Cafe Fodkold – 100 år

Der er ikke plads til kostråd ved en pølsevogn. Svensen Stevns søgte allerede i 1910. Men tilladelsen kom først mange år senere. Det var det første Fastfood i gadebilledet. En delikat ret. Pølsevognen havde mange udformninger. Den udviklede sig til skure. Hvordan var det under krigen. Det blev sværere. Madkultur for både direktør og arbejdsmand. Et stykke dansk kulturarv. Men hvor var det ,lige at ”Hot Dog” kom fra?

 

Der er ikke plads til kostråd ved pølsevognen

Det var dengang man lige kunne nå to ristet og en kakaomælk i Pølsevognen ved Nørrebros Runddel, inden man skulle til møde i Kvarterløft, Områdeløft eller holde foredrag lige efter arbejde. Og pølsevognen er der endnu.

Jo det er 100 år siden, at den første pølsevogn trillede ud i Københavns gader.

Storhedstiden var i 1960’erne og 1970’erne. Dengang var der vel ca. 700 stk. I dag er det under 100. Men ak, det hele skal være grønnere og sundere. Der kommer det ene kostråd efter det andet. Og her er det ikke plads til pølsevognen.

Men nu er det jo bare det, for pølsemanden har jo også ofte en social funktion. Det havde vi i butikken jo også dengang. Mon ikke pølsemanden kan mærke Corona-krisen er dag. Der er jo langt fra så mange mennesker på gaden.

 

Han søgte allerede i 1910

Allerede før 1. verdenskrig var der pølsevogne på gaden i større tyske byer som f.eks. Berlin. Grundlaget for denne specielle ”restaurationstype” var opfindelsen af petroleumsbrænderen, der gjorde det muligt mobilt at opvarme kar og beholdere.

Og sådan kunne det da også have været i København. Allerede i 1910 havde Charles Svendsen Stevns søgt kommunen om lov. Men alle indstandser sagde nej. Man frygtede manglende indtægter i restauranter samt uro og griseri på gaderne.

Tænk engang, den 18. januar 1921 rullede seks pølsevogne ud i Københavns gader. I vognen var der en kobberkedel med vand fuld af røde pølser over en primus. Brødet bestod af et daggammelt rundstykke.

 

Det første fastfood i gadebilledet

Pølsevognen var det første stykke fastfood i gadebilledet. I løbet af de kommende år blev de udbredt til flere danske byer. De første var ikke overdækket. Her var pølsemanden rigtig udsat for vejr og vind. Inde under skjorten havde han aviser.

Hans job var værdsat i lokalmiljøet. Det blev ikke betragtet som et job for samfundets bund. Dengang var der ingen alternativ til det hurtige måltid på gaden.

Og dog, men uden konkurrence. Man havde hidtil haft ”Københavnske Kvinders Kaffevogne”. De skulle lokke arbejderne til at drikke kaffe i stedet for at gå på værtshus. Men de varme pølser – det var nyt.

Der fulgte også senere smørrebrødsvogne og sodavandsvogne. Men det var nu pølsevognene, der havde størst succes. Det er nok heller ikke alle, der gad stå på et gadehjørner og spise et højtbelagt.

Man frygtede også at disse pølsevogne ville blive konkurrenter til kommunens egne folkekøkkener.

Pølserne kostede 25 øre og brødet 5 øre. På det tidspunkt tjente en arbejdsmand 2 kr. i timen. Så det må have været et luksusmåltid.

 

En delikat Ret

Det kan være svært at acceptere nye tiltag. Hør blot her, hvad formanden for Nørrebro Handelsforening sagde på et medlemsmøde dengang:

 

• Jeg ser i forskellige Blade, at der er givet Tilladelse til at forhandle Pølser fra Vogne paa aaben Gade. Og at vedkommende, som sælger disse Pølser, skal levere gratis Sennep til Pølserne. Naar saa et lille Vindpust vil levere en gang tørrede Hestepærer paa samme Tallerken som Pølser og Sennep, saa bliver det en delikat Ret.

 

Pølsevogne havde mange udformninger

Nu havde de pølsevogne dengang flere fantasifulde udformninger.

En kærre. Som pølsesælgeren skubbede eller trak, en cykel med pølsekar mellem sadel og styr eller et kar formet som et bildæk med seler og anbragt rundt om maven på cykelsælgeren.

Efterhånden kom der dog sådan et nogenlunde ens snit over pølsevognen. Det var oprindelig en trækvogn med en kobberkedel, der blev opvarmet med en primusbrænder. Omkring kedlen var bygget en trækasse som indeholdt bl.a. pølsebrød eller nærmere et rundstykke. Kassen, der var hvidmalet, var monteret på et understel med to store hjul og trækstænger.

 

Pølsevognene udviklede sig til små skure

Det havde holdt hårdt med at få tilladelse fra Københavns bystyre, som fandt at det ville være:

 

• Et kedeligt syn at se folk stå på gaden og spise pølser

 

Men åbenbart var man tidligere fremme i Aarhus. Iflg. En avisartikel gengivet i bogen ”Århus Promenade 1909 – 1959” kunne man der allerede i 1917 købe varme pølser fra pølsevogne i byens gader.

Andre kilder hævder dog, at man i Århus først gav tilladelse til den første pølsevogn i Århus i 1931. I Aalborg oplevede man dette fra 1922 og i Odense fra 1926.

Nogle steder udviklede pølsevognene sig til små skure, hvor man også kunne få lidt varme.

