Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Buchenwald – Rædsler og Lidelser

August 23, 2013

Her døde ca. 70.000 indsatte. Blandt disse 62 danske politifolk. Russerne blev skudt i det røde rum. Man dræbte fangere med fenol – indsprøjtninger. Karl Kock , kommandanten drev KZ – lejren som om det var hans egen forretning. Hans kone Ilse, blev kaldt Heksen fra Buchenwald. Her var både Ride-sal, Biograf, Zoologisk Have – men det var nu ikke for de indsatte.  Kasino og Jagtslot var her også. . Seruminstituttet deltog i menneske-forsøg og det gjorde den danske læge, Carl Værnet også. Han flygtede under mystiske omstændigheder fra de danske myndigheder til Argentina. De allieres bombninger kostede
masser af liv.

 

70.00 døde

238.960 registrerede fanger havde været i Buchenwald. Af disse døde ca. 70.000. Jøder og russer levede under de mest kummerlige forhold. Her var dødeligheden på ca. 98 pct. Danskere og nordmænd var dem, der blev bedst behandlet. De fik også hjælp hjemmefra via Røde Kors pakker.

 

En værre stank

Byen Weimar, 13 kilometer fra Buchenwald tjente godt på KZ – lejren. Når der ankom tog til Buchenwald med nye fanger, var det
ofte et lokomotiv med 40 godsvogne. Her kunne de sidde i flere døgn, i en stank i en blanding af snavs, sved, mudder, kål, afføring og urin.

 

10.000 lejre i Tyskland

Aflange stenbarakker fungerede som administrationsbygninger. Hovedindgangen var en større bygning på en etage, hvor sektionen i midten  bestod af en høj overbygning, der nærmest var bygget som et lille tårn af træ. Her var der en balkon med projektører. Og oven for denne var et kæmpe ur. På et stort skilt, stod der med udskårne og forgyldte bogstaver:

  • Recht oder Unrecht – mein Vaterland – Jeden das Seine

Den 22. marts 1933 havde SS åbnet den første lejr beregnet til internering af skadelige elementer. Den blev indrettet i en nedlagt krudtfabrik i Dachau ved München. Samme år blev der bygget en Schutzhaft – Lager på en militær flyveplads vest for Weimar. Da man senere igen skulle bruge flyvepladsen, blev fangerne flyttet til Bad Sultza, et stykke derfra. Efterhånden havde man oprettet mere eller mindre tilfældig ca. 50 lejre rundt om i Tyskland. De første egentlig KZ – Lejre var Dachau og Oranienburg.

Og det hele endte med over 10.000 lejre inklusive diverse Aussen – und Arbeiterlager.

 

Hæmningsløs og brutal

Den første kommandant i Buchenwald Karl Koch blev betegnet som hæmningsløs og brutal. Desuden var han korrupt. Han kørte en jernhård disciplin. Egentlig var Buchenwald kun tænkt som arbejdslejr. Men det udviklede sig til KZ – lejr med masser af kreative henrettelsesmetoder. Og denne kommandant, Koch giftede sig i 1936 med Ilse. Koch bad også om at få sine mest betroede folk med fra Sachsenhausen til den nye lejr. I 1937 flyttede han i kommandørhuset
med sin kone.

De første fangere, der skulle bygge lejren, blev straks bekendt med Kocks jernhårde disciplin:

  • Enhver, der ikke øjeblikkelig adlyder en ordre, bliver skudt som kommunistpak.

 

Måtte ikke sammenblande kultur

I sommeren 1937 skulle fangerne slæbe sten fra stenbruddet ind til lejren. Var stenen efter SS – soldaterne ikke store nok, blev fangen slået ihjel. Senere blev fangerne spændt for vogne og måtte slæbe store læs hjem.

Allerede efter 29 dage begik den første fanger selvmord. Egentlig hed lejren Eltersberg. Men dette navn kunne forbindes med Goethe, Schiller og Franz List, ja endda H.C. Andersen. Sidstnævnte boede på et nærliggende slot. Og var det noget, man ikke kunne kunne var det, at forbinde en sådan lejr med kultur. Til sidst skar Himmler igennem og  navngav lejren Buchenwald.

 

En kæmpe lejr

Lejren bestod af et kæmpe område på 150 ha. Selve KZ – lejren bestod af hoved-lejren. Den bestod af 50 barakker, hvoraf de 12 var stenhuse i to etager. Men egentlig blev lejren hele tiden udvidet og inde i selve lejren blev der udviklet små lejre. Der var konstant vandmangel og kloakken var konstant i uorden.

Lejren bestod også af 18 store kasernebygninger i tre etager. Som andre KZ – lejre havde man også en politisk afdeling, eller Afdeling 2. Her var det Gestapo, der regerede. Skulle man give møde her, så var det så godt som en dødsdom.

Buchenwald udskilte sig fra andre lejre som Dachau og Sachsenshausen med at bo-forhold, hygiejne og øvrige livsbetingelser var langt dårligere. Den store vandmangel bevirkede, at fangerne kun fik 1/4 liter vand om dagen.

 

Så Buchenwald som egen forretning

Kommandant Kock havde sin egen ledelsesform. Han ledede Buchenwald som sin egen forretning. Ved hjælp af en total undertrykkelse af de indsatte fik han fremskaffet betydelige summer, som han fordelte betroede medarbejdere. Han sørgede også for, at de rigtig betroede medarbejdere blev indlogeret i luksus
– beboelse. I 1937 begyndte man nemlig bygningen af 10 huse på en strækning af 350 meter. Man kaldte denne bebyggelse for Siedlung 1. De øvrige officerer måtte nøjes med Siedlung 2.

 

Juleaften 1938

Juleaften 1938 havde SS – vagterne forberedt en speciel overraskelse til de indsatte. På den snedækkede appelplads var der opsat en galge. Efter navneopråb
informerede Kommandant Kock, om at den politiske fange Forster var undsluppet fra Tjekkoslovakiet. Han havde slået en SS – mand ned, derfor skulle han hænges. Og det skulle ske for øjnene af alle fangere.

 

Kun sunde og døde fangere

Koch sagde det hele på sin facon:

  • I lejren findes kun sunde og døde fangere

Men lægevæsenet i Buchenwald var specielt. Den første overlæge Kichert var mere interesseret i racehygiejne og arvelighedslære frem for fangernes sundhed. Han opfandt en intelligenstest for alle fangere. Klarede de ikke den, skulle de enten steriliseres eller simpelthen elimineres. Hans opfattelse var også, at alle homoseksuelle skulle steriliseres.

 

Masser af epidemier

På grund af den forfærdelige hygiejne opstod der mange epidemier i lejren hele tiden, værst var dog de talrige tyfus – epidemier.

En af de senere læger, Howern blev fagligt betegnet som håbløs og ukyndig. Men ambitionerne fejlede ikke noget. Han fik to jødiske indsatte læger til at skrive afhandlinger for ham. Det var også ham, der brugte en af de dræbtes kranier som lysestage. Og ved Krigsforbryderdomstolen blev han dømt for mindst 1.000 drab.

KZ – Lejren tiltrak åbenbart frygtelige læger.  Således fandt Dr. Eisele på at give injektioner med Evipan og Benzen direkte i hjertemuskulaturen. Det gav en hurtig død.

 

Heksen fra Buchenwald

Før omtalte Ilse Kock skabte opsigt med hendes udseende og adfærd. Og det var ikke kun hos personalet men også hos de indsatte. Ofte var hun ganske udfordrende klædt. Hun viste også en uhæmmet sexlyst, og blev hurtig upopulær hos de andre officers – koner. Og det var det god grund til. Hun havde adskillige forhold med officerer og læger.

Ilse Kock interesserede sig meget for tatoveringer. Når hun så en fange med tatovering, fik hendes mand den pågældende fange dræbt ved hjælp af en sprøjte. Huden blev så brugt til lampeskærme. Rygterne gik også på, at hun havde en håndtaske, der var lavet af menneske-hud.

Hun blev også kaldt “Heksen fra Buchenwald”.  Hun brugte sin ridepisk hensynsløs på fangerne. Hun forlangte, at fangerne skulle udføre jobs for hende. Var hun ikke tilfreds med deres indsats, beordrede hun dem afstraffet.

 

Ride-sal til 250.000 Reichsmark

Ægteparret Kock var meget interesseret i heste, så Kock lod opføre en ride-sal på 40 x 100 meter til den nette sum af 250.000 Reichsmark. Og den skulle
bygges i ekspresfart af fangerne. og det var ikke noget, der hed sikkerhed. Man mener, at 20 fangere mistede livet under opførelsen.

 

En jagthytte

En stor jagthytte blev etableret i forbindelse med lejren. her var der opdræt af jagtfalke, kronvildt og vildsvin. Byggeriet kostede 135.000 Reichsmark. Her tilbragte Göring, der var Reichsjägermester masser af tid. Folk i Weimar kunne få en rundvisning mod en entré for 1 Mark. Her havde Kock og hans lidelsesfælder en god indtægtskilde.

 

Zoologisk Have

Kock mente også, at der skulle være en zoologisk have ved KZ – lejren. Pengene fik man fra de såkaldte frivillige donationer. Man fik anskaffet fire brune bjørne, fem aber og en del ulve. En næsehorn ville man også anskaffe.

 

Magtkamp mellem grupperinger

De forskellige grupperinger af fanger havde mærker i forskellige farver på tøjet. Men tilgangen til lejren var så stor, at man ikke kunne følge med m.h.t. produktionen af disse mærker. Og det opstod hurtig en magtkamp mellem disse grupperinger. Dette var tilsigtet fra SS side.

 

174 arbejdslagere

Virksomheder kunne betale sig fra at bruge Buchenwalds fangere. Hvis den pågældende virksomhed ikke kunne skaffe husly til arbejderne, blev der sendt andre fangere ud, for at bygge barakker. I de otte år Buchenwald eksisterede opstod der hele 174 arbejdslagere.

I Dora, 70 km nord for Buchenwald arbejdede ca.15.000 fangere i dybe bjergtunneller, hvor de producerede V1 og V2 – raketter. Her døde periodevis ca. 100 fangere om dagen.

 

Baumhängen

I 1942 blev der bygget et krematorium i lejren. Det blev senere udvidet og effektiviseret. Det var i gang 24 timer i døgnet. Den mest berygtede mand var Martin Sommer fra SS Totenkopf. Han var især berygtet for sin Baumhängen. Fanger blev hængt op i et træ med bagbundende hænder. Efterhånden blev led og muskler revet fra hinanden. Hauptscharführer Sommer menes, at have dræbt 1.000 fangere på denne måde.

 

Straf og atter straf

Pryglestraf var almindelig i lejrene. man fik fra 5 til 25 slag med stok eller pisk på ryg, lænd, hofter og lår uden på fangens tøj. Var der tale om skærpet straf, blev det givet på den bare krop. Den kunne gentages op til fire gange inden for 14 dages mellemrum. Denne straf blev givet fuldstændig vilkårlig. Tusinder af indsatte døde på denne måde. Ofte måtte lejrens orkester spille, når denne straf foregik, eller man lod de af fangerne, der var operasangere synge, mens afstraffelsen fandt sted.

Nogle gange skete afstraffelsen foran fangerne som skræk og advarsel.

Det var også en yndet sport blandt SS – soldaterne, at spørge om, hvorfor de var kommet til KZ – lejren. Særlig i den politiske afdeling stod der SS – folk parat med slag og spark. De blev mishandlet efter deres forseelse. En sex – forbryder blev tildelt 50 slag med spanskrøret. Næste dag døde han efter denne mishandling.

 

Lort på en SS – soldat

I gartneriet brugte man ekskrementer fra fangerne. To fangere skulle samle det og bære det i store dunke over til gartneriet. De blev kaldt 4711 – kolonnen. En dag gik det dog galt . De snublede foran nogle SS – folk. Den ene fik ekskrementer på bukser og støvler. Han tog resolut sin pistol og skød den ene fange. De andre SS – folk slap deres schæferhunde løs, som sønderrev den anden fange.

 

De stakkels jøder

De første jøder blev anbragt i en barak kaldet Svinestalden. Her måtte de ligge på den nøgne jord. I de gode tider fik de en halv liter væske, man kaldte for suppe, samt et brød til deling blandt fem fangere. De måtte betale en Reichsmark for en slurk lunken vand.

Hver morgen blev de vækket kl. 3.00. De havde deres egen appel klokken 7. Så var det hårdt arbejde til klokken 17. Så fik de minimum af mad, og så var det ellers i gang med at bygge stenbarakker til klokken 23.

