Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Badeanstalter på Østerbro

Oktober 22, 2011

 

Tak til Østerbro Lokalhistoriske Forening. Tre forskellige Helgoland blev etableret ved Svanemøllen. Den ene forliste på Saltholm. Den sidste blev lukket grundet forurening. Badeanstalter
dengang, blev bestilt hos en skibsbygger. Og et tip: Snaps fjerner lus. En behjertet sjæl forsøgte sig med transportable badekar. Det var nok lidt besværlig for vandet måtte bæres op.

Almindelig at bade i
Øresund

Udover at nyde udsigten var det også  almindeligt at man badede i Øresund, og der var oprettet flere badeanstalter i havnen og nord for denne.

 

Vandet skulle bæres op

Et badekar i lejlighederne kunne der nemlig ikke blive tale om i disse år, da vandet skulle bæres op ad trapperne. Men også et bad ude i byen var en sjælden luksus. Badeanstalter måtte ikke anlægges uden efter tilladelse fra Vandkommissionen, og denne vågede over sine pumpe – og springvand.

 

Transportable badekar

Et bad kunne fås på Frederiks Hospital i Bredgade, og desuden fandtes fra ældre tid en enkelt anstalt i Hotel du Nord. Den var kongelig privilegeret, og badene var her meget dyre.  I 1840 fik enken efter Herman Randulf, krigsassessor og fregatkaptajn i brasiliansk tjeneste tilladelse til at anlægge en badeanstalt i gården til nr. 230 ved Nørrevold,  men vandet dertil skulle man tage fra gårdens egen brønd.

Året efter ansøgte Dominico Capozzi om bevilling til,

  • ved hjælp af transportable badekar at betjene dem, som måtte attrå  sådant med bade hjemme i deres huse, såvel af brøndvand, søvand som kolde og varme samt svovl – og urtebade.

Magistraten anbefalede andragendet,

  • da vi vil skønne, at noget herimod kan være at erindre, efterdi hverken Søbadeanstalten ved Rysenstens Bastion eller vognmand Jørgensen, der nu ejer Hotel du Nord, er i besiddelse af nogen eneret til at holde bade.

 

Dampbad

I 1846 anbefalede Magistraten ligeledes et andragende fra hattefabrikant Feldberg i Kronprinsensgade om at indrette et dampbad. Det fornødne dampanlæg havde han allerede, da det brugtes til hans fabrikation af silkehatte.

 

Sø-badeanstalt fra 1824

Der fandtes en sø-badeanstalt anlagt ved Rynestens Bastion i 1824 og i 1840 fik gartner Rasmus Limkilde så tilladelse til at anlægge et badehus i Kallebodstrand ud for sin ejendom Ratzeborg, men de lå så langt ude på Vesterbro, at de ikke fik nogen betydning for Østerbro – borgerne.

 

Billedhugger Møens badeanstalt

Udenfor den gamle Østerport blev den første badeanstalt opført i 1843 af billedhugger Møen på kammerherre Classens strandjord. Møen solgte i 1854 sit etablissement til forhenværende hovmester Engelbrecht, der fik bevilling til at fortsætte forretningen.

 

Badehuse ved Strandvejen

Bechs Badeanstalt ved Kalkbrænderiet nævnes 1847, og samme år fik Jens Knudsen tilladelse til at anlægge en badeanstalt ved siden af Møens. Flere og flere begyndte at bygge badehuse
ved Strandvejen, så de bagved liggende grundejere protesterede, da badehusene ville tage udsigten til Sundet.

 

Offentlig badested

Som offentligt badested på Østerbro benyttedes den søndre kaj ved Gamle Kalkbrænderi, men til sidst klagede fabriksejer Krause over det, og han tilbød at anvise et bestemt stykke af stranden til gratis badeplads.

 

Snaps fjernede lusene

Som sagt havde hygiejnen vanskelige kår i hjemmet i starten af 1900 – tallet. Der var ikke toilet og bad i lejlighederne. Badningen måtte ofte ske i køkkenet, og om vinteren blev børnene vasket i en balje vand foran kakkelovnen.  Det er fortalt, at en snaps skyllet i håret kunne fjerne lusene. Mange københavnere benyttede havnen og Øresund til at holde hygiejnen i orden. Ved folketællingen i 1906 blev der oplyst, at 4.700 eller 3,8 pct. havde adgang til baderum. Af to og tre værelses lejligheder havde 800 eller godt 1 pct. adgang til et badeværelse.

 

Svømning som fag fra 1814

Med skoleloven af 1814 indførtes svømning som fag. De sø-badeanstalter som blev opført i kystbyerne, skulle danne rammen om denne undervisning helt frem til 1920 – 30, hvor de første
svømmehaller blev bygget.

 

Østerbro Svømmehal

Den 1. november 1929 åbnedes Østerbro Svømmehal af Kong Christian den Tiende  og Thorvald Stauning efter et samarbejde mellem kommunen og Københavns Idrætspark. Hele anlægget kostede 1,6 mil. Kroner. Derefter kom Frederiksberg Svømmehal i 1934 og først i 1953 åbner Damsøbadet.  Efterhånden som skolerne fik egne badefaciliteter afsluttedes gymnastiktimen med det obligatoriske brusebad. Til badet fik eleverne udleveret sæbe og træuld. Vandet var 37 grader og afsluttedes med en kold douche på ca. 20 grader. Det føltes iskoldt.

 

Svanemøllen

Svanemøllebugten er navngivet efter Svanemøllen som nedbrændte i 1892. Der havde før ligget en stubmølle her, den var blevet opført i 1758. Den fik sit navn efter en svanedam, der lå
i nærheden, og som også gav navn til værtshuset Svanholm.  Der var ellers kun få bebyggelser i området, så Svanemøllen kunne rigtig udnytte vinden fra Øresund.

 

Den første Helgoland

Den første Helgoland, sø-badeanstalt lå på det gamle Svanholms jorder, hvor Svanholms Tivoli og Svanholm beværtningen i sin tid også lå.  Ved siden af Svanemøllen  med indgang fra Strandvejen lå et hus bygget i 1700 – tallet, ved navn Frederiksdal. Ejendommen blev i 1883 overtaget af en kaptajn J.G.A. Nilsson, der etablerede en sø-badeanstalt, som han kaldte Helgoland.
Hvorfor – dette navn?

Grunden til at han brugte dette navn, kan man kun gisne om, men øen ved Tysklands  nordkyst var blevet kendt som solskinsøen, på grund af de mange solskinstimer, det milde klima på grund af golf-strømmen og de helbredende kurbade. Dette sundheds renomme ville man sikkert gerne overtage. Øen havde for øvrigt i en lang periode været dansk.

 

Badeanstalt bestilt hos skibsbygger

Nilsson var året før kommet til København fra Stockholm med tyve svømmere for at give opvisning. Han fandt imidlertid forholdene så primitive, at han fik ideen til at bygge en badeanstalt. Af etatsråd C. Ferslev  købte han grunden på Strandvejen nr. 20 for 20.000 kr., og en badeanstalt blev bestilt hos skibsbygger Rosenfeldt. I alt 30.000 kroner kostede badeanstalten.  Sø-badeanstalten Helgoland var konstrueret, så den flød på pontoner af zink, og den åbnede som en sommerforlystelse den 16. juni 1885.  I huset var der også andre forlystelser. Der var Café, Konditori og Krohave med musik, ja selv em keglebane var der plads til.

 

Mulighed for vinterbadning

Om sommeren lå badeanstalten for anker i Svanemøllebugten, og den første vinter overvintrede badeanstalten på Orlogsværket. Næste vinter ville Orlogsværket ikke have det store skrummel liggende, og derfor måtte badeanstalten ligge ude hele året. Det gav mulighed for vinterbadning, og så vidt man kan se, begyndte man allerede at vinterbade i november 1886.

Der blev indrettet et kammer for damer og et for herrer på 3 x 3 alen med en kakkelovn placeret så  den kunne give lidt varme til begge rum. Man kunne snakke sammen, men ikke se
hinanden, for allerede den gang brugte man ikke badedragt.

 

Badeanstalt endte på Saltholm

Den 10. marts 1896 stak den flydende badeanstalt til søs. Vinteren var udsædvanlig hård, og hele Sundet var frosset til med store isflager. En kraftig vestenvind, rev med isens hjælp, hele badeanstalten løs fra fortøjningerne, og drev under stor dramatik i land først på Middelgrundsfortet,  og senere på Saltholm hvor den led totalforlis.

Forretningen blev derefter døbt om til Carlsberg – Pavillonen med hovedsagelig  øl – salg. I samme område fandtes flere sø-badeanstalter af forskellige størrelser, bl.a. kan man læse på et skilt, at der til højre for Svanemøllens grund lå Engelbrechs Sø-badeanstalt.

 

Helgoland 2

Helgoland 2 blev opført i 1897, og denne gang blev den bygget på pæle for at gøre den mere stabil. Den lå omtrent der, hvor Solvænget mødes med Strandpromenaden
i dag. Den nye og mindre Helgoland blev bygget af resterne af den gamle badeanstalt og i folkemunde kaldet Bondegården.

 

Vinterbadeanstalt

Tæt ved land byggede man i 1900 en vinterbadeanstalt med hoffotograf Juncher Jensen som initiativtager. Anstalten havde en sal omgivet af 8 værelser for herrer og seks for damer. Desuden var der 5 store kakkelovne, et styrtebad, en vægt og gymnastikredskaber. Det var den tid, man gav disse gale mennesker, der badede om vinteren navnet, vikinger.

 

Beretning fra 1903

I Illustreret Tidende  den 1. februar 1903 har vi fundet følgende beretning:

  • Den, der en vintermorgen kommer tidligt ud af Strandvejen vil da træffe en skare tættilknappede damer og herrer cyklende eller til fods med kurs mod badeanstalten Helgoland,
    hvor hver morgen – om vejret er aldrig så forrygende – tager deres bad i Øresunds salte vover. Dem har beboerne herude givet tilnavnet Vikinger og Strandmænd. De hengiver sig til et badeliv, så friskt og muntert, som ingensinde om sommeren. Et fuldtonede ”Godmorgen” fra samtlige tilstedeværende lyder den indtrædende i møde, og efter en hurtig afklædning går det lige på hovedet i søen. Nogle svømmer omkring, så de ligner hvalrosser, idet isen fryser på overskægget, men som regel tages der kun 5 a 6 dukkerter, så
    hurtigt op, hastig påklædning, og man skynder sig til dagens gerning. Der bader en 100 herrer og en 50 damer, næsten alle kendte københavnere, der kan glæde sig ved et godt helbred og godt humør. De er vist de eneste, der ikke vil indrømme, at Nansen udførte nogen storbedrift, da han sprang i vandet efter den bortdrenve kajak, idet der jo i 25 graders
    kulde er helt lunt i vandet, der kun står på 0 grad.
  • Årets store fest falder altid i januar, da bliver alle skjoldmøer og vikingerne, alle dem, der vinteren igennem har badet, optaget i laget og modtager deres vikingebrev, da serveres der med flæskekage og fosterbroderskålen drikkes på gammel vikingevis i mjød, da er begejstringen altid stor, og der drikkes skåler for, at den gamle heltekraft i Norden ikke må
    uddø.

 

En ny Strandpromenade

De to badeanstalter fik lov til at stå  til 1914, hvor man ønskede at anlægge den ny Strandpromenade,  og derfor ville man flytte kystlinjen længere ud. Man brugte blandt andet jorden fra Boulevardtunnelprojektet til opfyldningen. Man havde vedtaget en vejplan i 1917, som førte Strandvejen langs kysten og videre nordpå, men det viste sig umuligt at videreføre den over Tuborgs grund, og her stopper den stadig i dag.

 

Gode penge i badeanstalter

Firmaet A.W. Colding’s Efterflg.,  der boede i Kalkbrænderihavnsgade, havde import af salt fra engelske og tyske saltværker  sammen med, at de drev handel med koks og kul.   Da badeanstalter på den tid igen var blevet moderne, mente man, at det var gode penge at tjene i den branche. Så i 1911 bad man, den tidligere skibstømrer J.P.V. Hansen, om at bygge en badeanstalt i Svanemøllebugten.

 

Helgoland 3

Denne tredje Helgoland blev bygget 3 – 4 hundrede meter sydligere end de foregående sø-badeanstalter, nemlig der hvor Svanemølle – lystbådehavnen i dag er beliggende og ca. udfor stedet, hvor Café Jorden Rundt ligger. Den ny beliggenhed tog blandt andet hensyn til, at man ikke skulle genere udsigten for, som ordførende for udvalget i Borgerrepræsentationen sagde:

  • ganske overordentligt prægtige villagrunde…..på det vistnok smukkeste udsigtspunkt byen har.

