I 1658 den største have i København og omegn. Her lå Østerbros første gourmet – restaurant, allerede i 1728 med 218 frugttræer i haven. J.F. Classen var en sand forretningsmand med sønderjyske aner. Vi skal også  læse om Strandpromenaden, Kalkbrænderiet, Justineborg, Kalkbrænderiet, Lille Ejegod, Kryolit-fabrikken, Julie Sødring, Skovgaard, Rosendal, De Fattiges Dyrhave, Rolighed, Aggersborg, En gammel blodbøg, Lipke, Randersgade, Krausevej og meget mere .

 

Boligkompleks

I dag forbinder man Classens Have med et haveanlæg mellem Classensgade og Arendalsgade. Det blev anlagt af stadsgartner Valdemar Fabricius Hansen i  1925 i forbindelse med boligkomplekset Ved Classens Have.

 

Klaumans Have i 1658

I 1658 blev stedet kaldt Verner Klaumans Have. Siden blev det kaldt Laurvigens Have og Ahlefeldts Have. I 1659 er haven omtalt i Resens Atlas. Den var utvivlsomt den største i forstaden. Inddelingen var i tre gange fire kvarterer. Mod øst grænsede den ned til Sundet. Mod nord til afløbet fra Vartous voldgrave. Hele vejen rundt var den markeret med et levende hegn. De seks kvarterer, der havde skel ud mod forstaden, havde hver sit lille hus. Midt i haven var der et tårn med buede sider og løgkuplet tag med flag på toppen.

 

Johan Dantzer

Fra historiebøgerne får vi at vide, at ude ved stranden nord for Kastellet lå Kongens Fiskerhus. Den 29. marts 1679 blev den givet til fribolig for den pensionerede jæger, Johan Dantzer. Det var bygget på det der var tilbage fra en gammel runddel af fæstningsværker, som før Svenskekrigene var anlagt fra Vartov til Sundet.

Dantzer havde ret til udskænkning af øl og vin og til at oprette en skydebane, samt til at holde et par køer. Desuden fik han lov til at udnytte et par fiskedamme. Her blev der også drevet skydebane.

 

Problemer med Fiskedammene

Allerede i 1682 var huset overgået til Niels Grøn. Fiskehusets Have blev kendt i Holbergs ”Jacob von Tyboe”. Haven gik fra Sortedamssøen til den kommende Citadelsvej (siden Kastelsvej) .Den førte frem til Norgesporten  på  Kastellet. Der opstod et problem med naboen. Han havde forhindret afløb fra fiskedammene.

 

Traktørsted i 1707

I 1707 lå her Gamle Fiskerhus, og det havde betegnelsen traktørsted. Den nye ejer hed Melchior Verhagen. Han skulle tituleres med gæstgiver eller kok. Da hans kone, Sara Cornisdatter bukkede under for pesten overvejede han at sælge stedet. Huset havde dengang 12 fag. Han fandt sig en ny kæreste, Johanne Bogvad, som overlevede ham.

 

Vejforløb  – dengang

Hvordan så det egentlig ud med vejnettet i området – dengang?

I 1711 besluttede man at forhøje og med skarp sand dække stykket fra møllen til Vibenshus. Det drastiske skridt tog man, fordi landevejen var blevet farlig at færdes på. Den var blevet fuldkommen opkørt og ødelagt af vand, fordi de mange soldaterlejre, der havde været på fælleden, havde ødelagt grøfterne, hvorved vandet på vejen ikke havde en afløbsmulighed.

Forbindelsesvejen mellem Citadellets Norgesport og Strandvejen blev udført i 1690. En privatvej blev i 1688 betegnet som nye gjorte vey hørende til Pæretræet. Vejen dannede skel mod Harboeske Have.

 

Gourmet – restaurant – 1728

Vi ved, at kokken i Fiskerhuset , Kristian Hansen af ejeren Andreas Høyer havde lejet stedet. Han serverede i 1728 fisk og vildt over fornemme Liebhavere, men alligevel til en civil Pris.
Var det i virkeligheden den første gourmet – restaurant på Østerbro? Allerede dengang færdes det bedre borgerskab scenevant i Østre Forstad.

 

Masser af frugttræer

I 1727 blev stedet omtalt som en stor have med 218 frugttræer af adskillige slags og en del ribs – og stikkelsbærtorn. Haven var ikke udelukkende køkkenhave, for den havde også et lysthus
af savskårne brædder. Stadens Fiskerhus havde ikke mindre end fem fiskedamme med afløbsrender. Vi ved også at huset blev vurderet til 1.899 rigsdaler. Det må have været ret nyt. Mellem 1715 og 1727 er det blevet udvidet fra 10 til 19 fag. I 1737 var det blevet takseret til 2.000 rigsdaler, men da stod der også et helt nyt gæstgiveri på  grunden.

 

Classen køber ind

Den bagerste del af Rosenvænget var i 1726 solgt til F.A. Daneskiold – Laurvigen. Efter hans død i 1754 blev grunden solgt til J.F. Classen. Her oprettede han en fajancefabrik. I 1765 erhvervede Classen også Kongens Fiskehus. Dette var i 1761 blevet skænket til Hans Ahlefeldt. Siden købte Classen flere parceller.

 

Intet træ tilbage

Historikeren Harald Jørgensen skriver i en jubilæumsbog i 1942:

• Naturligvis må  udviklingen gå sin gang, men man kan dog ikke tilbageholde et lille stump af den fordums så  højt berømte Classens Have. Fra denne er der der ikke et eneste træ
  tilbage.

 

Sønderjyske aner

Store dele af området kom i generalmajor J.F. Classens besiddelse i anden halvdel af 1700 – tallet. Classen er født i Oslo (dengang – Christiania). Han fader var sønderjyde – han var fra Sønderborg og organist. Ja familien havde det gode sønderjyske navn, Clausen. Men fint skulle det være.

 

En sand forretningsmand

Johan Frederik Classen var forretningsmand og meget tæt tilknyttet til kongen. Han drev krudtværk og støberi af metalkanoner på Agat møllen ved Arresøens udløb i Issefjorden.
Stedet kaldte han Frederiksværk. I 1770 fik han hele leverancen af krudt og kanoner til Landetaten. Med årene kom virksomheden til at omfatte vandmølle, teglværk, vognfabrik, voksdugsfabrik, fajance- oven-fabrik, vokslysestøberi, gørtlerværksted, guldsmedeværksted og rebslagerbane. Han havde rådighed over bøndergårde i fire landsbyer og grundlagde senere fiskerlejet, Liseleje.

Hans virke omfattede også landbrug, kvægavl og skovbrug. Han ejede også godserne, Corselize og Carlsfeldt. Han ejede også et stort bibliotek, der omfattede 20.000 bind.

 

Det Classenske Fideicommis

Ved hans død i 1792 oprettedes Det Classenske Fideicommis, hvori Classens Have og et par godser ude i landet indgik som værdier. Formålet var

• at danne nyttige mennesker til statens bedste
• at understøtte og befordre vindskibelighed og arbejdsomhed i de nødvendigste dele for landets vel
• at hjælpe og lindre fattigdom og elendighed

J.F. Classen havde tjente store penge på krudtværket og jernstøberiet i Frederiksværk og som godsejer på Sjælland og Falster.

 

Classens bor

Classens bror, embedsmanden P.H. Classen startede med at føre programmet ud i livet.

Han følte sig tilsidesat i testamentet, men arbejdede ihærdigt på, at leve op til testamentets ånd. I 1793 blev han ridder af Danneborg og fik elefantordenen i 1823.

Han lod opføre en kombineret almue – og landbrugsskole i Haven. Den blev kaldt Musaion. Skolen blev indviet i januar 1807. Skolen var beregnet som grundskole for børnene i Kastellet.
Den var også en slags Agerbrugsskole. Ret hurtig fik skolen 100 elever, der modtog gratis undervisning. I 1809 købte han Frederikslund.

 

De skønne træer

Haven var berømt for sine mange skønne træer og sin dejlige frugt. En tysk gartner, Fr. Neumann stod for driften og solgte produktionen inde i byen. Til hjælp havde han en arbejdsmand, der også fungerede som kusk og portner. De to boede med deres familier i haven.

 

Langs Strandpromenaden

Langs kysten anlagde han Strandpromenaden for offentligheden, som en fortsættelse af Langelinie. For enden var der en bomme, så kun lodsejerne kunne køre der. Københavnerne benyttede sig af tilbuddet. De gik langs promenaden ud til kalkbrænderierne. Ude på Sundet passerede skibene i tusindvis.

 

Kalkbrænderi

Allerede i 1729 – året efter Københavns brand, blev det første kalkbrænderi åbnet. I 1731 blev det flyttet uden for voldene. Det lå der, hvor Nordhavn Station i dag ligger. I 1770erne blev der bygget et nyt kalkbrænderi længere mod nord. Gadenavnet Gammel Kalkbrænderi Vej kendes dog først fra 1871. Dengang inkluderede det også et stykke af Randersgade.

 

Justineborg

Classen forbedrede vand-tilførelsen mellem Sortedamssøen og fiskedammene. Han lod opføre ejendommen Justineborg opkaldt efter hustruen. Det skete i 1802. I hver af de fire facader var i hver sin stilart. Hoved-facaden havde romersk søjleorden. Bagfacaden forestillede et kloster. Den ene gavl var med aftrapninger i maurisk stil. Den anden forestillede en gotisk bygning eller engelsk borg. En flot udsigt var det til Kastellet og ud over Øresund.

 

Offentlige fester

I haven var der også en vognport, et orangerihus og nede ved Sundet et større lysthus, Antonienborg.  Store offentlige fester blev der afholdt i haven. I haven lå også lysthuset Segesta,
opkaldt efter det berømte græske tempel i byen Segesta på Sicilien.

Classens Have var et fletværk af havepartier i forlængelse af Sortedamssø. Alle bygninger lå inden for en smal zone langs havens sydgrænse. I haven lå landstedet Vennero. I baggården til Classensgade 11 ligger antagelig rester af Østerbros ældste bygning.

Efter begivenhederne i 1807, var der mange, der mange år senere mente, at de havde set spøgelser og andre mørkemænd.

 

Store
ødelæggelser

I 1809 købte P.H. Classen selv haven. Han genopbyggede ikke de ødelagte bygninger. Det skete blandt andet på grund af demarkationsbestemmelserne. Han lod haven vokse mere eller mindre vildt.

Krigen havde været skæbnesvanger for haven. P.H. Classen tog ødelæggelserne meget nær. Den eneste bygning, der var sluppet nogenlunde helskindet ud af krigen var Antoinienborg. I 1825 gik arven videre til Michael Classen og dennes arvinger. Såfremt der ikke var flere mandlige arvinger skulle værdierne tilfalde Fideicommiset

 

Lille Ejegod

Den sidste arving var Michaels søn, P.H. Classen den Yngre. Han bortfæstede det meste af jorden til gartneri. Ved Strandpromenaden lod man opføre en lille ejendom Lille Ejegod. Denne ejendom blev i 1860 udlejet til grosserer C.K. Hansen. Han fik lov til at lave udfyldninger langs strandgrunden på den betingelse, at der efter lejekontraktens udløb tilfaldt P.H. Classen.

Han fik også tilladelse til at anlægge en lille havn for både og pramme. Ud for Lille Ejegod anlagde han Ny Ballast plads. I 1874 blev denne plads udlejet til skibsbygger C.N. Lautrup, der byggede små træskibe her.

 

Kryolit-fabrikken

Længere nord på, ved Kalkbrænderiet begyndte man i 1858 anlæggelse af Kryolitselskabets Fabrik, Øresund. Det var professor Julius Thomsen, der havde fundet ud af hvordan kryolit kunne omdannes til soda. I 1870 blev fabrikken overdraget til Hagemann og Jørgensen. Fabrikken blev udvidet og kom til at omfatte et meget stort areal, nemlig hele grunden mellem Strandboulevarden, Østbanegade, Kalkbrænderi Vej og Hjørringgade.

Fabrikken blev lukket i 1990. Erhvervskomplekset Tietgens Have blev opført på den østlige halvdel af grunden. I dag er Skat og boligkomplekset Charlottehaven på grunden.

