Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Da Als var republik – endnu mere (2)

December 10, 2016

Da Als var Republik – endnu mere (2)

En nekrolog i Dybbøl – Posten. Hændelsen er både opfattet som myte og begivenhed. Hvem var Gustav Noske. Han har i sine erindringer nævn revolutionen i Sønderborg. Men hvem var præsident Topff. Sønderborgs arbejdere var ikke med. Topff forsvarede sin handling. Men der var bestemt ikke alle der var enig med ham. Og Topff var bestemt ikke sagesløs, men han blev betegnet som utilregnelig. Sonderburger Zeitung kunne berette om revolutionen. Avisen blev også udsat for censur. Topff udsendte flyverblade og beordrede marinen til at sejle med rødt flag. Efter at Topff var gået af, blev Soldaterrådet udvidet med 5 og nu skulle der to underskrifter under anordninger. Den 9. november 1920 døde Topff og begravet i Berlin.

 

Nekrolog i Dybbøl – Posten

Det er efterhånden gået nogen år, siden vi skrev den første historie om Als som republik. Men efterhånden har man så fået samlet en hel del nyt kildemateriale.

Den 12. november 1920 indeholdt avisen Dybbøl – Posten følgende nekrolog over én af Sønderborgs borgere:

 

  • En ret bevæget skæbne er i tirsdags afsluttet på det herværende indvalidehospital, idet den tidligere skræddersvend Bruno Topff er afgået ved døden. Den afdøde, som i den sidste tid har været svagelig, idet han led af tuberkulose, stammende fra Berlin og kom hertil under krigen. Han opnåede, hvad ingen anden kan rose sig af at have været, nemlig at blive ”præsident for republikken Als”, om end kun for en dag eller to.

 

  • Da revolutionen brød ud i november dagene for to år siden, var Topff marinesoldat. Hvordan det er gået til, ved vi ikke, men den 6. november 1918 proklameredes Als som republik med Bruno Topff som præsident. Det første, den nye præsident anskaffede sig, var et automobil, og med en rød vimpel foran fór han frem og tilbage i gaderne i Sønderborg for at inspicere og styre sit riges hovedstad. I næsten halvanden døgn var han højstkommanderende over alle de militære styrker til lands og til vands, som lå i Sønderborg.

 

  • Han begyndte straks at regere, og hans form for regeringshandlinger nåede ikke ud over proklamationernes stadium. Han fik dog lejlighed til at udsende flere. Han stævnede blandt andre daveærende landråd Schönberg, som førtes ind under militær bevogtning. Op det nye ”regeringskontor” fik han at vide, at han kunne fortsætte sin embedsvirksomhed foreløbig, men at alle hans proklamationer også måtte underskrives af præsidenten, for at de kunne være gyldige. Audiensen skal være forløbet tilfredsstillende og, når man ser bort fra et enkelt dramatisk optrin, også ret rolig.

 

  • Dagen efter ophørte Als med at være republik, og ekspræsidenten gled foreløbig ud af den politiske saga. Hans vigtigste regeringshandling bestod i, at han straks lod al udførsel fra øen standse og uddele et halv pund smør pr. hoved, noget på det tidspunkt aldeles uhørt, som nok ville have været i stand til at fæstne en mands politiske stilling.

 

Danebod Højskoles Årsskrift 1928

Ja her har vi det på skrift, at han var præsident. De fleste vil sikkert kalde for en myte. Fra selve revolutionsdagene findes der ikke noget skriftligt vidnesbyrd. Det vil dog sige at i gårdejer Ernst Christensens artikel i Danebod Højskoles årsskrift 1928 finder vi også beviser på det. Således skildrer Ernst Christensen, da han var i audiens hos den nye præsident for Als.

 

Både myte og begivenhed

I Sønderjyske Årbøger beskrives hændelsen både som en myte og som en begivenhed, der har fundet sted. Dorrit Andersen kunne i artiklen ”Rådsbevægelsen i Nordslesvig” fremlægge nyt kildemateriale.

 

Erindringer af Gustav Noske

Således udkom der i 1920 er erindringsbog af Gustav Noske med titlen ”Von Kiel bis Kapp. Zur Geschichte der deutschen Revolution. Om begivenhederne på Als, står følgende:

 

  • En mand, der drev sit uvæsen på Als, lod jeg to gange bringe på lazarettet, da han som følge af mangel på søvn var blevet helt utilregnelig. Han stak hver gang af igen. Tredje gang lod jeg ham føre frem for mig af bevæbnede og så spærre inde i arrest.

 

  • Undersøgelser bragte ikke for dagen, at han havde forøvet alvorlige strafbare handlinger. At han skulle regere øen Als alene var kun et udslag af forbigående forrykthed.

 

 

  • Krigsretsråden forslog mig at frigive ham. Hans kone var kommet for at tage ham med hjem. Den følgende dag mødte han i skinnende ren uniform hos mig og erklærede: ”Hr. guvernøren har spærret mig inde. Det betakker jeg mig for. Nu er jeg fuldstændig fornuftig”

 

  • Et år senere har jeg fået et nydeligt brev fra ham. ” Ved andre vilde mænd var det tilstrækkeligt, at jeg lod dem føre for mig og truede dem med indespærring for at få dem til at blive manerlig”

 

 

Hvem var Gustav Noske?

Denne Gustav Noske var ikke en hvem som helst. Han var med til forhandlinger i Kiel, hvor revolutionen var gået helt galt med ni dræbte og mange sårede.

Han modsatte sig, at provinsen Slesvig – Holsten blev udråbt til republik. Og han fulgte meget nøje udviklingen rundt omkring i Slesvig – Holsten. Til Soldaterrådet i Flensborg sagde han følgende:

 

  • Nu er I vel klar over, at I alle sammen er mytterister og burde være skudt, om loven var sket fyldest. Det siger jeg jer, aflønning og forplejning fortsætter, så længe I ikke laver nogle svinerier. Forekommer sådan noget, vil jeg hensynsløst afskære jer fre enhver tilførsel.

Her på siden, har vi skrevet lidt om revolutionen i Højer og Tønder.

 

Hvem var præsident Topff?

Men hvem var han enlig denne præsident fra Als?

Han hed Bruno Gustav Eugen Topff. Han var skrædder og født i Potsdamm den 2. november 1886. Under krigen var han overskræddergast i marinen. Du budskabet om revolutionen nåede Sønderborg lå Bruno på marinelazarettet. Han led af tuberkulose. Trods dette lykkedes det ham at sætte sig i spidsen for soldaterråddet.

 

Byens arbejdere var ikke med

Byens arbejdere kom ikke med i bevægelsen med dannelse af et arbejderråd, før Topff om formiddagen den 9. november på et nyt møde, havde forkyndt, at han trak sig tilbage af helbredsmæssige grunde.

 

Topff forsvarede sin handling

I et læserbrev til Sonderburger Zeitung den 20. marts 1919 forsvarer Topff sin beslutning. Han skriver blandt andet i et meget langt læserbrev:

 

  • Jeg erkendte dengang straks tingenes tilstand og min bestræbelse var blot at forhindre blodsudgydelse, røveri og plyndring

 

  • Hvem ved da, hvor meget jeg har forhindret i al stilhed?

 

 

  • Døde ville der have været og ifølge hermed plyndring.

 

  • For alt det jeg gjorde, har jeg ikke fået nogen tak.

 

  • Jeg har på karakterløse slynglers tilskyndelse måttet lade mig prøve på hjerte og nyrer i tre uger i varetægtsarrest. Og havde man blot fundet en døjt, der talte imod mig, så havde man drejet halsen om på mig. Men jeg er kommet ud af denne affære som hædersmand. Resultatet af revolutionen er for mig blot, at jeg fuldstændig har undergravet mit i sig selv svage helbred, har sat omkring 2.000 mark til og må beklage tabet af mine ting til en værdi af 600 mark.

 

En brevskriver var bestemt ikke enig

Den 3. april 1919 svarede Philipp Weiglein. Han var bestemt ikke enig med Topff’ s beskrivelse af hændelsesforløbet. Han mente, at andre også havde taget en del af slæbet. Han fortæller at Topff skulle have sagt:

 

  • Så kammerater, nu tager jeg andet kluns på og kører med en bil over den danske grænse for at forhandle med regeringen dér – så Als bliver dansk.

 

Brevskriveren slutter:

  • Og så fordrister De Dem alligevel til at lade sådanne tirader løbe at stabelen i en god tysk avis og smide lort på anstændige folk!

 

Topff var ikke sagesløs

Selv om Topff blev frikendt, så var det ikke i erkendelse af, at han var helt sagesløs. Men det var snarere, at man ikke fandt, at han var hel tilregnelig i revolutionsdagene.

Topff havde angiveligt holdt en tordentale med angreb på officererne. Disse måtte lægge deres sabler for fødderne af Topff. Man skulle have rødt mærke på uniformen uden militære værdighedstegn.

 

Sonderburger Zeitung kunne berette

Sonderburger Zeitung kunne bringe en kort meddelelse om revolutionen i spalten med lokalnyheder. Efter at have nævnt soldaterrådets dannelse den 6. november hedder det:

 

  • Som borgmester Dr. Petersen meddelte i et i går aftens afholdt hastemøde for bykollegierne, har soldaterrådet overtaget den offentlige myndighed i byen og garanteret ordenens overholdelse. Roen er ikke på nogen måde blevet forstyrret. Marinevagtposter med hvide armbind har bl.a. besat banegården, brovagten og posthuset. Der patruljeres i gaderne. Man så også nogle automobiler med rødt flag og med marinemandskab i køre af sted.

 

  • De civile myndigheder hindres ikke i deres virksomhed. I indforståelse med soldaterrådet vil de sørge for forplejningsanliggender. Der er også udsendt forbud mod udskænkning af spiritus og afholdelse af danseforlystelser og koncerter.

 

Sonderburger Zeitung udsat for censur

Efter Topff’ s afgang fortælles noget mere om begivenhederne under revolutionen:

 

  • Først blev det af soldaterrådets lede, Topff torsdag aften (det vil sige den 7.) udstedt forbud mod at udkomme igen, fordi fyrst Bülows artikel om kejserspørgsmålet var blevet aftrykt efter Norddeutsche Allgemeine Zeitung

 

  • Dette blev, da vor redaktion klagede derover, fredag formiddag indskrænket til dekretering af forcensur.

 

 

  • Fredag aften blev det derpå af soldaterrådets leder under trussel af magtanvendelse (lukning af avisen og beslaglæggelse af trykkeriet til soldaterrådets formål) forlangt af ledelsen, at avisen betingelsesløst skulle udleveres til ham, eller redaktionen skulle fuldstændig stille sig i den nyeste bevægelses tjeneste.

 

  • Ved hr. landråd Schönbergs venlige bistand blev der sluttelig set bort fra den hermed påtænkte samvittighedstvang, som redaktionen naturligvis ikke kunne underkaste sig, og det blev ved udøvelse af forcensur.

 

 

  • Denne er nu også ophævet, som det blev meddelt i dag til middag.

 

Flyveblade

Topff havde ellers henvendt sig til befolkningen med proklamationer i flyvebladsform. Tre flyveblade kendes i dag, hvoraf de to også er trykt som bekendtgørelser i Sonderburger Zeitung den 8. november. Ingen af flyvebladene nævner dog Republikken Als.

Topff opfattede sig selv som den øverste civile myndighed. Han var hele tiden i aktion. Således afviste han at dispensere fra udførsel af levnedsmidler fra Als.

 

Marinen skulle sejle under rødt flag

En kaptajn ville vide under hvilket flag han skulle sejle under til Kiels, svarede Topff resolut, under det røde flag, naturligvis.

 

Soldaterrådet udvidet og nu to underskrifter

Ved Topff´s afgang blev Soldaterrådet udvidet med 5 medlemmer. I fremtiden skulle der nu være to underskrifter under anordningerne. Og hvordan arbejderbevægelsen så på Topff vides ikke. Forhandlingsprotokollen for det sønderborgske socialdemokrati må anses for at være gået tabt.

 

Den 9. november 1920 døde Topff

Den 5. november 1920 blev Topff indlagt på hospitalsafdelingen på Krigsinvalideskolen yderst medtaget af bughinde – tuberkulose. Han døde fire dage senere.

Hans lig blev ført bort med Flensborgdamperen og siden begravet i Berlin. Hans enke flyttede fra Sønderborg til Berlin samme dag.

 

Kilde:

  • Sønderjyske Månedsskrift (div. Udgaver)
  • Sønderjysk Årbog (div. Udgaver)
  • Robert Huhle: Bruno Gustav Eugen Topff og revolutionen i Sønderborg
  • Ernst Christensen: Hvad sker der for ti aar siden. Danebod Højskole
  • Anker Kirkeby, Schack: Sønderjylland, som det er nu (1920)
  • Kai Edvard Larsen: Et halvt århundrede i grænselandet (1969)
  • Frede Nielsen: fra Udmark til Forpost
  • Fra Als og Sundevej (1969)
  • Dybbøl – Posten (div. Udgaver)

 

Hvis du vil vide mere: Læs

  • Da Als var republik(1)
  • Sagn og Historier fra Als
  • Slaget om Als
  • De sidste hertuger på Augustenborg
  • Dengang på Sønderborg Slot
  • Sønderborg i begyndelsen
  • Sønderborg 1864

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland