe kunne måle sig med Hitlers format. Jo, der er mange sandheder i hans ”Den danske nazisme i kritisk belysning”. Og den udkom i 1934. Han oplevede også selv at blive smidt korporligt ud fra et nazistisk møde, hvor han stillede nogle kritiske spørgsmål.

 

Danske aviser forbudt i Tyskland

Nogle af de danske aviser blev forbudt i Tyskland på grund af deres kritiske artikler. Det førte ofte til raseri i partiet. De borgerlige aviser herhjemme var også kritiske men måske i mere behersket grad.

 

Tillidsmænd imod nationalsocialismen

Den 17. april 1933 mødtes 300 tillidsmænd fra de sønderjyske fagforeninger i Tinglev. De ville lave et aktionsudvalg, der skulle bekæmpe nazismen. Man vedtog en resolution, der gik ud på, at man ville bekæmpe nationalsocialismen med alle stående midler. Og så skulle alt samarbejde med nazistiske foreninger og institutioner afbrydes.

 

Pas på ”den brune og sorte pest”

DSU afholdt den 24.-25. juni 1933 sommerlejr i Gråsten. 2.000 socialdemokrater var mødt frem. Man gik i protestmarch gennem byen. Og den unge maskinarbejder Robert Huhle advarede mod både ”den sorte og den brune pest”.

Han rettede en anklage mod de konservative og deres organ Jydske Tidende, der gav nazister og antidemokrater spalteplads. Ja han kaldte avisen for ”en samlebrønd til en kloak”.

Samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Slesvigsk Parti blev afbrudt. Dette medførte blandt andet, at Tønder fik sin første danske borgmester i 1936.

 

Den tyske ”Marinestorm” blev indsat

Danske og tyske socialdemokrater og kommunister havde forbindelser over grænsen. Men dette blev overvåget af nazistiske grupper. Og det endte også ofte med slagsmål. Vi har tidligere i en artikel beskrevet gadeslagsmålet mellem nazister og arbejdere i Tønder.

SPD-folk blev smuglet over ”den grønne grænse” eller smuglet over Flensborg Fjord i små både. Men dette blev der også sat en stopper for. Man havde fra hjemmetyskernes side oprettet den såkaldte ”Marinestorm”, der i 1934 talte 100 mand. De holdt øje med havne og kystlinjer.

 

”Fredelige turister” var spioner syd fra

Ved Hostrup Sø var DSU forsamlet til en hyggelig komsammen. Der var også socialdemokrater syd fra. Men to spioner overværede det hele med kameraer. Den ene var redaktøren af Flensburger Nachrichten. Fotoerne skulle bruges til at jagte tyske socialdemokrater. De to blev opdaget, og filmene blev beslaglagt. De beklagede sig højlydt og sagde, at de var tilfældige turister. Og sådan blev det også udlagt i de tyske aviser.

 

Da Maja kom med hagekorsflag

I Aabenraa var skibet Maja dukket op med hagekorsflag. Skruebrækkere lodsede skibet. Arbejderne ville ikke. De kommunistiske ledere Arne Munch Petersen og Aksel Larsen var dukket op. De holdt brandtaler på havnen. Og det lykkedes dem at få skruebrækkerne til at droppe arbejdet.

Men den 8. august 1933 dukkede hjemmetyske nazister fra Rødekro og Rise op. De lodsede skibet, og var under bevogtning af en politistyrke på 30 mand. De var under ledelse af mekaniker I.M. Jensen fra Aabenraa. Han var udgiver af det nazistiske tidsskrift ”Die Fackel”.

Lokale socialdemokrater gik nu sammenmed kommunisterne til politimesteren og truede med generalstrejke såfremt politispærringen ikke blev ophævet. Men ak, inden den kom i gang var Maja blevet lodset.

