Kampene i 1980 var nogle af de værste i Nørrebros historie. Volden var udpræget. Politikerne roste politiet for besindig adfærd. Det var ikke noget Nørrebro
– borgerne kunne genkende. Medierne mente, at det var forkælede venstreorienterede ballademagere, der stod bag. Sandheden var dog en anden. Vi sammenligner i artiklen med den uro der skete i forbindelse med kampen for Ungdomshuset.

 

Man taler stadig om det

Man taler stadig om det på Nørrebro. Kampen om Byggeren. Det dukker op, når man skal beskrive Den sorte Firkant, slumstormerne  og generelt de kampe, der har fundet sted på Nørrebro.

 

Er det demokratisk

Men en ting er sikkert. Politikere opfører sig stadig som om, de ved det hele. Det gjorde de også dengang. Bevares vi har både fået Kvarterløft, Områdeløft og Lokaludvalg. Men spørgsmålet er, om de beslutninger, der bliver taget, er taget på et demokratisk grundlag.

 

Planløst sanering

For dem, der ikke er klar over det, så lå Byggeren mellem Stengade og Slotsgade. Og kampen skal ses i forbindelse med den såkaldte bulldozersanering. Saneringen af spekulationsbyggeriet på Indre Nørrebro begyndte sidst i tresserne. Denne sanering foregik fuldstændig planløst.

 

Venstreorienterede ballademagere

Havde man TV2 News dengang, ville der sikkert have svævet en nyheds – helikopter over Nørrebro, da kampen om Byggeren fandt sted. I mine arkiver har jeg set beskrivelser af

• forkæledede venstreorienterede
• venstreorienterede ballademagere

Det var ingen tvivl om, at der også kom folk ude fra, som ville afregne med politiet.

 

Hele Nørrebro kæmpede

Men sandheden er, at dem der kæmpede for bevarelsen af Byggeren også var forældre, pædagoger og ganske almindelige Nørrebro – borgere. Og i Nørrebro Beboeraktion deltog også detailhandlere. Således arbejdede Nørrebro Handelsforening aktivt sammen med de såkaldte venstreorienterede ballademagere.

 

Detailhandel hårdt ramt

Nørrebros detailhandlere oplevede således en kraftig nedgang af kunder. Beboerne blev mere eller mindre tvunget ud af bydelen. Hvis de blev ventede en dyr husleje. I de arkiver bøger og artikler jeg har set, bliver hærværket mod butikkerne på Nørrebro nedtonet af demonstranterne selv.

Men hærværket var massivt også under kampen om Bryggeren. Siden har butikkerne lidt meget under diverse kampe. Således var jeg sammen med formanden for Nørrebro Handelsforening en formiddag ude at tælle antallet af hærværksramte butikker. Vi nåede op på 55.

Når folk fra Ungdomshuset kæmpede sagde man altid, at man kun gik efter de kapitalistiske butikker. Men også den lille dyrehandel og vuggestuen blev ramt.

 

Hvordan blev denne artikel til?

Denne artikel er blevet til ved gennemgang af den litteratur, der her er til rådighed om Byggeren. Ligeledes er der brugt protokoller fra Nørrebro Handelsforening og efterladte bemærkninger fra min afdøde kone.

 

Er politivolden ikke overdrevet?

Når man kigger på den anvendelse af vold, der blev brugt bliver man chokeret. Et vidne, som vi har talt med og som var med i kampen om Byggeren  bekræfter, at der blev brugt ekstrem meget vold.  Jeg må indrømme, at de fleste gange, som jeg har været i forbindelse med politiet har jeg fået en god behandling, bortset fra mindst to gange, hvor jeg fik en meget dårlig behandling. Jeg kunne mærke, at jeg blev aggressiv, og begyndte at råbe op. Måske er det, der sker under sådanne forhold. Det må en psykolog kunne svare på.

