Ballum – for 191 år siden

Et hæfte dukkede i 1832 op i Heidelberg. Det omhandlede ”Kysten fra Brede Å til Vidå. I hæftet stod der specielt meget om Ballum. Forældrene blev straffet, når børne ikke dukkede op i skole. Degnen sad godt i det. Hvad fik de fattige at spise i arbejderhuset. Forfatteren mente, at de fattige i Ballum havde det godt. Engang var der 15 – 16 kaptajner i Ballum. Kniplingsindustrien skabte fattigdom. Agerbruget var det eneste erhverv i Ballum. 12 pantemænd bestemte i Ballum. Præsten var foregangsmand. Hr. Grøn havde to gårde. Svin var kun til eget brug. Der blev drukket meget på gårdene. Mange kræmmere i Ballum.  I Skast var der 8 gårde. I Emmerlev var der meget indviklede forhold. Bønderne fra Emmerlev deltog selv i markarbejdet. 13 store bagerier, der bagte tvebakker, var der engang i Højer. Her var der adgang til et herligt græsland. Havde man driftskapital kunne man have fået mere udbytte i Ballum

 

Et hæfte fra Heidelberg

I 1832 udkom der et lille hæfte i Heidelberg. Titlen er oversat noget i retning af:

• Statistisk Forskning over Hertugdømmet Slesvig osv. – Første Hæfte – Kysten fra Brede Å til Vidå.

Forfatteren var Dr. Georg Hanssen, der senere blev professor i Göttingen. Han var faktisk en fætter til H.P. Hanssens far. Han var opvokset i Nordslesvig. Fra Heidelberg, hvor han studerede, var han i 1829 rejst til sin hjemstavn for at samle oplysninger om landboforholdene.

 

Specielt meget om Ballum

Han havde bl.a. besøgt pastor Hanssen i Ballum, som var en de praktisk dygtigste præster, som man havde dengang. Måske er det derfor at hæftet giver den mest grundige beskrivelse af forholdene omkring Ballum.

Nu var det en ganske ung mand, der dengang forfattede hæftet. Men man kan så spørge sig selv om, hvilken gavn og glæde en sydtysk læserkreds havde at kende til småting fra den nordslesvigske vestkyst. Indrømmet for os med lokalhistorisk interesse er det vældig interessant.

 

Tre skoler i Ballum

Vi får at vide at Ballum Sogn hører under Grevskabet Schackenborg og er del af Ballum Birk. Gårdene i Vesterende ligger tæt samlet om kirkegården. Mange steder dele gårdene den samme gårdsplads og brønd sammen.

Sognets indbyggertal var på 1.340. Årligt blev der døbt ca. 40 børn og der dør næsten lige så mange. Der er i sognet tre skoler. En i Vesterende med 150 børn – En i Bådsbøl med 110 børn – Og en i Rejsby med 50 børn.

 

Forældre blev straffet, hvis børn ikke mødte op

I alle tre skoler var der ”Indbyrdes Undervisning”. Skolen i Vesterende var Provstiets ”Normalskole”. Det var en skole, hvor mindre dygtige lærere kunne få kursus i det system, man yndede så stærkt på de allerhøjeste steder.

Hvis børn forsømte uden lovlig grund, blev forældrene idømt skolebøder. Disse fattige folk måtte afsone på Vand og Brød. Men det skulle dog ske med amtets tilladelse.

 

Degnen sad godt i det

Degnen i Vesterende havde en indtægt på 300 Mark – nemlig 70 Mark fast pengeløn, 70 Mark offer og lignende. Han havde 14 demat skattefrit land og i naturalier 16 – 18 tønder byg, 80 brød, 20 snese æg, 100 pund smør, 13 – 14 oste og endelig naturligvis fribolig. Jo degnen havde haft det godt.

Derimod var læreren ved bi-skolen helt nede på 42 Mark foruden bolig.

 

Pastor Hanssen fik oprettet et arbejderhus

I det omtalte Hæfte var det et større afsnit om Ballums fattigvæsen. Skibsfarten var aftagende og kniplearbejdet kunne næsten ikke betale sig. Udgifterne til fattigvæsenet nåede en højde på 3.000 Mark.

Takket være ”Pastor Hanssens utrættelige virksomhed” at få oprettet et arbejderhus. Det skete i 1829. Af en bonde, der sad dårligt i det, købte fattigkommissionen gårdens bygninger og 13 demat land for den billige pris af 1.100 Mark.

Den øvrige jord fik ejeren af Rentekammeret lov tilladelse til at udstykke og sælge, dog på den betingelse at en del af den blev solgt til ejerne af jordløse huse.

 

Hvad fik de at spise

I Arbejderhuset var der i 1830 48 personer samt en mand og en kvinde til opsyn. De fik henholdsvis 100 og 36 Mark årlig samt ”fri Station”. De fattige var fordelt på tre arbejdsstuer. De havde fire soveværelser. Spisebordene stod ved siden af køkkenet i den store gang. Der var to sygestuer, en stue til sindssyge og en til ”opsætsige”.

Hver uge fik huset leveret:

• 10 ½ skræpper byg
• 1 tønde rug
• 4-5 skræpper malt
• 10 pund flæsk
• 1 lispund saltet kød

Der blev dyrket korn på 13 demat jord. Der blev leveret grøntsager fra haven og mælk fra de fire køer. Hvert år blev der fedet 4 svin. Og hvad fik de egentlig at spise?

• Morgen og aften: Øl-grød
• Til middag tre gange om ugen: Byggrød
• To gange: Boghvedegrød med kartofler
• En gang: Ærter med flæsk
• En gang: Kål med kød

Hver person fik desuden fem pund brød ugentlig. På festdage blev der ofte af velhavende folk sendt de fattige brændevin, sukker, risengryn og lignende

 

Forfatteren mente, at de fattige i Ballum havde det godt

Forfatteren Georg Hanssen mente, at en daglejer i det sydvestlige Tyskland havde det væsentlig dårligere. Han mente, at de fattige i Ballum havde det forholdsvis godt. Men han vidste godt at arbejderhuse blev oprettet så folk ikke skulle søge fattighjælp, inden de blev nødt til det.

Der var nu også folk i Ballum, der klagede højlydt, når de mente, at de ikke fik nok af fattigkassen.

 

Engang var der 15 – 16 kaptajner i Ballum

Skibsfart havde tidligere været en vigtig næringsvej for folk i Ballum. De var fødte søfolk og tjente på hollandske skibe end til de blev kaptajn. Før havde der boet 15 – 16 kaptajner i Ballum. Nu var der kun 4-5 stykker tilbage.

Der var mange enker og børn efter forulykkede eller i fattigdom afdøde matroser, som nu faldt fattigkassen til byrde.

 

Kaptajner fra Ballum havde udlånt penge

Heller ikke på Rømø havde man de forrige gyldne tider, da der boede 40 – 50 kommandører, som gik på hvalfangst. Nu sejlede Rømøs skibe mellem Højer og Hamborg eller mellem Danmark og Norge. De store kapitaler, som Rømø – skippere tidligere havde udlånt til folk i marskegnene var på grund af den økonomiske krise gået fuldstændig tabt.

 

Kniplingshåndværket havde skabt fattige

Med kniplingshåndværket stod det næsten endnu værre til. Der var stadig mange der gav sig af med det – desværre. Hanssen mente, at præster og embedsmænd burde sætte alt ind på at fraråde pigebørn til at påtage sig dette arbejde.

Hanssen mente, at det kun var til fordel for nogle få kniplingskræmmere, men kostede mange ”ulykkelige Skabninger deres livslykke”. Kniplingspigerne tjente ikke mere end en mark om ugen, selv om de arbejdede fra morgen til sent om aftenen. Et voksent menneske kunne umuligt få bolig, klæder og føde for 40 – 50 mark om året.

Dem, der ikke kunne få ophold hos familien, faldt Fattigvæsnet til byrde. De levede mest af kaffe og brød. Mange havde også vænnet sig til te-punch for at holde sig vågen om aftenen. De blev forkrøblede og nervesvage. De kunne ikke bruges til andet arbejde.

Arbejdsmænd giftede sig hellere med de kraftige jyske tjenestepiger, som man før havde set ned på, hævdede Hanssen. Men trods alt blev der kniplet i de fleste af de 200 jordløse huse, som sognet havde.

 

Agerbruget – det eneste erhverv i Ballum

Agerbruget var nu det eneste egentlige erhverv i Ballum. Og heller ikke dette erhverv var det samme som før. Jorden var blevet udskiftet. Hvert år blev jorden delt i 48 strimler. Den blev så fordelt blandt de 48 gårde i Østerende, Vesterende, Bådsbøl og Husum.

 

12 pantemænd bestemte

Inddelingen blev foretaget af 12 pantemænd, der valgtes af gårdmændene. Det var også dem, der bestemte, hvornår der skulle høstes og hvornår høsten skulle køres hjem.

Det var også pantemændene, der bestemte, hvad der var fællesjord og hvad der skulle bruges til græsning og til havre. Ja hvad der skulle bruges til fede-stude. blev også bestemt. Hver gård måtte have tre fede-stude.

 

Præsten var foregangsmand

Igen var præsten foregangsmand. Han gik i spidsen med mergle, og han havde indført plov, som den blev brugt på Als. Den var en del lettere end den alt for svære plov, som fra gammel tid var brugt i Ballum.

 

Hr. Gram havde to gårde

En Hr. Gram, der før havde været søfarer, men nu ejede to gårde i Ballum, var endnu mere moderne. Han havde to engelske svingplove Han dyrkede også raps og høstede over 500 tdr. kartofler. Dem fodrede han op på stude og svin.

 

Svin kun til eget brug

De almindelige bønder holdt kun de svin, som de selv ville slagte. Alle grise kom fra Jylland. Men man havde masser af heste, som blev afsat til gode priser., også i udlandet. Men den største indtægt kom dog fra studene, som om sommeren græssede i marsken. Om vinteren blev de fedet op med marsk-hø og bygskrå.

På en gård med 90 demant, der stod for 13 tdr. hartkorn var der tre karle og to piger. En forkarl fik 20 – 30 Rigsdaler i løn. En anden-karl 12 – 15, en dreng 6 – 10, en pige 10 – 15 rigsdaler.

 

Der blev drukket rigeligt på gårdene

Tjenestefolkene fik rigeligt med kost. Det gik heller ikke an at udelade the-punchen, når det var strengt arbejde. De ansatte løb alle fra en bonde, der ikke mere ville servere alkohol.  Også øl blev der drukket meget af. Manden på den omtalte gård brugte årligt 10 tønder malt til en husstand på 12 personer.

Ingen lavede smør til salg. Man brugte mælken i egen husholdning eller solgte den til de talrige indsiddere.

 

Mange kræmmere i Ballum

Der var i Ballum et stort antal kræmmere, man sagde hele tyve stykker. Greven havde ellers kun givet koncession til fire. Denne uorden skyldtes, at det var usikkert, hvem der havde koncessionsretten.

En af kræmmerne drev større handel. Han havde købt et skib, der var strandet på Sild. Han lod skibstømrer på Fanø sætte det i stand. Han sendte det til Island med korn. Der var adskillige vognmænd som hentede tørv i Skast. Tømmer m.m. i Aabenraa.

Ballum havde hverken tørv eller træ. En stor husholdning måtte årlig have 30 læs tøv fra Skast

Kolonivarer kom for det meste med skib fra Hamborg eller Altona. Manufakturvarer kom fra Tønder eller blev købt på marked i Løgumkloster eller Ribe eller af bissekræmmere ført til Ballum.

 

I Skast var der 8 gårde

Hanssen fortalte at i det lille sogn, Skast var der 8 gårde. Men der var mange kådnere, som fik deres underhold i tørvemosen.  Fattigskatten i Skast var ikke nær så høj som i Ballum. I Randerup havde han hørt, betalte man slet ikke fattigskat.

I Skast var administrationen særlig indviklet, idet både Schackenborg, Trøjborg, Ribe Amt og Tønder Amt havde jurisdiktion i sognet. Det blev ikke bedre derved, at folk var vant til at bytte jord uden at meddele regeringen noget om det og uden at tage hensyn til om jorden hørte til Slesvig eller til kongeriget. Det var sandelig ikke lige meget. Administrationen var vidt forskellig.

