Brundlund Slot er bygget om mange gange. Slottet er blevet repareret utallige gange. Tilbage fra Margrethe den Første er kun fundamentet og dele af ydermurerne. Egentlig var det et fæstningsværk. Her har de kongelige overnattet mange gange. Og her har mange adelige fungeret som amtmænd. Men her har også siddet mange forbrydere i slottets fængsler. Beboerne
i Slotsgade var trætte af, at yde tjenester for amtmanden. Hvert år er her et kæmpe tattoo. Undertegnede deltog også engang – måske lidt illegal.

 

Vi besøger atter slottet

Egentlig har vi her på  siden været på Brundlund Slot flere gange. Det var her, hvor Jomfru Fanny modtog undervisning af amtmanden. Her residerede adelsfamilien von Saldern, og i kælderen var der torturredskaber til brug for at fremtvinge en tilståelse. Og i en artikel om bygmester C.F. Hansen slår vi også et slag forbi Brundlund Slot.

 

Blandt de prominente

Det var også her i haven, at undertegnede en aften sammen med kone, bror og lille Peter Rasmus ( tidligere teknisk redaktør på den side) skulle til det årlige tattoo. En flot tribune var bygget til byens VIP´s. Det mente jeg nu nok, at jeg tilhørte, som fagforenings – formand, og min kone havde lavet film. Som tidligere Solvogns – aktivist mente hun helt bestemt, at vi skulle sidde der, mens den almene Aabenraa – befolkning måtte nøjes med stå – pladser.
Vi hilste smilende på alle de andre VIP´s. Men sagen var bare, at dem der egentlig måtte sidde der, havde fået en invitation. Og det havde vi ikke. Desværre for dem, der kom sidst. Dem var det ikke plads til. Vi havde en dejlig aften, inklusive Peter Rasmus, der aktivt tog del i selve tattooet inde på opvisningsbanen sammen med diverse orkestrer. Jo og vi fik skam også givet hånd til borgmester Camma Larsen Leddet og politimesteren

Men egentlig er det den historiske del, vi vil fokusere på.

 

Margrete den Første i Aabenraa

Aabenraahus var ifølge byens råd ikke sikker nok til at forsvare byen. Det fik Dronning Magrethe den Første at vide, da hun besøgte byen i 1411. Dronningen var enig med rådet i, at der i det sumpede område udenfor byen, skulle bygges en borg. Derefter tog hun videre til Flensborg. Her blev hun syg og døde på sit skib ud for Okseøerne i Flensborg Fjord.

Dronningen havde erhvervet byen. Igennem tiden har slottet været sæde for både kongelig, hertugelig og statslig administration. Aabenraahus lå som bekendt for enden af Vestergade. Den blev nedbrudt i begyndelsen af 1400 – tallet.

 

Forsvarsværk

Men det gik nu ret så lang tid inden man kom i gang med byggeriet. Man skulle dog vente i mange år. Både slottet og slotsmøllen blev bygget samtidig. Og det var dengang, da Mølleåen var ret så vandrig. Stedet fungerede både som arbejdsplads og forsvarsværk. Ja faktisk er det Danmarks ældste befæstede vandmølle.  Rundt om slottet var der også en voldgrav.  Der blev bygget en dæmning så man kunne opstemme Mølleåens vand og fald til en vandmølle. Kigger man godt efter kan man se skydehuller i de svære munkestensmure.

 

Ombygget og repareret hele tiden

Slottet er ombygget flere gange. I renæssancestil i 1600 – tallet, i rokokostil i 1700 – tallet og videreført i klassicistisk stil af C.F. Hansen i begyndelsen af 1800 – tallet. I første halvdel af 1980erne gennemgik slottet også en omfattende restaurering. På  slottet har der siddet forbrydere. Gennem århundreder har her været byret. Ja man sagde om dem, der sad i fængslet, at de sad i Æ Gaf.

Borgen er rejst som et port-hus med en port midt i bygningen. Uden for slottet kan den ældste port stadig anes som en markering i muren. Adgangsvejen til slottet foregik oprindeligt gennem en hængebro, som siden blev udskiftet med en landfast bro. I 1530 og 1580 blev slottet forsynet med ottekantede hjørnetårne, hvoraf det ene blev bestemt til at rumme fangekælderen.

Konstant er der i historien blevet lappet og restaureret på slottet Da C.F. Hansen restaurerede slottet, fjernede han alt i slottets indre og genopbyggede det hele i en ny form. Ydermurerne
blev ombygget og forenklede, og borgen fik et nyt tag. Der kom et nyt port-hus opført i en etage med kælder. Dette hus blev i 1825 forhøjes med en etage og indrettet til fængsel.

 

Det mindste og mest ringe slot

I midten af det 18. århundrede skildrede den berømte danske arkitekt Laurids Thura, Brundlund Slot. Han indledte således:

• Iblandt alle de Steder, som i vore Lande føre Navn af Slotte, er dette uden Tvivl det mindste, og af ringeste Anseelse

Efter at arkitekten har forklaret, hvem der har bygget slottet, fortsætter han:

• Hvo som ey er underrettet om denne Bygnings Omstændigheder, maa billig falde i Forundring, at saa stor, mægtig en Dronning Margrethe var, skulde have ladet sig nøye med at lade opføre et Slot af saa lidet Begreb, saa ringe Anseelse, og som med Hendes Majest. Var saa lidet overensstemmende……..

 

De Holstenske grever

Spørgsmålet er, hvor meget dronningen nåede, at være med i arbejdet med slottet/fæstningsværket. Antagelig har Erik af Pommern nok haft mere med det at gøre. I 1428 blev Aabenraa indtaget af de holstenske grevers mor-broder og hærfører, Hertug Vilhelm af Brunsvig. Ved den endelig fred, der sluttedes i Vordingborg i 1435, kom Hertug Adolf den Ottende som eneherre i hertugdømmet med undtagelse af Haderslev, Ærø og de vestslesvigske enklaver
også i besiddelse af Brundlund.

 

Residens for kongen og hertugen

Med Hertug Adolfs søstersøn, Kong Christian den Førstes valg til hertug 1460 standsede foreløbig den politiske kamp om Sønderjylland. Samtidig var de befæstede borges rolle udspillet. Også Brundlunds. Slottet blev derefter residens for kongens og hertugens myndighed på stedet, Lensmanden eller Amtmanden.

 

Mærkelige tilbygninger

Fra den store deling af hertugdømmerne i 1544 indtil inddragelsen af de gottorpske dele af hertugdømmet Slesvig midt i den Store Nordiske Krig 1713 var Brundlund med Aabenraa Amt i de gottorpske hertugers besiddelse. Fra den tid er der kun levnet enkelte oplysninger omkring bygningerne.

Mens amtsforvalter Hans Petersen i 1580erne boede på slottet, byggede han den nordvestlige runddel. Den blev revet ned i 1805. Det samme skete med en lidt mærkelig tilbygning på det sydøstlige hjørnetårn, hvori hans fyrstelige nåde havde sit sovekammer.

 

Hertugen gravede efter guld og sølv

Den fine titel hentyder til Hertug Adolf, som af og til vides at have taget ophold på Brundlund. En gang skulle han have givet ordre til at grave efter guld og sølv i Kolstrup Skoven. Det endte som bekendt resultatløst. I begyndelsen af 1600 – tallet var en fin og lærd adelsmand Clement Gadentorp en kort tid amtmand på slottet. Bygningen må have haft hans ganske særlige bevågenhed. Skønt han kun sad i embedet i mindre end to år, nåede han at nedrive slottet og lade det vældigt forbedre. Ja sådan står det i skriftlige beretninger.

Men en virkelig nedrivning har det næppe været tale om. Det var snarere en grundig istandsættelse.

Såvel
amtsforvalter Joachim Danckwerth, der fungerede som amtmand 1636 – 41, samt hans efterfølger Frederik von Winterfeldt (1641 – 56) havde gjort meget for at forbedre forholdene på slottet.

I
1653 skal det ældste porthus ved siden af slottet være opført og en ny bro lagt over voldgraven. Den tidligere lå formentlig lidt mere vestlig, lige foran den tilmurede port i hovedbygningen, som der endnu findes en antydning af.

 

Hustruen bad om en bro

Den nuværende slotsmølle er en rest af et kraftigt højt brotårn, som sandsynligvis går tilbage til, da slottet var fæstning. Begge de omtalte amtmænd lagde meget vægt på driften af den til slottet hørende ladegård, beliggende lidt vest for. Von Winterfeldts hustru skulle have anmodet om en bro over graven på vestsiden, for at man lettere kunne komme over til gården.

Den omtalte ladegård nedbrændte 1686 og synes ikke at være genopført. Haven derved var både før og siden tillagt amtmanden uden særlig afgift. I 1706 var der af Ladegårdens bygninger kun et stort Lo – og Gartnerhus.

 

En beskrivelse fra 1709

I 1709 var hele øen, hvor Amtshuset lå, som det dengang kaldtes, omgivet af en bred grav og en lav vold. På nordsiden førte en 40 alen lang og 6 alen bred træbro, med en vindebro midt på over til Slotsholmen. Den lange bro var i ret god stand. Således var den blevet repareret tre år tidligere. Det samme kunne ikke siges om det lille porthus på 6 fag, gennem hvilket man nåede ind på Slotspladsen. Kort efter måtte det fornys helt fra bunden.

Om hovedbygningen til højre for indkørslen på Holmens nordside, der kaldtes Det gamle Beboelseshus, kan nævnes, at det var på 10 fag med hvælvet kælder og derover 3 Stokværk. Der var tre vindføje på taget.

I nederste etage var der køkken, spisekammer, borgstue, pigeværelse m.m. I den østre hjørnerunddel, Amtskontor med en særlig skrivestue I Slotsgården lige over for Amtskontorets vinduer var opstillet et solur.

 

Voldgraven var kloak

Den store vindeltrappe i tårnet på bygningens sydvestre hjørne havde 55 trin. Ad den nåede man op til de øvre etager. Øverst oppe var der kornloft. I runddelen mod nordvest var det dybtliggende hvælvede kælderrum indrettet som fængsel efter alle kunstens regler. Det havde selvfølgelig stengulv og indeholdt et par redskaber, som dengang hørte med til et fængsels faste inventar, nemlig –

• 2 eiserne Klufen umb der Beinerne und dadurch ein gross Eisern Bolt samt 2 Par Handklufen

Hygiejnen var endnu på et middelalderligt Stade. Det tyder den skriftlige omtale på. Om en af dem siges det, at den var tilbygget, stående på 4 egepæle i Voldgraven. Ved samme slotsgrav, som altså tjente som kloakafløb var anbragt en vaskebænk, hvorved vel hoved-vasken kunne forrettes!

Ude på Slotspladsens vestre side, lidt syd for hovedbygningen lå det såkaldte nye Hus med gavlender mod syd og nord. Det var 9 fag langt og meget bredt, men kun i en etage. Over døren
til forstuen sad en sten med Hertug Frederiks navnetræk. Det var altså opført af de næstsidste hertug Frederik den Fjerde (1694 – 1702). Og hvor ved vi så alt dette fra? Vi har blandt andet H.H. Eegebergs billede fra 1750 og Thuras gengivelse af slottet.

 

De brutale afstraffelsesmetoder

I det indre var der en større retssal, hvor retshandlingerne foregik samt endvidere en række mindre kamre, hvoraf et par beregnet til bolig for sekretæren. I det skriftlige materiale kan der også læses:

• Noch steht auf dem Platze ein Holtzern Esel woran ein Halsseisen.

Dette var billedet af datidens brutale straffemidler, der anvendtes i den daglige hustugt.

 

Amtmanden ville ikke bo i Løgumkloster

Da det under Den Store Nordiske Krig lykkedes Frederik den Fjerde at gennemføre sine planer med hensyn til Slesvig på den måde, at de gottorpske dele af hertugdømmet blev inddraget, blev Aabenraa og Løgumkloster Amter lagt ind under en amtmand. Men det tyder ikke på, at de to første kongelige amtmænd tog initiativ til forandringer på Brundlund Slot. I øvrigt sad den første kun i et par måneder, inden han blev afsat på grund af underslæb.

Først efter, at Christian Albrecht von Massow i 1723 tiltrådte som amtmand, hører vi igen noget om Brundlund Slot. Regeringen mente, at von Massow skulle residere fra det netop istandsatte “Slottet i Løgumkloster”, men adelsmanden foretrak det meget mindre komfortable, men mere bekvemt liggende slot i Aabenraa. Det gik dog heller ikke lang tid, før der forelagde en ansøgning til Rentekammeret om en grundig restaurering.

En bevilling blev også godkendt til reparation og til opførelse af et nyt port-hus. Overslagssummen var på 448 rigsdaler, 40 Sk. Og dette beløb måtte ikke overskrides. Samtidig forelå en ordre til udvisning af træ i de kongelige skove.

Men trods de omfattende reparationer, fik Amtmanden snart at mærke, hvor brøstfældig hans bolig var. Han stod bag et forslag om at rive slottet ned og udvide det såkaldte nye hus og indrette dette til amtmandsbolig. Men Landbygmester for Hertugdømmerne, Claus Stallknecht døde inden sagen blev behandlet, så den blev henlagt i flere år.

 

100 bønder kunne hurtig gøre noget

Men fra 1735 foregik der en livlig brevudveksling mellem de involverede parter. I 1738 udarbejde Landbygmesteren i Slesvig, Ingeniørkaptajn, senere major Otto Johann Müller en omfattende plan for hele Brundlund – området.

I denne redegørelse kan man læse, at der på området var Den nye stald, hvor kongelige heste opstaldedes, “naar de ved Lejlighed passerede Slottet”. Der blev foreslået, at man i stedet for en bro, lavede en dæmning. Jorden kunne tages fra slotspladsen. Arbejdet kunne forholdsvis let udføres af 100 hoveripligtige bønder.

 

Husk, et rækværk til kongen

Møller foreslog en vindebro. Det skulle så være af sikkerhedsmæssige grunde, da forhør af fanger så kunne foregå på en mere betryggende måde. Fangerne kunne også anbringes mere sikker, hvilket er vigtig, da de indespærrede ofte var besværlige Folk som sigøjnere, berygtede Landstrygere og andre Delinquenter.

Dæmningen skulle forsynes med rækværk, da der ellers kunne ske ulykker, for eksempel hvis kongen besøger Aabenraa og overnatter på slottet. En reparation af det gamle slot samt
bygning af en dæmning med vindebro ville komme til at koste 1.546 rigsdaler En nedrivning af slottet og tilpasning af det nye hus til amtsbolig vil beløbe sig til 2.752 rigsdaler.

Det skulle dog gå adskillige år, inden forslaget blev til virkelighed. Først ved kongelig resolution af
4. september 1744 blev der givet tilladelse til iværksættelse af en
dæmning, men slottets hovedreparation endnu engang blev udsat til senere.

Det må have været en stor skuffelse for amtmand Massow, at han trods sine anstrengelser ikke kom videre. Og bygningen var efterhånden i sådan en forfatning, at der vel var grænser for, hvor meget amtmanden kunne ofre af egen lomme til de mest nødvendige istandsættelser.

 

Problemer med Slotsgade

Massow synes at have været en ret bitter og stram herre. En anden sag med tilknytning til Brundlund tyder på dette. Fra gammel tid havde Slotsgade været underlagt Brundlund. Husejerne var pligtige til at yde visse tjenester på slottet, omfattende dels rent husligt arbejde som hjælp ved brygning, tøjrulning, rengøring af lygter, pudsning af fodtøj, høbjergning m.m.

Endvidere måtte de ved visse lejligheder stille sengetøj til rådighed for amtmanden, når der kom officielle gæster på besøg. Dette blev dog i nogen grad af amtmændene udnyttet til egen fordel.

En liste over tjenestepligtige beboere fra 1740 omfatter i alt 35 navne. På denne tid ansøgte seks beboere i Slotsgade om fritagelse for denne hoveri tjeneste, der efter deres udsagn i von Massows embedsperiode havde udviklet sig til at blive værre end selv Livegenskab. Det blev gengivet meget sort.

Åbenbart varede tjenesten fra daggry til kl. 9 – 10 om aftenen. Tjenestefolk, som sendtes til slottet blev åbenbart udsat for klø og sendt i fængsel. Det udlånte sengetøj blev gang på gang leveret tilbage i en forfærdelig tilstand. Det blev hævdet at Amtmanden aldrig havde fået tilladelse til dette hoveri. Forslaget fra beboerne går ud på, at betale for fritagelse fra tjeneste.

 

Næse for fræk skrivemåde

Amtmandens redegørelse i forbindelse med sagen var en helt anden. I en kongelig resolution fik amtmanden dog også medhold. Beboerne fik en næse for den frække skrivemåde, de havde gjort brug af. Men sagen var ikke slut. Nogle måneder senere fik en af klagerne, antagelig den person, der havde sat det hele i gang, nemlig Controlleur Jes Tychsen – en dom, fordi han ikke ville rette sig efter resolutionen.

 

Nu kunne man betale sig fra det

Efter von Massows død i 1752 blæste der mildere vinde. Nu blev der forhandlet om en afløsning af tjenestepligten med en sum, der blev sat til 40 rigsdaler. Amtsforvalteren opsatte herefter et register over, hvad hver enkelt af Slotsgades husejere skulle yde af den samlede sum. Skønt Brundlund Slot var beskedent, så anvendtes slottet dog til kongeligt opholdssted for en enkelt nat.

 

Kunne ikke finde bolig

I amtmand Joachim Ehrenreich von Behrs embedsperiode (1756 – 68) var Brundlund tilsyneladende atter i fare. Spørgsmålet om en nedrivning af slottet rejstes af Rentekammeret. Amtmanden blev opfordret til, at søge sig en passende bolig i byen. Men han svarede, at der i Aabenraa ikke var et eneste hus at få, som kunne tjene ham til bolig, selv om han ville indskrænke sig nok så meget.

Han fortalte også, at en nedrivning ville ramme ham hårdt, da han netop på egen bekostning havde ladet de fleste værelser tapetsere og male. Samtidig mente han, at hovedbygningen bortset fra tag, vinduer og døre slet ikke var så forfalden.

Det lykkedes ham virkelig at overbevise Rentekammeret til at gå med til en reparation. Den fandt sted i 1758. Det samme gentog sig, da efterfølgeren Baron Frederik Wilhelm Vedel – Jarlsberg i 1768 trådte til.

 

De kongelige overnattede her

At de kongelige har overnattet på Brundlund ses af en skrivelse fra Kammerherre Behr af 23. januar 1768, hvori han frabeder sig at skulle betale nogle “Privative Pladser” , som (før 1766) var indrettet i anledning af, at både statholderen, Prins Carl af Hessen og hans Gemalinde, Prinsesse Louise, samt Kongen (Frederik den Femte) og Prins Christian (den Syvende) havde boet på Brundlund.

 

En is-kælder i Hjelm Skov

Greve Gustav Frederik Holck – Winterfeldt der fik embedet som amtmand i april 1772 anlagde en is-kælder i Hjelm Skov. Men først under kammerherre Leopold Samuel von Schmettau (1775 – 1802) blev der igen istandsat til et beløb af 1.089 rigsdaler.

 

Børn kunne lege i sne – på loftet

Men uanset hvad man gjorde, så hjalp det ikke. Det erfarede kammerherre Conrad Daniel von Blücher (1802 – 1808) Taget på det østlige tårn truede med at styrte sammen. Husfogeden, kaptajn Born erklærede at fundamenterne adskillige steder er veget ud, andre Steder sunket, at Murene er fulde af store Revner, at Taget giver efter, og snart er helt bølgeformet, samt at Bjælkeværket er delvis knækket og sunket ind imod Bygningens Midte, hvorved Gulve og Loft er kommet til at hælde stærkt.

Den store skorsten i midten af huset får skylden for Kalamiteter. I 1803 henvendte amtmanden sig igen til Rentekammeret. Slottets beboere kunne risikere at blive begravet under ruiner. Den 3. marts havde hans folk brugt en hel dag til at skovle sne væk fra loftet efter en snestorm. Børnene kunne lege i sne på loftet.

 

Håndværkerne i Aabenraa – var slette

Fængslerne var meget fugtige og temmelig usikre. De truede med at styrte sammen. Nu var det så, at C.F. Hansen i to omgange besigtigede slottet. Overslagssummen blev fastsat til 6.142 rigsdaler. Arbejdet blev påbegyndt i 1805 og blev afsluttet i 1807. Og Rentekammeret tog det meget ilde op, at der var sket et overforbrug på 5.366 rigsdaler.

Blandt de forklaringer der kom på dette var blandt andet, at materialerne i Aabenraa var usædvanlig dyre. Håndværkerne i Aabenraa var ualmindelig slette, erklærede C.F. Hansen. Der måtte tilkaldes håndværkere fra andre byer.

 

Kunne ikke få penge

Og håndværkerne havde stor besvær med at få deres tilgodehavende. Murermester Jens Jensen Wraae og smedemester Tyroll klagede over, at de ikke fik deres penge. De blev truet med udpantning, fordi de ikke kunne betale deres gæld. Pastor Hoeck i Stubbæk, der havde leveret sten fra sit teglværk, truede med et års renter og at inddrive gælden af retslig vej.

 

Møde om de hvide busser

På slottet mødtes den svenske Grev Bernadotte i foråret 1945 med amtmand Refslund Thomsen som vært, SS – reichsführer Heinrich Himmlers udsending, brigadegeneral Walter Schellenberg til forhandlinger om hjemtransport af danske og norske KZ – fanger fra diverse KZ – lejre under svensk Røde Kors ledelse. Det var Grev Bernadotte, der fik æren for dette med De Hvide Busser, mens man helt glemte de nordmænd og danskere der havde været med fra starten.

I øvrigt viste Refslund Thomsen sig ved grænsen efter krigen, for at modtage englænderne, men modstandsfolkene bad ham tage hjem igen, ellers ville de anholde ham. Modstandsbevægelsen syntes at han havde været alt for humane over for det tyske mindretal.

 

Møllen blev også bevaret

En mølleinteresseret havde været med til at renovere den gamle vindmølle Damgaard Mølle ved Rødekro. Han mente også, at Slotsvandmøllen skulle have en tur. Og det lykkedes at skaffe pengene. En forening, Aabenraa Byhistoriske Forening driver nu stedet. Stedet fungere som et slags arbejdende museum. Og selve slottet som før var amtmandens officielle bolig, bruges nu som kunstmuseum.

Er det så noget tilbage fra Dronning Margrete den Førstes tid? Kigger man godt efter, ja så er det gamle fundament og dele af ydermurene fra den oprindelige borg.

Egentlig kunne vi fortælle meget mere om dette slot og dets indbyggere. Men kig engang på listen herunder.

 

Kilde: 

• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere: Om Brundlund Slot:

• På www.dengang.dk finder du 1.783artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler
• Aabenraa – et strejftog i historien
• Adelsslægten fra Aabenraa
• C.F. Hansen og hans bygninger
• Margrete den Første og Sønderjylland
• Lov og Ret i Aabenraa
• Aabenraa – en by der hed Opnør
• Det spændende kvarter i Aabenraa (Slotsgade)
• Den onde amtmand i Aabenraa
• Caspar von Saldern – Hvem var han (1-2)
• Lov og ret i Aabenraa
• Henrettet i Aabenraa (2)

 

• Jomfru Fanny fra Aabenraa
• Jomfru Fanny (6. kapitel) (b)
• Fanny Ege
• Jomfru Fanny – Myte eller virkelighed

 

 

Redigeret 20.11.2021