Da vi i Nørrebro Handelsforening valgte at støtte de ikke voldelige unge fra Ungdomshuset , resulterede de i en masse hademails. Her var der en masser fra politikere og politibetjente. Særlig fra sidstnævnte gruppe var der brugt ord, som ikke bør gengives.

 

Aggressionerne vokser

Dengang, da Ungdomshuset blev stormet var der masser af aggressioner. I butikken lånte vi toiletterne til nogle af demonstranter. Vi kendte mange af dem. De plejede at komme i butikken. Vi havde åbnet allerede kl. 7, da startede bogudsalget.  Men vi blev godt nok sure, da man ude fra gaden truede med, at smadre vore vinduer, fordi nogle civile strømere var gået til bogudsalg. Værre var det lidt længere henne af vejen, hvor demonstranter truede en shawarma – handler med at brænde hans butik af, fordi han serverede for civile strømere.  Disse aggressioner var også til stede under kampen om Byggeren.

 

Folkets Hus

I 1971 blev Folkets Hus og Folkets Park skabt. Folkets Hus var egentlig en fabriksbygning fra 1914. beboerne havde selv istandsat huset. Det var blevet en slags forsamlingshus for Den Sorte Firkants  beboere. Møblerne blev foræret af områdets beboere. Selv om det ikke har kostet kommunen en krone, så har huset talrige gange været truet.

 

Blokadevagterne overnattede

Det var også i Folkets Hus man holdt møder, hvor man opfordrede til at støtte Byggeren. Det var også i dette hus, at blokadevagter overnattede.

 

DKP ønskede Byggeren flyttet

I huset blev der holdt møde med DKP på Nørrebro. Resultatet blev at de vil have at blokadevagterne skulle ophæve blokaden. Socialdemokratiet og DKP havde flertal i Borgerrepræsentationen. De gik ind for nybyggeriet og for flytning af Byggeren. Denne flytning betød reelt, at Byggeren  blev nedlagt. Men hvad var Byggeren egentlig?

 

En lastbil kom

Det var en søndag i 1973 kørte en lastbil med byggemateriale ind på en byggetomt. Det var starten på Byggeren.  Det lykkedes for forældrene, at få denne byggelegeplads anerkendt som byggelejeplads. Det skete i 1974 med den klausul, at den skulle vige for det planlagte byggeri Slotsgadehus.

 

Vedtægter ikke overholdt

Men dette projekt stred mod både Byplanvedtægt og byggevedtægt. Politikerne prøvede at få lusket det hele igennem. Men Nørrebro Beboeraktion opdagede lunten, og klagede. Resultatet blev at kommunen måtte lægge projektet i skuffen.

 

Grønne områder – en mangel

Det kneb med grønne områder. Måske var derfor at Byggeren blev den succes, som det blev. Børnene elskede stedet. Men det hele endte med drabelige politiaktioner.

 

Skulle være fritidsklub

Flere organisationer forsøgte at få indpasset Byggeren i nybyggeriet. Men det ville politikerne ikke gå med til. Arealet skulle begrænses kraftig, og det skulle have status af fritidsklub. Derved ville man afskære de mange indvandrerbørn i brugen af arealet.

 

1977: Kommunen viser ansigt

I juni 1977 besluttede kommunen at lukke den seks år gamle midlertidige institution i Todesgade. Den skulle også vige pladsen for boliger. Institutionen blev officielt lukket den 5. august. Den 15. august forsøgte håndværkere fra kommunen ved hjælp af 300 betjente at fjerne institutionen. Men 1.000 lokale beboere forhindrede dette. Efter flere måneders besættelse genåbnede beboerne institutionen. Men ak, kommunen viste ansigt. Den 10. januar 1978 mødte håndværkere op med en endnu større politistyrke og ryddede institutionen.

 

Hvorfor lyttede man ikke til de lokale?

