Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Dansk – Tyske tildragelser i Rørkær

Januar 24, 2016

Dansk – Tyske tildragelser i Rørkær

 

I nærheden af Tønder

Nu ved vi jo, at også københavnere læser disse meget lokalhistoriske beretninger, så skal vi ikke lige placere Rørkær på verdenskortet. Sidst jeg var i Rørkær, lå den cirka 4 – 5 kilometer øst for Tønder, lige inden Jejsing. Byen har hvis ikke flyttet sig siden.

Ja selv herude sker der spændende ting. Vi har efterhånden samlet et par artikler fra området. Se lige bagerst i denne artikel. Og Den Gamle Redaktør er da også inviteret til Jejsing for at fortælle om området.

 

Andreas Petersen var et lyst hoved

I 1797 blev Andreas Peter født i området. Han blev senere meget kendt som skræddermester Andreas Peter Petersen. Allerede som ung blev befolkningen opmærksom på den unge mand. Han havde et lyst hoved og mange gode egenskaber. Han var intelligent, karakterfast. Men som os derover fra sydvest var han også stejl og egensindig.

Han blev også tidlig kaldt Befolkningens Tillidsmand i mangt og meget i sognet. Ja man kaldte ham også for Sognets Advokat.

 

Altid travlhede i skrædderstuen

Den store Pissel i hjemmet var skrædderstuen. Her sad som oftest 2 – 3 svende og en lærerdreng ved eller oven på det store skrædderbord. Forretningen var meget omfattende. Andreas Peter var jo også den eneste skrædder i sognet.

Dengang kendtes ikke symaskiner, så det tog lang tid, særlig når han syede for de store bøndergårde. Ofte tog et arbejde for en gård 2 – 3 uger.

Skrædderen ytrede ofte, at han kunne gøre sine kunder glade to gange, nemlig når de kom og når de gik igen.

 

En dansk patriot

Han havde et utroligt temperament, og rejste meget. Som dansk patriot havde han sat sig to mål. Han ville vække befolkningen nationalt, og så ville han oprette et dansk bibliotek. Det lykkedes nu ganske godt. Men han måtte lige have skolemester Kloster’ s hjælp til bogsamlingen. Han havde de nødvendige forbindelser.

Men selv opkøbte skræddermesteren danske bøger på diverse markeder.

 

En ”vidunder – lampe”

Andreas Petersen interesserede sig ofte for alt, hvad der var nyt. Ofte kom han hjem med meget mærkelige ting. Han eksperimenterede også med en slags symaskine. Engang kom han hjem fra Hamborg med en vidunder – lampe. Den vakte meget opsigt i sognet. Alle skulle hen at se dette storartede belysningsmiddel.

Det var en af de første hængelamper, hvor glasbeholderen var fyldt med sort væske. Det var endnu urenset petroleum også kaldet stenolie. Denne første vidunder – lampe hang endnu i 1880erne i det gamle hjem.

 

Slesvigs første fotograf

En anden gang kom skrædderen ligeledes fra Hamborg hjem med et andet vidunder – apparat. Det var et Daguerreotypi – Apparat. Med dette apparat kunne man først i 1840erne blive aftegnet.

Apparatet var lidt af en sensation. Og den havde Andreas Petersen købt til sin søn. Og tænk engang, at Rørkær dermed kunne præsentere Slesvig’ s første fotograf. Hvert billede kostede 3 Mark.

Og det gamle apparat blev da også udstillet som Danmarks ældste Fotografi – Apparat ved Fotografiets 100 års Jubilæum i København i 1939.

 

Andreas fik mange venner – også hos tyskerne

Man skulle tro, at skrædderen med sin patriotisme havde mange fjender hos sine modstandere, de tysksindede. Men det havde han ikke, tværtimod. Han havde mange gode venner blandt de anderledes – tænkende.

Det vakte dog en del forundring, da han ikke i 1850 blev arresteret af Slesvig – Holstenerne sammen med sin gode ven, skolemester Kloster.

 

Den dansk – fjendtlige pastor Høck

Præsten, Pastor Høck var meget danskfjendtlig og havde temmelig stor indflydelse på sine tyske venner. Præsten fandt det passende også at bede for det preussiske kongehus på prædikestolen. Mange i lokalbefolkningen havde dog også det ønske, at præsten måtte forlade sognet snarest.

Til et bryllup i Rørkær, hvor skrædderen var Skaffer, spurgte han præsten, om han skulle hjælpe ham præstekjolen af. Præsten opfattede dette, som om skrædderen mente, at få ham afsat. Han svarede:

  • Du kan jo prøve på det, Andreas Peter.

Præsten blev dog i sit embede indtil sygdom i 1856. Da var han 77 ½ år gammel. Det sidste år måtte han dog køres i kirken. Sønnen Balzer støttede ham til og fra prædikestolen. Han var præst i Hostrup Sogn i 28 år.

Vores skrædder døde i 1865. Jo det var en god dansk mand, der her var gået bort. Regeringen gav da også enken en pengesum som tak for den danske sag.

