H.F. Korn havde en stor opgave, der skulle løses. Han var leder af Sædelighedspolitiet. Men ak, han fandt sin kærlighed i embedes medfør. Han var dog gift i forvejen. Han måtte skaffe penge til både elskerinden og kones logi. Han begik underslæb. Hans højre hånd var ikke bedre. Han ligefrem drev alfons – virksomhed. Og så var det lige Smukke – Pedersen og Borelli, samt alle de betjente, der ikke blev dømt. For en tilbundsgående undersøgelse blev der aldrig foretaget blandt politiet i 1895 – 1896.

 

Der lød et skud

I kælderen ud mod Hestemøllestræde den 25. marts 1895 kl.11.20 lød et skud. Aftenbladet kunne samme dag berette: Politiinspektør Korn har skudt sig. Det var en skandale. Hvorfor gjorde han det?

Jo forud var der gået et år med magtmisbrug og korruption i det københavnske sædlighedspoliti. Pludselig kom det frem, at der var foregået alfonsvirksomhed og pengeafpresning. Det var tydeligt, at nu burde det ske en oprydning.

 

De prostituerede skulle opspores

Vores hovedperson, Hr. H.F. Korn var i 1886 blevet ansat som chef for Det Københavnske Sædelighedspoliti. I folkemunde bare kaldt Sædeligheden. Hovedstadens moral skulle opretholdes og om givet, forbedres. I 1874 blev Lov om Foranstaltninger til at modvirke den veneriske Smittes Udbredelse vedtaget. Det var nu politiets opgave, at opspore alle prostituerede. Det var nu politiets opgave at godkende dem, der ville ernære sig ved utugt.

 

Indskrevet som offentlig fruentimmer

Når nu den prostituerede havde fået politiets godkendelse, blev de indskrevet som offentlig Fruentimmer. Nu skulle man så nøje følge politiets forskrifter. Kontrollen var massiv. Men efter Korn’ s selvmord, fandt Københavns befolkning ud af, at politiet lagde andet og mere end selve ordet kontrol. Det var ikke lige det, man havde tænkt sig fra lovgiverens side.

 

De første rygter

Allerede dagen efter, kunne dagbladene begynde at fremlægge de første rygter, om årsagen til selvmordet. Man havde fundet ud af, at han havde uhelbredelig kræft i endetarmen. Men man kunne også berette om, at hans pengeaffærer måske ikke var i den skønneste orden. Han havde en særdeles dårlig privatøkonomi.

 

Intet hold i beskyldningerne

Politimester Eugen Petersen følte sig nødsaget til at skrive et indlæg i Berlingske Tidende den 30. marts 1895. Motivet til selvmordet var et illegitimt forhold. Politimesteren understregede, at der ikke var noget hold i beskyldningerne, om at Korn skulle have benyttet sig af økonomisk af sine nære forbindelser i prostitutionsmiljøet. Men politimesteren mente, at det var hensigtsmæssigt, at iværksætte en nærmere undersøgelse.

 

Et illegitimt forhold

Nu var det sådan, at Korn’ s illegitime forhold var indgået fem år tidligere. I embedes medfør havde han lært en enlig mor, at kende. Selv var han gift. Han havde dog ikke i sinde, at opgive sin nye kærlighed. Hun blev installeret i en lejlighed på Frederiksberg. Her kom Korn så ofte han kunne. Og det kom to børn ud af forbindelsen. Men det var dyrt at drive to husholdninger. Hans løn var kun på maksimalt 6.000 kr. Det kom ikke som den store overraskelse for pressen, at Korn havde begået underslæb for 9.700 kr.

 

Beskyldninger ganske grundløse

En måned efter kunne borgmester Hansen på politidirektørens vegne bringe resultatet af den interne undersøgelse:

• Beskyldningerne var ganske grundløse, og dette gjalt hele Korns Embedstid og for alle under ham Sorterende.

Borgmesteren refererede til hele Sædelighedspolitiet, og ikke kun Korn.

 

Aftenbladet gik til angreb

Men den troede Aftenbladet ikke på. De gik forrest med anklager om korruption fra øverst til nederst i afdelingen. Allerede to måneder efter selvmordet havde bladet bragt historien om Korns højre hånd, overbetjent P.T. Meyer.

Overbetjenten havde i årevis haft en intim forretningsforbindelse til den største af de københavnske skøgeværtinder, nemlig madam Clausen i Farvergade. Overbetjenten skulle endda have en prioritet i en af madam Clausens ejendomme. Rygterne gik også på, at han var mellemmand mellem hende og Korn. Desuden skulle han have modtaget bestikkelse.

Andre unavngivne betjente blev anklaget for enten selv eller med venlig assistance fra andre, at have forført piger. Flere havde endda optrådt som alfonser i mere eller mindre permanent drukkenskab. De værste rygter gik dog på, at de havde brugt deres magt til at drive decideret handel med unge piger. Pigerne blev truet til at sælge sig selv for at undgå advarsel eller straf. Betjentene tog sig tilmed godt betalt for denne venlighed. En af betjentene havde tjent så meget på dette, at han kunne købe sig en ejendom på Vesterbro.

 

Den interne undersøgelse afslørede intet

Men som skrevet, den interne undersøgelse, havde vist, at der ikke var hold i disse anklager. Men måske var det alligevel noget om rygterne. Kriminial – og Politiretten tog sagen op.

 

De to værste skurke

I løbet af maj og juni 1895 blev alle sædlighedsbetjente afhørt. Hertil kom vidner, der kunne bidrage til sagens opklaring. Der var ingen tvivl. Mange af rygterne talte sandt. De to værste skurke var betjentene H.P. Pedersen og C.J. Borelli.

 

Smukke – Pedersens synder

Overbetjent Meyer var mens undersøgelsen stod på, sendt på sygeorlov. I hans sted blev H.P. Pedersen i almindeligt kaldt Smukke – Pedersen blevet konstitueret overbetjent. Det var måske ikke så klogt et valg. Han havde ikke været længe i sit nye erhverv, før han efter en afhøring havnede i arresten.

Han stod sigtet for bestikkelser af forskellig art. Han skulle have modtaget betaling fra bordelværtinder og private udlejere for så på politiets vegne, at have givet tilladelse til at huse prostituerede kvinder. Han skulle desuden have benyttet sin stilling til at skaffe sig gratis samleje.

Anklagen kombineret med arresten var nok til, at den alkoholiserede Pedersen blev så nedbrudt, og ufrivilligt afholdende, at han måtte indlægges på Kommunehospitalet.

 

Et langt anklageskrift

Hvor korrupt Smukke – Pedersen end var, så var det slet ikke noget i forhold til kollegaen C.J. Borelli. Dennes karriere var af meget kortere varighed. Anklageskriftet var langt.

 

Bedrageri på 38.000 kr.

Korns økonomiske affærer havde afsløret et bedrageri på 38.000 kr. Han havde efterladt sin kone i gæld og vanære. Korn og Meyer skulle ligefrem haft andel i betjentenes forskellige foretagender. Men det blev dog aldrig bevist.

 

En lille straf

• Meyer måtte trække sig fra stillingen som overbetjent
• Smukke – Pedersen blev afskediget
• Borelli blev ikke afskediget, han fik også en fængselsstraf på 6 gange fem dage på vand og brød

 

Hovedrengøringen manglede

Det blev ryddet op i Sædeligheden. Men hovedrengøringen var dog mest erstattet af en kosmetisk fejning. De værste skurke blev udpeget, afskediget eller dømt. Men det kom aldrig til en tilbundsgående undersøgelse.

Dette var et chok for københavnerne, men ikke for arbejderklassen. De havde nemlig oplevet magtmisbruget, afpresningen og udnyttelsen på første hånd i adskillige år.

 

Kilde: Se

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• Siden Saxo – tidsskrift (2003)

 

På www.dengang.dk kan du se flere artikler, hvor politiets rolle var særdeles uheldig.