Hvorfor lyttede man ikke til de lokale. Nørrebro Beboeraktion havde opbakning fra en kæmpe skare, ikke kun de forkælede venstreorienterede. Således deltog Nørrebro Handelsforening
i flere aktioner dengang. Venstrefløjen havde dengang en opbakning på over 50 pct. i kvarteret. Socialdemokraterne på Rådhuset betragtede alle aktioner som en krigserklæring  mod deres politik.

Helhedsplanen blev godkendt i Borgerrepræsentationen med stemmerne fra Socialdemokratiet, De Konservative, Centrumdemokraterne og Venstre.  VS, SF, De Radikale og Retssamfundet gik imod. Og for mange syntes det mærkeligt, at DKP  undlod at stemme.

 

Nørrebro Beboeraktion var sprængt

Allerede i 1975 blev Nørrebro Beboeraktion sprængt. I Tømrergade var det domineret af DKP. På Blågårdsgade var det VS,  der dominerede. Socialdemokraterne forstod til fulde at udnytte denne splittelse.

 

Sigurdsson sat uden for indflydelse

Byplansborgmester Villo Sigurdsson fik indført en klausul i byggetilladelsen, at Byggeren skulle indpasses i nybyggeriet. Dette fik støtte fra lokale afdelinger af Socialdemokratiet, DKP
og VS. Men atter engang blev det lokale demokrati tilsidesat.

Overborgmester Weidekamp fratog Sigurdsson myndigheden over byggeriet og udstedte en byggetilladelse, der indebar Byggerens totale rydning.

 

Blokaden begynder

Den dag, hvor kommunen havde varslet, at de ville rive Byggeren ned havde en tusindtallig skare forsamlet sig på pladsen. Man havde fået uddelt masker med citron. Man ville sikre sig, hvis politiet ville bruge tåregas. Arbejdere, der kom og ville påbegynde nedrivningen blev stoppet ved indgangene. En BMS – kran holdt et par timer i Stengade,  hvorefter den blev kaldt hjem.

Efter første dag spores der en usikkerhed. Ingen ved, hvad der vil ske.

 

En gummiged bryder blokaden

Den næste dag prøver en gummiged at køre gennem blokaden. Folk blev rasende og gummigedens forrude knuses. Det var dagens højdepunkt. Politiet dukker stadig ikke op. Rundt omkring i Den Sorte Firkant placeres vagter, i tilfælde af ! Men det kneb med at holde interessen fanget. Man manglede efterhånden blokadevagter.  I ventetiden blev der holdt en del støttefester. Savage Rose spilede til en af dem. De næste tre uger skete der ikke noget. Politiet viste sig ikke.

 

Jarmer: Ingen Bygger på Nørrebro

Atter engang blev planerne diskuteret i Borgerrepræsentationen. DKP ville flytte Byggeren til Kapelvej.  Arealet var langt minde, og den legeplads, der lå der i forvejen kunne bare flyttes. Pelle Jarmer ændrede nu mening. Han havde før sagt, at der overhovedet ikke skulle ligge nogen Byggeren på Nørrebro.

 

Blokaden fortsætter

Forslaget blev også diskuteret i Folkets Hus. Men diskussionen blev afbrudt. Man mente, at forældre og personale også burde involveres. Resultatet blev, at man fortsatte med blokaden.

 

Første politiaktion

Kommunen havde med deres afventende holdning forsøgt at gøre blokadevagterne trætte. Men de var der stadig. Og den 22. april indtraf den første politiaktion. Flere hundrede betjente havde indfundet sig. De forsøgte, at få en BMS – kran ind på pladsen. Politiet havde dannet kæde rundt om pladsen. Inde på pladsen var kranen i gang med at flytte barakkerne til den
tredjedel, hvor Byggeren efter kommunens mening skulle være.

 

I aktion

Blokadevagterne strømmede nu til. De begyndte at rive plankeværket mellem Byggeren og byggepladsen ned. Dette blev mødt af arrige knytnæveslag fra betjentene. Og aktionen havde ikke den store succes, for nu kom der pludselig en  skovvogn med 50 ekstra betjente. De går uhindret gennem folkemængden og fjerner de urolige blokadevagter. De fleste virkede passive.

 

Folk fjernes fra kørebanen

Men mange af de såkaldte passive mente, at nu skulle der ske noget. På Nørrebrogade tog nogle initiativ til at standse trafikken. Man ville med den aktion fortælle om, hvad der foregik på Byggeren. Man ville også forsøge at sprede betjentene. Politiet går også i gang med at fjerne folk fra kørebanen.

 

Ud af Nørrebro – Ud af Nørrebro

Når politiet havde fjernet en blokade på Nørrebrogade, opstod der en 50 meter længere fremme. Brutaliteten fra betjentene vokser. De første får brækket fingre m.m.

På Byggeren er kranen færdig med sit arbejde. Det flotte hus er desværre brækket over på midten. Det er nok sket mere eller mindre bevidst. Politiets arbejde er fuldført, og skal trække sig tilbage. De bliver mødt med tilråb:

• Ud af Nørrebro – Ud af Nørrebro.

 

Hadet vokser

Nogle begynder nu at kaste med sten. Det kan jo virke tåbelig, når politiet er på vej til at trække sig. Resultatet udebliver da heller ikke. Betjentene trækker deres knipler. Med en ordre fra delingsføreren angriber politiet. Flugt er umulig for de forreste. Det betød, at nogle blev gennembanket. Folk falder om på jorden.

En skoleklasse kommer i vejen. Flere får slag på vejen eller bliver skubbet. To gange mere angreb politiet, inden de kørte væk.  Hadet til politiet voksede. Men det gjorde sammenholdet i Folkets Hus også. På Byggeren blev husene bragt tilbage på deres oprindelige pladser. Børnene legede igen, men uden officiel opsyn. Pædagogerne var blevet fyret.

 

Politi i turistbusser

Den 29. april var der gang i telefonkæden. Den anden politistorm var på vej. De kom i turistbusser fra firmaet Paaske. De fleste var bange for politiets lyster.  150 blokadevagter havde forsamlet sig inde på Byggerens område. Politiet tog opstilling neden for skure og bygninger.

 

Man måtte springe for livet

Pludselig kom to blokvogne kørende med en bulldozer på hvert lad. De kører gennem plankeværket og direkte ind i Byggerens scene. Her sad der ti mand oppe på taget. Folk faldt ned fra flere meters højde. Bulldozeren fortsatte mod tårnet. Her sad folk lænket til tårnet. Mange måtte springe for livet de fire meter ned.

Bulldozer – førerne havde ingen skrupler ved det de gjorde. Flere blev såret og mødt af betjentenes grin.

 

I gang med knipler

Betjentene gik nu i gang med deres knipler – helt formålsløst på dem, der var nærmest. Hadet til ordensmagten var nu steget og mange havde fået en helt anden holdning til ordet vold. Førerne af bulldozerne forsøger at dække deres hoveder mod fotografer. De personer, der ikke frivillig forlod pladsen fik knæ i maven, forvredne arme og ben som følge af førergreb. Folk bliver skubbet ned af trapper.

Bulldozerne fortsatte med at smadre alt på Byggeren.

 

Pige banket i maven

Nørrebrogade blev igen blokeret. Denne gang både af politiet og blokadevagterne. En motorcykelbetjent giver en pige et knytnæveslag direkte i maven. En ældre mand ser det, og skælder ud. Han kommer pigen til hjælp og bliver irettesat af betjenten.

 

Far falder om

Folk anholdes i stribevis enten for gadeuorden eller vold mod politiet. Salatfadene fyldes, inden de kører bort. I Stengade bruger politiet kniplerne. En far med en lille søn på skulderen bliver ramt i hovedet. En halv time efter falder han om. Politiet nægter at tilkalde ambulance. Tililende får ham bragt på Rigshospitalet.

 

Fire betjente banker ung mand

Svellerne bliver lagt foran lastbilerne, der kører ud fra Bygger – grunden med resterne af husene. Flere tusinde tilhængere af Byggeren havde nu forsamlet sig. Men politiet fortsætter. Folkets Park forsøget at rydde Folkets Park. Slagene hagler ned over folk.

De rykker ned ad Stengade.  Og forsamlingen presses mod Korsgade. Her forsøger man at lave en blokade, så lastbilerne ikke kan passere. En ung mand bliver nu grebet af to civilbetjente. Bagud får de hjælp af to uniformerede betjente, der gennembanker den unge mand.

Rygterne går, at folk, der er gået selv er trukket ind i porte af civilbetjente og gennembanket opstår. Stemningen bliver meget utryg.

 

Taxachauffør bliver beskyldt for mordforsøg

På Nørrebrogade er politiet i gang med tilbagetrækning. Situationen er løbet ud af hænderne på dem. Tilbagetrækningen foregår under knippelsuppe. En taxa, der kommer til at bakke ind i en betjent, får alle ruder smadret af otte betjente. Chaufføren bliver hevet ud og gennembanket. Han lægges i håndjern og sigtes senere for mordforsøg. Mange er sikkert tilfredse med at slå
løs på terrorister, der modsætter sig en lovlig beslutning.

 

Syv busser på tværs

I Rantzausgade og Åboulevarden er kampene i gang. Syv busser kapres. De køres på tværs af vejen og punkteres. Her kastes der med flasker og sten mod politiet. Flere butiksruder går til. Butiksruder bliver tømt for indhold . En brosten bliver kastet ind i en patruljevogn. Følelser og had er blevet ophobet gennem hele dagen.

På Byggeren er det ikke meget hygge til bage. Det ligner bare et stykke bart jord. På Åboulevarden var mange hundrede betjente i gang med at fjerne busserne og rydde op, så trafikken kunne flyde ud af byen.

 

Byggeren opbygges på en nat

Byggeren  samlede nu tusinder af folk. Nye huse voksede frem. Samtidig bygges der rundt omkring barrikader i alle gader omkring Byggeren. Den massive vold, de mange arresterede, og de mange sårede havde fået folk til at blive aktive. Et nat tog det for at genopbygge stedet. Det var som om, at der opstod en ny livsstil.

 

Masser af tyveri og hærværk

Næste dag blev barrikader anlagt overalt. På Nørrebrogade bliver skurvogne kørt ud og lagt på gaden. Ligeledes blev betonrør rullet frem. Et sted blev der også tændt ild i en barrikade.

Og atter engang må butikkerne konstatere, at de bliver gidsler i en kamphandling. Ruder bliver ødelagt, og der sker masser af tyveri.

 

Røgbomber snyder folk

Onsdag den 30. juli begynder roligt. Aviserne er fulde af gårsdagens ballade. Ud på eftermiddagen dukker 400 betjente op. De forlanger, at folk flytter barrikaderne. Man vil undgå nye sammenstød, derfor fjernes barrikaderne på Nørrebrogade. Men det bliver ikke ro. Politiet bliver i kvarteret. Civilbetjente er igen i gang med at pille folk ud.

Det begynder at brænde fra en ejendom på Nørrebrogade. Brandvæsnet bliver tilkaldt, men man kan ikke komme til brandstedet. Der bliver kastet med sten og flasker. Men det viste sig, at det ikke var tale om en brand. For branden bestod af røgbomber anbragt i en tom lejlighed.

 

De ældre forlader Nørrebro

Flere ældre mennesker har efterhånden forladt Nørrebro. De havde oplevet volden fra dagen i forvejen og tør heller ikke mere gå på indkøb. I Slotsgade er meterhøje flammer ved at true en beboelsesejendom. Brandvæsnet kommer uhindret til stede.