 

Pølsevognen under krigen

Under krigen i 1942 gik en delegation af ansatte københavnske pølsemænd til byens overborgmester H.P. Sørensen. De vil have ham til at revidere stadeprincippet for pølsevogne. Fremover ønskede de ansatte pølsemænd individuelle tilladelser. Det medførte, at man i København Indførte kravet om, at en pølsemand skulle være invalid og dokumenteret ude af stand til at passe normalt arbejde. Den sociale pølsevogn var født.

Under krigen var der mangel på petroleum. Pølsemændene blev tvunget til at bruge trækulsbækkener, som gav temmelig ukontrollabel varme. Pølserne var rationerede og pølsebrødrene blev ofte kun til en skive franskbrød eller en humpel rugbrød.

 

Gennem 1950’erne og 1960’erne var salget forrygende

At pølsemændene blev selvejere, ændrede radikalt den danske pølsevogn. Nu ville pølsemændene ikke stå ude i al slags vejr.

Gennem halvtredserne og tresserne var salget forrygende. Vognen skiftede deres primusbrændere ud med gas. Flagermuslygterne blev afløst af batteridrevet lys. Vognene blev større og mere moderne, men fik flere problemer. Nu begyndte nymodens fastfood i grill- og burgerbarer at tage deres bid af kagen. Det medførte at århusianske pølsemænd strejkede i 1973.

 

Det blev svært for pølsevognen

Da knallerterne kom frem, blev pølsevognen motoriseret. Og mange har sikkert bandet højlydt, når man skulle køre bag denne ”Skinkekutter” med en far af 3-4 km i timen.

I 1970’erne blev det svært for pølsevognene. Der kom masser af fastfood-restauranter. Vi har allerede her på siden skrevet om shawarmaens indtog. I 1977 åbnede Burger King. Udover konkurrence fra burgere og pizzaer begyndte danskere også at anskaffe sig dybfrysere og biler. Man kørte til de store indkøbscentre. Man skulle ikke længere gå fra bager til købmand og slagter. Det hele kunne nås med bil i indkøbscentret.

I 1980 blev menuen med kogte pølser og grillpølser suppleret med den franske hotdog. Senere fulgte bøfsandwich og pølser i baconsvøb til.

 

Madkultur for både direktør og arbejdsmand

Med ”Den Franske Hotdog” er risikoen for at få snask over det hele blevet minimeret. ”Den Gamle Redaktør’ s” nummer et er medister. Og en pølse ved pølsevognen skal knække, så er den stegt tilpas.

Det er en madkultur, der kan rumme både direktøren og arbejdsmanden. Ved pølsevognen er der en speciel duft, en hyggelig stemning og så den gode smag. Man kommer i godt humør, når man ser en pølsevogn.

I København kunne personer med en invaliditet få fortrinsret, når det gjaldt en stadeplads.

Mange pølsemænd serverer ikke almindelige standardvarer men også kvalitetspølser. De laver specielt agurkesalat, hjemmelavet remoulade og groft sennep. Jo der er skam nogen, der udfordrer rammerne.

 

Pølsevognen er dansk kulturarv

Spørgsmålet er vel, hvor kreativ man må være, hvis det er Danish Crown, Steff Houlberg eller Tulip, der reelt ejer disse pølsevogne.

Pølsevognen er dansk kulturarv og vi er heldigvis stadig mange, der elsker den. Der er noget retro- nostalgisk romantik over den. Man kommer i godt humør, når man ser en pølsevogn.

Og er det ikke noget med at mad smager bedst i fællesskab. Pølsemanden lægger også øre til rigtige mange historier. Og pølsevognen er en institution vi alle bør støtte. Sammen med lejlighedssange, højskoler og madpakker er det vel nok noget af det mest danske, vi kan komme på.

 

Hvor kom ”Hot Dog” fra?

Tulip har eksporteret 63 pølsevogne til Sverige. Det var hårdt at overbevise svenskerne om at røde pølser ikke var giftige. Også Rusland importerede en snes danske pølsevogne. Men de forsvandt på mystisk vis om natten. Ingen ved, hvad der blev af dem.

Der er mange forklaringer på, hvor begrebet ”Hot Dog” kommer fra?

En af disse er bragt i medlemsbladet for Danmarks Pølsehandlerforening ”Pølsen”. En tysker ved navn Johann Georghedner fandt i 1600 – tallet på at anbringe en pølse i en bolle og sælge den fra sin bod i Frankfurt som en ”Dachshund” – det vil sige gravhund.

En immigrant tog i 1871 ideen med sig til New York, hvor han begyndte at sælge ”Dachshunde”. Da en avistegner ville tegne ham og hans pølsebod, havde han svært ved at stave til ”Dachshund”. Han skrev i stedet ”Hot Dog”. Ifølge pølsehistorikere så var den første pølsevogn på gaden i storbyen allerede i 1903.

At få sådan en Hot Dog i New York er dog for de fleste danskere i dag en skuffelse.

Det er ofte en slatten pølse langt ned i et blegt stykke brød eventuelt med list sennep og ketchup på. Hotdoggen, som vi danskere kender den med hele svineriet af rå og ristede løg, remoulade og agurkesalat. De er udviklet i danske pølsevogne.

 

Kilde:

• Allan Mylius Thomsen: Cafe Fodkold – eventyret om den danske pølsevogn
• Uwe Brodersen: Nørrebro Handelsforening gennem 110 år
• nyheder.tv2.dk
• kristeligt-dagblad.dk
• da.wikipedia.org

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.695 artikler:
• Under ”Fra Urtekræmmer til Shawarmabar – Historier fra Nørrebro Handelsforening” (29 artikler) finder du:

 

• Shawarma – street på Nørrebro