 

Classens Vænge

P.H. Classen den yngre døde barnløst i 1886. men inden havde han købt Vænget syd for Classens Have. Dette såkaldte Classens Vænge blev overgivet Fideicommiset i 1884. Dette vænge var en åben mark mellem det nuværende Classensgade og Kastelvej.

 

Julie Sødrings erindringer

Den store skuespillerinde Julie Sødring, der var datter af skuespilleren Christen Niemann Rosenkilde giver et godt indtryk af haven i sine erindringer. Familien Rosenkilde flyttede i 1834 ind i Det Hvide Hus på hjørnet af Classensvej.

Bagerst i haven var der en linde-allé langs et plankeværk, der afgrænsede haven fra apoteker Møllers ejendom Vennersro. Denne ejendom var ligeledes omgivet af en stor have, som gik op til Classens Have. Til den anden side lå Rosenvænget.

Familien Rosenkilde fik den gamle Tuteins tilladelse til at vandre rundt i alle disse herligheder. Småsøer, langstrakte græsplæner og blomsterbeplantninger vekslende med brede marker og store alléer var det her. Yderst nede ved stranden var der en udsigtshøj. Alléer snoede sig forbi ejendommene Strandgaarden og Rolighedsdal helt nede ved stranden. Alt dette kan man slet ikke forstille sig i dag.

Julie Sødring fortalte om Classens Have:

• Et Vilnis, et Stykke Urskov. Alt voksede imellem hinanden. De ældgamle Træer med det tætte Krat dannede ligefrem Skovtykninger, og brød man igennem disse, stod man pludselig ved Bredden af en stor Mose, hvor gule Iris, Brudelys og Muskedonnere førte Tanken langt bort fra Byens Nærhed.

 

Rosendal

Lige nord for lå Rosendal. Har var i ældre tid et kattuntrykkeri og en klædefabrik. Nede ved stranden ud for Classens Have har også ligget et lim-syderi. Et sådan lå også længere ude, ved det senere Rolighedsdal. Hertil kom så de to kalkbrænderier. Og måske er vandet i Classens Have efterhånden blev forurenet af denne industri.

 

De fattiges Dyrehave

Ude ved Kalkbrænderierne lå i disse år forlystelsesstedet De Fattiges Dyrhave, med gynger, skydebaner og andet gøgl. Den var vel placeret der, hvor vi i dag har Strandboulevarden 88 – 98. Ja strækningen var egentlig fra Århusgade i nord til Vejlegade i syd. Etablissementerne havde deres storhedstid i anden halvdel af 1800tallet. Fra teltbeværtningerne blev der serveret
brændevin fra den nærliggende spritfabrik til arbejdere og bådførere fra kalkbrænderiet og andre steder. De fattiges Dyrhave var især kendt blandt Søens Folk. Den havde også ry derefter. Men der var også karruseller, keglebaner og andre fornøjelser for folk, der ikke have råd til at tage i den rigtige Dyrehave. Endnu i 1876 lå der 15 lysthuse i haven.

Omkring Første Verdenskrig var det hele slut.

 

H. C. Andersen på Rolighed

Digterinden Louise Hegermann – Lindencrone boede i tidsrummet 1802 – 1849 med afbrydelser på Rolighed ude ved Kalkbrænderiet. I hendes gæstfri hjem samledes tidens kulturelite.

Siden kom stedet i Melchiors eje. Og det var her, at H.C. Andersen søgte tilflugt i sine ældre dage. Det var også her han døde, den 4. august 1875:

• Jeg er saa urimelig, at jeg er en Plage for alle. Men tilgiv mig, jeg er saa Syg.

Herfra nød digteren de pragtfulde udsigt. I sin dagbog skrev han den 10. september 1866 skriver Andersen:

• Fra mit Vindue saa jeg, over den blikstille Sund, Domkirken i Lund.

 

De Classenske Boliger

Andre steder i byen oprettede man bygninger for at undgå lejekaserner. De Classenske Boliger på Frederiksberg for mindrebemidlede blev opført fra 1866 – 1881. De engelske huse i Amaliegade for middelklassen blev opført fra 1869 – 1874. Men der blev ikke bygget i Classens Have. Her så man en fordel i lidt efter lidt at bygge hele området til med tæt etagebyggeri.

Vi skal da også lige have med, at Det Classenske Bibliotek blev bygget i Amaliegade.

 

Måtte ikke ødelægge udsigten

De få villaer, der blev anlagt langs stranden efter 1846 havde brugsret over strandgrunden. Men der var en klausul, der gik ud på at grundene ikke måtte beplantes. Det kunne ødelægge udsigten for de spadserende og for villaejerne. Hver villa fik sin træbro over kanalen.

Den nuværende Holsteinsgade ligger lige ved skellet ind til Rosenvængets villahaver. Og Fiskedamsgade er anlagt tæt op ad Aggersborgs  langstrakte ø i fiskedammen.

 

Aggersborg

H.C. Aggersborg var vekselmægler. Han købte en villa i Classens Have. Villaen var bygget på en ø i fiskedammen af stenhugger Becher i 1840erne. Denne Aggersborg var onkel til maleren P.C. Skovgaard. Og malerens børn fra Rosenvænget elskede stedet. Ja børnene Niels og Susette kom til at bo her, da Aggersborg i sine sidste leveår i 1890erne foretrak at blive inde i byen.

Forinden havde Christian den Niendes børn løbet på skøjter ude på Aggersborgs sø om vinteren.

Aggersborg lå mellem Rosenvænget og Classensgade og Strandboulevarden. Fra en kikkert oppe på første sal kunne man kigge ud over Øresund. Midt mellem træerne lå engleskmandens grav – et minde fra 1807.

Den store mose og de tidligere fiskedamme var blevet til Aggersborg Sø. Maleren Niels Skovgaard fortalte det på denne måde:

• Fra Husets Altaner var det, med Undtagelse af Udsigten over Sundet, næsten som man saa lutter Skovlandskab. Kastelvoldens Træer laa fjernest. I disse Omgivelser laa saa et Hus, som fortrinlig passede ind i dem, med Rørtang og graamalet Træbeklædning og Udskæringer. I det hele taget var der noget eventyragtigt over Huset ude og inde.

 

Danmarks ældste blodbøg 

En anden skribent, Benedicte Arnesen Kall, der også elskede Østerbro og dens minder skriver følgende om den store blodbøg i Classens Have:

• Endnu i Kraft og Skønhed i 1885 som Danmarks ældste Blodbøg. Men en Morgen i dette Aar maate man fra sit Vindue se paa, at vandalske Øksehug fældede det herlige Træ. Ejeren, en for nylig afdød Handelsgartner, der i mang et Aar havde kjælet for det, og selv kendte dets historiske Betydning, var falden paa, eller var blevet opfordret til at udparcellere Grunden til nogle kedelige, snorlige Kasernegader, der nu staar som grimme og kedelige Monumenter over al den svundne Skønhed.

 

Grimme gader

Rundt omkring opstod der nye gader. Og den flotte sø fik ikke mere tilført vand. Aggersborg lod den opfylde. I 1898 var det slut. Grunden blev udstykket og grimme gader opstod.
Villaer til bademestre

På hjørnet af promenaden langs stranden og Kastelsvejen byggede badentreprenør Bech 1845 villaen Christians-gave. For enden af Citadelshaven havde han sin badeanstalt. Lidt nord
derfor lejede brændehandler Jens Knudsen samme år et lod af Classens Vænge og byggede herpå villaen Sølyst. Langs promenaden foretog han opfyldninger og anlagde brændepladser.
Vandet var dybt nok til at mindre skibe kunne gå ind og losse.

Også billedhuggeren H.F. Møller anlagde i 1843 en badeanstalt. I 1854 blev den afstået til hovmester Chr. V. Engelbrecht. I mange år fungerede denne villa som restaurant, Østerbro Bræddehytte. Den blev nedrevet i 1920erne.

 

Alexis Lipke

Handelsgartner, maler og tegner Alexis Lipke udstykkede som arvefester den østligste del af Classens Have i begyndelsen af 1880erne. Hans egen villa lå ved Classensgade. Ja og Lipke fik endda en gade opkaldt efter sig.

Man stillede krav om, at der ikke måtte anlægges fabrikker og værtshuse. De sidstnævnte måtte ikke lige i fri luft eller være forbundet med keglebane, dans, musik eller anden støjende adfærd.

Stadskonduktør Krak stillede dog et krav om, at der skulle friholdes et lille hjørne nord for Livjægergade og ved skellet ind til Rosenvænget. Stedet blev senere indrettet til legeplads.

 

Grundejere fik erstatning

Fra 1881 blev der forhandlet med grundejerne om erstatning, når stranden udenfor blev fyldt op og det fire udsyn gik tabt. Frihavnen var på tegnebrættet. I 1894 var havnen færdig.

 

Ingeniør Hammerich

I 1884 købte ingeniøren Holger Hammerich den nordligste af strandvillaerne til sig selv og sin familie. Her sad han og så og lavede tegninger og planer for vej -, bane – og havneforbindelser lige uden for sit vindue. Sammen med sin nabo, landskabsmaleren C.F. Aagaard planlagde man anlægget af Næstvedgade. Ja egentlig mente man, at den skulle hedde Hammerichs Allé.

I 1886 gik Hammerich sammen med Fideicommiset og andre grundejere. Man ville have gennemført den kommende Strandboulevard.  Han blev konsulent for Det Classenske Fideicommis og havde stor indflydelse på det kommende byggeri. I 1885 fremsatte han forslag til hvordan de københavnske jernbaneforbindelser skulle forme sig.

 

Gang i byggeriet

Først i 1880erne kom det rigtig gang i byggeriet. De begyndte kvarteret nord for Kalkbrænderivej at skyde op. Herude traf man store gartnerier, og til højre lå ejendommen Nøjsomhed omgivet af en stor park. En vej førte ud mod Batterivej ( nu Viborggade). Her lå Neuberts store tekstilfabrik.

På hjørnet af Batterivej og Sibbernsvej (Strandboulevarden) udartede drikkeriet sig jævnlig til slagsmål mellem to partier, der kaldte sig Zulekafferne og Nihilisterne. Bag efter opsøgte de sårede den nærmeste barber, hvor de kunne få forbinding.

 

En mindestøtte i Classens Have

Holsteinsgade og Willemoesgade blev udstukket. På Hørsvinger Hinrichsens grund byggedes Ringstedgade. Længere ude fulgte Lipkesgade og Livjægergade.

Livjægergade er opkaldt efter Det Kongelige Livjægerkorps. De hjalp det egentlige militær med udfaldet imod de engelske belejringer den 26. – 31. august 1807. Livjægerne har fået en mindestøtte i Classens Have mod Arendalsgade. I porten til i Holsteinsgade er der opsat en mindetavle.

Holsteinsgade er opkaldt efter Livjægernes kommandant, C.F. von Holstein.  Ved opgravninger i kvarteret finder man ofte rester af krigen i 1801 og 1807. Englænderne blev begravet , hvor
de lå.

 

Willemoesgade

Willemoesgade er opkaldt efter sekondløjtnant Peter Willemoes, der kæmpede mod englænderne i 1801. Det var dengang Lord Nielson satte kikkerten for det blinde øje . Bagefter tvang han Danmark til overgivelse, ved at true med at sætte ild til et skib med danske gidsler.

 

Strandboulevarden

Anlæggelsen af Strandboulevarden blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i 1895. Den førte direkte hen til Københavns Svineslagteri. Man fik aldrig en aftale om at føre linjen videre til Strandvejen.  Fra 1892 – 1895 hed boulevarden på et stykke i den smalle udgave Gefions-gade. Den nordlige del hed fra 1860 til 1897 Sibbernsgade, efter den murermester, der ejede Ny Kalkbrænderi.

Egentlig var der mange forslag til et navn for den nye boulevard. Borups Boulevard, Hagemanns Boulevard og Fru Heibergs Boulevard.

Den midterste tredjedel af vejbanen blev optaget af tre rækker træer langs en ridesti og spadseresti. Da sporvognene mellem 1938 og 1958 blev lagt ind i trærækkerne, forsvandt den midterste trærække.

Krak var fra starten ikke så begejstret for den nye brede vej.

I 1950erne var der et hav af småhandlende på Strandboulevarden. Vinhandlere, kjolesalon, frugtforretninger, Primavera – blomsterforretning, Vaskeriet falken, boghandler, damelingeri, cigarforretning, apotek, restauration Strandborg, tobakshandler, viktualiehandler og meget mere.

 

Randersgade

En af de markante gader i området er Randersgade. Den hed i begyndelsen Kalkbrænderivej. Oprindelig lå Georg Mathiasens Fabrik i Vordingborggade (dengang Øresundsgade) og spærrede for Randersgades videreførelse. Men efter fabrikkens nedrivelse blev gaden ført igennem til Strandboulevarden.

 

Ohlsens enke

Mellem Østerbrogade og Randersgade lå i 1800tallet det berømte gartneri, Ohlsens Enke. Det var hende, der skænkede en grund ved Randersgade. Det blev senere til Lutherkirken. Selve frøudsalget lå omtrent, hvor Østerbrogade 94 i dag ligger. Den sidste rest af det store gartneri blev nedlagt i 1904.

 

Krausevej

En sidegade til Randersgade, Krausevej, skal vi også lige have med. Den fik navnet efter kalkbrænderiets ejer, J.W. Krause. Det var ham, der sammen med ejeren af landstedet Rolighed, Moritz G. Melchior i midten af 1870erne anlagde vejen. Det var disse to herrer, der ejede grunden.

I 1952 vedtog man en byplan for området omkring Krausegade. Heri blev det besluttet at bevare områdets mange villaer, men som offentlige bygninger og anlæg til sociale og kulturelle formål af sådan art, at præget af grønt område bevares og udvides.

De tidligere ejere af kalkbrænderiet ved kysten havde siden 1700tallet haft privilegium fra kongen til at producere kalk, og af disse historiske grunde havde staten en tinglyst tilbagekøbsret til grundene. Denne tilbagekøbsret blev i 1952 overtaget af Københavns Kommune.

I den østligste del af Classens Have var endnu nogle år, kolonihaver.

 

En statue vakte diskussion

En statue i begyndelsen af Strandboulevarden vakte vild diskussion. Det var en statue af ørelægen Wilhelm Meyer. Han var meget anerkendt. Men i krigen 1848 – 1850 var han flyttet
til Glückstadt og fungerede som militærlæge i den Slesvig – Holstenske hær. Da man skulle bruge mere plads blev statuen flyttet til Amorparken ved Rigshospitalet.

 

De rige

Det nye kvarter befolkedes fortrinsvis af embedsmænd og militærpersoner, der flyttede ud fra Bredgade. I deres rummelige lejligheder mødtes de til eftermiddagsvisitter, familiefester
og aftenselskaber efter tidens skik. Ofte var der kongelig røgelse over kvarteret. Det var når de kongelig besøgte kunstnere i området.

Det gjaldt for beboerne at opretholde skæret af rigdom. Man tilstod ikke sine mangler. Det gjaldt om, at holde overfladen i orden. Hele dette ejendommelig liv varede til første verdenskrig.

 

Et sørgeligt kvarter

I 1913 var kvarteret til debat i Borgerrepræsentationen. Borgmester Marstrand karakteriserede kvarteret som et af de sørgeligste anlæg fra nyere tid.

• så meget sørgeligere som det for denne rige institution intet havde haft at sige ja, at det tilmed havde været dens pligt at have skabt et mønsterkvarter.

Bestyrelsen i Fideicommiset erkendte, at kvarteret rigtig nok kunne have været kønt, hvis der havde været lagt en ordentlig Plan.

Som en slags afbigt muliggjordes i 1920erne opførelsen af KAB`s halvåbne karré Ved Classens Have.

 

Kilde:

• litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:
– www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 

• Under Østerbro er der 101 artikler
• Under København er der 191 artikler 
• Classens Have 1807
• Kastellet
• De første på Østerbro
• Flere steder på Østerbro
• Gamle havne på Østerbro
• H.C. Andersens sidste dage på Østerbro
• Langelinie – dengang
• Rosenvænget på Østerbro
• Østerbro i forandring
• Østerbro – som landsby
• Forlystelser i København (under København)
• Tivoli (under København)
• Tog til København (under København)
  

Redigeret 25. 11. 2021