 

Kom Kom kæmp for byggepladsen

Der opstår sporadiske kampe med politiet. Noget tyder på, at tilrejsende nu ser en chance for at hævne sig mod politiet. På Byggeren er den aften og nat ingen fare. Man sang:

• Kom kom, kæmp for byggepladsen
• den vil de fjende med lov og ordensmagt
• Nørrebro vågn nu op
• vi må råbe stop
• Vi er stærke, det skal de sgu’ mærke
• det skal være her og nu
• For Byg’ren skal bevares
• Nørrebro med lys og luft
• Det er bare sund fornuft
• Jarmer han vil dele,
• men vi vil ha’ d’et hele

Hvis du har lyst til at synge sangen, ja så går den på Bro, Bro Brille.

 

Demonstration mødt med knipler

Torsdag den 1. maj er man tidligt på færde. Man har mistanke om, at politiet vil dukke op i den tro, at alle er i Fælledparken. Mange bliver på Byggeren. De mener, at det er vigtigere her end i Fælledparken.  En demonstration fra Christiania  bliver mødt af politiet med knipler. De havde anmeldt en demonstration
til Fælledparken, men går i stedet til Byggeren.  Der var masser af folk på Byggeren denne første maj.

 

Folk bliver jagtet

Den anden maj dukker politiet lidt efter lidt. De forlanger at barrikaderne ryddes. Og det bliver den yderste barrikade i Stengade også. Også den, der var bygget i Prins Jørgens Gade. Kun i Slotsgade er folk uvildige til at forlade barrikaderne. De stoler simpelthen ikke på politiet. Uden videre varsel angriber politiet barrikaderne i Slotsgade og Stengade.

I Slotsgade angribes man fra flere sider. Man slipper ikke for knippelsuppe.

 

Flere bliver indlagt

Over hele området er politiet i gang. Folk får ikke en chance for at slippe væk. Det går ud over både børn, voksne og ældre. Bulldozere kører rester af barrikader væk. Man havde aftalt med politiet om, hvilke barrikader, der skulle ryddes. Men atter engang løber de fra en aftale. Ledet af en helikopter forsøger patruljer at indeslutte folk i gader uden flugtmuligheder. Således blev 25 mennesker fanget i Elmegade. De sætter sig ned for at provokere politiet. Det skulle de nok ikke have gjort. Der bliver hamret løs på dem.

Flere bliver indlagt på Rigshospitalet. Da barrikaderne alle er fjernet oplæses politiets jernring . Nu kan folk enten komme hjem, lede efter deres venner eller bortkommende børn. Hundrede af betjente i kampdragt bliver i området.

 

Bulldozer og 26 lastbiler

Lørdag den 3. maj myldrer det med politi. Politiet har bebudet, at de ikke rører Byggeren  før politikerne i Borgerrepræsentationen havde talt. Man afspærrer Stengade og Baggesnesgade. Det vrimler ind med bulldozere og ladvogne. Ja man tæller omkring 26 lastvogne. Utrolig at disse chauffører ville arbejde under politibeskyttelse. Alle demonstrerende bliver fotograferet
og registeret. Og man bliver opfordret til at forlade Byggeren.

De, der ikke hurtigt nok fjernede sig fik et drag over nakken. Hverken politi eller politikere stolede man på. Hvordan kunne politikerne på Rådhuset få sig selv til at gå ind for denne meningsløse vold, tænkte mange af demonstranterne.

 

Et hundebid

På Nørrebrogade, var der igen spærret. Denne gang dog ikke af demonstranter, men af politiet selv. Hunde sættes ind mod borgere. På hjørnet af Peter Fabersgade og Nørrebrogade
kom en mand for nær en hund. Han kan ikke komme hurtigt nok væk. Den bider sig fast i ham. Og endnu en betjent lader sin hund bide sig fast i ham. De flår i også i hans arme, samtidig med af fire betjente slår løs på ham med deres knipler. Han vakler væk og falder om.

Andre tager sig af ham og sætter ham op af en trappesten. Hans hoved er helt rødt af blod. Ambulancen kommer med udrykning og kører ham på Rigshospitalet. Og det var ikke den sidste ambulance, som hentede sårede.

