Da Anders Fogh Rasmussen blandende sig!

Anders Fogh Rasmussen har udtalt sig om besættelsen både som statsminister og generalsekretær for Nato. Han brugte 29. august 1943 for at legimitere Danmarks deltagelse i diverse krige. Han mener at Danmark førte en nidkær og aktiv tilpasningspolitik. Der var ikke meget til overs for Scavenius og Buhl. Men dengang var Venstre en del af forhandlingspolitiken. Vi efterrationaliserer alle sammen og er styret af vores egen moralske dagsorden. Måske bør vi sætte os lidt mere ind i den situation, der var dengang. Men nu var alt efter 29 august 1943 jo ikke lyserødt, og det retsopgøret bestemt heller ikke.

 

Den 29. august 1943 – en vigtig dato

I 2013 blandede vores tidligere statsminister og daværende Nato Generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen(A.F.R.) sig i historieskrivningen. Han mente, at der gik en lige linje fra den 29. august 1943 til Danmarks deltagelse i de militære operationer nu til dags. Indlægget vakte vild debat og gør det vel stadig.

 

Nidkær og aktiv tilpasningspolitik

A.F.R mener, at den dag blev Danmarks ære reddet efter godt tre års samarbejde med tyskerne. Det var frihedskæmpernes indsats, der sikrede, at vi kom på den rigtige side. A.F.R. roser også de handlekraftige søofficerer, der sænkede den danske flåde, så den ikke faldt i tyskernes hænder.

A.F.R. mener, at det ikke var så meget at gøre den 9. april 1940. Og det var på grund af, at det danske forsvar var blevet udsultet. Men så fortsætter vores tidligere statsminister:

– Men overgivelsen 9. april havde ikke behøvet at blive fulgt af en så nidkær og aktiv tilpasningspolitik, som derefter blev indledt.

 

Ikke meget til overs for Scavenius og Buhl

A.F.R har ikke meget tilovers for Scavenius og heller ikke for Buhl, og den berømte Stikker – tale bliver nævnt:

– Politikere, embedsmænd og organisationer begyndte at forberede Danmarks plads i det nye, nazi – tysk dominerede Europa.

 

Hitler kunne have vundet

Vi får at vide, at Nordmændene aldrig indladte sig på en tilpasningspolitik. Det havde danske politikere, embedsmænd, organisationer og virksomheder heller ikke behøvet, mener A.F.R.:

• Mit synspunkt er kort og klart: Hvis resten af verden havde tænkt som samarbejdspolitikerne i Danmark, så ville Hitler have vundet krigen og Europa været nazistisk.

 

• Problemet var, at vi overlod til andre at bekæmpe nazismen, medens vi hyttede vort eget skind. At vi lod andre bløde og lide for vor skyld og vor frihed. At vi gerne ville nyde fredens frugter. Men ikke yde noget i kampen mod tyranni og undertrykkelse.

 

Sandhedens sejr over den elementære løgnagtighed

Allerede 10 år forinden på Søværnets officersskole havde han udtalt noget lignende. Dengang nævnte han, at Danmarks ”Frihedsdag” ikke var den 5. maj, men det var den 29 august:

• Den dag markerer først og sidst sandhedens sejr over den elementære løgnagtighed, som samarbejdspolitikken var udtryk for.

 

Venstre, en del af forhandlingsteknikken

Det er en ordentlig salut, der bliver givet. Men dengang var Venstre jo selv en del af forhandlingspolitikken. Og dengang var vi ikke med i nogen alliance. Vi var prisgivet til tyskerne.

Men skal frihedskæmperne legimitere dansk krigsdeltagelse i det fjerne? Er det ikke misbrug af deres kamp?

 

Landbruget og fiskeriet skummede fløden

Der var få krigshandlinger på dansk grund. Produktionsapparatet blev ikke ødelagt. Indtil 1943 kunne vi bevare regeringsapparat, politi og hær. Landbruget og fiskerierhvervet skummede fløden.

På den negative side er at vi brød med grundloven, vi oprettede Frikorps Danmark. Vi hjalp den tyske krigsindustri ved at sende 120.000 danske arbejdere til Tyskland. Man kan vel også sige, at demokratiet kun fungerede på besættelsesmagtens premisser.

 

Et mærkeligt retsopgør

Buhl satte et retsopgør i gang mod dem, der havde fulgt hans opfordring i september 1942.

 

Var Danmarks selvstændighed i fare?

De fleste historikere kritiserede Anders Fogh, fordi de mener, at en samarbejdspolitik var uundgåelig. Polen kæmpede i en erkendelse af, at deres eksistens var i fare. Danmark kæmpede ikke i en erkendelse af, at deres eksistens ikke var i fare.

Norge, Belgien og Holland valgte i højere grad at gøre modstand mod den totalitære nazisme. Havde nazisterne vundet var landenes selvstændighed i fare.

 

Modstanden mod Nazismen var uhyre vigtig. Og det faktum, at USA økonomisk støttede englænderne og til dels Frankrig var også vigtig for sejren.

 

Verner Best blev gjort ansvarlig

Danmarks eksport udgjorde 10 – 14 pct. af Nazi – Tysklands behov

Vi er kendt for midt under det hele at vise moralsk støtte og hjælpe jøderne. Der var forholdsvis få jøder i Danmark og de havde ikke den indflydelse som i andre lande.

Werner Best blev til dels gjort ansvarlig for optøjerne i august 1943.

 

Kongen og Modstandsbevægelsen

Måske var det kongens holdning til jøderne, sammen med modstandsbevægelsen, der var mere afgørende for at vi blev accepteret som allierede. Modstandsbevægelsen var også med til at formidle en anti – tysk stemning.

Men husk på, at russerne på det tidspunkt kun accepterede os som fjende. Hvad nu hvis de var kommet først?

 

Var det forræderi mod demokratiet?

Men er det ikke forkert at fremstille samarbejdspolitikken som et forræderi mod demokratiet. Man fælder en hård moralsk dom over folkevalgte politikere i en meget svær situation. De var tvunget til at træffe svære valg fra en liste af dårlige muligheder.

 

Styret af vores egen moralske dagsorden

Vi bruger alle historien for at fremme gode eller dårlige mål. Vi er styret af vores egen moralske dagsorden. Herhjemme er det uhyggelig svært, at diskutere besættelsestiden objektivt.

Måske bliver en rigtig diskussion først muligt, når alle ting kommer frem fra arkiverne. Og måske skal man bort fra den sort/hvide holdning til besættelsen. Der er kommet mange gode historiske bøger fra besættelsestiden, der ikke glorificerer den danske indsats.

 

Vi efterrationaliserer alle sammen

Vi efterrationaliserer alle sammen og glemmer at sætte os ind i de forhold, der var dengang. Det kan jo være svært, at spille helt, når man får besked om, at hvis man ikke skriver under, så vil hovedstaden blive bombet.

 

Alle skal have lov til at deltage

Selvfølgelig skal vores statsminister og vores Nato – generalsekretær blande sig. Men man behøver jo ikke at være enig med ham. Man kunne også skyde ham i skoen med hvordan mange af venstres tilhængere, bønderne, dengang så på nazisterne. Eller for den sags skyld, hvordan andre borgerlige i 30erne klædte sig ud og agerede. Her tænker undertegnede på Konservativ Ungdom.

Men hvis vi nu gør det, er vi selv med til at efterrationalisere.

 

Masser af følelser

Og så har vi sønderjyder alle en anden historie om besættelsestiden. Men det er tydeligt, at historien fra den tid endnu berører os. Vi får her på redaktionen mange henvendelser på vores artikler fra den tid. Og det er bestemt ikke alle, der er enige om konklusionerne. Der er stadig mange følelser forbundet med besættelsestiden.

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 177 artikler fra og omkring Besættelsestiden herunder:
• Statsminister Buhl og hans stikkertale
• Udleveret til Tyskerne
• Sandheden om besættelsestiden
• År Nul – Fortællingen om 1945
• At handle med ondskaben
• Gunnar Larsen – en udskældt trafikminister
• Retsopgøret i Sønderjylland
• En justitsminister i unode
• Politik under besættelsen
• Scavenius – samarbejdets kunst eller forræder
• Samarbejde med besættelsesmagten
• I en lovløs tid
• Frihedsmuseet, Arkivet og selverkendelse
• Besættelsestiden, skønmaleri eller glemsel
• Besættelsestidens fortrængninger
• Landsforrædere og landssvigere og mange flere