Det var de såkaldte grønne fanger, der bevogtede jøderne. de var særdeles brutale.

Efter Krystalnatten ankom mellem den 11. og den 13. november hele 68 transporter af jøder til Buchenwald fra opsamlingslejre fra forskellige lejre. Allerede under transporten begyndte mishandlingen. Appelpladsen var fyldt af blodige og forslåede mennesker, hvoraf mange kun var iført undertøj eller pyjamas med tøfler på fødderne.

 

Begrænset madration

Efter attentatforsøget mod Hitler den 8. november 1939 blev 21 jøder tilfældig udvalgt og skudt. Kock ville vise handlekraft og loyalitet over for Berlin. Da
nogle svin var blevet stjålet, beordrede Kock store begrænsninger i den i forvejen begrænsede madration i en periode på ni dage. Dette kostede ca. 200 jøders død.

 

Sonderbehandlung

I april 1941 modtog Kock en melding fra Himmler om en Sonderbehandlung. Den gik ud på, at alle fysiske og mental retarderede personer, samt besværlige personer skulle elimineres. Dette betød, at 400 jøder blev sendt til et såkaldt  Sanatorium i Bernburg i Sachsen – Anhalt. Det var en regulær henrettelsesfabrik.

 

Kommando 99

Kommando 99 gik ud på at skyde russere. Fangerne blev ført ind i et rødmalet lokale, hvorfra der var et lem ud til et andet lokale. i dette lokale stod en SS – soldat parat med en pistol. De blev skudt i hovedet og kastet i en zinkkasse, og transporteret med en lastbil til krematoriet. Men nu var det sådan, at ikke alle var døde, inden de blev lagt i zinkkassen. På en almindelig dag kunne man klare 500 russere.

Alle der deltog i dette arbejde undtagen fangerne, fik tildelt den tyske krigsfortjeneste medalje.

 

Rotter blev fortæret

I maj 1944 var Kleines Lager mere end overfyldt. 2.000 jøder skulle overnatte på den bare mark uden beskyttelse for vejr og vind. Man opstillede efter et par uger fem militærtelte, der hver var beregnet til 100 mand. Det skulle man tage til takke med. Det var dog nærmest tale om pavilloner. Gaderne var mudderbelagte og toiletbarakkens sæbevand løb ind i disse pavilloner.

Ekskrementer , blod og lig lå og flød på området. Halvnøgne mænd dinglede rundt for at finde noget spiseligt. Og det var rigeligt af halvdøde rotter, der blev flået og fortæret.

 

Ligbærerne kunne ikke følge med

Kort efter at de danske betjente i oktober 1944 ankom til lejren opstod der igen epidemi i teltlejren hos jøderne. Ligbærerne kunne slet ikke følge med. Normalt sendte man de mest svækkede videre til Auschwitz og Bergen – Beltzen. Men disse lejre var også efterhånden overfyldte. Fra Berlin fik man at vide, at man selv
skulle klare problemet.

 

En hel barak flød i en stinkende blanding

De svækkede lå ofte tre mand i samme seng. Ofte havde de ikke mere kræfter til at at forurette deres nødtørft. man tømte simpelthen sin afføring og urin i køjen, hvis man da ikke lå på den bare jord. En hel barak kunne sejle i en stinkende blanding af blodig afføring, urin og materie.

Man startede en aktion med aflivning med indsprøjtning af Fenol. På den måde kunne man aflive 40 stykker om dagen.

 

Menneske-forsøg

Buchenwald blev udpeget til den bedste KZ – lejr til menneske-forsøg. Det var faktisk SS` s Medicinske Akademi i Gratz, der stod for dette. Barak 46 blev udnævnt til Forsøgsstation. Man forsøgte sig blandt andet med vaccine mod Plettyfus. Af 730 forsøgspersoner døde cirka halvdelen.

Også Statens Serums-institut fra København deltog aktivt i forsøgene. De leverede virus til Buchenwald med regeringens vidende. I første omgang døde seks forsøgspersoner. Men egentlig døde flere. For alle overlevende, der deltog i dette forsøg, fik en injektionssprøjte med Fenol. De blev nemlig erklæret uegnet til at deltage i andre forsøg.

 

 

Seruminstituttet håbede på eksport

Danskerne eksporterede masser af landbrugsprodukter til tyskerne. Desuden var englænderne også sure over den store fiskeeksport til tyskerne. Vi har tidligere været inde på, at vi også havde industri – samarbejde med tyskerne. Og vi brugte også i nogle tilfælde slavearbejdere fra KZ – lejrene.

Statens Seruminstitut håbede, at kunne eksportere vaccinen til tyskerne. Og i Buchenwald var det sigøjnere, det gik ud over. I KZ – lejren blev vaccinen kaldt Kopenhagen.

 

Egen produktion af vaccine

Senere producerede man selv Plettyfus – vaccine af muse – og kaninlunger i Buchenwald. Og voldsomme forsøg, hvor forsøgspersoner blev antændt med fosfor og så efterfølgende blev behandlet med cremer, foregik også.

 

En læge fra Frederiksberg

En læge fra Frederiksberg, Carl Værnet deltog også i menneske forsøg. Han havde en ide , om at homoseksualitet skyldtes en ubalance i hormonerne. Ved at tilføre mandelige homoseksuelle mere af det mandelige kønshormon, Testeron kunne balancen genoprettes, og så ville balancen være genoprettet, mente Værnet. Rigshospitalet lavede i 1920erne testikeltransplantationer på homoseksuelle. Under sit studie lærte Værnet, den senere leder af DNSAP, Frits Clausen at kende.

På sin klinik på Platanvej havde Værnet opfundet en cylinderformet hormonkapsel, som var en kunstig kirtel, som kunne opereres ind i de homoseksuelle, så de kunne blive normale igen.

Værnet blev betragtet som en slags modelæge. Det lægefaglige miljø havde ikke større respekt for ham. men han så jo naturligvis penge i at komme i gang med forskning i Buchenwald.

 

Himmlers opfattelse af homoseksualitet

Himmler havde hørt om den danske læges forsøg. I 1937 havde Himmler sagt:

  • Hvis vi anslår en eller to millioner homoseksuelle, bliver resultatet, at syv – otte procent af de tyske mænd er homoseksuelle. Hvis tingene fortsætter på denne måde, vil vores nation gå til grunde på grund af denne pest. En nation kan ikke i det lange løb tåle en sådan ødelæggelse af sin seksualøkonomi og ligevægt

I den nazistiske ideologi var homoseksuelle moralsk degenererede og kriminelle. De blev sat i bås med asociale. Det var en trussel mod nationens fællesskab, hvis de fik børn.

 

Flere døde efter Værnets operation

Patienterne havde svigtet Værnet på Platanvej, men tyskerne købte den i 1940. Men senere sprang sabotagegruppen Holger Danske klinikken i luften.

I 1944 startede Værnet sit arbejde i Buchenwald, hvor han udførte forsøg med tvangsoperationer af homoseksuelle fangere. Flere døde umiddelbart efter indgrebet.

Dem der i første omgang overlevede forsøget blev sendt til Kvinde KZ – lejren i Ravensbrück. Her blev kvindelige fangere så kommanderet til at lokke de homoseksuelle til sig til seksuel kontakt.

 

 

Fik lov til at tage til Stockholm

I Danmark var Værnets aktiviteter og hans medlemskab af DNSAP velkendte. I første omgang blev han arresteret. Alligevel lykkedes det ham at forlade fængslet uden bevogtning for at lade sig indlægge på Kommunehospitalet og siden at rejse med familien til Argentina. Her praktiserede han som læge indtil sin død i 1965. Et trafikuheld satte en stopper for hans liv.  Han nåede at være gift tre gange, og blev siden far til seks børn.

Åbenbart havde han af de danske myndigheder fået lov til at rejse til Stockholm. Han havde åbenbart forsøgt, at komme tilbage til Danmark igen i 1959. Det foreligger også uklarhed, om han i 1950erne havde fået amnesti af de danske myndigheder.

 

Overgivet til de danske myndigheder

Mange krigsforbrydere benyttede den samme vej som Værnet uden at de danske myndigheder greb ind. ja de viste en besynderlig langsommelighed med at standse ruten. Der er forskellige meninger om Værnets skæbne. Åbenbart var han blevet pågrebet af de allierede, der i første omgang anholdt ham, fordi han havde arbejdet for tyskerne i Prag. Derefter var han overgivet til de danske myndigheder. I 1943 havde han søgt ind i Waffen SS og fik titlen som SS Sturmbannführer.

 

Medicinal – producenterne støttede forsøgene

Smertefulde og invaliderende forsøg skulle forberede det tyske herremenneskes genetiske udrustning, forbedre epidemi bekæmpelsen og krigskirurgien og ikke mindst de arvebiologiske erkendelser. Mange af forsøgene var i samarbejde med medicinal koncerner som Bayer, Behring og Schering. Disse forsøg blev udført på hen ved 400.000 mennesker. Disse blev anset for at bære på en dårlig arvemasse, derfor blev der også gennemført utallige tvungne aborter.

 

Nazisternes filosofi var utopi

Nazisternes filosofi var utopi. Det tyske, nordiske eller ariske herre-menneske havde ret til at herske over, udnytte eller ligefrem udrydde undermennesker. Rationel forplantning var vejen frem. Normale etiske hensyn blev tilsidesat af lægerne. Derfor gennemførtes i stor målestok lidelsesfulde menneske-forsøg.

 

Bordeldrift

Der Reichsführer udsendte en Rechtsanordnung om bordeldrift i KZ – lejre. Og sådan en skulle man selvfølgelig også have i Buchenwald. 16 kvinder mellem 20 og 30 år fra Ravensbrück blev transporteret hertil. De havde fået lovning på løsladelse efter et halv år. En behandling på et kvarter kostede to mark. Kvinderne fik lov til at beholde de 45 pf. Det var dog kun fangere fra Tyskland, Østrig, Polen og Tjekkoslovakiet, der efter ansøgning måtte besøge pigerne og så selvfølgelig SS – personalet.

Men bordellet udviklede sig fuldstændig ukontrolleret. Her opstod en sand hælercentral, hvor man kunne købe stjålne Røde Kors Pakker, medicin, kontanter og varer fra kantinen.

 

Kommandant fik frataget sin stilling

Man fandt ud af, at kommandant Koch ikke havde rent mel i posen. Han havde begået økonomisk kriminalitet. Han blev anholdt og en gennemgribende
undersøgelse blev iværksat. Men Heinrich Himmler sendte et telegram og beordrede Kock løsladt. Den 19. december 1941 kunne han fortsætte som leder af Buchenwald. Lettet var Karl Kock. Han regnede med, at kunne fortsætte sine mere eller mindre lyssky handlinger.

Men ak og ve, dagen efter fik han frataget sin stilling.

I maj 1942 blev Kock flyttet til Majdanek i det østlige Polen. Men hans kone, Ilse fulgte ikke med. Hun bosatte sig i Weimar og fortsatte sit forhold til den unge læge Waldemar.

 

Undersøgelser for tæt på

I Buchenwald fortsatte Pister som kommandant. Og det lokale politi fortsatte undersøgelser omkring Kocks gøren og laden. Og Kock blev efterhånden degraderet til en administrativ stilling som Beamter i SS egen postadministration. Politiet i Weimar og Rigskriminalpolitiet kom efterhånden så tæt på, at Himmler stoppede efterforskningen.

Kock blev dømt til døden. Og i første omgang blev Ilse kun dømt for en almindelig dom for hæleri. I 1945 blev hun dog af en amerikansk domstol dømt til livsvarig fængsel. Hun afsonede sin dom i et kvindefængsel i Berlin. Ilse blev gravid mens hun sad i fængsel. Faderen var en medfange. Barnet måtte hun adoptere. Hun blev gjort ansvarlig for 135 mord. Som 61 – årig, i 1967 blev hun fundet død i sin celle. Hun havde knyttet lagnet fra sengen sammen og havde
hængt sig.

 

Ny våbenfabrik

I løbet af sommeren 1942 begyndte et nyt byggeri af en ny våbenfabrik i tilknytning til Buchenwald. Det var Wilhelm Gusthoff Werke, Nationalsocialistische
Industristiftung. Og det var selvfølgelig fangerne fra Buchenwald, der skulle stå for opførelsen. Fabrikken fik betegnelsen Gusthoff Werke 2. Man skulle producere styreenheder til V 2 – raketter og automatvåben.

Allerede i foråret 1943 kunne man med store menneskelige omkostninger præsentere 13 store fabrikshaller, syd for lejren. 5.000 fangere var her til daglig
beskæftiget sammen med almindelige tyske arbejdere.

 

Jernbanespor i ekspresfart

På et tidspunkt kneb det alvorligt med logistikken. Derfor beordrede Himmler anlæggelse af en jernbane fra Weimar til Buchenwald. Og denne anlæggelse skulle ske med ekspresfart. Tempoet var så hård, at det kostede ekstremt mange menneskeliv.

 

Allieredes bombning førte til mange dødsfald

De allierede bombede industrianlæggene omkring Buchenwald. Uheldigvis ramte de også et skovområde, hvor flygtende fangere havde søgt tilflugt. Også et
godstog med polske fangere blev ramt. Cirka 500 fangere døde øjeblikkelig. Og de fleste af de 1.462 hårdt sårede døde også, grundet dårlig eller ingen lægelig behandling.

 

Førerbunker

I løbet af 1944 planlagde man et underjordisk føreranlæg, der skulle ligge mellem Ohrdruf og Arnstadt i Thüringen ved et sted, der blev kaldt Johnstahl. Arbejdet skulle udføres af fangere fra Buchenwald.

12.000 fangere var efterhånden beskæftiget med anlægget. Tøjet kunne slet ikke klare strabadserne og forplejningen var endnu dårligere end i Buchenwald. Lejren bestod kun i fire måneder, og i den tid døde ca. 4.000 fangere af strabadserne.

 

2.000 danske politifolk

Det var en ubeskrivelig stank af fangere i levende live, der var gået i forrådnelse. Og det var også noget som de 2.000 danske politifolk mødte. Særlig i Toiletbarakken mødte de muselmændene.

Vand var der næsten ikke noget af i hanerne. Sæbe og håndklæder fandtes ikke. Den mest udbredte spise de danske politifolk blev præsenteret for, var Byggrynsuppe og Kogte Kartofler med Skrald.

 

Den sidste dag

Den 11. april 1945 var den sidste dag i Buchenwalds historie. de tilbageværende 21.000 fangere havde fået at vide, at de skulle sove med tøj på. Efterhånden havde SS – folk tilsyneladende forladt lejren og bevæbnede vagter overtog bevogtningen.

 

70.000 mistede livet i Buchenwald

Kommandanten, Pister blev anholdt den 13. juni af amerikanske styrker i nærheden af München. Han blev dømt skyldig og dømt til døden ved hængning. men dommen blev aldrig eksekveret. Men den 28. september 1948 blev Pister ramt af en blodprop i hjertet.

70.000 mistede livet i Buchenwald heriblandt mindst 62 danskere. Det nøjagtige tal får vi aldrig.

Men hermed slutter historien langt fra. Den sovjetiske besættelsesmagt overtog lejren. De internerede 28.000 tyskere, der var mistænkt for nazistisk virksomhed eller viste sympati for nazismen. 7.000 eller 25 pct. døde under denne internering.

 

Kilde:

  • Diverse Besættelseslitteratur
  • www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dkindeholder1.783artikler
  • Under København finder du 191 artikler 
  • Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 362 artikler 

  • De danske jøder i Theresienstadt
  • Auschwitz og Thalidomid – skandalen
  • Christian den Grusomme
  • Buchenwald – lægen Værnet er stadig aktuel
  • Dansk Vaccine i Buchenwald
  • Jagten på det perfekte menneske
  • Auschwitz – en udryddelseslejr
  • Holocaust – fornægteren fra Kollund
  • Den polske historiefortælling
  • Bag KZ – lejrens pigtråd
  • Josef Mengele – dødens engel
  • Sort Guld – Holocaust
  • Holocaust – aldrig mere
  • Ikke alle krigsforbrydere skulle straffes
  • Hvad skete der i Bobruisk
  • Tvangsarbejde i det tredje rige
  • Odessa og de andre flugthjælpere
  • Nazi – jægerne
  • KZ – udelejr Husum Schwesing (Svesing)
  • Da krigsforbryderne flygtede
  • I ondskabens skygge af Holocaust
  • Forbindelser til Danmark og mange flere 

 

Redigeret 7. – 01 – 2022

 

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København