 

”Lovløse tilstande” ved Skt. Hans Plads

Sidst på eftermiddagen blev der delt løbesedler ud om et lovligt anlagt fællesmøde på Skt. Hans Torv kl. 22. Der kom ikke ret mange mennesker, men det vrimlede med politi. Fra politiets højtalervogn lød det:

• Vi vil ikke acceptere lovløse tilstande i byen, og vi vil ikke lægge fingrene imellem. Vi kan ikke garantere Deres sikkerhed. Og vil ikke acceptere, at de samler dem. Opløb vil blive splittet med magt. Vi agter at rydde gaden. Vi vil ikke acceptere denne samlen – og alt vil blive betragtet som opløb.

Værtshusene omkring Skt. Hans Plads blev ryddet. Politiet spærrer nu det hele af, og opfordrer samtidig folk til at forlade området. Men ingen kan slippe ud. Folk flygter ind i opgangene, men politiet smadrer vinduer for at komme ind til dem.

 

Politiet indfører undtagelsestilstand

På Nørrebrogade patruljerer politiet frem og tilbage. Alle grupper over fem personer bliver opløst medmagt. Heller ikke på Blågårds Plads kan man føle sig sikker. Pludselig kommer en deling fra byggepladsen. Man jager folk ned ad Baggesensgade. De får hjælp af otte motorcykler.

Folk bliver drevet ned mod søerne, hvor endnu en deling tager imod. Man bliver fanget i en uhyggelig fælde. Det hele er gennemtænkt. Og ingen slipper fri, alle får bank. Politiet bryder ind hos folk og arresterer dem. De har indført undtagelsestilstand på Nørrebrogade.  I radioen bliver det ikke nævnt noget om tilstandene på Nørrebro. Man taler kun med politiet.

 

Politiet er med alle møder

Den næste dag er søndag den 4. maj. Politiet er nu med ved alle møder. De griber ind, når man mener, at nu går det for vidt. Arne Würgler og Trille underholder. Uden for har politiet igen taget opstilling. En person anholdes, fordi han gik på gaden. Han kunne ikke komme forbi politiet på fortovet.

I Folkets Hus havde Spillefolket lavet en ny sang. Den gik på melodien

Det var på Capri:

• Det var Byggeren, jeg så strømerne komme
• Det var Bygeren, jeg så – dem forsvandt-
• Det hele sket før natten er omme
• Før jeg fattede at synet var sandt
• Folk de fattede søm og hammer
• Bygede Byggeren op på ny
• Ham den lede Pelle Jarmer
• Han skal smides ud af vor by
• Og midt i gaderne kampråbet runger
• ”Lad Byggeren leve”
• og grunden er den:
• ”Vi kræver lys, plads og luft til vore unger”
• De kommer på Byggeren igen

 

Politiet roses for besindig adfærd

Mandag den 5. maj var der arrangeret en demonstration til Rådhuspladsen i anledning af, at Borgerrepræsentationen om aftenen skulle behandle sagen. På Blågårds Plads var flere tusinde allerede forsamlet. Inden demonstrationen går i gang bliver man opfordret til at undgå vold. Man skulle heller ikke lade sig provokere til dette.

Til slut er der forsamlet 15.000 på Rådhuspladsen. I sidegaderne holdt politiets skovvogne fyldt med kampklædte betjente.

Debatten i Borgerrepræsentationen ender med at Socialdemokraterne sammen med de borgerlige ligefrem roser politiet for deres besindige adfærd.  Udtalelserne fra politikerne får
Nørrebro – borgerne til at se rødt

 

Aggressiv stemning

På Byggeren den aften er folk agresive. Flere begynder at kaste sten efter politiets busser. De bliver dog bremset af andre mere besindige.

 

Arbejdede under politibeskyttelse

Allerede om tirsdagen bliver der sat ny plankværk op omkring Byggeren. Det var folk fra Byggefagenes Samvirke. De arbejdede under politibeskyttelse. Der var ingen uniformerede betjente at se, men det var ganske tydelig, at det var et hav af civile betjente , der beskyttede håndværkerne.