Det at gå på badeanstalt var nu oppe i tiden og adspredelser var der ikke så mange af dengang. I 1913 stod det tredje Helgoland færdig. Den blev Nordens største badeanstalt, den hvide by på vandet, og blev også bygget på pæle. Ved de store idrætsstævner kunne anlægget huse 2.000 tilskuere omkring 100 – meter bassinet, som var et konkurrence-bassin med vipper og udspringstårne. I alt bestod den af syv lukkede bassiner, omklædningsrum og en stor restaurant.

 

Kloakudløb 

I 35 år kom Helgoland til at ligge i Svanemøllebugten. Placeringen var mildest talt ikke heldig, idet Øresundshospitalet, der dengang var et tuberkulosehospital, havde kloakudløb direkte
i Øresund.  Imidlertid var Københavns Kommune begyndt at kloakere byen, men skidtet blev ført u-renset gennem kloakledning ud i Svanemøllebugten.

 

Lukket på  grund af forurening

Helgoland blev lukket i 1932 på grund af forureningen og revet ned i 1937. Helgoland blev genopbygget ved Amager Strand, hvor vandet stadig er rent. I Svanemøllebugten blev der gjort plads til den nye lystbådehavn.

 

En åben kloak

En af Københavns ældste åbne kloaker er nu lukket. Det var den gamle Lersøgrøft, der løb langs S – banen (Ryparken Station) under Lersøpark Allé og Lyngby – motorvejen. Det var en åben kloak med skrå  betonfliser på siderne. Det var en spændende legeplads for drengene, der kunne springe fra side til side ved at træde på fliserne. Det gjaldt om at holde farten, ellers dumpede man i vandet (lortet).   Lersøgrøften var en del af Københavns første store kloaksystemer fra længe før, byen fik sin nuværende form. Den oprindelige Lersø, som var en naturligt skabt sø strakte sig i en stor bue om byen.

 

U-renset ud i Svanemølle – bugten

Søen blev brugt til både dag – og natrenovation. Københavns Borgerrepræsentation havde i slutningen af 1800 – tallet livlige debatter om søens anvendelse. Det endte med, at den ad åre blev fyldt op, blandt andet med almindeligt affald og senere brugt til park og kolonihaver.  Den åbne rende brugtes først og fremmest til overløb fra det almindelige kloaksystem, som 10 og 12 gange flød over på grund af kraftig regnskyl.  Regnen kunne være så voldsom, at vandmasserne fik rensningsanlæggene til at blokere og kloakvandet blev lukket u-renset ud i Svanemøllebugten.

 

Kunstig strand ved Svanemøllen

Borgerrepræsentationen i København har etableret en kunstig strand i Svanemøllebugten ved Strandpromenaden. Og nu er vandet rent. Det var det her i sommers, hvor vi var ude og dyppe tæerne. Den kunstige strand trækker virkelig mange mennesker til.
Kilde:-

  • Østerbro Lokalhistoriske Forening
  • Jørgen Kisbye Møller m.fl: Omkring Svanevænget, kvarteret ved Svanemøllebugten (1983)
  • Kongeriget Danmark, Statistisk topographisk Beskrivelse, J.P. Trap (1879)
  • Svend Aaakjær m.fl.: København Før og Nu – bd. 5 /Hassing 1950
  • Palle Lauring: Ude og inde i København 1850 – 1820 /Gyldendal 1965
  • Hans Helge Madsen: Østerbros Herligheder – en bydels identitet/ Nationalmuseet 1986
  • Hans Helge Madsen: København før og nu og aldrig /Fogtdal 1983
  • Illustreret Tidende
  • www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

– www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler heraf 101 artikler fra Østerbro:

  • Classens Have på Østerbro
  • Gamle Havne på Østerbro
  • Langelinie – dengang
  • Nord for Østerbro
  • Strandvejens Historie

Under Nørrebro (304 artikler) 

  • Latriner og kloaker på Nørrebro 
  • Med tog over Lersøen

Redigeret 11.-10-2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro