Avlsgården – Grøngård – endnu mere (2)

Godset blev oprettet i 1567. Her var masser af krat og vildt. Det var lige noget for Hertug hans den Ældre, der byggede et jagtslot på grunden. Der var et stor kreaturbesætning. Alene brugte hofkøkkenet 120 okser hvert år. Og Der var masser af hø. Det var et lille tjenestehold, men masser af hovbønder fra et stort område. De var tidligere tilknyttet Tønderhus. Avlsgården havde ret til en kvinde – og en mandsstol i Burkal Kirke. Hovbønderne købte sig fri. Der var udstykninger i 1775 og 1793. På nogle af parcellerne var der byggepligt. Man fremstillede farvelagte kort og flotte tryksager. I 1931 blev der udstykket seks husmandssteder.

 

• Første del kaldte vi: Grøngård – et forsvundet Jagtslot

 

• Vi skal lige gøre opmærksom på, at bagerst har vi samlet artikelforslag: Adel, Slotte og herregårde i Sønderjylland, samt en fortegnelse over lokale artikler fra Grøngårds nærhed.

 

Oprettet i 1567

Det nuværende domæne Grøngård er kun en lille rest af det oprindelige hertugelige gods af samme navn. I første del af vores artikel skrev vi, at godset blev oprettet af Hertug Hans den Ældre i året 1567.

Indtil året 1562 var hele denne egn bevokset med store egeskove. Man lod blandt andet svine fra Vestergård i Burkal gå her.

 

Vild krat og rigt med vildt

De lavtliggende områder bestod af et uigennemsigtigt krat af nødde – eller birketræer. Her fandtes en rig bestand af vildt. Men for de omkringboende mennesker var de tætte skove også et yndet tilflugtssted, når krigen hærgede området.

I sagnet om herredsfogeden fra Hajstrupgård fortælles bl.a også, at han søgte skjul i skovene omkring Lydersholm. For ikke stedkendte kan vi oplyse om, at det ligger lige om af Grøngård.

Kun to smågårde lå inde i skoven. Den ene hed Halekamp og lå på en lille høj en kilometer øst for det nuværende Grøngård. Den anden hed Tuetmose og lå cirka en kilometer vest for gården Holmgård.

 

Hertugen kom her ofte

Disse to småbrug havde hertug Frederik tilknyttet sig fra klosteret i Løgum i året 1503. Frederik’ s efterfølger, hertug Hans den Ældre kom ofte her på egnen. Han var en ivrig jæger, og for ham var disse vildrige egne et yndet opholdssted. Sagnet fortæller, at han engang skød en mægtig hjort i denne skov. Og så besluttede han sig for at bygge en gård.

 

Masser af træ til digebyggeri

Da han netop på den tid var ved at inddige Gudskogen, gav hertugen tilladelse til, at man hentede det til digebygningen nødvendige ris i skovene nord for Lydersholm.

 

Masser af hø

I alt bortkørtes 18.000 læs. Tuetmose og Halekamp blev nedlagt. Midt i det ryddede område byggedes avlsgården Grøngård. Godsets jorder strakte sig fra Gammelå i syd til Lillestrøm i nord og fra Udbjerg sognegrænse i vest til småbruget Skovhus’ areal mod øst.

Hele godsets jordareal var på 999 tdr. land. Heraf var 256 tdr. agerland og 743 tdr. engareal.

I de første åringer blev godset drevet af den hertugelige forvaltning selv. Men da Hertug Hans den Ældre døde i 1581 og Grøngård blev overtaget af hertug Frederik, blev den til et domæne og bortforpagtet.

Til at begynde med, blev der avlet rug og hø, senere kom også byg og havre. Kornudbyttet var dog ikke særlig stort. Men høhøsten var til gengæld kæmpe stor. I året 1580 blev der således avlet hele 2.000 læs hø.

 

Store kreaturbesætninger

Godsets kreaturbesætning var også ret stor. I vinteren 1580 – 81 fandtes der således på ejendommen:

• 65 køer
• 44 okser
• 18 kalve
• 10 gæs
• 14 øg
• 7 hingste og nogle føl
• 69 stude

Og 17 år senere, så det sådan ud:

• 33 heste
• 186 kreaturer
• 76 svin

De opdrættede dyr blev for en stor del aftaget af det hertugelige hus i Gottorp – resten blev solgt.

 

Hofkøkkenet brugte årlig 120 okser

Hofkøkkenet brugte årlig ca. 120 okser (1650). Ved indkøb kostede magerkvæget dengang ca. 13 rigsdaler, og når de i løbet af sommeren var blevet opfedet stod de i ca. 26 rigsdaler. Slagtet vejede de ca. 400 pund stykket, undertiden lidt mere.