 

Fagforeningerne ville ikke være med mere

Demonstranterne var skuffede over, at man kunne få tømrerne til at arbejde. Nørrebro Beboeraktion forsøgte at bibeholde blokaden. Man modet er ved at forlade de aktive. Og chauffører, der kørte gennem blokaderne var ligeglade med om de skulle ramme en af blokadevagterne.

Fagforeningerne ville ikke være med mere, så efterhånden bliver blokaden ophævet. Men historien om Byggeren er langt fra slut.

 

Mange utrolige domme

Mange blev anholdt under aktionerne. De fleste sad i isolation, mens efterforskningen  stod på. Mange oplevede at blive stuvet sammen i cellerne uden mad og drikke. Man var henvist til at forrette sin nødtørft i hjørnet eller i en håndvask.

Dem der havde siddet på Nørrebrogade slap med en bøde på 500 kr. Andre blev tiltalt efter paragraffer for vold mod embedsmand i funktion. Her faldt de mest utrolige domme.

 

Cyklet ind i betjente

En mand blev idømt 40 dages fængsel for at have cyklet ind i en række fremstormende betjente. En anden mand fik ligeledes 40 dages fængsel for at have ramt en politibetjent på låret med et æbleskrog. En tredje mand sad en uge i varetægtsarrest for at have rakt tunge af tre civilbetjente. Anklagen blev dog frafaldet, fordi de anklagede ikke kunne vide, at det var civilbetjente.

 

Smidt på gaden i natkjole

En 37 – årig kvinde sad en uge i varetægt, for at have kastet tre poser med vandfarver efter en bulldozer. Hun blev hentet af politiet, der brød døren til hendes lejlighed ned og tvang hende med ned på gaden i natkjole. Man var ligeglade med hendes børn. Hun sad flere dage i varetægt men blev frikendt.

 

Nørrebro anklager politiet

Men flere Nørrebro – borgere anlagde sag mod politiet. De handlede blandt andet om: Politiets ret til at gennembanke folk med et jernrør

• Politiets ret til at jagte folk på gaderne ved at køre med deres motorcykler i høj fart på fortovet og slå løs på folk med en knippel
• Politiets ret til at slippe deres hunde løs blandt folk, hvor de således ikke havde kontrol over hundene, der bed til højre og venstre.
• Politiets ret til at slå personer, der passivt blokerer en gade, i hoved, nyrer med deres knipler.
• Politiets ret til at indføre undtagelsestilstand på Nørrebro, at forbyde folk at åbne vinduerne og at forsamles i grupper på mere end fem personer.
• Bulldozerførernes ret til at køre ind i og vælte legeredskaber, hvor der sidder folk på taget og samtidigt uden at give advarsel først
• Politiets ret til at slå løs på tilfældige mennesker på Nørrebrogade
• Politiets ret til at anvende blokadeangreb, som de selv og justitsministeren har forbudt tidligere.

Med vold frem for demokrati tvang kommunen tingene igennem. Det var starten til en række meget voldelige sammenstød med ordensmagten. Ja man kan tale om en voldsspiral. Det gik også hårdt ud over detailhandelen på Nørrebro.

Kilde:

• Litteratur Nørrebro
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler ,herunder 304 artikler fra Nørrebro
• Rabarberlandet
• Arbejderkamp på Nørrebro
• BZ – bevægelsens historie på Nørrebro
• Fristeder og Ungdomshus
• Nørrebro Beboeraktion og kampen om Byggeren
• Nørrebro – 9 dage i sommeren 1944
• Ungdomshusets historie 1 – 2
• Ungeren set fra 6. klasse
• Bulldozersanering ødelagde detailhandelen ( se Fra Urtekræmmer til Shawarmabar)
• Terrornatten på Nørrebro (se Fra Urtekræmmer til Shawarmabar)

Redigeret 30-10-2021