Landbruget i Skast var endnu mere gammeldags i Skast end i Ballum.

 

I Emmerlev var der også indviklede forhold

Også i Emmerlev Sogn var der indviklede forhold. Kirken hørte under biskoppen i Ribe. Kirke – og skoleforhold under Danske Kancelli. Fattigvæsnet udelt under Tyske Kancelli. Men Schackenborg, Trøjborg og Tønder Amt havde jurisdiktion i Sognet, som derfor havde tre sognefogeder.

Også i Emmerlev var der en betydelig fattigskat især på grund af det ulykkelige kniplingsarbejde, der også her var meget udbredt. Ellers sagde man, at dem fra Emmerlev var mere flittige og nøjsomme end dem fra Ballum.

 

Bønderne fra Emmerlev var selv med på marken

Bønderne arbejdede selv med på marken, hvad en Ballum – bonde sjældent gjorde.  Deres landbrug lignede meget det i Ballum. Det meste jord var dog merglet. Men der manglede endnu et passende sædskifte.

Kådnere var der mange af. De holdt får. Om sommeren græssede fårene på fællesgræsningen for en sum, der var fastsat efter vedtægt. Efter høst græssede de på stubmarkerne. Mange af disse kådnere havde 30 – 50 får.

Hanssen fortalte at i en af sognets tre skoler var der 146 børn, men kun 13 af disse var børn af gårdmænd.

 

13 store bagerier i Højer

I det lille hæfte får vi til sidst også et par ord om Højer. Der blev losset en del varer som blev transporteret videre med både til Tønder, får vi at vide. Der var også overfart til Sild og de andre frisiske øer.

Højer havde før haft 13 store bagerier som bagte tvebakker til ø-friserne, der som bekendt ikke dyrkede hvede. Nu var afsætningen til øerne ikke så stor. Men der blev solgt tvebakker fra Højer langt omkring.

 

Adgang til et herligt græsland

I det ydre gjorde Højer et velhavende indtryk. Byen stod sig ret godt, bl.a. fordi man havde adgang til et herligt græsland. Dette lå til dels uden for diget og var derfor fri for skatter. Det strakte sig helt til Rudbøl. Dette område kaldes i dag Ny Frederikskog. Det var ikke inddiget dengang.

Der var også folk i Højer, som havde part i Rudbøl Kog. Trods alt var der høj fattigskat i Højer. Og igen var det kniplingerne, der fik skyld for dette. I Arbejdshuset var der 50 personer.

 

Det kunne have været mere udbytte i Ballum

Hanssen mente, at hvis landbruget i Ballum havde brugt nogle nyere metoder, kunne det have være mere effektfuldt. Men det krævede mere driftskapital, som næsten ingen havde efter den store krise.

Fra 1830 begyndte en stilfærdig opgang – også i Ballum.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.009 artikler
• Under Sønderjylland finder du 246 artikler
• Under Højer finder du 84 artikler

 

• Færgefart mellem Ballum og Rømø – endnu mere (2)
• Færgefart mellem Ballum og Rømø (1)
• Frode Jacobsen fra Skærbæk
• Endnu flere anekdoter fra Rømø
• Rømø – under besættelsen
• Flere anekdoter fra Rømø
• Anekdoter fra Rømø
• Borrebjerg på Rømø
• Da Rømø fik et Nordsøbad
• Rømø – den tredje tur
• Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord
• Rømø – en ø i Vadehavet
• Rømø – endnu engang
• Da Ballum næsten fik en havn
• Klager over præsten i Ballum
• Aggi – en sønderjysk pige
• Mellem Højer og Ballum
• Bredebro – dengang
• Langs Brede Å
• Langs Vadehavet 1- 2
• Hvem ejede Brede Kirke?
• Brede under besættelsestiden
• Øen Jordsand – engang uden for Højer
• Soldater på Jordsand
• Ballum – dengang
• Søfolk fra Emmerlev
• Kogsbøl ved Emmerlev
• Emmerlev Skole
• Jagten på Mærsk – familien
• Kniplinger – nord for Højer
• Skibe og søfolk fra Rømø