Maren måtte ikke få  sin Knud. Han var en ”Stodder”, sagde familien. Beskrivelsen af familien Knudsen fører os til et gæstgiveri i Ribe og til Rejsby. Videre møder vi Gyde Marie i Forballum, Christen Kold samt en nabo i Forballum. Det store slot Trøjborg rives ned, og familien bosætter sig på Visby Hedegaard

 

Maren måtte ikke få  Knud

Knudsen – slægten på  Trøjborg stammede fra Rejsby Sogn. Her boede i slutningen af det 18. århundrede Knud Lausten Knudsen. Han var slægtens ældste. Hans søn, Kresten Knudsen
blev født i 1773. I 1802 blev han gift med Maren Jensen, datter af sognefogeden i Rejsby, Jens Lassen.

Det var en vanskelig affære, at få  dette bryllup i stand. Det kneb med formuerne hos lillebonden, Knud L. Knudsen. Sådan var tilfældet ikke hos modparten. Han var storbonde. Men det var ikke kun pengene, der var et problem. Både Marens brødre og far var imod det parti, som datteren havde valgt. De ville sandelig ikke have sådan en Stodder i familien, men Maren havde svaret dem:

• I skal ikke tage Jer den Sag saa nær. For om det bliver aldrig saa lidt, vi faar at hjælpe os med til en Begyndelse, saa skal vi dog aldrig søge Hjælp hos jer saa lidt som hos nogen anden

 

Et gæstgiveri i Ribe

Hun fik sin vilje, og de to unge rejste til Ribe, hvor de slog sig ned ved Sønderport. Kresten Knudsen blev handelsmand eller nærmere kreaturhandler. Han opkøbte kreaturer på Fyn og Sjælland. Han satte dem på græs på engene omkring Ribe, og solgte dem fede i Itzehoe og Hamborg.

Han var hele tiden på farten. Men Maren sad ikke uvirksom tilbage. De to havde indrettet et gæstgiveri for især heste – og kreaturhandlere. Hun serverede aldrig mere, end den enkelte kunne tåle. Det gik godt med gæstgiveriet, og de kom ikke til at få hjælp fra Marens slægtninge i Rejsby.  Maren døde 87 år gammel i 1869.

Kresten var ikke så robust som Maren. Handler dengang, hvilede på tillidsforhold mellem sælger og køber og på mundtlige aftaler og forpligtelser. Det lå måske til familien, at handelen var slægtens levevej

To af Krestens brødre blev således købmænd på Island.

 

Sønnen, Knud Lausten Knudsen

I gæstgivergården i Ribe kom der to sønner og fire døtre. Den ældste af sønnerne hed Knud Lausten Knudsen. Han blev født i 1806. Sin skolegang fik han først i Ribe siden i Husum.
Efter konfirmationen kom han hjem og hjalp sin far med studehandelen. Allerede dengang tog han selv ud for at afslutte en handel. Gennem årene havde han meget med sin far at gøre. Faderen døde, da Knud var 53 år.

De havde samme sind. De kunne være glade og muntre, men de havde også stunder, hvor sindet var tungt og nedtrykt.   Den anden søn havde slet ikke det samme forhold til faderen. Han gav sig til at studere og blev senere præst.
Gyde Marie i Forballum

I Forballum i Mjolden Sogn døde i 1824 en meget rig bonde, Hans Ocksen. Han efterlod sig en gård, der fyldte det meste af byen. Det hele blev arvet af hans eneste barn, datteren Gyde Marie Ocksen. Hun var 18 år. Hendes mor var død for mange år siden. Hun havde ingen nære slægtninge i live.

Hun blev forlovet med egnens rigeste mand, Bror Thomsen fra Ballum. Han var nu nok mere interesseret i alle hendes stude, og ville begynde at handle med dem. Men hun lod ham vide, at disse stude endnu ikke var hans. Han skulle ikke bekymre sig om hendes sager. Det gik helt galt, da de forlovede mødtes til en løsøreaktion på Trøjborg efter ejeren Kancelli Raad, Holst. Bror Thomsen mente, at Gyde Marie bød alt for hensynsløst på de mange smukke ting. Han trak hende i kjolen og sagde:

• Gyde Marie, Gyde Marie hold nu op for Guds skyld.

Så blev hun sur, og lod Bror vide, at han kunne tage hjem og ikke skulle vise sig i Forballum igen.

 

Knud og Marie får hinanden

Kort tid efter så hun første gang Knud Knudsen, der kom til byen for at foretage studehandel. Hun erklærede med det samme, at hun ikke ville have andre end ham. De blev da også forlovede og gift i 1826. De var begge 20 år gamle, og levede de næste 25 år lykkelig sammen i Forballum.

Gyde Marie var kritisk af natur. Hun var en sjælden smuk og statelig kvinde.

 

Christen Kold møde familien Knudsen

Naboen hed Niels Andersen Hansen, der gennem mange år blev en god ven til Knud Knudsen. De var i 50erne begge rigsdagsmænd. Børnene i de to gårde var jævnaldrende og i 1838 tog de i fællesskab en huslærer til dem. Han hed Christen Kold. I en senere tale fortalte denne:

• Saa kom jeg til Sønderjylland for at være Huslærer hos den rige Knud Knudsen i Forballum. De Folk, jeg dér traf paa, var kristelige nok, de var ikke uvidende som Thyboerne, de var vidende. Men der var intet Liv i dem. Men hvorledes det var eller ikke, saa faldt det mig ikke ind at skaffe Liv i dem i den Retning. Derimod følte jeg, at de ikke var danske, og så
  tænkte jeg, at nu skal du tage fat.

Christen Kold har utvivlsomt bidraget til at gøre Knudsen mere bevidst dansk. Og han har haft betydning for Knudsens store virksomhed og betydningsfulde støtte for højskolen i Rødding.
Knudsen blev medlem af denne skoles bestyrelse, da denne blev oprettet i 1844.

 

Trøjborg rives ned

I 1851 købte han slottet Trøjborg med dertil hørende gods. Og pludselig havde Knudsen et kæmpe gods. Slottet havde også været anseligt. Fire to – etagers fløje med fire tårne. Knud Knudsen ville ikke selv bo på slottet. Han ville kun være bonde og var bange for at han ville få herremandsnykker ved at bo der. Derfor tilbød han staten slottet som gave, hvis de ville oprette et seminarium der. Men staten mente, at det ville blive for dyrt. Derfor lod Knud Knudsen slottet bedrive i 1854. Et kæmpe mindesmærke blev pludselig væk for eftertiden.

 

Klosterbrødrene

Først i 60’erne var Knud Knudsen med blandt de såkaldte Klosterbrødre med Cornelius Appel i spidsen. De holdt møder for at protestere mod Sprogreskripterne. Navnet til organisationen fik de, fordi det første møde blev holdt i Løgumkloster.

Disse Sprogreskripter vakte modstand hos befolkningen, fordi de ville påbyde dansk kirkesprog og delvis dansk skolesprog i egne, hvor man hidtil havde haft tysk.

 

Nye initiativer fra Visby

Sine sidste 15 år boede Knudsen på Visby Hedegaard. Han ofrede meget tid på at drive denne til en god avlsgård. Han anlagde også et brændevinsbrænderi. Det var for at få Spøl til kreaturfoder. Hans studestald gik der gode rygter om.

Han var foregangsmand på landbrugets område, og han var alt andet end smålig med penge, når det gjaldt om at prøve eller gennemføre en ide. Således solgte han i 50erne alt fæstegodset under Trøjborg til meget små priser.

En meget smuk hovedbygning til Hedegården var opført af den forrige ejer, amtmand Neergaard. Her modtog Knudsen og hans hustru, de mange gæster.

 

Livsmodet daler hos Knud

1864 gjorde et stærkt indtryk på  Knud Knudsen. Det tungsind, han til tider var hjemsøgt af, var kommet mere til udtryk de senere år. Efter krigen nedbrød det hans livsmod helt. Han døde i 1866, mens han var på besøg hos en datter.   Samtlige sogne, hvor igennem hans lig måtte passere viste den sidste ære med klokkeringning. Fra hele Sønderjylland strømmede folk til for at vise deres sidste ære.

 

Hans Ågesen

En af hans børn hed Hans Ågesen Knudsen. Han blev født 1831, og blev døbt Hans Ocksen efter sin morfader. Efterkrigen 1848 ændrede han dette til Hans Oksen for at fjerne det tyske præg. Han ændrede det senere til Hans Ågesen.  Han var elev på Rødding Højskole og rejste derefter til England.

Han blev forpagter på Trøjborg efter at faderen havde købt den. I 1854 blev han gift med Flora Tranberg på Lønborggaard.

De var meget forskellige. Hun var livlig og en meddelsom natur, mild og glad. Han var mere stille af natur, tilbageholdende og i det ydre meget kold. Han havde arvet moderens kritiske sans. Han hadede det tyske regime.

Han var aktiv lige som sin far og medlem af kredsdagen og Den Nordslesvigske Vælgerforening. Sammen med sin kone gik han meget op i sang og musik.  Knudsens mange børn søgte efterhånden til Danmark.

Da han i 1906 efter 52 års lykkeligt ægteskab mistede sin kone, solgte han Trøjborg og flyttede til Fredericia, senere til København, hvor han døde i 1917.

 

Jens Lassen Knudsen

Kresten Knudsens yngste søn hed Jens Lassen Knudsen og var født 1819. Han kom også til handelen som faderens medhjælper. Men det gik ikke så godt. Sønnen Knud tog ham til Forballum, som medhjælper. Men Jens følte sig ikke rigtig hjemme her. Han blev der kun i tre år. I 1841 besluttede han, at han ville være præst.

Kilde:
Se

• Litteratur Tønder
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Tønder finder du  283 artikler
• Klosterbrødrene i Tønder
• Turen går til Visby
• De kongerigske enklaver i Sønderjylland 1 – 2

Læs også: 

• www.dengang.dk/artikel/1991 Trøjborg Slot -nord for Tønder
• www.dengang.dk/artikel/2091 Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere 
• www.dengang.dk /artikel/3116 Trøjborg – den fjerde historie 

Redigeret 30, – 11. 2021