 

De danske lærere i Rørkær

Det var nu ikke let dengang, at være dansk lærer under det preussiske styre. Man måtte finde sig i at blive holdt i et jerngreb. Men det kunne dog ikke siges om den danske lærer i Rørkær Skole indtil 1920. Skoleinspektør Burgdorf var en forstandig mand. Lidt ringere var den unge Schöppner. Alle skolemestre fra Klosters dage, var næsten alle dansk indstillet.

De danske lærere hed Gregersen, Todsen, Wind, Christensen. Så fulgte et halvt år med vikar, degn og lærer Maasbøl fra Hostrup og lærer Jens Jensen fra Jejsing med hver en dags undervisning om ugen. Derefter fulgte Jensen fra Barsø, Jensen fra Braderup. Indtil 1920 var det Johan Meyer, som kom fra St. Jyndevad.

 

Da skoleinspektøren blev sur og gal

Maasbøl var en dygtig regnelærer. Han underviste med træpinde. Men skoleinspektøren Schöpper anerkendte ikke den metode. Men Maasbøl kunne hale et brev op fra kulturministeren, der anerkendte systemet. I galskab tog skoleinspektøren nu hatten og stokken og forlod i hastig tempo skolen.

 

Danske sange blev indøvet hjemme i privaten

I Rørkær havde man i 1880erne en sangbog udgivet af seminarielærer Johansen i Tønder. Den rummede både danske og tyske sange. Danske sange som ikke fandtes i bogen lærte eleverne hjemme i det private hos lærer Christensen, som sad bag pianoet. Jo denne afholdte lærer underviste også i gymnastik og fysik.

Rørkær Skole havde dengang et skab fyldt med fysikalske apparater. Og på skolepladsen var flere gymnastiske redskaber.

 

Lærer Jensen ville ikke på tysk kursus

Den følgende lærer Jensen fra Barsø ejede ikke dette talent for sange. Så fra skoleskemaet blev sangundervisningen strøget. Han mente:

  • Syngen kunde ikke læres, det var en Gave fra Herren.

Han kunne ikke tysk, og ville heller ikke på et tysk kursus i Kiel. Den gamle skoleinspektør Burgdorf udtrykte det således:

  • Det er ikke let at lære gamle Hunde Kunstner.

Den næstsidste lærer var Jensen fra Braderup. Han var en dygtig lærer, som også var danskinteresseret.

 

Læreren, der måtte undertrykke sin danskhed

Den sidste lærer på Rørkær Skole var Johann Meyer. Og han kom i en tid, hvor tøjlerne blev strammet mere og mere. Det var tiden fra 1890erne til 1920. Man mente, at man nu havde fået en noget mere tysk indstillet lærer.

Ja denne Meyer stammede fra en dansk hjem i Simondys ved Frøslev. Han var af samme slægt som sognefoged Johann Meyer i Frøslev. Han måtte mod sin vilje vise at han var tysksindet for at bevare sit job. Hjemmetyskerne var i den grad begyndt at vise sig i området.

 

Formand for den tyske forening – mod sin vilje

En tysk forening blev dannet i lokalområdet, og Johann Meyer var blevet bedt om, at blive foreningens formand. Og mod sin vilje, blev han så det.

Da en dansk sangforening blev oprettet og øvede på Stationskroen i Jejsing, kom der et tysk forbud mod at synge på kroen. Resultatet af det preussiske sangforbud blev som bekendt et dansk forsamlingshus i nærheden af kroen.

 

Formanden i modvind

En aften var der et tysk møde i kroen og på forsamlingshuset var der samme aften et dansk møde. Men denne aften udtalte formanden for den tyske forening, Johann Meyer, at man kunne lære af den danske forening:

  • Mens vi sidder her og knap nok kan synge første vers af ”Deutschland über alles” udenad, synger vores danske venner de danske sange fra første til sidste vers næsten alle udenad.

Johann Meyer faldt i unode hos tyskerne i sognet. Ja denne Meyer lærte Rørkær – børnene mere om Tysklands herligheder end han egentlig ville.

 

Kilde:

  • Sønderjyske Årbøger
  • Sønderjyske Månedsblade
  • Litteratur Tønder

 

Hvis du vil mere: Læs

  • Tro og Overtro i Rørkær
  • Det kneb med moralen i Slogs Herred
  • Da skarpretterfamilien overtog kroen i Rørkær
  • Så kom der post til Rørkær
  • Grøngård – et forsvundet jagtslot
  • Fremstilling af knapper i Tønder Amt
  • Emmerske ved Tønder
  • Hestholm – syd for Tønder
  • Hostrup, Jejsing og Præsten
  • Bylderup Sogn
  • Præsten fra Bylderup Bov
  • Sheriffen fra Tinglev
  • Folk i Tinglev
  • Mere om Tinglev og Omegn – dengang
  • Tinglev og Omegn – dengang
  • Modstand i Tinglev
  • Langs Grænsen
  • Emil Noldes Liv – vest på
  • Vadehavets Maler – Emil Nolde
  • I alt er der 198 artikler fra Tønder og Omegn på dengang.dk

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder