Da Frits Clausen kom til middag

Frits Clausen var næppe så uduelig som så mange andre danske politikere. Han blev hånet i de illegale blade, men hædret i de nazistiske blade. Magtovertagelsen som han drømte om, var måske inden for rækkevidde i 1940. Ingen samarbejde med åndsfæller syd fra. Man ville prøve at danne sig et indtryk af Frits Clausen, derfor inviterede man til middag. Den første middag var en katastrofe, derfor foranledigede Kanstein endnu en middag. Men der er dybt uenighed om, hvad der blev sagt. Der er to danske og to tyske versioner. Og man er dybt uenig. Minister Gunnar Larsen havde fremsat sine ideer tidligere, dem som er gengivet i den tyske version. Den nazistiske magtovertagelse i Danmark blev dog afblæst. I 1943 måtte Frits Clausen afgive magten. Han nåede 43.000 stemmer. Og han passer fint ind i rollen som syndebuk.

 

Ikke så uduelig som så mange andre

Frits Clausen var måske ikke mere uduelig end så mange andre danske politikere. Men prøv at læse, hvad Information skrev den 5. – 8. maj 1944:

 

”Mindeord” fra Information

• Fritz(s) Clausen bør have smukke Mindeord med paa Vejen. Han har gjort Danmark større Tjenester, end nogen af os i Dag er i Stand til at gøre op. Man tør ikke tænke den Tanke til Ende, at Nazisterne i Danmark i Sejrens og Medløbets Aar 1940 – 1941 skulde have haft en Politiker som Fører – ja om Fritz(s) Clausen blot havde været et Mandfolk, jævnt intelligent, sober og renvasket, vilde det have været en Katastrofe

 

• Vi kan ikke være taknemmelig nok for, at han var et Subjekt, der ikke turde omgive sig med ustraffede Personer over Intelligensminimum. Alene dette, at han har sørget for, at der ikke i Partiet eksisterer nogen Efterfølger, er en Gerning, han’ s Fædreland, bør være taknemlig for. Fred være med Fritz(s) i det Drankerhjem, hvor han hører hjemme.

Konsekvent skrev Information hans navn med Z.

 

Hædret af sine egne

Han blev hele tiden beskrevet som en sørgelig person, som en slags antihelt. Men da det kom til retsopgøret forlangte man alligevel dødsdom over ham. Blandt sine egne, blev han betragtet som en helt se bare her fra en artikel i National – Socialisten den 6. november 1937:

• Det var Frits Clausen, der stred Sønderjydernes Sag, medens de sad i det russiske Fangenskab. Det var ham, der sørgede for, at Fangelejrene fik organiseret en Lægetjeneste til Hjælp for syge og saarede, og det var ham, der midt i de Land, der kogte i Marxistrevolutionens Blodrus fik sine sønderjyske Kammerater ført hjem til deres kære, der i Længsel og Angst ventede paa dem.

Endelig i 1939 kom han og to partikammerater ind i Folketinget.

 

Magtovertagelse inden for rækkevidde

I sommeren og efteråret 1940, da tyskernes sejr var inden for rækkevidde, var chancen for DNSAP’ s magtovertagelse inden for rækkevidde. Og det hjalp også med en solid tysk økonomisk håndsrækning.

DNSAP forsøgte med en massiv propaganda at styrte Stauning. Men gentlig var det med begrænset tysk støtte. Egentlig var det kun Martin Luther, som var det tyske udenrigsministeriums forbindelse til de danske nazister, der ønskede en magtovertagelse.

 

Ingen samarbejde med åndsfæller sydfra

Han nægtede at samarbejde med åndsfællerne sydpå. Han var indstillet på at få regeringsledelsen på mindre ideelle vilkår. Han mente, at nazismen var bedst for Danmark også selv om det skulle ske ved hjælp af tyske bajonetter.

Tilgangen til DNSAP steg da også. Blandt andet kom der tilgang fra en hoben danske officerer.

Den 22. oktober havde gesandt Renthe – Fink sendt en rapport om at Frits Clausen om muligt kunne overtage regeringen i Danmark. I første omgang kunne det gøres uden tysk indblanding. Det skulle være en overgangsregering med prins Axel som leder af regeringen. Desuden skulle der være to repræsentanter fra DNSAP. Forslaget skulle være fremsat af minister Gunnar Larsen og direktør Sthyr.

Dette er så senere blevet benægtet af de to herrer samt Scavenius.

 

To middagsselskaber

Den 17. oktober havde legationssekretær Schwarzmann drøftet tanken om Scavenius kunne indtræde i et ministerium med Frits Clausen. Igen den 4 november, hvor Scavenius var til stede, blev der i gesandtskabet drøftet ”samarbejde”. Ved begge lejligheder nægtede Scavenius at drøfte dette.

Det var to middagsselskaber, den første i direktør Knud Styhr’ s hjem den 17. oktober og den næste var på restaurant Ny Rosenborg den 25. oktober afstedkom særlige undersøgelser efter besættelsestiden i Den parlamentariske Kommission. Man forsøgte at finde ud af, hvad der egentlig blev sagt ved disse middagsselskaber.

 

To forskellige ”slags” referater

Ja der foreligger godt nok forskellige referater, men historikere er dybt uenige om, hvilke referater, der skal tages mest alvorlig. Og det samme problem, syntes Den parlamentariske Kommission at have.

Man ville finde ud af, om Frits Clausen skulle til magten, som tyskerne havde truet med. På den ene side havde vi minister Gunnar Larsen og direktør Knud Sthyr. Og på den anden side var det overnævnte hr, Schwarzmann, presseattaché Meissner og obergruppenführer Kanstein. Desuden medvirkede grosserer Bojsen – Møller.

 

Man skulle danne sig et indtryk af Frits Clausen

Var var nu baggrund for dette? Ja, Sthyr havde under samtaler med Renthe – Fink advaret ham mod de danske nazister og Frits Clausen. Og så var det, at Renthe – Fink skulle have foreslået, at man dannede sig et indtryk af denne Frits Clausen.

Scavenius var enig i denne fremgangsmåde.

 

Frits Clausen kunne ikke gå lige

Man kan dog sige, at den første middag/møde var total mislykket. Under påvirkning af alkohol var Frits Clausen ikke i stand til at føre en normal samtale. Han kunne ikke engang gå lige. Under sådanne forhold kunne man diskutere noget som helst med ham. Derfor blev der arrangeret et nyt møde den 25. oktober på opfordring af Kanstein.

Den tyske referent, Meissner skulle også have været meget beruset. Måske er det derfor, at hans referat ikke er blevet taget alvorlig. Frits Clausen erkendte også senere, at sammenkomsten endte som et drikkegilde.

 

Middagsmad nummer to

Den 25. oktober var planen så blevet taget op igen. Her skulle Styhr og Gunnar Larsen har været optimistiske med hensyn til planens gennemførelse. Senere har de to forklaret det hele var bare et projekt for, at få lokket Frits Clausen frem for at føle hans planer. Clausen selv havde følt det som om, at han skulle lokkes. Han mente heller ikke, at der var fremsat deciderede planer.

Ifølge Schwartzmann så var motivet at hindre en ren nationalsocialistisk regering eller en Quisling – løsning for Danmark. Man ville bestemt ikke fremme det for de danske nationalsocialister.

 

Gunnar Larsen fremsat tankerne før

Under undersøgelser efter krigen har Justitsminister (1940 – 1941) Harald Petersen forklaret, at Gunnar Larsen i efteråret 1940 over for ham, havde nævnt ”en regering Prins Axel som alternativ til en nazistisk regering”.

Det var den såkaldte Højgaard – kreds, der havde planer om et regeringskup med Prins Axel som hovedfigur.

 

Tyskerne brugte ham som trussel

Frits Clausen førte sig frem blandt andet med det såkaldte spadeslag i Haderslev. Den danske regering var nok ikke uden grund bange for ham i 1940. Og tyskerne bruge ham som trussel, hvis de ville have den danske regering derhen, hvor de kunne den.

Men fra politisk side brugte man store bestræbelser på at overbevise Renthe Fink om Clausen og de danske nazisters ringe standard.

 

Kongen skulle være indforstået

Den anden tyske referent Schwartzmann havde samme holdning som Meissner med at kongen var indforstået med de nye planer. Nu kunne de to middagsselskaber have ført til en katastrofe, hvis der var kommet denne regering.

Man kan selvfølgelig nedgøre de to tyske referenter og påstå at de var karriere – nazister, men hvorfor skulle de manipulere et referat. Vi må jo huske på, at Kanstein var til stede.

 

Den nazistiske magtovertagelse var afblæst

Den 18. december 1940 bestemte den tyske rigsudenrigsminister Ribbentrop, at

• Afblæse den nazistiske magtovertagelse i Danmark

Ved den lejlighed lagde Ribbentrop også vægt på, at der ikke opstod nogen kongekrise. Besættelsestropperne skulle sikres ved hjælp af ro og orden. Det var kun et absolut minimum, der var sendt til Danmark.

 

Var det Renthe – Fink’ s personlige ambition?

Spørgsmålet er om, det ikke var Renthe – Fink selv, der tog beslutningen, da han egentlig ikke fik nogen respons fra Ribbentrop.

Måske har det aldrig været hensigten med en nazistisk magtovertagelse i Danmark? Renthe fik ville måske bare have et mere villigt redskab for hans personlige ambition.

 

Regeringen kunne tilbyde mere

Frits måtte afbryde sin regeringsstorm og sine kuptrusler. Han kunne ikke tilbyde besættelsesmagten nok. Den siddende regering kunne åbenbart tilbyde mere.  Frits gav dog ikke op og udnyttede modsætningerne i de forskellige tyske magtgrupper. Han sendte Himmler fire bronzelurer som gave i december 1940. Og et par måneder efter fik han fem minutter med SS – rigsføreren i Kastrup Lufthavn.

 

Schalburgkorpset var en reducering af DNSAP’ s indflydelse

Schalburgkorpset betød en yderligere reducering af DNSAP’ s indflydelse. Der var interne stridigheder mellem SS og udenrigsministeriet. Så var det tyske militær også irriteret over den uro som DNSAP spredte. Det blev opfattet som en trussel mod den militære sikkerhed.

 

DNSAP var kastebold

Men egentlig var DNSAP hele tiden kastebold mellem forskellige tyske interesser. Men egentlig fik de danske nazister ikke nogen fordel af dette. Partiet blev opfattet som en dårlig kopi af NSDAP også af tyskerne selv.

Hverken Görring eller Hans Frank ville hilse på ham. Hitler ville slet ikke kendes ved ham. Han hilste trods alt på Scavenius.

 

Måske ikke de helt rigtige meninger

Frits Clausen kunne som dansksindet sønderjyde ikke give afkald på grænsespørgsmålet. Han var også lidt ulden over for den storgermanske tankegang.

 

Fra DNSAP’ s lommebog

I 1942 kunne man læse en interessant information i DNSAP’ s lommekalender:

• Hagekorset er et gammelt nordisk Symbol, der findes i flere af vore ældste Runestene, tillige i gamle Vaaben og Smykker.

Frits Clausen og DNSAP omgav sig med vikingeskibe, runestene og bronzelurer. I 1943 fik Frits og hans parti 40 pct. flere stemmer, nemlig 43.309 men det rakte stadig kun til tre mandater.

 

Yderligere ydmygelser

Tyskerne brugte ham kun som trussel. Allerede i efteråret 1942, da rigsbefuldmægtigede SS – officer Werner Best kom til landet havde det været slut. I sommeren 1943 blev han reelt fritaget for rollen som fører for DNSAP. Information fortsatte med at foragte ham. Den 24. juli 1944 skrev de:

• Fritz(s) Clausen, som nu hverken Danskere eller Tyskere vil kendes ved, bor atter i sit Hus i Bovrup og kan hver Dag beses uden Entré, bl.a. paa Lugearbejde i sin Have. Der skal være Planer om at tilbyde ham Kontrakt paa Forevisning paa Dyrehavsbakken og paa Markeder.

 

Passede i rollen som syndebuk

Frits passede i rollen som den syndebuk, samarbejdspolitikkerne havde brug for. Landsforræderen Frits var ikke ene om at være en trussel mod dansk folkestyre i 1940. Han alene er dog blevet gjort ansvarlig. Udhængningen af Frits dækker over andre motiver.

 

Kilde:

• John T. Lauridsen: De danske nazister 1930 – 45
• Henning Poulsen: Besættelsesmagten og de danske nazister
• Børge Outze: DNSAP’ s historie fra 1940`erne til 1960`erne
• Den parlamentarisk Kommission (diverse bind)

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 185 artikler om Besættelsestiden før, nu og efter – herunder

 

• De danske nazister
• Kunne man stole på Centralkartoteket
• Bovrup – kartoteket
• Danskere i Hitlers tjeneste
• Gunnar Larsen – en udskældt trafikminister
• Frits, nazister og et kartotek
• Frits Clausen – Lægen fra Aabenraa
• Frits Clausen – den tredje historie
• Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder
• De dødsdømte fra Tønder
• Nazister i Tønder og mange flere