DENNE ARTIKEL FINDES I EN ANDEN OG BEDRE UDGAVE – VI HAR OPDATERET OG REDIGERET DEN
SØG I STEDET EFTER “BARKMØLLEGADE I AABENRAA” (b)
Selve gaden er gammel. Den
har haft mange navne. En barkmølle blev opført i 1802. Det gik ikke.
En skomager – mester ville ikke indordne sig. Den gamle redaktør
boede to steder på Barkmøllegade. Det var en særdeles fornøjelig
tid. Unge Konservative kravlede rundt på HK – Husets
tag. Og overfor på Barkmøllegade var der sket et narko – dødsfald.
Skønne Trille sang i den forkerte gård.
Mange steder i Aabenraa
I de 15 – 16 som
jeg opholdt mig i Aabenraa boede jeg forskellige steder. Haderslevvej, Tøndervej, Nybro, 2 gange Barkmøllegade,
Jernbanegade og Frueløkke.
Flyttemanden svigtede
Da
jeg skulle flytte fra Nybro til hjørnet af Ramsherred/Barkmøllegade svigtede min flyttemand.
Så var det godt, at jeg kunne ringe til Jens Wiltoft oppe fra boghandelen. Det blev til mange ture,
for den varebil Bo Bojesens Boghandel havde dengang, var ikke ret stor.
To steder
på Barkmøllegade
Møblerne
blev næsten alle placeret op på loftet på fjerde sal. Jeg
havde kun lejet to værelser i en kæmpe herskabslejlighed.
Og
da jeg fik mulighed for at flytte lidt længere hen ad vejen på Barkmøllegade, var Jens Wiltoft igen behjælpelig. Det gik forbavsende hurtig.
Altan
og solbad
Og
det var i Peter Molts gamle lejlighed. Vi fik en
del bajer sammen. Han holdt også meget øje med de piger, jeg havde
besøg af. Han var herlig. Jeg hjalp også ham og konen med deres børne
– butik Mille og Mikkel ude på Haderslevvej.
Der
var altan og man kunne kravle op på et tag og tage solbad
om sommeren. Og Peter fortalte til tider absurde
historier over en bajer fra sit arbejde som bedemand.
Mange
fester
Her
blev holdt mange fester til naboernes store fortrydelse. Og ikke et
øje var tørt, da Trille fra Odense kom med sin guitar og sang
fødselsdagssang tidlig om morgenen, da jeg fyldte 30 år. Hun havde
bare taget fejl og var gået ind i gården ved siden af.
Narko
– dødsfald
Fra
nærmeste hold kunne jeg pludselig se et stort opbud af politi og journalister.
I bygningen overfor var der sket et narkodødsfald. Huset, hvor jeg tidligere havde været til fest, blev bygget
om til ejerlejlighed. Jeg var over at kigge på det, men det var ikke
noget for mig. Det var for lidt plads.
Det
var også her, at jeg havde besøg af Aabenraas succesfulde dame – fodboldhold.
Tiden
her på Barkmøllegade var pragtfuld. Varmen forsvandt utallige gange
om vinteren. Man måtte sidde med jakke på, men bortset fra det. Vi
morede os pragtfuld.
Konservative
på HK – Husets tag
Det
var også her, at jeg opdagede, at de unge konservative fra Aabenraa havde klatret op på HK – Husets tag på Borgemester Finks gade. Jeg var blevet formand for HK, og ville ikke finde mig i
dette.
Politiet
nægtede, at det havde været en episode. Men jeg fik drejet hele sagen
til min fordel. Det var nu meget skægt. Og sagen kom til at indbefatte arbejdsgiverforeningen
på havnen i Aabenraa.
Det
var også det hus, hvor jeg havde lagt grundstenen. Der kom virkelig
gang i HK, dengang. Gad godt nok vide,
hvad huset bliver brugt til i dag. Jo og så havde vi problemer med
en rødbøg, som en dame ved navn Agnete Bisgaard så indædt kæmpede for.
Men
inden jeg kommer for godt i gang, så skal denne artikel handle
om Barkmøllegades historie.
Hvor var møllen?
Det
var en mølle, der anvendtes til at findele bark til garvning, der har
givet navn til gaden. Men hvornår
denne mølle har ligget der, ja det kan de kloge ikke finde ud af. Men det
har vi fundet ud af.
Barkmøllegade går fra Ramsherred til Klinkbjerg i en lidt kroget bue.
På
et kort fra 1600 – tallet
På Meyers gamle kort i 1600 – tallet
er gaden benævnt Klinkbjerg. Og i kortet i Pontoppidans Atlas, er gaden benævnt:
- gaden, der fører op mod Klinkbjerg.
Peter
Kliplevs – Gyde
På
et tidspunkt blev gaden kaldet Peter Kliplevsgyde. Han boede på den hertugelige teglgård.
Men
mon ikke det er mere troværdig
at gaden er opkaldt efter den i 1654 afdøde Poul Kliplev i Ramsherred. Dens sydside udgjorde baggårdene
fra Ramsherred og Klinkbjerg. Med haver, stalde og lignende.
Fra
ældre tid var Aabenraa beboet af håndværkere og
søfolk. Og det var den omtalte gade også.
Gaden
omtalt i bøger
Især
gadens nu forsvundne nummer 10 tiltrak sig opmærksomhed. Således er
huset gengivet i en bog fra 1909 udgivet af Kunstindustrimuseet i Flensborg.
Bogen hed Kleinstadtbilder aus Apenrade,
I
1951 skrev Enqvist i Sønderjyske byer:
- Gavlhuset Barkmøllegade 10 viser os, hvor
ubesværet
man klarede det problem at lægge
et hus i en stærkt
faldende gade. Som det ses, har man i det store og hede ladet sokkel
og gesims føge
gadeplanet, mens gulvene og vinduerne i husets to små lejligheder er fortsat for
hinanden.
To ældre
huse
Men
sandheden er, at Barkmøllegade 10 var to ældre huse som mellem 1744 og 1754 var
bygget sammen af ejeren snedker Christian Hansen. Huset vedblev med at være to adskilte lejligheder.
Huset var efterhånden blevet faldefærdigt, da det i 1963 blev nedrevet.
Endnu
et gammelt hus
Gadens
sydside var nærmest ubebygget. Og kigger man på ældre kort var
knækket mere skarpt end i dag. Det skyldtes at Ramsherred 4 dengang var et 8 fags gavlhus og ejeren havde
anbragt en stald. Det var omtrent der, hvor Barkmøllegade 5 lå.
I
sidste tredjedel af det 1700 århundrede bliver denne stald erstattet
af et trefags bindingsværkshus, som blev lejet ud. Men huset brændte,
og blev revet ned i 1798.
Barkmølle fra 1802
I
1802 havde Aabenraa Skomagerlaug fået koncession til at opføre en barkmølle
på stedet. Dette var årsagen til gadens navn.
Da
barkmøllen var anlagt indgik samtlige skomagermestre en forpligtelse
til at benytte møllen. Man regnede med store besparelser. Tidligere
havde man måtte fået malet ude.
Møllen,
der var en hestemølle, blev drevet for laugets regning.
En
arbejdsmand passede den. Men det var en mester fra lauget, der vejede
den afleverede bark og førte regnskab.
Boghvedegryn
Malingen betaltes efter vægt og tab. Gevinsten blev
delt mellem laugets medlemmer. Men hurtigt viste det sig, at møllen
gav underskud. Derfor søgte man om tilladelse til at fremstille boghvedegryn.
Møllerne i omegnen frarådede, at man gav tilladelse til dette. Men
i september 1804 fik man alligevel tilladelse.
Men
heller ikke dette initiativ hjalp. Nye mestre, der blev optaget i lauget
måtte betale et ikke ubetydeligt bidrag til møllens drift.
Vogn
– remisse
I
1829 gave man op. Man solgte møllen. Indtil 1848 blev bygningerne anvendt
som vognremise.
Huset
rykket tilbage
I
1848 overtog Chr. Petersen, bygningerne. Da han søgte om, at bygge et nyt
hus på grunden, tilbød byen ham en belønning, hvis han ville rykke
bygningen tilbage. Og det gik ejeren med på. Vejen var smal, og netop
ved grunden slog gaden et knæk.
Ville
ikke indordne sig
Men
skomagerne skulle finde et andet sted for at få malet. De fik
indgået en kontrakt med Jørgen Bruhn på Nymølle. Som betingelse stillede Bruhn den betingelse, at alle skomagerlaugets medlemmer skulle benytte
hans mølle.
Men
et enkelt lags – medlem ville ikke indordne sig. Han gik med
planer om selv at bygge en barkmølle, men lauget nægtede at samarbejde
med ham.
Og
selv om alle gik imod Møller så kæmpede han indædt.
Man prøvede på at latterliggøre ham. Han mente ikke, at lauget kunne
disponere over hans privatformue.
Han
fik ret
Men Møller fik til sidst ret. Den 31.
oktober 1829 fik han rettens ord for, at det stod enhver frit at anlægge
en barkmølle og lade sin bark formale, hvor han ville.
Kigger
vi på et kort i Trap: Slesvig fra 1862 ligger der på sydsiden af gaden kun
en bygning. Og den er opført på den gamle barkmølles plads.
Fornøjelige
år
Dette
var noget af Barkmøllegades historie. Her tilbragte jeg nogle aldeles fornøjelig
år i min tid i Aabenraa.
Kilde: Se
- Litteratur Aabenraa
- Litteratur Løjt
Hvis
du vil vide mere:
- Mine 15 år i
Aabenraa
På
dengang.dk har vi flere historier om møller:
- En mølle
i Højer
(under Højer) - En vandmølle
i Tønder
(under Tønder) - Kobbermøllen
ved Kruså (under
Padborg/Kruså/Bov) - Jagtvejens Mølle (under Nørrebro)
- Ølunds Mølle (under Nørrebro)
- I artiklerne om Løjt, jan du læse om Nymølle
- I flere artikler fra Østerbro er Svanemøllen nævnt
- I artikler fra Christianshavn
er flere møller omtalt - I artikler om Haderslev,
Ribe og Flensborg er byens første
møller
nævnt