 

Der kan fortælles meget mere

Ja kære læsere, sådan kunne vi blive ved. Men du kan læse meget mere om de dansk-tyske forhold og nazismen i de artikler, du kan se på listen. Dertil kommer så alt det, der skete inden de Slesvigske krige og under prøjsisk styre. Dette har vi ikke medtaget her.

 

 

Kilde:

• Birgitte Herreborg Thomsen, Henrik Skov Kristensen: Sønderjylland 1933
• Niels Bøgh Andersen: Fiskersøn fra Aventoft
• Lars N. Henningsen: Sydslesvigs Danske Historie
• Henrik Becker-Christensen: Det tyske mindretal i Nordslesvig 1920-1933
• Troels Fink: Sønderjylland siden Genforeningen
• Sønderjyske Årbøger
• Morten Andersen: Den følte grænse, Slesvigs deling og genopbygning 1918-1933
• Malene Djursaa: DNSAP. Danske nazister 1930-1945
• John T. Lauridsen: Dansk Nazisme 1930-1945-og derefter
• John T. Lauridsen: Føreren har ordet. Frits Clausen om sig selv og DNSAP
• Hans Schultz Hansen, Henrik Skov Kristensen: Sønderjylland under krig og besættelse 1940-1945
• Bjørn Svensson: Den danske Nazisme i kritisk belysning
• Hans Mørup: På fløjen
• Kaj Edvard Larsen: Fra en stormfuld tid
• Artikler på www.dengang.dk

 

Hvis du vil vide mere: Se her på www.dengang.dk: Om det dansk-tyske forhold og Nazisme:

 

• Livet på Seminariet i Tønder
• Da gadeskiltene blev skiftet i Tønder
• Fysikus Ulrik-endnu mere (2)
• Sprogkampen i Tønder 1851-1864
• Dansk-tyske tildragelser i Rørkær
• En avis i Tønder
• Tondern Station
• Heimatfest i Tønder 1921
• Tønder omkring 1930
• Jamen, vi forstår ikke tysk
• Da, Tønder igen blev dansk
• Nazister i Tønder
• Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder
• En rebel og hans gård
• Socialdemokrat i Tønder-dengang
• Da tyskerne kom til Tønder
• Tønder mellem dansk og tysk
• Ulrik-en fysikus fra Tønder (1)
• Tønders dansksindede
• Hvorfor var Tønder tysk
• Overvågning i Sønderjylland
• Fremmedflag i Sønderjylland
• Sønderjylland efter Genforeningen
• Sønderjylland i knibe
• Folketingsvalg i 1939
• Jens Møller-Folkefører eller Folkeforfører
• Den dansk-tyske sameksistens i Sønderjylland
• Pastoren fra Bylderup Sogn
• Ned med de dansksindede
• Mindretal i brændpunktet
• Sheriffen fra Tinglev
• Den Sønderjyske Efterretningstjeneste
• Det tyske mindretal
• Jordkamp, Vogegesang og Domænegårde
• Familien Jürgensens tyske sind
• Da Aabenraa fik danske gadenavne
• Aabenraa-under de to krige
• Højer Kirke
• Bov Sogn-mellem dansk og tysk
• Genforeningen i Bov Sogn
• Besættelsestiden og det tyske mindretal
• Varulve-angreb eller drengestreger?
• Bloddrenge og unge nazister
• Sommerkorpset
• B. Mathiesen-Portræt af en forræder
• Da Frits Clausen kom til middag
• Bovrup-kartoteket
• Skal alle krigsforbrydere ikke straffes?
• Frits Clausen-den tredje historie
• Waffen SS-engang en elitehær
• Søren Kam-og hans erindringer
• De danske varulve
• De dødsdømte fra Tønder
• Tønder-efter krigen
• Den Sønderjyske Politiadjudant
• Frits, nazister og et kartotek
• Løjt-mellem dansk og tysk
• Frits Clausen-lægen fra Aabenraa
• Retsopgøret i Sønderjylland og mange flere