I år 1570 købte amtmanden okser til hertugen til hertugen for cirka 766 mark og solgte dem opfedede for 1.782 mark.

Øg og føl solgtes på markedet i Itzehoe. Kreaturerne solgtes til købmænd i Tønder og Flensborg eller til Holland.

 

Et lille tjenestehold

I forhold til sin størrelse havde Grøngård kun et lille tjenestehold. Foruden husfogeden (bestyreren) var der en gartner, en dreng, som passede hestene, flere fodermestre, en hyrde, to tærskere, en mejerske og tre piger.

Det var sikkert sådan, at det lille tjenesteskab ikke nødvendigvis kunne klare alt arbejde om foråret og i høsttiden. Men mange boelsmænd og kådnere, som før havde pligt til at udføre arbejde for Tønderhus, nu var blevet overvist til Grøngård.

Og disse kom fra Burkal, Hostrup, Bylderup, Ravsted, Højst, Bjolderup, Ladelund, Medelby, Læk, Karlum, Braderup, Klixbøl m.m.

 

Avlsgården lå nordligere

Avlsgårdens bygninger lå dengang noget nordligere end nu. Over indhusets dør var der anbragt to hjertetakker. Foruden værelser til gårdens folk, var der også et stort værelse til hertugen, hvor han boede i jagttiden.

Nord for gården fik han sit Jagtslot, som vi har berettet om i første del.

 

Sådan så det ud i 1764

Kigger vi på en skrivelse fra 1.12.1764 har vi oplysninger om, hvad der var af bygninger:

1. Indhuset fra brandmuren 8 fag lang
2. En fløj på husets vestlige side (11 fag)
3. En stald og en lade på 28 fag.
4. En hølade med indkørsel på 11 fag
5. En kreatur – og hestestald, fra brandmuren på 12 fag
6. En logulv på 2 fag
7. Baghus, tørvelade, høhus, svinesti og duehus (9 fag)
8. Et hyrdehus (på 6 fag) med en lille kålgård

 

Ret til mands – og kvindestol i Burkal Kirke

 

2. Bygningerne var brandforsikrede for 825 rigsdaler. Desuden oplyses det, at gården har ret til en mands – og en kvindestol i Burkal Kirke.

 

Gårdens jordtillingende bestod dengang af:

1. Engager, som strækker sig ind mod kalvekobbelen, havde en usæd på 12 tdr.
2. Kalvekobbelen (usæd 10 tdr.)
3. Øst for Lydersholmdam (usæd 11 tdr.)
4. De gamle Vestagre (usæd 20 tdr.)
5. Thomas – og Møllekær (usæd 24 tdr.)

 

Mange enge knyttet til gården

Af enge fandtes der følgende:

1. Egeagerengene
2. Kalvekobbelengen
3. Møllekærengen
4. Hyrdenegen
5. Vestermoseengen
6. Sønderherredengen
7. De fire skeldamme gennem Grøngårdsmark ned mod skellet mod Lydersholm, Sæd og Bimpel.

Hovbønderne skal vedligeholde vej og stier på hovmarkerne samt grøfterne omkring hovengene

Der var fiskeret i åerne

Dette var uddrag af en skrivelse på baggrund af, at Grøngård muligvis skulle sælges. Og papiret var underskrevet af F.W. Holstein – Pauli – Scheel.

 

Hovbønderne købte sig fri

Forpagterne havde i tidens løb problemer med græsnings -, vand- og vejrettigheder.

I 1606 blev gården overtaget i forpagtning af amtmand Dietrich Blomes svigersøn, kornhandler Reinke. De længere bortliggende enge blev bortforpagtet til de hidtil hovpligtige bønder i Slogs – og Kær herreder. Hovarbejdet bortfaldt ved, at hver hovbonde årligt betalte 3 rigsdaler i hovpenge og 2 rigsdaler i forpagtning.

Af andre forpagtere kan nævnes:

• Herredsfogeden fra Hajstrupgård, Niels Hansen (1608)
• Sognefoged Andreas Ebsen fra Karlum (1654)

 

Grøngård blev udstykket i 1775

I 1695 blev godset købt af provst Troggilus Arnkiel i Aabenraa, men 5 år efter måtte han afstå den. I 1723 blev forpagtningen overtaget af Johann Thomsen fra Nolde. Derefter gik det videre med arveforpagtning til hans pårørende indtil 1775. Og så skete der noget helt nyt. Grøngård blev udstykket i 1775.

Disse planer havde man allerede i 1764, og det var derfor vi kunne præsentere dele af dette udstykningsbrev.

 

Fire parceller have byggepligt

Men se her i 1775 lod man lave et nøjagtigt farvelagt stort kort over hele det areal, som hørte til Grøngård. Der blev ligeledes udsendt en flersidet tryksag med de nøjagtige salgsbetingelser – samtidig nævnes hver parcel for sig, og det gøres rede for beliggenhed, grænser og størrelser. Tryksagerne udgjorde det samtidig som købekontrakter. På bagsiden blev købet bekræftet med Kong Christian den Syvendes segl og dermed gjort retsgyldig.

På parcellerne 70, 93, 117, 137 og 138 blev der pålagt byggepligt inden for fire år. De øvrige parceller blev fritaget for byggepligt.

Derved opstod gårdene, Petersgård, Holmgård og Petersgård. De to andre gårde kendes ikke.

 

Ny udstykning i 1793

I 1793 udsendtes der atter en tryksag angående den anden udstykning. Auktionen foregik den 8. april 1793. Ved den lejlighed bestemtes det, at der yderligere skulle bygges fire nye gårde.

Selve hovedgården gik senere over i privateje. Og det var den til 1924, da gårdejer Eduard Nissen, som havde ejet den i nogle år, tilbyttede sig Augustenborg Hovedgård. Derved gik Grøngård atter over i statens eje.

 

Seks husmandsbrug i 1931

Staten har så udstykket gården og oprettet seks husmandsbrug med hver cirka 30 – 35 tdr. land. Det skete i året 1931.

Læs mere i Første del: Grøngård – et forsvundet Jagtslot

 

Kilde: Se

• Litteratur Tønder
• Sønderjyske Månedsskrifter
• Sønderjysk Årsskrift
• Leick: Diverse artikler om Grøngård
• Stiesdal: Grøngård (Nationalmuseets Arbejdsmark 1956)
• S. Madsen: Hercules von Oberberg (Sønderjysk Månedsskrift)

 

Hvis du vil vide mere: Om slotte, adel og Herregårde i Sønderjylland samt Hertug Hans den Ældre: Læs:

• En adelsslægt fra Aabenraa
• Adelsslægten der uddøde
• Historien om adelsslægten Akeleye 1- 9
• De sidste hertuger i Augustenborg
• Brundlund Slot
• Gråsten – en flig af historien
• Ahlefeldt – fra Søgård til fald
• Ahlefeldt og Søfård
• F. Hansen og hans bygninger (Brundlund Slot)
• Hertugen af Tønder
• En adelsborg ved Tørring
• Dengang – på Sønderborg Slot
• Haderslev historier (3)
• Et apotek i Haderslev
• Haderslev – handel og søfart (2)
• Sønderborg i begyndelsen (1)
• Dengang – på Sønderborg Slot
• Øst for Tønder
• Tønderhus, slot, borg og befæstning
• En amtsmandsbolig i Tønder
• Det gamle Tønder
• Trøjborg Slot, nord for Tønder
• Trøjborg, den fjerde historie
• Adel – og Storgårde i Tønder
• Slottet Duborg i Flensborg
• Bjolderup, Bolderslev, Snubbe og Urne
• Casper von Saldern – hvem var han?
• Kogsbøl – ved Emmerlev
• Overinspektør på Schackenborg
• Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack
• Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Møgeltønder – dengang
• Schackenborg i Møgeltønder
• Gårde og mennesker i Bov Sogn og mange flere

 

Hvis du vil vide mere: Om egnen omkring Grøngård: Læs

• Dansk – tyske tildragelser i Rørkær
• Tro og overtro i Rørkær
• Det kneb med moralen i Slogs Herred
• Da skarpretterfamilien overtog kroen i Rørkær
• Så kom der post til Rørkær
• Grøngård – et forsvundet Jagtslot
• Fremstilling af knapper i Tønder Amt
• Emmerske ved Tønder
• Hestholm syd for Tønder
• Hostrup, Jejsing og præsten
• Bylderup Sogn
• Præsten fra Bylderup Bov
• Sheriffen fra Tinglev
• Folk i Tinglev
• Mere om Tinglev og Omegn – dengang
• Tinglev og Omegn – dengang
• Modstand i Tinglev
• Langs Grænsen
• Emil Noldes liv – vest på
• Vadehavets maler – Emil Nolde

 

• I alt er der 199 artikler fra Tønder og Omegn samt 123 artikler under kategorien Sønderjylland på dengang.dk