Broernes Brandvæsen blev omorganiseret mange gange. Mange møller brændte både på Østerbro og Nørrebro. Folkene fra Ladegaardens Brandværn var så fulde, at de ikke kunne stå på benene. En ”Kunstfyrværker” var skyld i en brand på Nørrebrogade. En bedstemor væltede en tændt petroleumsovn.

Politimester Torm og brandmajor Preisler havde stillet nogle forskellige forslag til anskaffelser til Broernes Brandvæsen.

Broernes Brandvæsen

I midten af 1700 – tallet bestod korpset af 1407 mand. Broernes Brandvæsen havde eksisteret under beskedne former siden 1742 – 43. Meningen var, at der omkring år 1800 skulle dannes særskilte afdelinger underlagt Stadens Brandkorps. Omkostningerne til et brandværn på Nørre – Øster – og Vesterbro skulle betales af borgerne selv.

• Enhver Hus – eller Gårdejer paa Stadens Broer og Grund, som holder Heste og Vogn, skal være pligtig til at hjælpe med Vands Tilførelse i paakommende Ildebrandstilfælde, og de af dem, der holder Tjenestekarle, sender disse til Ildstedet for at assistere ved Sprøjterne.

På hver af Stadens Broer, skulle der anskaffes en sprøjte og den fornødne antal Vandkar.

• Der skulle anbringes Vandposter uden for porterne paa saadanne Steder, som dertil agtes bekvemme.
• Det skulle være Beboerne selv indbyrdes tilladt at vælge en Mand på hver Bro til at føre den øverste Komando ved Ildvaade indtil de Københavnske Brandofficanter kunne indfinde sig for at overtage denne Komando.

Der skulle ansættes to politibetjente, der skulle dele opsynet af brandvæsnet i de tre “brodele”

 

Masser af møllebrande

I årene 1848 – 1858 var der især de mange møllebrande, der beskæftigede brandkorpset:

• Den 30. december 1851 brændte Rosenborgmøllen på Østervold.
• Den 18. oktober 1852 brændte Skæremøllen på Lygtevejen 171c (nu Nørrebrogade 200)
• Den 15. december 1855 brændte Cathrineberg Møllen ved Lyngbyvejen
• Den 17. april 1857 nedbrændte Grønlands Møllen på Østervold.
• Den 10 marts 1858 var der igen brand i Skæremøllen på Lygtevejen.

 

Omorganisering af korpset

Atter engang i 1858 kiggede Kommissionen på en omorganisering af brandkorpset. Der skulle være en lønnet højst kommanderende. På nattevagten skulle der være en underofficer og to menige. I hvert distrikt skulle der findes en sprøjte, en redningsstige og andre fornødne Apparater. På Nørrebro skulle der være to sprøjter.

Men Kjøbenhavns Brandforsikring ville ikke være med til at betale. De ville ikke have sin Virksomhed udstrakt til Forstæderne.

Et nyt samråd besluttede i 1868, at Nørrebro skulle have to større og en mindre sprøjte. Østerbro skulle have en større og en mindre sprøjte. Ministeriet mente dog, at der manglede en station ved Strandvejskvarteret på Østerbro, og en station ved Kløvermarkskvarteret.

Brygger Jacobsen mente, at mange af de frivillige brandfolk ikke udviste nok disciplin, og at der skulle afholdes øvelser, for at få disciplinen hævet. Samme
Jacobsen forærede senere brandkorpset et par dampsprøjter.

Endelig i 1868 blev to udkast præsenteret for Rigsdagen:

• Lov om Brandvæsenets Ordning i Kjøbenhavn
• Lov om Brandpolitiet i Kjøbenhavn

 

Det Kommunale Brandværn er en realitet

Den 1. august 1870 over Det Kommunale Brandværn samtlige vagter.

Allerede den 1. december 1870 var brandvagten i Lægeforeningens Boliger (Brumleby) oprettet i Bygning G. Den tidligere alarmeringsstation i Markmandens Hus ved Trianglen var flyttet hertil.

Fra 1. januar 1872 var der oprettet en brandstation på Ladegården, med en stor brandsprøjte. Hoved-vagten fra Kongens Nytorv blev flyttet til Kastellet.

I november 1875 flyttede Lygtevejens Station, Lygtevejen 24 (Nørrebrogade 174) til Nørrebrogade 162.

I april 1878 flyttede stationen i Guldbergsgade 3 til Fælledvej 22 A

I oktober 1880 flyttede Nyboders Station til Adelgade 115.

Den 30. april 1881 oprettedes en brandstation på Østerbrogade 47. Folkene i Brumleby blev sagt op. Og tre automatiske alarmer blev opsat på Østerbro.

 

Atter brand i møllerne

Når en udrykning blev iværksat med dampsprøjte, så krævede det ikke mindre end 3 kuske og fem heste. Så det kunne godt tage noget tid, inden brandkorpset nåede frem.

• Den 6. december 1873 brænde Skæremøllen på Lygtevejen atter en gang. Det var hvis nok fjerde gang.
• Den 24. juli 1881 var der atter engang brand i Cathrinebergs Mølle på Lyngbyvejen.

 

Klager over Ladegaardens Brandværn

Ved branden den 20. april 1872 hos Anker Heegaards Teglbrænderi klagede politiet over Ladegaardens Brandværn. Men problemet var, at politiet ikke havde sørget for ordentlig afspærring.

På et tidspunkt agiterede forstanderen på Ladegaarden for, at brandmændene på Ladegaarden, skulle have lønforhøjelse, men de var nu ikke altid lige populære.

Den 7. september 1879 nedbrændte et finér-skæreri på Kastelsvej 3. Ved branden blev brandkorpset assisteret af artillerister fra Sø-etaterne og af matroser fra et russisk orlogsskib. Men også brandværnet fra Ladegaarden hjalp til. Det vil sige, at de var så berusede, at de ikke kunne stå på benene.

Episoden førte til, at brandmandskabet fra Ladegaarden fremover optrådte i en anden uniform end de andre brandfolk.

 

Brand i Blegdamsmøllen

Natten mellem den 16. og 17. maj 1885 rykkede brandkorpset ud til en større brand i Blegdamsmøllen, Møllegade 20. Ilden fortærede også et kedelhus, en staldbygning og en del mindre tilstødende bygninger.

Vandforsyningen til de mange fremmødte sprøjter var utilstrækkelig, så man måtte hente vand gennem en 600 Alen lang Trykslange fra ”Holger Danskes Briller” på Nørrefælled.

 

Brand i Kirkeskolen

Den 12. januar 1886 var der ild i De Forenede Kirkeskoler (Nørrebrogade 37). Ved den lejlighed kom brandassistent Hyller til skade, idet han blændet af røg gik gennem et hul, der var brændt i et gulv. Magistraten sørgede for, at Hyller ikke fik nogle udgifter som følge af sit hospitalsophold.

 

Fire mennesker omkommer

Den 12. juli 1899 opstod der brand i et snedkerværksted i stueetagen i Nordvestvej 26. Sprøjterne var ved brandstedet allerede 7 minutter efter alarmeringen.
Men branden havde bredt sig med rivende hast. Og 29 beboere var i livsfare.

Fire mennesker omkom. En mand døde, da han sprang ned fra taget. En kvinde styrtede til jorden, da hun mistede taget under nedføring. To kvinder blev kvalt, og deres lig blev fundet delvis forkullet.

 

Barn og bedstemor omkommer

Også en brand på Prinsesse Charlottesgade kostede menneskeliv. Det skete den 23. januar 1920 i nummer 1.

Branden opstod i en lejlighed på første sal. Da brandfolkene trængte ind i lejligheden fandt de i en barnevogn et stærkt forkullet lig af et cirka halvårs barn.

Kort tid efter fandt man en ældre kone liggende bevidstløs på gulvet i et rum ved siden af trappen. Hun var iført nattøj og var stærk forbrændt på armene. Hun døde senere på hospitalet. Kvinden var barnets bedstemor. Hun var kommet til at vælte en tændt petroleumsovn. Da petroleummen flød ud blev det antændt.
Hun blev grebet af panik og for ud, uden barnet og uden at lukke dørene.

 

Ophidset stemning

Den 3. februar 1925 blev brandvæsnet ved et-tiden om natten kaldt til Nørrebrogade 108, hvor forhuset, der bestod af stueetage med butikker, 1. og 2. sal samt
tagetage blev ramt af en voldsom brand.

Branden opstod i en kunstfyrværkers lejlighed, hvor et betydeligt og ulovligt oplag af fyrværkeri-krudt blev opbevaret. Inden brandværnets ankomst var en ældre kvinde sprunget ud af 1. sal mod gården. Hun blev alvorlig kvæstet.

Efter godt en times slukning, var ilden blev dæmpet. Men stemningen var ophidset, og den var rettet med den uforsigtige Kunstfyrværker.

Kilde:

• Litteratur Nørrebro
• Litteratur Østerbro

Hvis du vil vide mere: 

• Påwww.dengang.dkfinderdu1.783artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler
• Redigeret 1. – 04. 2022