Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Da Ballum næsten fik en havn

Juli 28, 2018

Da Ballum næsten fik en Havn

Han var særdeles initiativrig, denne Christian den Fjerde. Inden vi kommer til havnen i Ballum, var det lige nogle digearbejdere, der havde en anden religion. Og så skulle der lige indføres told i Lister Dyb. Her var masser af sørøvere, så kongen mente, at der skulle bygges en fæstning med havn, købstadsrettigheder m.m. Første forslag lød på Rudbøl. Andet forslag gik så på Ballum. Kongen var selv nede og kigge på sagerne. Men så var det lige nogle hollændere og svenskere, der skulle ryddes af vejen. Men disse svenskere kom igen. Og nu havde kongen mistet gejsten og pengene. I begyndelsen troede Rigsrådet, at kongen ville bygge fæstningen på Sild. Inddigningen af Ballum Enge blev mange år forsinket.

 

Svenskerne hærger

I begyndelsen af det 17. århundrede blev området flere gange inddraget i krigsbegivenheder. Især blev det tilfældet, da Torsteinson lidt før jul 1643 var gået ind i hertugdømmerne. Med sin hær drog han hærgende nord på.

På et tidligt tidspunkt havde en svensk styrke bemægtiget sig Lister dyb fra søsiden og besat Rømø og Sild. På Rømø havde de anlagt et par skanser. Det forlød, at de allerede havde bemægtiget sig de fleste skibe på øen.

 

Bådene ikke stukket i brand

Sognepræst Jens Engelbrechtsen fortalte, at svenskerne i 1644 havde brændt 26 af øens skibe, så de kunne havde 6 stykker tilbage.  Men den 15. februar (efter nutidig tidsregning den 25. februar blev der sendt 100 mand fra Glückstadt til Rømø for at tilbageerobre de skibe, som svenskerne havde erobret.

De kom dog tilbage med uforettet sag, da skibene lå på det tørre. De havde ikke engang, som de havde fået ordre på stukket dem i brand.

 

600 mand til Rømø

Den 21. (31. marts) gjorde en ny styrke på 600 mand fra Glückstadt landgang. De erobrede to skanser, tog 3 kaptajner, 3 løjtnanter, 3 fændrikker og 140 mand tilbage tillige med den engelske forræder, Martin White.

I begyndelsen af maj blev der endnu mere dramatik i Lister Dyb. En hollandsk flåde på 36 skibe stævnede mod Danmark for at hjælpe svenskerne. Men inden de nåede Kattegat var Christian den Fjerde over dem med 9 orlogsfartøjer.

 

Et stort nederlag til hollænderne

24 fjendtlige skibe var krøbet ind bag Sild. Kongen spærrede dem udgangen gennem Lister Dyb og tilførte dem et frygteligt nederlag. Men hollænderne kunne med deres mindre dybdegående både trække sig lang ind bag List og Sild, så kongen ikke kunne få ram til dem. Så disse slap bort.

 

Masser af sørøveri i Lister Dyb

Men det var nu længe før den tid drama i Lister Dyb.

I det 16. og 17. århundrede florerede sørøveri og fribytteri i den grad i Vesterhavet at forskellige regeringer måtte gribe ind over for det. Man kunne ligge i skjul i roligt vand inde bag de høje klitter og holde udkig med, hvad der foregik på havet udenfor.

1572 og 1573 har været nogle af de værste år. I 1588 sendtes der orlogsskibe til Kattegat og Vesterhavet for at sikre sejladsen mod spanske og nederlandske fribyttere.

Men under Christian den Fjerdes regeringstid var der også gang på gang sendt skibe til området som værn mod skibsfarten. Særlig berygtet var sørøverne fra Dunkerque.

Siden 1630 skulle der have været placeret en flådeafdeling her.

 

En fæstning ved Rudbøl

Det var disse forhold, der bevirkede, at Christian den Fjerde mente, at der skulle placeres et befæstningsanlæg i nærheden.

I første omgang havde kongen Rudbøl i tankerne. Her skulle der bygges en fristad, fæstning og havn. Han havde udset sig stedet den 9. oktober 1637. Det skulle være ved et tilløb til Vidåen. Det var dengang, der endnu var et tilløb til Siltoft.

Den 17. november minder kongen Rigsrådet om dette fort, som han håbede ville blive bygget den kommende sommer. Han skriver, at der i tide bør tænkes på besætningens underhold, på hus til proviant og ammunition. Der skal også store og små kanoner til stedet.

For yderligere at lægge pres på Rigsrådet skriver han to dage senere, at han allerede har bestilt tømmer i Norge.  For nogle tusinde daler.

Det blev dog ikke noget med dette fort/havn m.m. Rigsrådet frarådede det.

 

Hollænderne havde en fremmed religion

Men Christian den Fjerde kunne ikke få Lister Dyb og egnen ud af tankerne. Et par år senere havde han kig på et andet sted, hvor der kunne bygges by, havn og fæstning. Det var Ballum. Og denne gang slap han ikke planerne så let.

Inden kongen lige fandt dette sted, ved det en anden ting på vestkysten, som han beskæftigede sig med. Det var omtrent midt mellem Tønder og Husum.

I 1631 havde Hertug Frederik den Tredje af Gottorp givet et hollandsk selskab bevilling til inddigning af 16.000 Demant stor strækning til dels mark, til dels vader. Arbejdet på dette var påbegyndt 1633. Og det blev to gange afbrudt og til dels ødelagt ved store oversvømmelser.

En del af de hollandske arbejdere var katolikker. De havde i 1634 bygget en kirke og en skole. Kirken kunne rumme 200, men der kom dobbelt så mange. Og det var noget, der i den grad irriterede kongen.

 

Ingen toldfrihed

Han rejste derfor i september 1640 til Lyksborg for at få et svar af hertugen. Hertugen ville ikke vedgå, at den selvtagende religionsfrihed var ulovlig. Han hævdede, at der var truffet aftale at kirkelige forhold var noget som hertugen selv kunne tage stilling til. Derfor kunne han også give religionsfrihed til dem han ville.

Men kongen skulle nok vise hertugen, at han havde overtrådt sine beføjelser. Gjaldt der ingen religionstvang i det nydannede land, så gjaldt det sandelig heller ingen toldfrihed. Derfor sendte han to små skibe derned for at kræve told.

Den 1. september 1642 var kongen igen i Lyksborg og besøgte katolikkerne. Ved den lejlighed må det have været, at han forbød dem at bruge kirken. De måtte holde deres messer i deres egne huse. I 1680 blev kirken nedbrudt.

 

Christian den Fjerde i Ballum

Men turen syd på gjaldt nu først og fremmest Ballum, hvortil kongen kom den 7. september. Han tog ind i en gård, som senere – 1695 – blev ejet af afdøde herredsfoged jens Aagesens enke Dorthea.

Kongen ville undersøge muligheden for at anlægge en by med havn og befæstning her. Han skrev allerede den 1. september fra Lyksborg til sin Kansler Chr. Thomsen Sehestedt om sine planer med Ballum.

 

En meget ihærdig konge

Den 10. september skriver han fra Haderslevhus igen til Kansleren. Allerede dagen før havde han skrevet til Lensmanden på Ribehus, Gregers Krabbe, at han agtede at lade marsklandet ved Ballum inddige, og derfor skulle Lensmanden tilsige Digegreven fra Bredstad at lade strandkanten på Ballum til enden af marsken (Astrup Klint) opmåle.

Nogle dage senere befaler han, at Markus Whitte skulle sørge for, at intet gennem Lister Dyb bliver ført toldfrit ud af riget, men han skulle opkræve samme told for heste og kreaturer som i Kolding.

 

Nye kort over området

Den 21. oktober gav han derpå kartografen Johannes Meyer i Husum ordre til at tegne et kort over Vestkysten Fra Glückstadt til Ribe. Det modtog han den 13. oktober 1643 og et par specialkort over Lister Dyb, Rømø, Manø, sydspidsen af Fanø og de mellemliggende farvande. Kort over fastlandet modtog han noget senere.

 

Rigsrådet skulle orienteres

Indtil videre havde kongen handlet på egen hånd. Nu gjaldt det om at få Rigsrådet gjort interesseret i sagen. Den 22. november 1642 skriver han til Rådet, at han havde brugt meget tid på at kigge på forholdene til lands og til vands. Ved Ballum havde han fundet det ideelle sted til havn, fæstning og by.

Skulle Rigsrådet have betænkeligheder ved anlægget af den nye købstad om det eventuelt kunne skade Ribes handelsliv, så ville han gerne stå til ansvar for det.

Allerede den 25. november svarede Rigsrådet. Deres største betænkning var at skaffe midlerne til etableringen. Men åbenbart var der nogen misforståelse i korrespondancen. Kongen taler om to steder, hvor den nye by kunne bygges. Det ene sted er på Riberhus grund og det andet sted er i hertugdømmet. Nu lå Ballum By i kongeriget og ikke i hertugdømmet. Åbenbart har Ballum været kongen aldeles ubekendt indtil han besøgte stedet.

 

Masser af misforståelser

Værre var det imidlertid, at kongen og Rigsrådet taler om to forskellige steder, der lå tre mil fra hinanden under yderst forskellige forhold.

Rigsrådet troede – vel sagtens vildledt af kongens tale om Lister Dyb – at det var på List (Sild), han ville have den ny ”fornemme Handelsstad” bygget, mens kongen ville have den bygget i Ballum Enge.

Hvorfor skulle de ellers inddiges? Og hvorfor skulle der bygges en sluse? Han må åbenbart have tænkt sig Brede å anvendt som sejlløb og havn. Den har sikkert nok dengang været betydelig dybere, end den var, inden den ved digebygningen begyndte at fyldes med slik.

 

Der mangler penge

 

Men kongen blev harm over at Rigsrådet ikke var lige så begejstret som ham selv, men det skyldes vel nok økonomien. Kongen var bestemt ikke en billig konge. Men med det samme svarede han igen.

Om Rigsrådet var blevet klogere af kongens svar, er nok tvivlsomt. Men kongen havde nu alligevel opfattet Rigsrådets senere svar som en godkendelse. Og kongen har travlt. Dagen efter skriver han til Rigsmarsk Anders Bille og Kansler Christian Thomsen Sehested og fortæller dem om Rigsrådets beslutning.

Den følgende dag, den 27. november erklærede Rigsrådet da også, at de gerne vil hjælpe kongen med at fremme anlæggelse af købstad/havn/befæstning. Men deres største problem var, at de ikke kendte udgifterne. De ville ikke love noget, hvis det ikke var midler til det. De havde allerede lovet kongen ”nogle tønder guld”.

Det var penge, som de havde lovet ham. Desuden medgik en stor sum til ”Det fremmede folk at underholde”. De ville dog give tilsagn om, at hvis han lagde projektet på ”Danmarks Riges uomtvistelige grund”, ville kongen til hjælp med en enkelt skat bidrage med 120.000 Rigsdaler, så snart rigerne kunne betale de ”forrige udlovede Tønder Guld, det fremmed Krigsfolk aftakkes og Rigets Undersaatter taale en ny Skat”.

 

Der bestilles allerede tømmer

Kongen tog nu fat på forberedelserne til at sætte arbejdet i gang. I juni 1643 skriver han til Rigshovmester Corfitz Ulfeldt, at han skal bestille en hel masse tømmer. Det hele var udspecificeret.

Men så stopper alle oplysninger omkring anlægget af købstad, fæstning og havn i Ballum Enge. Om det bestilte tommer fra Norge nogensinde er ankommet til Ballum, ja det vides ikke. Men der findes et brev fra 20. januar 1644, der omtaler noget tømmer.

 

Inddigningen af Ballum Enge mange år forsinket

Da foråret stundede til var svenskerkrigen i gang. Da det endte med at freden i Bremsebro den 13. august 1645, var Danmark et ydmyget, hærget og svækket land. Kongen var en olding, hvis kræfter var ved at ebbe ud.

Inddigningen af Ballum Enge blev først udført i årene 1914 – 1919. Købstad, havn og fæstning bliver det sikkert aldrig noget af. Men noget tyder på, at Ballum dog engang har haft en fæstning.

 

 

 

Kilde:

  • Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
  • Artikler på www.dengang.dk
  • Sønderjyske Årbøger (div. Udgaver)
  • Niels Slange: Den stormægtige Kong Christian den Fjerdes Historie
  • Bricka og Fredericia: Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve 1636 – 40

 

  • OBS: Vi har kigget i flere biografier om Chr. den Fjerde, og det står ikke meget om lige dette tema.

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder bl.a. 233 artikler fra Tønder og Omegn, 69 artikler fra Højer og Omegn samt 157 artikler om Sønderjylland herunder:

 

  • Heltene i Vadehavet
  • Søslaget ved Højer
  • Vadehavet ved Højer
  • Langs vadehavet
  • På flugt fra Wallenstein
  • Johannes Mejer – en kortlægger fra Husum
  • Klager over præsten i Ballum
  • Agga – en sønderjysk pige
  • Ballum – dengang
  • Fra Højer til Ballum
  • Drømmen om en havn i Tønder
  • Endnu flere anekdoter fra Rømø (3)
  • Anekdoter fra Rømø
  • Flere anekdoter fra Rømø
  • Borrebjerg på Rømø
  • Færge fra Ballum til Rømø
  • Da Rømø fik et Nordseebad
  • Rømø – den tredje tur
  • Rømø – endnu engang
  • Rømø – en ø i Vadehavet
  • Rømø under besættelsen og mange flere

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland